Leder

Må man gå med tørklæde i skolen?

Debat
22. september 2016

Det siges, at Dansk Folkeparti har en skuffe med politik i. Det er måske en myte, men partiet er altid klar til at præsentere politik, som kan rydde dagsorden med en principiel konflikt. 

Onsdag hentede Dansk Folkeparti således et forslag, som må have ligget øverst i skuffen længe, for det har været på bordet i hele den vestlige verden. Partiet vil forbyde religiøs hovedbeklædning i den danske folkeskole for lærere og elever.

Partiets ordfører Martin Henriksen præciserede, hvad problemet er:

»Danmark bliver et mere og mere muslimsk land.«

Forslaget blev af nogle afvist med begrundelsen, at det ville sende alle tørklæder over i muslimske friskoler. Så ville muslimerne i Henriksens logik blive endnu mere ’muslimske’.

En anden afvisning gik på, at det ville stride imod menneskerettighederne.

Pointen er bare, at juridiske begrænsninger af politik ikke skal være det første argument, som lukker en principiel diskussion. Det bør være det sidste argument i en forhandling, som er endt i diskrimination.

Der er rigtig nok kommet flere muslimer i Danmark, og islam fylder mere og mere. Lige så rigtigt er det, at det er et problem, hvis piger påtvinges tørklæde af forældre, som bruger et religiøst kodeks til social kontrol.

Og også det unge menneskes frie valg kan være så præget af forældres forventninger og forestillinger om skam, at det kan kræve et opgør fra barnets side at vælge det religiøse symbol fra.

Skal den danske stat i den situation ikke stå på pigernes side imod patriarker? Det skal den selvfølgelig. Men den skal også gøre de unge klar til et samfund, hvor de selv er ansvarlige for deres valg. 

Der er mindst to problemer ved et forbud mod hovedtørklæder i skolen. For det første er kristendommen den privilegerede statsreligion i Danmark.

Hvis vi vil behandle borgerne lige, kan vi ikke forbyde muslimers praksis og samtidig støtte de kristnes praksis med helligdage, kristendomsundervisning og understøtte konfirmationsforberedelser. 

For det andet er det en præmis for demokratiske samfund, at man ikke kan frigøre borgere imod deres vilje, og at vi i øvrigt ikke skal definere betydningen af andres symboler. 

De unge skal kunne vælge selv, både til og fra. De må selv vælge, om de vil konfirmeres, og så kan de vælge troen fra igen. Og de må have friheden til at vælge tørklæde til og fra. Den frihed tager et forbud fra dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fornuftens stemme.

Allan Stampe Kristiansen, Marie Jensen og Niels Erik Nielsen anbefalede denne kommentar

Når børn på 10 år går med kulturelt betinget hoved og hals tørklæde er det så frivilligt? Har de børn (piger) haft et frit valg på lige fod som man vælger om man vil konfirmeres?

Allan Stampe Kristiansen, Henrik Bjerre, Jan Kauffmann, Peter Hansen, June Pedersen, Kim Houmøller, Troels Ingvartsen, Hans Aagaard, Randi Christiansen, Lasse Reinhold og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

@Lykkeberg m.fl.
Der er hverken tale om frigørelse af borgere mod deres vilje, begrænsning af religiøse menneskers mulighed for at udleve bestemte forestillinger eller samfundets indblanding i definitioner på bestemte symboler .
Det er ikke tale om at vi som samfund tager vigtige personlige valg fra børn og unge, eller at vi forsøger at 'nudge' dem i bestemt retning.

Hvis vi lige piller DF og deres tvivlsomme bevæggrunde ud af ligningen - handler det egentlig bare om at skabe de bedst mulige betingelse for børnenes kognitive og filosofiske udvikling; at skabe de bedste betingelser for indlæring.

Der er tale om en helt simpel udvidelse af normale ordensregler for færden på bestemte offentlige arealer.
Regler beregnet til at sikre samtlige danske børns adgang til et trygt, neutralt og fordomsfrit læringsrum, der giver mulighed for fuld tanke- og religionsfrihed - uanset børnenes etniske, religiøse eller filosofiske forudsætninger.

