Leder

Bitterhed løser ikke EU’s problemer

15. september 2016

Da EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker i dag holdt sin årlige State of the Union-tale, var der ikke kun en sober og ærlig analyse af de dybe problemer – særlig manglende solidaritet – der præger unionen i disse år, men også en række velkomne løfter og initiativer.

EU skal handle hurtigere og levere varen – folk er trætte af ord, der ikke følges op af handling.

EU skal sikre ligeløn og social retfærdighed – det skal være en social markedsøkonomi.

EU skal fordoble sin investeringsfond. Og en ny Afrikansk Investeringsfond skal skabe job på kontinentet i et forsøg på at løse migrationskrisen.

Et nyt Europæisk Solidaritetskorps af unge frivillige skal stiftes og aktiveres i krisesituationer såsom flygtningekrisen.

Hvad Juncker derimod ikke synes at finde relevant at diskutere, var Brexit. I den skriftlige version af talen nævnes Brexit med ét ord, mens han fra talerstolen i går havde tilføjet et kort afsnit, hvor han afviste, at EU er i fare som resultat af afstemningsresultatet.

Talen afspejlede i høj grad, at Storbritannien med Junckers øjne allerede er unionens eks. Han nævnte konsekvent kun EU27 – altså de tilbageværende lande, der fredag holder topmøde uden briterne.

Han foreslog oprettelsen af en EU-hær; noget som briterne altid har været indædte modstandere af.

Og han synes sågar at antyde, at briterne ikke deler de europæiske værdier: »Vi europæere kan aldrig acceptere, at polske arbejdere bliver udsat for chikane, tæsket eller sågar myrdet i Harlows gader«, sagde han med henvisning til en række angreb i byen efter folkeafstemningen.

»Fri bevægelighed af arbejdere er lige så meget en europæisk værdi som vores kamp imod diskrimination og racisme,« fortsatte han.

Av! Det lød næsten som om, at kommissionsformanden kaldte de britiske vælgere, der stemte for Brexit ud fra bekymring over fri bevægelighed, for racister.

I hvert fald blev tonen såvel som ordene i den grad bemærket i det britiske – selv om tabloidavisen The Express måtte tilføje boksen ’Hvem er Jean-Claude Juncker’ for at forklare, hvorfor deres læsere burde forarges over udtalelserne.

Juncker har naturligvis ret i, at hadangreb er fuldstændig uacceptable, hvor end de finder sted, samt at nogle af de britiske vælgere stemte for Brexit på grund af modstand imod ’fremmede’.

Men svaret på, hvorfor et flertal stemte for Brexit, er langt mere komplekst. Det hænger også sammen med et udemokratisk valgsystem, politikerlede, et ekstremt ulige samfund og et uproportionalt stort antal af flygtninge i landets fattigste kommuner.

Og ja – som Express skriver i samme artikel – måske er Juncker »selv skyld i Brexit«? I hvert fald faldt det ikke i god jord, da han blev valgt til kommissionsformand imod briternes vilje. Og afsløringerne af omfattende skattelyordninger i hans tid som Luxembourgs premierminister har absolut heller ikke gavnet hans image.

For mange – ikke kun briter – afspejler føderalisten Juncker, der i sin tidligere karriere hyttede sit lands eget skind på bekostning af naboens, alt det, der er galt med EU.

Imidlertid er både Juncker og Brexit en realitet. Og mens kommissionsformanden skal have ros for netop ikke at lade Brexit blive en undskyldning for ikke at levere og reformere unionen – som Judy Dempsey fra Carnegie Europe advarede imod i Information i går – så lugter hans tale af en vrede og bitterhed over for briterne, der ganske enkelt ikke er særlig statsmandsagtig.

Det er ikke første gang, at Juncker har nægtet at skjule sin personlige skuffelse over Brexit. Umiddelbart efter afstemningen nægtede han bl.a. at tale engelsk i Europa-Parlamentet og spurgte UKIP’s Nigel Farage, hvorfor han var dér.

Det er bekymrende. Dels i lyset af at Storbritannien stadig er fuldgyldigt medlem af EU; dels i forhold til at håndtere Brexit på den bedst mulige måde for både EU og Storbritannien.

Det rejser også spørgsmålet: Hvis Juncker ikke kan håndtere Brexit mere professionelt, hvordan skal EU-borgerne så kunne stole på, at han kan levere på alle de fine ord og løfter i sin tale?

Og ikke mindst, hvordan kan vi stole på, at han er den rette person til at samle de resterende 27 medlemmer om en ny vision for fremtidens EU?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Der var flere gode elementer i talen. Bl. a. skal EU være mere til fordel for folket, fremfor eliten, og de multinationale selskaber skal betale skat, der hvor de tjener pengene.

Bitterhed?!?

EU har været meget tilbageholdende og professionel i sin tilgang. Der var en omgang parlamentarisk debat med Farage, men ellers er det lan´gt hen ad vejen britterne der nøler frem og tilbage omkring resultatet af deres folkeafstemning.

