Leder

Den frie bonde

19. september 2016

Mange danske bønder bliver i disse år for alvor frie.

Frie for at være bønder. Tvunget i knæ af for stor gæld og for små indtægter må bedriften sælges, hvis ikke ligefrem erklæres konkurs.

Ikke lige den frihed, landmændene drømte om.

Dansk landbrug er gennem en årtier lang proces havnet et sted, hvor det er svært at forstå, hvordan grundforestillingen om landbruget som et liberalt erhverv kan opretholdes blandt landmændene og deres talsmænd.

For udenforstående er det vanskeligt at se andet, end at den liberale model og det tankegods, den er bygget op om, er brudt sammen.

Tag Informations samtale med Martin Merrild, formanden for Landbrug & Fødevarer, i uddrag gengivet i fredagsavisen.

Læs også: Bankerne: Landbruget må tænke ud af boksen

Her beklager Merrild strukturudviklingen, dvs. den udvikling der via teknologiudvikling og globaliseret konkurrence har tvunget titusinder af landmænd i knæ, fordi de i kræfternes frie spil ikke kan hamle op med mere kapitalstærke kolleger eller med konkurrenter i andre lande, der opererer med lavere omkostninger i form af lønninger, jordpriser, miljøregler m.m.

»Når jeg tænker på min barndom, hvordan der var liv på det lokale mejeri, og hvordan der var liv på alle gårdene, og hvordan der var køer og grise alle steder, så synes jeg da, at det er en trist udvikling. Det synes jeg da. Og det samme kan jeg rejse rundt og se i hele verden. Det er en udvikling, man godt kan blive forstemt over, når man tænker over det liv, der var på landet, og på de kvaliteter, det tilførte samfundet. Det er da trist,« sagde landbrugsformanden under samtalen.

Og han sagde, at landmændene hver især kæmper for eget liv ved at blive ved at producere mere, selv om det er tydeligt, at det fører til overproduktion, faldende afregningspriser og dermed et forstærket udskillelsesløb.

Det er kræfternes frie spil, og det er fint, hvis man alene har de lavest mulige forbrugerpriser på fødevarer for øje, men det er trist, hvis man synes – som den enkelte landmand vel må gøre – at det har værdi at opretholde arbejdspladser i jordbruget og liv i landdistrikterne.

Landbrugets traditionelle grundsyn sikrer i bedste fald den mest omkostningseffektive fremstilling af fødevarer, men på bekostning af selve de aktører, som kæmper med hinanden i systemet.

Landbrugsproduktionen består, landmændene forgår. Processen lykkes, patienten dør. En noget bittersød succes for en politisk ideologi.

Hertil kommer, som enhver ved, at forestillingen om det frie, liberale landbrugserhverv, er en illusion.

Læs også: Landmandens livsdrøm ender i konkurs

Med godt 10 mia. kr. i årlig EU- og statsstøtte er landbruget det hjemlige produktionserhverv, der er mest på støtten. Den såkaldt selvstændige landmand er i de fleste tilfælde færdig, hvis ikke systemet bærer ham økonomisk oppe.

»Jeg har bare utrolig svært ved at se et alternativ til det,« siger Merrild om denne model med hård konkurrence på et liberaliseret marked, som er strukturudviklingens arena.

Og det er vel sagens kerne. Ligesom deres formand har mange landmænd mere end svært ved at se anden vej frem end at stå endnu tidligere op og kæmpe endnu hårdere i håbet om, at det ikke bliver én selv, men naboen eller en anden konkurrent, der må give op.

Man har gennem et langt arbejdsliv haft som grundforestilling, at individuel flid og foretagsomhed kunne sikre en tryg økonomi og tilværelse, og når man i stedet må se livsværket og livsdrømmen smuldre, frister det til at lægge skylden på forbrugerne, miljøfolkene, medierne, politikerne eller bankerne – selv om det er selve modellens grundpræmis at konkurrere med hinanden – med mange landmænd som tabere og færre som vindere.

Men Merrilds replik er relevant. Det er svært at se et alternativ realiseret, indlejret som landbruget er i den globale konkurrenceøkonomi.

Information har de seneste to uger søgt at skildre dansk landbrugs aktuelle udviklingstrend, vilkår og trængsler. Nu skifter vi spor og prøver at finde bud på nye veje at gå.

Som det fremgik af lørdagens artikel om en statslig jordbrugsfond kommer det til at handle om nye ejerformer, om samarbejde mellem bønder og forbrugere, større økonomisk robusthed i forhold til verdensmarkedet, mere omlægning til økologisk og klimavenlig produktion, ændrede forbrugervaner m.m. Alt sammen rigtig svært, vigtigt og så meget desto mere spændende.

Læs også: Landbruget er i konflikt med sig selv

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • HC Grau Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
Kurt Nielsen, HC Grau Nielsen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Landbrugets sammenbrud repræsenterer et flerfoldigt sammenbrud af en århundredgammel livsform, som indeholder den kristne religion (se på lignelser og salmer), landbruget som egnet til undertrykkelse fra autoriteternes sige (feudalisme, konservatisme, familieforhold) og mere eller mindre fravær af oplysning og undervisning. Det hele er opløst og overgivet til markedskræfter, som er blevet en ny form for undertrykkelse.
Vi har brug for fødevarer, der kommer fra en ny struktur. Jeg bryder mig ikke om udtrykket 'nye ejerformer', for det kan indebære hvad som helst. Det skal hedde fællesskabsbaserede ejerformer, og det skal hedde, at 'der er så dejligt derinde i byerne', for der skal gang i bylandbruget. Der skal være en mening med at bo i byen og dvs. sammenhæng. Boligen skal ikke bare være et sove- og opholdssted mellem arbejdsperioder, men give grundlag for et liv. Derfor skal vi have et helt nyt syn på det at være samfundsborger, på arbejde og løn og det at leve et menneskeliv.

Kurt Nielsen, HC Grau Nielsen, Torben Skov, Ejvind Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den artikelserie om landbruget som Informantion har sat i søen står i mine øjne til en Cavling-pris.

Kurt Nielsen, Mona Blenstrup, Niels-Simon Larsen, Henning-Buerup Jørgensen, HC Grau Nielsen, Torben Skov, Ejvind Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Den frie arbejder
Kom bare til at tænke på en fortælling fra ungdommen, hvor en gammel vens far døde; han havde arbejdet som faglært arbejder hele sit voksne liv, men ejede knap nok den sofa, han døde på – det kan en kommende artikelserie i Information få lov til at fortælle meget mere om …

Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, HC Grau Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Om føje år Jan Weis, dør den udpinte og syge arbejder ikke på en sofa i sin stue - men med tiggerskålen i hånden, ligggende på fortovet - for penge til gamle og syge arbejdere er der ikke råd til, når erhvervslivet og landbruget skal dele skattekronerne arbejderne tjener til staten.

Helene Kristensen

Niels-Simon Larsen, landbrugets sammenbrud skyldes et forgældet og forældet landbrug, som hverken kan eller vil omstille sig til nye tider. De har og får det svært, når det kræves at de selv skal betale for deres hobby - når samfundet nægter at betale kontanthjælp til dem for at være et levende museum. Det bliver hårdt at måtte undvære de store stuehuse, de flotte fabriksbygninger, de store privatbiler og maskinparken der er lige lidt flottere end naboens - alt sammen købt på klods.