Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, kritiserede i forrige weekend, at et flertal i befolkningen kan bestemme, at et mindretal – samfundets rigeste – skal betale mere i skat.
Det er »fundamentalt forkert«, mente formanden på sin Facebook-side. For hvorfor skal andre bestemme over deres penge?
Dermed talte han ind i en aktuel tendens, der udfordrer den måde, vi opfatter demokratiet på. Spørgsmålet er: Må man kun repræsentere andre mennesker, hvis man deler skæbne med dem?
Et andet nyligt eksempel er den store virak, der fulgte nyhederne om, at to af Enhedslistens mest prominente politikere, har købt lækre boliger i København – langt væk fra den befolkningsgruppe, de skal forestille at repræsentere.
Endelig er der hele debatten om såkaldt kulturel appropriation. I forrige weekend, samme dag som Anders Samuelsen blæste til kamp mod den fundamentalt forkerte skattepolitik, mente aktivisten Yassmin Abdel-Magied i Information, at det er udtryk for kulturelt ufølsom og racistisk tilegnelse, når en hvid privilegeret mandlig forfatter skriver en roman ud fra en ung nigeriansk kvindes perspektiv.
Alle tre diskussioner er udtryk for samme grundlæggende dilemma. Hvad skal der til, før man kan påtage sig andre menneskers stemme eller bestemme over deres fremtid.
Det er en historisk sejr og en grundpille i det liberale demokrati, at politiske ledere er i stand til at varetage hele samfundets interesser og ikke bare tilgodese det mindretal, der har stemt på dem.
Men selv om vi gerne vil tro på, at vores politikere kan favne bredere end deres eget postnummer, kan de færreste af Johanne Schmidt-Nielsens vælgere vel se sig fri for at være blevet en anelse skuffede over hendes nye huskøb.
På samme måde fremstår Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen, der i weekenden blev portrætteret i Information, formentlig mere troværdig blandt sine vælgere ved at være uddannet automekaniker fra Nykøbing Falster.
Politikeres egen baggrund er ikke ligegyldig. Men det er ikke et demokratisk princip, at politikere og kunstnere kun må repræsentere »deres egne«.
Appropriation, evnen til at sætte sig i andres sted, identificere sig med deres historier og fortælle dem videre, er ikke bare tilladt i et demokrati.
Det er en nødvendighed, hvis vi skal bevare et samfund præget af tillid og gensidig forståelse.
Men evnen til at tale på vegne af andre forudsætter samtidig en erkendelse af, at der findes forskellige erfaringer og oplevelser i et fællesskab.
"Det ER en historisk sejr og en grundpille i det liberale demokrati, at politiske ledere ER i stand til at varetage hele samfundets interesser og ikke bare tilgodese det mindretal, der har stemt på dem."
Der er en fejl her - skulle der ikke i stedet stå:
"Det VAR en historisk sejr og en grundpille i det liberale demokrati, at politiske ledere VAR i stand til at varetage hele samfundets interesser og ikke bare tilgodese det mindretal, der har stemt på dem."
For sådan er det jo ikke mere, og har ikke været længe - de eneste politikere, der varetager andre interesser end deres egne er Enhedslisten og måske Alternativet og et par stykker fra SF, og det uanset om de bor i hus eller lejlighed. Alle de andre politikere er kun ude på at mele deres egen kage.
(...) Enhedslistens mest prominente politikere, har købt lækre boliger i København – langt væk fra den befolkningsgruppe, de skal forestille at repræsentere"
Valby, hvor Johanne har bosat sig - efter at havde tilbragt en stor del af sit liv på indre Nørrebro i pisseutæt lejlighed for at kunne spare lidt op, er såmænd hverken mere eller mindre repræsentiv for Enhedslistens vælgere. Iøvrigt er der ikke altså længere til Nørrebro, at man kan cykle eller gå dertil, hvis man man er i nogenlunde form.
At være venstreorienteret har imidlertid ikke meget med ens bolig at gøre - altså medmindre man har gjort som Pia Kjærsgaard, der jo som bekendt i en menneskealder har påstået at tale på de svageste vegne, og derfor i opofrelse og solidaritet har valgt at bosætte den lukket enklave blandt Danmarks rigeste.
