Læsetid 2 min.

Hvis Airbnb bare kun førte til gentrificering, men det kan blive langt værre end det

LEDER
20. september 2016
Delt 206 gange

Nu bliver det endnu mere fordelagtigt at korttidsudleje gennem et af de etablerede udlejningsfirmaer.

Regeringen er klar med tiltag, der skal sikre, at de mange sorte penge i denne del af økonomien bliver hvide, og vil hæve bundfradraget (yderligere 10.000 kr. oveni de 39.000 i dag) til folk, der lejer deres bolig ud via platforme som Airbnb, hvis udlejningsvirksomhederne til gengæld indberetter direkte til Skat.

Danmark skal være et ’mekka’ for deleøkonomi, sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V): »Det skal være billigere – og dermed mere attraktivt – for flere danskere at deltage i deleøkonomien.«

Regeringen skal have ros for at se på et område, der længe har fået lov til at flyve under radaren. ’Deleøkonomiske’ tjenester skal ikke kunne misbruge deres gode navn, og deres kunder skal naturligvis betale skat. Men er det virkelig en så god ide at satse stort på en virksomhed som Airbnb?

For der er en række uforudsete konsekvenser. Og de rækker længere end til problemer for den traditionelle hotelbranche.

Det spørgsmål, der må stilles, er, hvad den stigende privatudlejning til turister betyder for udviklingen af boligmarkedet i en by som København, hvor priserne allerede er så høje, at folk med normale indkomster ikke kan komme til. For slet ikke at tale om dem, der er endnu ringere stillet.

Læs også: At rejse er at dele. Måske

For den type udlejning, som Airbnb står for, er potentielt med til at presse boligpriserne op, fordi man i praksis deler huslejen med turisterne, da udgifterne til et stort lån kan medfinansieres af indtægter fra udlejning.

Og de 15 ferielejere over en god sommer tager jo også pladsen fra den nytilkomne studerende, de fraskilte folk og andre, der står i prekære boligsituationer.

I byer som New York og Barcelona har det betydet, at en god del af boligmassen i centrum, der tidligere husede faste indbyggere, nu er forvandlet til rene udlejningslejligheder.

Der var i dag bred politisk begejstring for forslaget. Men vi mangler nogle, der stiller spørgsmålet: Hvilken by ønsker vi? For det er da dejligt for os badegæster at kunne hoppe rundt i verden i lejligheder med lokal kolorit.

Men for dem, som bor der, er det potentielt mindre festligt. Der er dem, der har direkte fordele af deleøkonomien, og der er dem, der helt personligt kan tabe på det. Og så er der alle os andre, der kan få en mindre mangfoldig by i deleøkonomiens Mekka.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
David Zennaro, ingemaje lange og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Skytte

Vi har bopælspligt i Danmark, så vi kan ikke opnå tilstande som Berlin eller Barcelona. Så hele pointen i jeres leder er nonsens :)

Brugerbillede for Bill Atkins

Det er vel en fjernelse af bopælspligten skatteminister Karsten Lauritzen tænker på når han siger: "Danmark skal være et ’mekka’ for deleøkonomi."

Torben Skov, Mikael Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller

@Claus Skytte - Du taler jo imod bedre vidende. Mange af de opførte luksusboliger der er opført i København de sidste år, er uden bopælspligt. De er ejet af udenlandske firmaer og danskere bosiddende i udlandet. Om man synes det er godt eller skidt afhænger jo af, hvem man spørger?

Torben Skov, Christel Larsen, Jørn Andersen, Per Torbensen, Mikkel Madsen, Christian de Thurah og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Pointen i lederen er absolut ikke nonsens. "Deleøkonomi" lyder jo smukt, det klinger af resursebevidsthed, bæredygtighed og fællesskab, men for mange er det blot en fernis over ren spekulation. Se blot på mange af de store projektbyggerier, der skyder op i København. Her er der fobavsende mange ejere med folkeregisteradresse andetsteds. Hvis man vil have et boligmarked i København, som almindelige mennesker har en chance for at komme ind på, er vejen nok ikke at give skattelettelser til spekulationsinvesteringer.

Jørn Andersen, Bill Atkins, Per Torbensen, Mikkel Madsen, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Ni må vi lige have fakta på plads:

Bopælspligt

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Ejer du en helårsbolig, har du derfor pligt til selv at bebo den eller pligt til at sørge for, at boligen bliver lejet ud til helårsbeboelse. Opfylder du ikke bopælspligten, kan boligen i yderste konsekvens blive tvangsudlejet på kommunens foranledning.
Bopælspligten er vedtaget ved lov, da man bl.a. ønsker at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet.
Hvilke boliger er omfattet af bopælspligten?