Jan Kauffmann, Peter Hansen, Vivi Rindom, Robert Kroll, Hans Aagaard og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Faktisk er det så åbenlyst simpelt og rigtigt at man med rette må betvivle eventuelle modstanderes forstand og samvittighed.

Nej, Frederik Bjørnvig, det er ikke skolens opgave at levere undervisning i et sterilt miljø, uberørt af menneskehånd.

Elisabeth Andersen, olivier goulin, Søren Johannesen, Arne Lund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Den stråmand må du selv rode med, Gliese.
Kan vi ikke lige prøve at hæve niveauet en smule ?

Jeg har det fint med et forbud mod at bære religiøs beklædning i det offentlige rum. Hvad fanden kommer det mig ved, at folk tror på en middelalderlig gud opfundet for 2000 år siden. Hvorfor skal jeg forholde mig til det. Det fylder nu om dage alt for meget i min hverdag hele tiden at stå i kø med folk, som tilbeder de gejstlige normer, andre kulturer og ritualer, for mig folk, som kommer fra en anden planet, som jeg intet har til fælles med. Jeg blev den anden dag anmeldt af en præst i den danske folkekirke som desertør, fordi jeg har forladt folkekirken, og i min optik er det kommet for langt ud med religion alle steder. Hvis folk render rundt og har en ÅND, god eller ond, som styrer deres liv, så venligst behold det for jer selv, eller få aflad i kirkerne. Det er derfor vi har dem.

Jan Kauffmann, Lasse Reinhold og Martin Schou anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

ole rasmussen: "...i min optik er det kommet for langt ud med religion alle steder..."

Enig i denne sætning. Lad dog folk være religiøse i fred, så længe de ikke missionerer. Nogle går med et kors om halsen, andre går med tørklæde. Fred være med det.

"Det fylder nu om dage alt for meget i min hverdag hele tiden at stå i kø med folk, som tilbeder de gejstlige normer..."

Er du ikke lidt sart? Personligt synes jeg det er meget værre at stå i kø og blive udsat for konstante manipulationer fra reklameindustrien, som aktivt forsøger at omvende mig til ubevidst forbruger af ting, jeg ikke har brug for. Men jeg har lært mig selv at se det latterlige i fænomenet. Kan du ikke bare gøre det samme?

Personligt synes jeg det er synd, at så mange smukke piger skjuler deres hår under et tørklæde, men det er jo deres hår, så hvad rager det i grunden mig? I stedet bruger jeg så fantasien, som jeg altid har gjort.

Kurt Nielsen, Robin Frederiksen, Allan Stampe Kristiansen, Mads Berg, Flemming Berger, Søren Johannesen, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Janus Agerbo og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

”Hvis vi vil behandle borgerne lige, kan vi ikke forbyde muslimers praksis og samtidig støtte de kristnes praksis med helligdage, kristendomsundervisning og understøtte forberedelserne til konfirmationen”, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i sin leder.

Og hvorfor kan vi ikke det???

Kristendommen står klart og tydeligt nedfældet i § 4 i Danmarks Riges Grundlov af 1849, nemlig at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten, og så længe forfatningen siger det, har alle mulige andre trosretninger bare at respektere den ubestridelige kendsgerning, at Danmark først og fremmest er et kristent land.

Begrebet religionsfrihed er ikke er lig med religionslighed, og det burde folkeskolerne have markeret i langt højere grad over for de muslimske familier gennem de sidste tre årtier, i stedet for bare at bøje hovedet for patriarkalske muslimske familietraditioner, klankulturer, stammekulturer og religiøse særkrav, der er fuldstændig uforeneligt med de sekulære love og demokratiet som politisk styreform.

Lige siden afslutningen på 2. verdenskrig har folkeskolen gjort alt for at få afkristnet de etniske danske børn, og få skubbet kristendommen ud til højre som noget fuldstændigt ligegyldigt nonsens. Alt imens folkeskolelærerne sideløbende har prædiket løs til de etniske danske elever om, at de altid skal udvise mangfoldighed og tolerance samt respekt over for troende muslimer i klasselokalet med religiøst tørklæde på hovedet.

