Leder

En sejr for retsstaten

28. september 2016

En af dem kaldte dommeren en »so« og en »naziluder«. Han udviste maksimal foragt for retssystemet.

Men det var samme retssystem, der tirsdag formiddag frifandt de fire unge mænd, som var tiltalt for at have medvirket til Omar El-Husseins terrorhandlinger ved den jødiske synagoge.

Retssagen efter Omar El-Hussein er afgørende for vores forståelse af den skelsættende begivenhed i Danmarkshistorien, som angrebene ved først Krudttønden og siden den jødiske synagoge udgør. Det var terror, slog byretten fast.

Omar El-Husseins angreb var rettet mod ytrings- og religionsfriheden, og formålet var at skræmme befolkningen og destabilisere grundlæggende strukturer i samfundet.

Men de fire unge mænd kunne altså ikke dømmes for medvirken til terrorhandlingerne, vurderede nævnetinget i byretten.

Argumentet er nøgternt: Det er ikke bevist, at Omar El-Hussein havde til hensigt at begå en terrorhandling ved den jødiske synagoge, før han lørdag den 14. februar 2015 om aftenen søgte efter forskellige mål på internettet.

Læs også: Frifindelse

Og eftersom de tiltalte primært havde hjulpet Omar El-Hussein forud for dette tidspunkt, kan de ikke dømmes for med forsæt at have medvirket til terrorhandlingerne.

Justitsminister Søren Pind havde forud for retssagen udtalt, at der »med sikkerhed« kunne føres »bevis for, at de pågældende har medvirket i Omar El-Husseins misgerninger«. Han ville have de fire unge mænd dømt, og det ville mange af os andre måske også.

Med tanke på deres kriminelle løbebane, den enes udfald mod dommeren og en andens formodede hyldest til Islamisk Stat – ifølge anklagemyndigheden skrevet på en toiletvæg i fængslet – virkede det nærmest oplagt, at de havde hjulpet Omar El-Hussein til at angribe den jødiske konfirmation og dræbe Dan Uzan.

Det er da også muligt, at det forholdt sig sådan. Det er muligt, at de tiltalte vidste, hvad Omar El-Hussein havde i sinde, og hjalp ham med det. Men det er der ganske enkelt ikke ført bevis for, fastslog byretten.

Den fastholdt således et nøgternt perspektiv på sagen upåvirket af stemningen omkring sagen og det allestedsnærværende ønske om at slå hårdt ned på vor tids ultimative forbrydelse: terror. Det er en lige så stor sejr for retsstaten, som det er et nederlag for anklagemyndigheden.

Læs vores reportager fra Omar-sagen her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Hans Larsen
Niels Duus Nielsen, Poul Anker Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

det er jo dejligt, at retsstaten stadig fungerer.
Lad os nu håbe, at politikerne kan holde sig i skindet med udtalelser, indtil efter en evt. anke fra anklagemyndigheden.

Ja, og lad os ligeledes håbe, at de samme politikere kan afholde sig fra at lægge alt for meget utilbørligt pres på anklagemyndigheden for at få dem til at anke, hvis der ikke er juridisk belæg for det.

Det er en lige så stor sejr for retsstaten, som det er et nederlag for Hr. Pind : ... at der »med SIKKERHED« kunne føres »bevis for, at de pågældende har medvirket i Omar El-Husseins misgerninger«.

Han er vores minister, tsk, tsk.

Som anklagerne var udformet, er anklagede ikke bevist skyldige. Alle dommere og den hele jury var enige. Hvis ikke det er strafbart, ikke at hjælpe politimyndigheden med erfaret viden efter en terrorhandling, giver det ingen mening at anke.