Leder

SU’en er ikke hellig

2. september 2016

Den danske SU er unik. Den fungerer grundlæggende godt og nok også bedre end studiestøtten i de andre skandinaviske lande, hvor studerende i langt højere grad tager lån for at forsørge sig under studierne.

Men i en tid, hvor der må spares mange steder i velfærdsstaten, er der god grund til at droppe berøringsangsten og ikke blot per automatik afvise tanken om, at nogle af de 20 mia. kr., vi årligt bruger på SU, kan bruges bedre.

Støtten til de studerende på de videregående uddannelser koster i dag mere, end de samme uddannelser får i tilskud fra staten. Og mens vi opretholder den høje studiestøtte, får de studerende mindre vejledning og stadig færre timers undervisning på stadig større hold.

Det er det paradoks, som det danske uddannelsessystem kommer til at tumle med i de kommende år, hvor der skal skæres ned med mere end otte mia. kr.

Allerede i år har besparelserne fra sidste års finanslov ført til fyringsrunder og lukninger af fag flere steder i landet. Og det kommer til at gøre mere ondt – også på de studerendes læring og uddannelse, eftersom årets finanslovforslag forlænger nedskæringerne til 2020.

At V-regeringen, trods løfter om det modsatte, tør tænke nyt i forhold til SU’en, er derfor vigtigt. Vi risikerer at underminere vores uddannelsessystem, og det skal ikke ske, uden at vi nøje overvejer, om nogle af de midler, der i dag går til SU, er bedre anvendt i driften af uddannelserne.

Siden 1988, hvor SU’en blev mere end fordoblet, har ingen politikere haft held eller mod til de store ændringer. SU’en er trods hård kritik i de seneste år for at være overførselsindkomst til de privilegeredes børn en vigtig social løftestang for unge fra økonomisk svage familier.

I 2015 havde syv ud af ti unge en højere uddannelse end deres forældre, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og knap hver tredje studerende på universiteterne kommer ifølge Magisterbladet fra familier med faglærte forældre.

Knap så godt står det til med ufaglærtes børn, men social mobilitet foregår ofte langsomt: et niveau op, en generation af gangen.

Læs også: Akademikere advarer mod norske SU-tilstande

Den udvikling skal ikke sættes over styr med en uigennemtænkt ændring af SU’en. Ifølge regeringens forslag vil nye studerende fra 2019 stå med ca. 800 kr. mindre om måneden. Til gengæld får de mulighed for at tjene godt 500 kr. mere om måneden og optage et større rentefrit lån end i dag.

Det virker umiddelbart ikke så voldsomt, men de negative konsekvenser af omlægningen af SU’en kan ifølge forskningen på området føre til mere frafald især blandt de studerende, der har den svageste socioøkonomiske baggrund.

Hvis SU-besparelser skal give mening, skal frafald derfor forebygges med bedre studievejledning og undervisning.

Det bliver næppe tilfældet. Regeringen vil godt nok sende halvdelen af de 3,3 mia. kr., en SU-besparelse giver årligt fra 2025, tilbage til uddannelserne. Men når de videregående uddannelser først skal spare ca. 3,4 mia., så kan det næppe kaldes andet end et plaster på såret. Resten af SU-besparelserne ser derimod ud til at skulle gå til skattelettelser til højtlønnede, lettelse af kapitalskatten, kompensation til boligejerne og deslige.

Regeringens SU-reform vedrører ikke blot forkælede studerende, fordi større studielån risikerer at føre til større ulighed på arbejdsmarkedet. De helt store grupper af SU-modtagere er ikke højtlønnede akademikere, men håndværkere, butiksansatte, sosu-assistenter, sygeplejersker, pædagoger og lærere.

Ifølge fagforeningen FTF’s beregninger vil en pædagog skulle låne 33.600 kr. for at kompensere for den faldende studiestøtte under 3,5 års studier, mens en kandidat med fem års studietid skal låne 45.000 kr.

Men pædagogers livsindkomst ligger millioner under de fleste højtuddannedes. En SU-reform med mere vægt på lån er derfor nødt til at have indbygget sociale hensyn, hvis vi vil undgå større ulighed både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

’Et stærkere Danmark’ kaldes SU-reformen. Det får vi kun, hvis de børn og unge, der fra vuggestue til videregående uddannelse lige nu lever med milliardbesparelser, får glæde af SU-milliarderne på anden vis.

Læs også: Tidligere formænd for SU-råd: SU-forringelser kan få fatale konsekvenser

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

"Og mens vi opretholder den høje studiestøtte, får de studerende mindre vejledning og stadig færre timers undervisning på stadig større hold."

Jamen så kan jeg da godt se, at logikken tilsiger at skære ned på SU. Det virker som den helt oplagte løsning på det problem...!