Vi etniske kristne majoritetsdanskere har selvfølgelig al mulig ret til at definere betydningen af andres religiøse symboler, og hvis vi mener det muslimske tørklæde ikke hører til i et klasselokale i folkeskolen, i gymnasiet, på universitetet eller alle mulige andre institutioner med uddannelse, ja, så har vi al mulig ret til at forbyde det i kraft af et opbygget adfærdskodeks eller love, hvad enten vi betragter muslimske pigers tørklæde som en religiøs manifestation eller social kontrol eller noget frivilligt.

Det samme gør sig gældende på arbejdspladserne, hvor man ikke kan fratage en privat eller offentlig arbejdsgiver retten til at fortælle en ansat medarbejder, hvilken påklædning man som chef forventer den pågældende møder op i på arbejdet. Hvad enten borgeren er kristen, jøde, hindu, buddhist, scientology eller muslim. Ingen religioner bør nogensinde kunne overtrumfe de sekulære love, og dèt skal den demokratiske retsstat til enhver tid forsvare med næb og kløer.

Men hvis muslimske borgere i Danmark ikke ønsker at respektere nogle klare retningslinjer om, at holde det religiøse tørklæde og religiøse klæder uden for det offentlige rum, må de ganske enkelt forlade skolerne, uddannelsesstederne og arbejdspladsen. Så må de leve fra hånden til munden. Ingen trosretninger bør have lov til at stille religiøse særkrav i det offentlige rum. Og så på samme tid kræve de samme økonomiske velfærdsydelser som den etniske kristne og ateistiske befolkning - for det slår enhver lighed og retfærdighed i stykker.

Danmark må aldrig nogensinde blive et multikulturelt samfund.

Jan Kauffmann, Kim Houmøller, Hans Aagaard, Britt Kristensen, Lasse Reinhold og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

DF har tid til at vente - DF ved jo godt, at første gang de fremsætter deres horrible og fremmed-fjendske forslag, så afviser de andre partier det. Med tiden bliver de andre partier mere bløde i det. De konservative er allerede på vej, og inden længe, vil Venstre da også godt kunne se visse fordele i forslaget. Så går det lidt tid igen, og så er Dan Jørgensen og Soc.dem ved at være moden til et forbud. Skal vi vædde på, at der er sådan det kommer til at gå?

Måske skulle vi alle tage ved lære af Niels Nielsen, trække en bagerpose over hovedet, og se hvor længe den gik - ligesom det skete i et nyligt tysk TV-talkshow om samme emne med deltagelse af en tørklædebesmykket Fraulein, hvor en mandlig deltager lige pludselig trak en melpose over hovedet og insisterede på, at blive taget alvorligt - den gik naturligvis ikke, men latteren bredte sig ret hurtigt - så hvad med bare at ignorere fænomenet, som 'katten har slæbt ind', og lade som ingen ting - herregud, der er jo f.eks. også redaktører, der altid render rundt i gummisko, eller hvad med 'miljøfornægtere', der kun har T-shirts i sin garderobe - eller overtegnede, der render rundt i korte bukser året rundt ... ;-)

De sekulære love har vi ikke, men vi har en personlig frihed, som grundloven dikterer. Det kan aldrig komme andre ved, hvad man tager på af tøj, sålænge man tager tøj på og ikke krænker sædeligheden.
Forsøgene på at gøre en personlig animositet i forhold til muslimer objektiv har i alle årene været patetisk, og man må efterhånden kræve, at folk står ved det, men til gengæld bringes til at forstå, at de ikke har bedre argumenter eller mere ret end andre i samfundet.

Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Søren Johannesen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Kristendommen skal ud af skolen og højtider skal fjernes og religiøse symboler skal væk fra det offentlige rum og det skal ikke være muligt at få offentlig støtte til overtro.