Som udgangspunkt er der bopælspligt i alle boliger, herunder også landejendomme, uanset størrelsen.

Det er ikke tilladt at have adresse på mere end en bolig i samme kommune, medmindre kommunen specifikt har givet lov til det. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i det, der tidligere hed Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter, tæller som én kommune.

Det er kommunen, der beslutter, hvilke helårsboliger der er underlagt bopælspligten inden for kommunegrænsen.
{.. ]
Der er heller ikke bopælspligt i helårsboliger, som man forsøger at sælge. Heller ikke selvom man fraflytter boligen.

Det er endvidere almindeligt, at kommunen i forbindelse med nybyggeri vedtager, at de nyopførte boliger ikke er omfattet af bopælspligten, indtil første ejer sælger boligen igen. Dette gør boligen særlig attraktiv for folk, som eksempelvis udenlandsdanskere, som kun ønsker at benytte en bolig lejlighedsvist.

Flere kommuner er endvidere begyndt at tillade, at helårsboliger i visse kvarterer eller endda hele kommunen anvendes som ferieboliger for at trække flere, faste feriegæster til byen og for samtidig at undgå affolkning og forfald.

Kilde: http://boligejer.dk/at-koebe-bolig-i-danmark

Flemming Berger, Jeppe Moritz Led, Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Mikkel Madsen, Steffen Gliese, Janus Agerbo og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Danny Hedegaard
Danny Hedegaard

Som jeg ser det, så burde man i stedet for at insistere på at boliger er mangfoldigt tilgængelige på trods af en markedsværdi, som færre har råd til, end ønsket om mangfoldighed levner mulighed for, der burde man insistere på at alle uanset indkomst, kan arbejde i byen, men bo udenfor byen, indenfor en radius, der gør det muligt at tage til og fra arbejde indenfor max 30 - 45 minutter med offentlig transport.

Sådan at man kan bo i omegnen, have råd til sin bolig, men arbejde og tjene sin løn inde i byen, hvor man ikke selv har råd til at bo.

Hvis man tænkte offentlig transport ind i kiler indenfor myldretiden, morgen og aften hvor folk på kortest mulig tid, og med færrest mulige stop undervejs, kunne komme til og fra arbejde, så ville man kunne minimere den udvikling som man har set i London og andre byer, hvor folk med almindelige indtægter ikke kan, hverken bo eller arbejde.

Omegns byudvikling, og offentlig transport skulle samtænkes med prisudviklingen på boliger inde i byen, og private bygherrer/investorer skulle forpligtes til at medvirke hertil i en kombination af byggeri/opkøb både i centrum og periferi, for at få lov til at maksimere profitten i centrum.

Det kunne betyde at mennesker der ikke er tilrådighed for arbejdsmarkedet, som er på varigere offentlig forsørgelse, må flytte fra centrum til periferi, herunder studerende, som led i en udveksling mellem markedsværdi i centrum, og adgang til og fra centrum med offentlig transport.

Dette finder jeg helt ok, fair og socialt afbalanceret mellem markedets muligheder, og hensynet til at dem på offentlig forsørgelse, de stadig kan leve og bo anstændigt.

Jeg selv er lavere lønnet, vil i dag ikke kunne købe og bo alene i den 2 v jeg købte billigt på Amager for 22 år siden, men med den skitserede politik, vil jeg både kunne sælge, tjene 1,5 milion kr +, flytte til omegnen og arbejde i centrum, samt hvis jeg ikke allerede ejede min bolig, så ville jeg kunne bosætte mig i en lejebolig i omegnen, og stadig kunne arbejde i centrum som jeg gør.

Pt bor jeg så fordelagtigt lige ved metro og bus, at jeg kan kan arbejde, som jeg også gør i centrum, komme til og fra arbejde med det offentlige på 15 minutter, men jeg vil ikke både kunne sælge og beholde mit arbejde, for jeg vil skulle flytte så langt væk fra mit arbejde, at jeg dårligt ville kunne komme på arbejde med det offentlige.

Så mindre fokos på mangfoldighed, ingen principiel adgang til at bo i centrum for dem på offentlig forsørgelse, men øget fokus på at folk med lavere indtægter kan bo udenfor centrum, men med mulighed for at kunne komme på arbejde i byen.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Brugerbillede for curt jensen

Hvis bare det var en deleøkonomi!

