Leder

Modvillig modtagelse

Debat
2. september 2016

Da flygtningetilstrømningen sidste år oversvømmede EU’s indre grænser, blev behovet for en koordineret og solidarisk flygtningemodtagelse i Europa tydeligt.

Men et år senere står det klart, at EU-landene kun kan blive enige om at bevogte de ydre grænser. Den midlertidige fordeling af flygtninge, som blev vedtaget sidste år, kom aldrig rigtig i gang.

Siden har EU-kommissionen fremlagt forslag om at gøre omfordelingen til en permanent ordning, når tilstrømningen overstiger et vist niveau. Men forslaget – som ville medføre et delvist opgør med Dublin-forordningens regel om, at flygtninge skal søge i asyl i det første ankomstland – møder modstand i mange EU-lande.

Problemet er altså ikke EU’s institutioner, men den manglende vilje til at finde en fælles løsning i medlemslandene.

Samtidig er ophobninger af desperate flygtninge og migranter – som f.eks. i Calais ved den engelske kanal eller langs Italiens og Grækenlands nordlige grænser – blevet en del af den europæiske hverdag.

Og den eneste årsag til, at 2016 på flygtningefronten ikke har været lige så dramatisk som 2015, er EU’s aftale med Tyrkiet, der mod betaling forhindrer flygtninge fra borgerkrigen i Syrien i at rejse videre til EU.

Efter således at have bremset trafikken på Balkan-ruten vil de europæiske beslutningstagere nu gentage kunststykket på den centrale middelhavsrute fra Libyen (og Egypten) til Italien. Det skal efter planen ske gennem en optrapning af den militære tilstedeværelse i farvandet og ved at uddanne den libyske flåde til at stoppe bådflygtningene.

Et af de indlysende problemer er, at Libyen stadig ikke har en alment anerkendt regering med kontrol over hele landet. Og selv om Tyrkiet befinder sig på en autoritær glidebane, kan internationale organisationer trods alt godt holde øje med flygtningenes vilkår i landet, hvilket ikke ville være tilfældet i Libyen.

Endvidere mangler libyerne en god grund til at løse Europas flygtningeproblemer, og det kan næppe ordnes med penge som under Gadaffi. Derfor overgår den foreløbige tilstrømning af bådflygtninge til Italien i år nu også niveauet på samme tidspunkt i rekordåret 2015.

Så selv om der er politisk konsensus om at holde flygtninge og migranter væk fra Europa, er det ikke nødvendigvis muligt i den praktiske virkelighed. Det burde et ordentligt modtagesystem, som ikke gør de svageste endnu svagere, derimod være.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Mads Frese

"Problemet er altså ikke EU’s institutioner, men den manglende vilje til at finde en fælles løsning i medlemslandene."

Du har selvfølgelig ret; men inkarnerede EU modstandere ser EU som én stor gang grød.

Det er som at pisse op mod vinden, at forsøge at få EU modstandere til at skelne mellem EU's enkelte elementer.

Vi bør vel ved given anledning lige glæde os over Danmarks lille kornfede forbehold på Retsområdet, som vi dagligt kan takke Holger K Nielsen for - Danmark står helt udenfor en eventuel fordeling af flygtningene. Det må de andre lande selv rode med efter Dublin-forordningen ifølge hvilken 1. sikre land - læs Italien eller Grækenland - alene står for asylbehandlingen.

Det er mageløst.