Vi lever i et sekulært samfund, det skal respekteres, så hvis man er religiøs, så hold det privat og lad være med at tvinge andre til konstant at skulle forholde sig til overtro, det sgu for dumt.

Mikkel Kristensen

en kalot er en hovedbeklædning, lige som et tørklæde, en kasket, en turban og tusind andre hovedbeklædninger - hvordan nogen tror det vil være muligt, at administrere sådan regler er for mig en gåde. i sidste ende rammer et forbud sikkert 10 gange så mange ude på landet i østjylland, der har taget et tørklæde om håret for at beskytte mod vejr vind og hvad ved jeg. - det mest utrolige er desværre, at vi alle sammen hopper med på denne vogn / for og imod er lige meget, men vi beskæftiger med emnet - i stedet for bare hovedrystende, at komme videre med det vigtige i verden hvis nogen siger verden er flad, jeg så er der ingen artikler ej heller kommentarer (joh måske på facebook - men så kan den da bare dø der)

Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Søren Johannesen, Marie Jensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Et tørklæde er ikke et religiøst symbol for fanden.

Allan Stampe Kristiansen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Nogle tørklæder er afgjort religiøse symboler. Det muslimske tørklæde er et meget åbenlyst, anmassende og kønsdiskriminerende religiøst symbol - det hører naturligvis ikke til på skoler i Danmark.
Det er ganske utroligt at skulle læse, ellers ærede redaktører, kommentatorer mv., som ofte udviser selvstændig tankevirksomhed i øvrigt, forsvare retten til at skilte med personlig tro i offentlige institutioner. Utroligt!

Ole,

Danmark har igennem sin historie altid været multikulturel, fra Kalmarunionen, igennem kolonialtiden på Grønland og i borgerkrigen imellem den tyske og den danske kulturdel i Schleswig-Holstein.

Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Søren Johannesen, Jan Kønig og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nu underviser jeg på gymnasiet. Jeg har intet imod at undervise unge kvinder iført forskellige former af tørklæder, men trækker grænsen ved niqab. Jeg vil se et ansigt at kunne kommunikere med, som jeg kan prøve at tyde om det underviste emne er (om så bare delvist) forstået eller ej.

Karsten Aaen, Søren Johannesen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, Frederik Bjørnvig, vi er ikke Frankrig. Vi er et monarki, der har indskrevet i vores grundlov, at vi er kristent, men at vi også har religionsfrihed. Vi er ikke sækulære, og især ikke, fordi næsten 4/5 af befolkningen tilhører den danske folkekirke.
Så om I piber eller synger, så er ateisterne altså en lille minoritet, men dog nok flere end muslimernes 3%

Allan Stampe Kristiansen, Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Karsten Aaen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Engang kunne Danmark godt tåle andre religiøse symboler end det kristne kors. Ja, vi lavede ligefrem særlovgivning fo at støtte deres ret til at udføre deres religion. Fx dengang da vi i 1978 indskrev i færdselsloven at sihk'r var fritaget for at bære styrthjelm, som de eneste uden først at erhverve lægens begrundelse herfor.

...Men nu er der jo så meget der er anderledes.
Anden verdenskrig er langt væk, og vi har glemt hvor ubehageligt det kan ende når man dehumaniserer minoriteter, og lader de hadske mennesker styre den offentlige debat.

Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Robin Frederiksen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Marie Jensen, Steffen Gliese og Thomas Holm anbefalede denne kommentar

Frederik Bjørnvig, det er ikke alle, der er evangelisk-lutherske og mener, at tro er en privatsag. Det er helt særskilt for os.

Ja, Jan Kønig, dengang havde vi et velfærdssamfund, hvor et fintmasket socialt sikkerhedsnet gav en udstrakt frihed til den enkelte og rigelig plads til individuelle og gruppehensyn.