EU beder dem nu mest om at få det hele sat ordentligt i gang med art 50 og alt det, men det har britterne igen-igen udsat, nu til 'forår 2017'.

Jørgen M. Mollerup og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Anton Holgersen

Kære Mette Rodgers.

Alle væsentlige EU taler tolkes af en række højt kvalificerede danske tolke, og de kan følges quasi-direkte på internettet (der er normalt 1-5 sekunders forsinkelse = tolkens processeringstid). Jeg vil kraftigt opfordre dig til at følge den danske version fremover. Så forvirres du ikke og tror, at Juncker er bitter, fordi du simpelt hen ikke forstår det talte ord. Juncker er en meget intelligent mand, så han kan være vanskelig at følge, men tolkene har mange års erfaring og kender ham godt. De tager også hensyn til såvel kulturelle forhold såvel som talerens modersmåls indflydelse på faste vendinger etc.

Det er desværre en meget kedelig tendens, vi danskere har: At tro, at vi er så gode til fremmedsprog.

Hvis du lytter til dansk, så risikerer du heller ikke at fremsætte en "version", som tilfældigvis passer med dit politiske holdepunkt, som mange danske journalister/kronikører desværre har for vane, og risikerer ej heller, at folk tror, at du bevidst fordrejer virkeligheden; jævnfør publiceringstidspunktet kontra det skrevne ord, hvilket jo kunne få folk til at tro, at artiklen var skrevet, inden talen blev holdt.

En sådan mistanke har jeg slet ikke. Til gengæld tror jeg, at Studieskolen vil være god for dig. De har udmærkede sprogkurser, hvis du vil forbedre dine kundskaber. Du skal nok starte på niveau 2-3. Du skal ikke tage flere sprog parallelt; det lønner sig ikke. Held og lykke med at forbedre dine fremmedsprogskundskaber.

Mette, du plejeer at skrive indsigtsfuldt om britiske forhold, men her du vist påvirket af, at din britiske base er på vej ud af EU's interessessfære. UK er ved at blive mere eller mindre irrelevant for EU, ja faktisk et irritament.

Juncker har i sin tale sagt, hvad han og hele kommissionen sagde forud for afstemningen, at der bliver ikke tale om et medlemskab af det indre marked a la carte. Det har de britiske brexit-fortalere ganske vidst bildt de britiske vælgere ind i månederne op til folkeafstemningen. Men EU står fast.

Hvis briterne bliver 'fornærmede' over dette, så skyldes det frem for alt, at de ikke har gidet høre efter, men i stedet ladet sig lede af hjemlige demagoger, der lovede guld og grønne skove. Dét er altså ikke EU's problem.

UK må tage konsekvensen af sin egen folkeafstemning og forlade EU. Så snart som muligt.

Jørgen M. Mollerup og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Jeg fulgte med i sammenstødet mellem Farage & Sanders på EuroNews.

Sanders råbte en bemærkning til Sanders - uden tændt mikrofon, så TV-seerne kunne ikke høre tilråbet tydeligt - men Sanders spurgte efterfølgende Farage, hvad han dog havde at gøre i Parlamentet, når Storbritannien lige havde stemt for at forlade Unionen.

Altså en del af den parlamentariske debat i britisk stil.

Dit referat er en falsk beskrivelse af sammenstødet.

EU's problemer
Sydeuropa mod Nordeuropa, Østeuropa mod Vesteuropa og hovedstæderne mod centrum - og så alle de andre afledte problemer - krænkelsespotentialet er enormt, fortsat og stigende bitterhed hele vejen rundt - kvasiparlamentarismens endeligt - hvornår kommer 'den stærke mand'? ...

Vi kan jo spørge nej-partierne om hvad vi skal med EU. De har så mange gode forslag. Ét af dem lyder: Ud af EU. Øh - ud til hvad? Nej-partierne: Det ved vi ikke, vi skal bare ud.

Torben Lindegaard

Som jeg ser det, er vejen frem for EU at gøre tingere mere enkle og focuseret.

Et eksempel: Europol bliver overnationalt og Danmark kan ikke deltage efter maj 2017 på grund af vores selvfede undtagelse for retslige anliggender.

Men Danmark har en opt in ordning, som vi kan vælge at gøre brug af.

Det vælger vi så ikke at gøre - ergo skal Danmark forlade Europol maj 2017.

Men så kommer vi med vores latterlige ansøgning om en parallelaftale, som er tænkt for ikke-medlemslande, og som vil komplicere EU bureaukratiet yderligere.

EU's svar bør være et fuldtonet NEJ til ansøgningen - spørgsmålet er allerede afdækket i Lissabontraktaten. Om Danmark så vælger at gøre brug af opt in muligheden eller ej, er op til os danskere og vores beslutnings- og afstemningsritualer.