Her kender hykleriet ingen grænser, men kritikken fra de såkaldte "kritiske medier" udebliver. Kritisk journalistik betyder idag antal klik, og Enhedslisten vælgere skal ifølge logikken enten bo på på gaden, Christania eller i en pisseutæt lejlighed påNørrebro til en ublu leje - naturligvis.
Ellers er du ikke rigtigt revolutionær venstreorienteret der kan sætte dig ind i dit partis og vælgeres betragtninger omkring en grundlæggende uretfærdig samfundsstrukstrur.
Spørgsmålet er altså, hvorfor man er nødt til at væve og digte en forarget historie om Enhedslistens ledende medlemmers gøren og laden, når virkelighedens dobbeltmoral, som virkelig er til at føle på, til enhver tid har været klar til at blive samlet op især med netop DF indflydelse og magt igennem årtier.
Er DF ikke blevet kendt forat være de svage, de ældres og arbejdernes parti, ja ligefrem det nye socialdemokrati...?
Med hensyn til at Johannes bolig skulle være "lækker" er det blot at konstatere, at det i virkeligheden er et gammelt lortehus som er renoveret,
Jeg kan berolige kritikere og andre misundelige med, at den lille families sparepenge nok skal ende i statskassen før eller diden, når de uundgåelige og dyre reparationer melder sig, foruden alle afgifterne , - det ændrer et nyere "lækkert" Ikea køkken ikke på.
Men prøv så lige at tjekke Gentofte boligerne ud, - du ved, der hvor den prominente DFer og stifter af DF, Pia Kjærsgaard har valgt at residere - hvis det altså er muligt at se ind bag murerne af sikkerhedsværn. (
Måske er man yderst heldig og lige få et kig af madammen , hvis hun da ikke er nødt til at hvile sine trætte øjne med en enestående udsigt nede i hendes beskedne sommehus med Grækenlands højeste kvadratmeterpriser, - den absolut helt turist og danskerfri paradisø Santorini!
I Gentofte 2820 kommer der kun håndværkere efter nærmere aftale, især om lønnnen, og de eneste man ser på de fejlfri fortove er fattige slave-hushjælperne der har fået udgang for at handle ind. Typisk har de i begge hænder fyldte med bæreposer fra Irma og Netto. Irmaposerne genbruges.
Beboerne føler sig mest komfortabelt bag de tonede ruder - ikke så meget for at man ikke skal kunne se ind, omend det er ganske betryggende at kunne række tunge af pøblen uden at det kan ses, men primært for at undgå synet af alt elendigheden uden for de beskyttende mure.
Hvis nogen har forvildet sig ind i reservatet og minder bare lidt om en kontanthjælpsmodtager eller fremnedarbejder ( i praksis alle på gåben eller cykel uden Irma poser) kommer politiet naturligvis straks for at fragte personagen tilbage til virkeligheden.
Valby plejer normalt at være den foretrukne afsætningsplads for dette klientel. Der er jo alligevel ikke så langt til Nørrebro på gåben, som politiet formoder må være det mest naturlige opholdssted - og vi betaler jo ikke vores skat for at politiet skal agere hyrevogntjeneste...
..."kan de færreste af Johanne Schmidt Nielsens vælgere vel se sig fri for at være blevet en anelse skuffet over hendes nye huskøb" -
Betyder sætningen, at de fleste af JSN vælgere er skuffede over hendes nye huskøb ? - jeg tror, de er ligeglade.
Lad mig straks indrømme det - jeg kunne ikke drømme om at stemme på Enhedslisten; men jeg har altid hørt efter, når de fremlagde deres synspunkter.
Især havde jeg en svaghed for Line Barfod.
Så hvis jeg nogensinde skulle få brug for en strafferetsadvokat, så........................
Der er overhovedet ikke noget problem i, at også Enhedslistens folketingsmedlemmer bruger deres egne penge til at købe sig en bolig, der passer dem - det kan da umuligt rage alle os andre, om de bruger deres egne pengene til det ene eller det andet.
Et flertal af befolkningen har bestemt, at det er i orden, at en person som Anders Samuelsen kan vælges ind i Folketinget.
Skulle et flertal af befolkningen havde valgt Anders blåøjet ...? Det kan vist ikke passe - selvom han ville elske det. Så kunne han pege på sig selv som Statsminister :-)