Der er et par problematikker i det her, for er børn officielt ikke underlagt forældres opdragelsesret indtil børn/unge er 18? Små piger med tørklæde bryder jeg mig ikke om, men kan vi egentlig blande os? jo meningmæsigt, men ikke juridisk? Men bør vi ikke bare lade udviklingen gå sin gang så længe ingen direkte skades? DF og deres ideer, de har ret til at fremsætte dem.men jeg har ret til at sige nej til dem.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

De små jødiske drengebørn i mit kvarter i København går med kalot eller kippah, som det hedder på hebræisk, og flere af de jødiske kvinder i mit kvarter har paryk på, når de går ud.
Og hvad så?

Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Medmindre en persons påklædning i sig selv er opfordrende til vold (dræb alle X t-shirt) ELLER umuliggør ordentlig læring (eksempelvis hård hat med høreværn og mørklagt visir), så kommer det da absolut ingen andre ved, hvad voksne, børn eller alt ind i mellem vælger af tøj (eller bliver klædt i, af deres forældre).

Begrundelsen fra DF ser ud til at være "jeg kan ikke lide at se på muslimer - så loven skal gøre det lettere at slippe for det" - hvilket må være den mest absurde begrundelse for et lovforslag.

Og vil man begynde med "men det er tvang fordi X, Y og Z" så er man, så vidt jeg kan se, også galt afmarcheret.

Hvis en ung pige bliver tvunget, imod sin vilje, til at gå med tørklæde, så er det ikke tørklædet, der er et problem - det er tvangen. Du fjerner ikke tvangen ved at forbyde tørklædet, det svarer til at ville fjerne vold, ved at forbyde blå mærker.

Elisabeth Andersen, Viggo Okholm, Erik Karlsen, Kurt Nielsen, Robin Frederiksen, Allan Stampe Kristiansen, Mads Berg, Thomas Holm, Anne Eriksen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Herdis Weins, Steffen Gliese og Jan Kønig anbefalede denne kommentar

Grundloven sikrer trosfrihed men ikke religiøs handlefrihed.

Sagt firkantet, så må folk gerne tro på, at de skal ofre et mennesker til deres gud mindst en gang om året, men hvis de gør det, så bliver de straffet i o m straffeloven uanset , at de hævder at have handlet efter deres religions forskrifter.

Hvis der komme et generelt og neutralt formuleret forbud mod hovedbeklædning i offentlige skoler o s v, så er det grundlovsmæssigt OK ( - og også OK i forhold til menneskerettighederne)

Formuleres forbuddet med udtrykkelig adresse til én bestemt religion - så er det grundlovsstridigt.

Elisabeth Andersen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar

Kære Steffen Gliese (kl 18.45)

Mit udgangspunkt er grundloven og gældende statsforfatningsretlig lære.

Din citerede henvisning er fin, men ikke dækkende - man kan ikke begå lovovertrædelser (spritkørsel, manddrab, lometyveri, køre i venstre side af motorvejen, omskære kvinder o s v ) med henvisning til, at ens religions gud har sagt, at man skal begå den pågældende handling.

Og hvis hovedbeklædning er forbudt visse steder eller helt generelt, så gælder det selv om ens religions gud siger, at man skal have hat/tørklæde/skihue/hætte/kalot/turban/ eller andet på hovedet.

En måde at betragte det på er også at se på effekten af et forbud.
Hvilke effekter skulle komme af at pigerne ikke længere går med symbolet?
Hvad er effekten af at de ikke selv tager valget og evt ikke selv en dag tager valget og fravælger symbolet?

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Her er en rejseberetning fra et land, vi kan kalde Pantistan. Her går folk bukseløse omkring. Når der kommer gæster til landet, og som ikke kender landets traditioner, så undres de naturligvis over, hvorfor folk ikke har bukser på. Nogle af turisterne brokker sig måske over traditionen, men hertil siger indbyggerne klogt nok: "Hvis du vil være hos os, så må du skik følge, eller land fly. Så af med bukserne, så du ligner os andre".
Det siges, at det er den slags opbyggelige godnathistorier, Martin Henriksen læser for de kære små hjemme i Dragør.