Sagen om Europol og Danmark er interessant, men også let at løse (hvis MF'erne vil...). Det kræver sandsynligvis ikke andet end en folkeafstemning udelukkende om en opt in til Europol, som jeg gætter på let kan vindes, i stedet for den noget uldne, uklare blakocheck vi stemte om sidst.

Hvad er opbyggeligt i den artikel? Hvorfor er det altid sådan at vi finder alle de dårlige historier om EU og piner os selv med disse. Lad både politikere og journalister få en begejstring for projektet i stedet for altid at hænge sig i det som vi ikke kan lide. Gå ind for dette projekt med et lyst sind og en positiv indgangsvinkel. Det er politikerne og journalisterne der har det største ansvar her. Hvorfor konstant gøde jorden for populisterne og nationalisterne der i sidste ende vil få projektet til at blive amputeret og danne grobund for stagnerende økonomi seperate stater uden evne til at løse de mange udfordringer som vi har med klima, kriminalitet, økonomi, migration og globalisering.
Vi ved vi kun kan løse disse udfordringer i fællesskab og måske også kun hvis vi i nogen sammenhænge afgiver suverænitet og får nogle overstatslige institutioner.
De er jo trods alt europæere og kulturerne er godt forskellige men dog ikke mere forskellig end at vi burde nærme os hinanden.
Danmark vil gerne med Venstre i spidsen ligge på baghjul, hvilket indikerer at andre er foran DK om ganske få år og reelt allerede er det på nogle områder.
Se hvad der i det ikke kun isoleret set fra DK's side men også for fællesskabet.

Forestil jer en fælles EU hær med skattesvindleren og en fransk general i front. Godt de ikke havde det, da Putin trak bukserne af dem under Ukraine felttoget. WW3 og WiFi i storbyerne. Så er kursen sat.

Vorherre bevares, at i slet ikke kan (vil) se konsekvenserne af en failed union. Den evige eurokrise i Sydeuropa. En verdensdel uden hoveddør, men med kastrerede fagforeninger. Med hensyn til Europol. Hvis det samarbejde absolut skal være overstatsligt, er det helt uden interesse for Danmark. Next subject.

Michael Kongstad Nielsen

Når Juncker ikke nævner Brexit, er det nok fordi forhandlingerne ikke er startet endnu. Dem kan han jo ikke påbegynde i en "state of the union" - tale. Og når han konsekvent taler om de 27 EU - lande, så er det nok fordi han anerkender resultatet af den britiske folkeafstemning.

Mere interessant er det, at han taler om, at EU bør bestræbe sig på at opnå mere lighed. Den stadigt voksende ulighed overalt, (også i Danmark), er med til at skabe alle de problemer, EU i øvrigt døjer med, herunder Brexit. Uligheden får halvdelen af befolkningen til at føle sig kørt over, sat af, sat udenfor, jagtet i besparelses-programmer osv., mens den velstående befolkning i storbyerne lukrerer på den førte politik.

Centrifugal- og centripetalkræfter

Splittelseskræfter, eller som vi fysikere kalder dem, centrifugalkræfterne, holder sit indtog, når en organisation ikke passer sit arbejde eller viser total mangel på den politiske kunst, at kunne forstå ’fuglenes sprog’ – og manden, der øjensynlig enten har haft en blodprop eller bare har skidt i bukserne, fremhævede vistnok slet ikke klimaforandringerne konkret, ud over, at han var nervøs for at blive udleveret til latteren uden ratifikation men uden at nævne denne øjeblikkelige hedebølge i det meste af Europa, som kommer en hel måned for sent i forhold til kalenderen, og så var der lige den vådeste sommer i mands minde og den løsrevne mega isflage i det grønlandske, også på vej væk …

Mageligt placeret i sin otiumstol i udestuen med snurrende ventilator er det første, som flyver gennem luften og hen i hjørnet dagens ’bette pjosker’, ikk’ oss’ – læsningen er noget af en kamp mod elementernes interne rasen, med centrifugalkraftens overherredømme, og må derfor delvis udsættes til mere nocturne forhold – men artiklen om denne Jean-Claude Juncker fangede dog alligevel interessen – et besynderligt politisk fænomen, der må forskrække alle hans neoliberale proselytter og de myriader af lobbyister, der ustandseligt bejler til hans gunst, fordi manden lige pludselig fik en politisk åbenbaring – den ’politiske primat’ var vist nok nedprioriteret eller helt forsvundet, eller havde aldrig eksisteret i hans overstatslige monsterorganisation – hvor hans system udelukkende havde nurset den ’økonomiske primat’, som altså også var hensigten fra starten, så han har vel bare passet sit ’arbejde’ …

Men den stakkels mand har dog forstået så meget, at centripetalkræfterne ser ud til at være blevet svage, sandsynligvis ved at være sluppet op – så vi må hellere give Brexit skylden denne eksistentielle kalamitet – disse øboere, der også har overgivet sig til centrifugalkræfterne og er på vej til søs for at herske over bølgerne – de skide gamle vikinger … ;-)