Men det eneste nye der sker her er at vi kan føje begrebet "deleøkonomi" til de mange andre begreber som systematisk er blevet fordrejet og misbrugt af "markedskræfterne" som fx. "liberal"

Morten P. Nielsen, Tue Romanow, Torben Skov, Sabine Behrmann, Flemming Berger, Karsten Aaen, Per Torbensen, Kim Houmøller, Erik Jensen, Janus Agerbo og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Deleøkonomi. Hmmm, bare et ny smart navn for virksomhedsdrift. Airbnb er hotel drift bare med værelser spredt ud over det hele frem for samlet i én bygning. Bare uden ansvar for Airbnb. Præcis som med selvstændige vognmænd som køre for diverse logestik firmaer. Det samme kan siges op Uber. Det er taxadrift uden ansvar.

Dine lommer bliver lænset og du kommer til at arbejde til en ustabil sluteløn alt i mens de her deleøkonomi paddehatte som Airbnb og Uber tjener kassen uden at røre en finger og med ganske få ansatte verden rundt.

Det er altså ikke for sjov f.eks. Saudi Arabien fornylig skød 24 milliarder kr. i Uber. Det er en del af den nye "olie" de sheikerne skal leve deres over ekstravagante livstil på.

...Og du betaler og undergraver dig selv hver gang du lejer hos Airbnb eller kører med Uber.

Torben Skov, Karsten Aaen, Per Torbensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

...Og når ja. Din husleje i attraktive byer bliver ubetalelige. I Berlin er bystyret allerede gået til angreb på både Airbnb og Uber, da de undergraver økonomien.

Brugerbillede for Herman Hansen

Hmmm, skattefradrag for privat udlejning på 49.000 kr. årligt - Hvad nu hvis du og jeg lejede hinandens bolig? Svupti udløser det et skattefradrag til hver af os på 49.000 kr. årligt :-)

...Det skal der såmen nok gå spekulation i.

Brugerbillede for Herman Hansen

...En ting er sten sikkert. Spekulanterne er langt mere intelligent end de til tider nærmest naive politiker.

curt jensen, Per Torbensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

Hvis der er enkelte overvintrende kommunister, der mener at deleøkonomien vil føre til en ændring af produktionsforholdene, så er den fortælling vist snart aflivet :-)

Deleøkonomi er vel snarere en form for "decentralt styret resurseoptimering", i mangel af bedre begreb. Produktionskapitalen (her f.eks. biler og boliger) bliver udnyttet mere effektivt, hvilket vel nærmest er god latin indenfor teorier, der bekender sig til markedsøkonomi og kapitalisme.

I min verden er der derfor ikke noget, der er blevet "fordrejet og misbrugt" af markedskræfterne. Deleøkonomi har i realiteten aldrig i praksis været koblet sammen med andre produktionsformer og produktionsforhold. Deleøkonomi har fra starten reelt været "kapitalisme 2.0".

curt jensen, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

...Der er nok lige så stor forskel på hvad højre og venstre fløjen forstår ved deleøkonomi som det er med bæredygtigt (landbrug) - Nærmest modsat rettet forståelse af et og samme ord.

Brugerbillede for Daniel Henriksen
Daniel Henriksen

Mere frihed og fordelagtighed til privatkapitalismen. Glæder mig til den dag hvor jeg får sparet op til at komme med i markedet, også må jeg vinde eller forsvinde for rent arbejde bliver man kun fattigere af disse dage.

Brugerbillede for Jens Winther

@Herman Hansen, spekulation i at bytte fradrag.. Kan du ikke regne? Vi to bytter. Du giver mig 49.000 DKK og flytter ind i min bolig (jeg skal ikke betale skat af de 49.000) - jeg flytter ind i din bolig, og betaler dig 49.000 DKK (som du ikke skal betale skat af). Det hele går lige op - ingen er blevet rigere. Det kræver sgu ret meget fantasi at se muligheden for spekulation i den affære...

Om bopælspligt: der gives kun i ganske lille omfang tilladelse til at boliger ikke er omfattet af bopælspligten - og fritagelse er en absolut undtagelse. Det gælder også de i København opførte "luksusboliger".

Kender jeg banker og kreditforeninger ret (og det gør jeg!), så kommer man ikke langt med at forklare, at man sagtens bør kunne godkendes til køb (og finansiering) af en dyr lejlighed, fordi man havde tænkt sig i et eller andet omfang at udleje via AirBnB eller andet. Den argumentation har absolut intet for sig.

Både Lederen og mange af kommentarerne er fyldt med vrøvl!

Brugerbillede for Daniel Henriksen
Daniel Henriksen

@Jens, et lille omfang er relativt. I hele Thisted Kommune er der ikke bopælspligt og for os som bor i denne kommune er det et stort omfang.

Brugerbillede for Jens Winther

@Daniel, ok, jeg kender ikke til forholdene i Thisted - men jeg har ikke hørt om, at boligpriserne i Thisted skulle have ræset opad...

I København - som artiklen og flere kommentarer henviser til - er der bopælspligt på mere end 95% af boligerne.