Hulemaendene i DF, de der er i toppen, har aldrig bidraget med aerligt arbejde tl vort samfunds bedste, stort set, har en rigtig gennemsigtig politik : Den gaar ud paa at blive genvalgt, saa de ikke ender i arbejdsmarkedetsqrbejdssoegende koeer !

Saa enkelt er det, tror jeg.

Maatte vore journalister tage fat paa "problemet, forsoeget paa at blive forsoerget via overfoerselsindkomster i endnu nogle aar", for det er jo ikke begraenset til DF, vel ?

Niels Johannesen

Jeg tror ikke på at noget som helst godt kan komme ud af et forbud mod tørklæder, men må indrømme at jeg også føler et snigende ubehag ved den hyppige brug af muslimsk klædefragt - tørklæde, niqab, burka - blandt unge piger i Storkøbenhavn. I nogle tilfælde er det sikkert forældrene der ansporer pigerne til at gøre det, i andre tilfælde er det formentlig pigernes eget valg. Det sidste er næsten det værste. Jeg spørger mig selv hvorfor 2. og 3. generationsindvandrere vælger at tage den muslimske identitet på sig i stedet for den danske? I bedste fald er tørlædet vel en statement om at de føler sig mere muslimske end danske. I værste fald at de decideret tager afstand fra det danske. Ingen af delene er befordrende for samfundets sammenhængskraft og jeg må indrømme at jeg nogen gange bliver meget bekymret for hvordan det skal gå i gamle Danmark med en stor og voksende befolkningsgruppe, der i betydelig grad føler sig i opposition til det danske.

ALTSÅ bare lige får at få den helt på plads startet Danmark med Ase/Vaner tro. og blev så kristen.... en "gren" af jødedommen. det helt forkasteligt at påstand at kristendommen er bedre »Danmark bliver et mere og mere muslimsk land.« ja men inde for de abrahamitiske regelioner. men kan godt høre man skal være selektive og ensporet fordi folk i en liberalt samfund vælger 1 af de 3 valgte abrahamitiske regelioner. der skal jo kun være et valg? fedt spektrum.. woaw.

Hvis man syndes folk med tatoveringer kan have dem i hoved og folk kan gå med kors om hals og ytre deres frihed, kan jeg ikke se hvorfor det andet med tørklædet ikke er sammenligende lige.
Nej fokusen skal lige i det negative at barnet, ikke har "frit" valg.... fordi barnet er opvokset med den tradition/kultur. kan høre ordet mangfoldigheden kun kan forstårs på en DANSK måde. men lad mig lige supplere med verdens bedste citat.
Grundtvig-citatet: "Menneske først , kristen så".

ingen mennesker liggyldig alder kan definere hvad et menneske skal indbær, det en evig universal process, første når du dør ved du hvad et helt liv indebære, at DF tror de har den ideelle "Dansker" omfg. Vi er et mix af alle racer i norden men fordi der kommer lidt kontrast i maling så begynder DF at se rødt. næsten blods rus.der er jo ikke plads i lille Danmark til forskellighed. vi skulle jo helst tilbage før 1939...nej.. faktisk helt tilbage til 1726 så ingen Muslim må bosætte sig i København lige som jøderne. og at tænkte sig at ALLE religionerne er det sammen gud. hvor herre bevares. så er man fandme smålig. hvis man ikke føler der er plads til alle parter. faktum.

alle abrahamitiske regelioner er patriarkalsk, så lad være at give islam skylden for det! det en RE-FORTOLKNING AF JØDEDOMMEN. lige som KRISTENDOMMEN ER EN OM-FORTOLKNING af den.

"Skal den danske stat i den situation ikke stå på pigernes side imod patriarker? Det skal den selvfølgelig. Men den skal også gøre de unge klar til et samfund, hvor de selv er ansvarlige for deres valg. "

hvis de er noget, er de lige gode om det. punktum, vi kan jo ligeså godt begynde med præster ikke skal have religiøs udklædning på da de faktisk er ligesom alle os andre. ;) bare får at vise det gode eksempel! (sarkasme kan opstå). har man friheden til det i en kirken som præst? eller er der en arbejdes lov fra gud/staten der forbryder det?.

Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis man opfatter tørklædet som en form for "beskyttelse"/ ærbarhed i sin oprindelse, så undrer jeg mig lidt engang i mellem over resten af påklædningen, meget stramme leggings, næsten bar mave og make-up...
Ikke for at kritisere, sådan går unge mennesker jo - men det virker lidt - ved siden af?

Hej arne lund. Du skriver "Her er en rejseberetning fra et land, vi kan kalde Pantistan. Her går folk bukseløse omkring"

Er man ikke lidt en spade, hvis man vælger at flytte til sådan et land til at starte med? :)

Det er en ganske simpel overvejelse.
Skal vi beskytte vores børns ret til et neutralt læringsrum, hvor de frit og trygt kan udvikle egne tanker og ideer, uden hjemmets, nær-miljøets eller kirkens krav. - Et rum hvor drenge og piger er lige og ikke øver pression over hinanden med anmassende religiøs eller ideologisk symbolik ?
Eller skal vi beskytte nogle fanatiske religiøse systemers ret til at kontrollere bestemte børn, født af bestemte forældre, med bestemt etnisk oprindelse, overalt hvor de bevæger sig, med særlige religiøse krav, der alene har til formål at skabe distance til skolekammerater og det omgivende samfund ?
Mange danskere mener tilsyneladende det sidste - at fanatisk religiøs underkastelse trumfer børnenes rettigheder og krav.
Jeg finder dette ekstremt bekymrende.

Touhami Bennour

Jeg ved ikke om man kendte til begreb "fortrængning"i oldtiden men I min tid er det normalt at fortrænge. I dag ingen tør sige han er Nazi eller tilhænger af racism eller imperialismen. Folk skjuler deres tanker som aldrig før. Og det er det same med tørklæde. de aller fleste skjuler deres mening, men I virkligheden er Islamofober eller er manipuleret eller har andet interesse. For frihed betyder man handler under ansvar for loven, hvis nu er loven retfærdig. Det er så nemt. Frihed betyder også ikke inblanding I andres affaire. Men hvem er andre, det er stadig væk familien med mindre er noget der siger imod.Et exempel med frihed og familien, jeg tror alle har oplevet det. En er frihedælskende og er med en veninde , siger vi,og sige vi at den man har en kamarade. Og så han kender en anden kamarade, de snakker sammen mens veninden taler med den anden. Her siger kamaraden til manden du skal ikke lade din veninde tale alene med ham, så svare han " jeg er for frihed, hvis min veninde ælsker mig forlader hun ikke mig. men det erdet der skete, hun gik men den anden.
en.

Touhami Bennour

Erratum. Hun gik MED den anden.

Man sidder jo heller ikke med hat eller kasket på i timerne....

Thomas Holm
Nu er der sjældent noget på TV nu om dage så jeg streamede landmand søger kærligheden på TV2. Her skulle landmanden vælge en pige ud blandt 4 piger, men startede med at smide hende fra sjælland hjem, fordi sjælland, det lå for langt væk. Da jyderne i sidste omgang sagde pænt nej tak, så han ringede han til sjælland, han kunne jo sårn nogenlunde sproget, og de lever lykkeligt sammen i jylland, så det multikulturelle er uden grænser når kærligheden er med i billedet.

Lad os nu sige, at man i Danmark vedtager, at kvinder ikke må bære slør i det offentlige rum.
Så stiller man sig på præcist samme linje som Iran, hvor det er påbudt kvinder at bære slør i det offentlige rum.
Måske vil Xenofobisk Folkeparti og alle partiets efterabere i Folketinget bare gerne ligne Iran....?

Lasse Reinhold - Det ku' jo være, at nysgerrigheden var stor nok til at se landet. Eller at der var folk på flugt. Tjah mulighedrerne er mange....

Nu vi er ved den omvendte logik, så er handlingen, at bære religiøs påklædning, selvforstærkende, hvilket vil sige, at desto flere og jo mere den bliver brugt, desto mere vil den blive lagt for had i en ganske stor del af befolkningen, som ikke kan forene sig med den massive påvirkning den har. Vi ved jo, at det hele starter derhjemme og i skolen, så det giver god mening at ligestille eleverne. Problemet er desværre nok kristendommen.

@arne lund, ja, det er skønt at være turist og opleve forskellige lande, og så rejse hjem igen hvis det ikke passer en ;)

Hvor er det en trist udvikling. Prøv at google Iran før og nu, Afghanistan før og nu osv.. Jeg har været i London for kort tid siden. Unge højst sandsynligt smukke muslimske piger pakket grundigt ind med mændene gående foran dem i åbne opknappede hawaiiskjorter i Londons fantastiske parker.

Set i Netto den anden dag - nydelig ung kvinde i skræddersyet lang dragt og tørklæde instrueres i at lægge en vare på båndet af sin mand iført hawaiiskjorte, shorts og flip-flapper (det var varmt) :)

Jeg har altid tordnet imod folkekirkens lange fangarme ind i folkeskolen. Hvorfor skal jeg ikke tordne imod det, når islam gør det samme? Og nej, jeg synes heller ikke, det er ok, at jødiske børn begynder at bære kalot i skolen, udover det i praksis ville være umuligt.

Vibeke Rasmussen

Interessant, at så mange mænd her har behov for at udtrykke deres mening om unge muslimske kvinders ret til at bære tørklæde!

Om unge muslimske kvinder bærer hovedtørklæde eller ej, skal jeg ikke blande mig i, men som flere allerede har været inde på, føler jeg mig voldsomt provokeret, når jeg en sommerdag ser en dansk familie af mellemøstlig oprindelse, hvor far og sønner er iført baseball-kasket, t-shirt, shorts og sandaler, mens mor helt bogstaveligt er indhyllet fra top til tå i mørk, tung klædedragt. Hvornår starter indoktrineringen af kvinder, at det er sådan hun forventes at være klædt? Og skal/ kan/ bør 'samfundet' gribe ind på et tidligt stadie?

Jeg har ikke svaret, men ville gerne også høre, hvad muslimske kvinder, med eller uden tørklæde, mener om sagen. Og muslimske mænd, for den sags skyld.

Egentlig synes jeg også, at emnet er alt for væsentligt til, at 'vi' skal tage udgangspunkt i, hvad DF/ Martin Henriksen måtte mene. Det burde være irrelevant, og vanskeliggør en mere fordomsfri debat.

Vibeke Rasmussen,
Hvorfor mener du at vores køn er interessant i denne forbindelse ?
Tror du at argumentet ville være fremført anderledes og af kommentatorer med andet køn, hvis der var tale om et religiøst krav om særlig beklædning af mænd, udenfor hjemmet ?

Vibeke Rasmussen

Frederik Bjørnvig

Helt generelt finder jeg det interessant, men egentlig i højere grad ærgerligt, at så forholdsvist få kvinder overhovedet deltager i Informations debatter. Uanset emnet.

Leo Nygaard,
Jeg forstår ikke din opfattelse af et tørklædeforbud som særligt problematisk at håndhæve.
Hvorledes er det du mener en sådan regel adskiller sig fra andre 'ordensregler', som vist nok, kun yderst sjældent, håndhæves ved magt ?
- Forbud mod brug af mobiltelefon, rusmidler, div. legetøj i skoletiden.
- Krav om minimum-beklædning - som tidligere eksemplificeret med den nøgne dreng, der jo aldrig ville blive tilladt i længere udstrækning.
- Forbud mod bestemte ideologiske tilkendegivelser og grove udsagn. Nazi-tegn, 'dræb alle rødhårede' eller lignende.
- Krav om minimum hygiejne.
Etc.

Jeg glemmer ordlyden og indlægget er mærkværdigvis forsvundet - men du siger også at et tørklædeforbud i folkeskolen vil splitte muslimske familier.
Hvordan præcis er det du forestiller dig at 5-6 daglige timer, uden tørklæde i skolen, vil splitte familier?

Sider