Per Jongberg, Karsten Aaen, Flemming Berger, June Pedersen, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Emil Urhammer, Lasse Schmidt, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Kirsten Lindemark, Niels Duus Nielsen, Martin Madsen, Margit Tang og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Pradokset er iflg lederen at:
...mens vi opretholder den høje studiestøtte, får de studerende mindre vejledning og stadig færre timers undervisning på stadig større hold.

Ja, men det er jo ikke det problem man vil løse. Overskriften er derfor - for at blive i terminologien:
SU og uddannelseskvaliteten er ikke hellig - 2 mia. ofres til skattelettelser.

Jan Weis, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Helene Kristensen, Steffen Gliese og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der lægges røgslør ud, gives med den ene hånd og tages med den anden - evt. omvendt. Det spreder forvirring, og det er også meningen, for derved kan regeringen gennemføre sin politik (i ly af mørket).
SU'en er ikke hellig. Nej, det er den selvfølgelig ikke, og det er det ikke meget der er. SU'en er hverken med i Bibelen eller grundloven. Den kan også erstattes med noget andet. Alligevel kan sådan en overskrift ikke andet end sende kuldegysninger, for nu bliver der manipuleret, nu skal der spares.
Og det er da også, hvad der står. "I en tid, hvor der må spares". Hvad er det for en tid? Det er såmænd en tid, hvor vi lige har ødslet 50mia til nye kampfly, 14 mia hældt ned i svindlernes lommer plus alt det løse.
Det er klart, at der skal spares, så Venstre-vælgerne kan fortsætte med deres fiflerier, men det største problem er, at befolkningen lader sig snøre. Det problem kan ikke sættes på finansloven. Det må vi selv løse.

Per Jongberg, Karsten Aaen, Flemming Berger, Kim Houmøller, June Pedersen, Nanna Wulff M., Torben Bruhn Andersen, Emil Urhammer, Helene Kristensen, Steffen Gliese, Colin Bradley, Curt Sørensen, Anders Reinholdt, Kirsten Lindemark, Niels Duus Nielsen og Martin Madsen anbefalede denne kommentar

I er godt nok hårde ved Fru Lauridsen! Selvfølgelig skal der spares på SU og andre fornuftige måder at bruge statens penge på, når der skal være midloer til topskattelettelser, lavere kapitalskat, lavere virksomhedsskat, flere kampfly, mere til boligejerne. mm. - Blot skulle hun have angivet sin kilde til det synspunkt. Nu husker jeg ikke rigtig om det var Lars Lykke eller Corydon, som først sagde sådan?

Flemming Berger, Colin Bradley og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Forringelse af SU'en er endnu et anslag mod velfærdsstaten, et tyveri fra den almindelige befolkning for at give endnu mere til virksomhederne og deres ejere. Den modsatte bevægelse burde finde sted, erhvervsskatten falder og falder, den burde gå op, efterhånden som profitten vokser, så en stadig større andel af samfundets produktion kommer fællesskabet til gode.

Karsten Aaen, Niels Erik Nielsen, Brian Jensen, Helene Kristensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke, hvorfor de to tal overhovedet sættes i forhold til hinanden! Der er næppe mere end 10% ansatte i institutionerne i forhold til mængden af studerende, for det første.
For det andet er der jo tale om penge, som folk har betalt i skat over årtier i forventning om deres børns forsørgelse under uddannelse. Det er altså et direkte tyveri, der foregår.
Endelig er størstedelen af den danske ungdom fra de 13-14 år beskæftiget i fritidsjob og medvirker således fra barnsben af til at finansiere deres eget underhold under uddannelse.
Men det er da rigtigt, at der er brug for flere penge til vejledning på 2. del - for jeg tror ikke, at nogen kan bære flere timer på bacheloruddannelsen, hvor grundlaget for fagligheden jo grundlægges i en overdådighed af forelæsninger og øvelser.

Den logiske drift i artiklen underbygger ikke den foreløbige konklusion om at SU burde ikke være 'hellig' (hvad det så end betyder) og at "der [er] god grund til at droppe berøringsangsten " overfor at pille ved SU. Tværtimod. Artiklens argumenter peger mod en konklusion om at det er en dårlig ide at konvertere en del af SU til lån. Det ville svække underprivilegerede families ungers muligheder for at få en uddannelse. "En SU-reform med mere vægt på lån er derfor nødt til at have indbygget sociale hensyn, hvis vi vil undgå større ulighed både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet." skriver skribenten hvilket ikke kan betyde andet end et 'means testing' system med alle de administrative mareridt det indebærer, så vidt jeg kan se. Men lige præcist den øgede ulighed er denne regering ligeglad med. Eller retter sagt de vil ligefrem tilsigte det. Så det ville være idiotisk naivt at forvente denne "indbygget sociale hensyn" fra denne kant.
Jeg bliver også nødt til at tage min abonnement op til revision hvis denne standard af leder fortsætter.

Flemming Berger, Steffen Gliese og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
michael andersen

Det er pudsigt at det altid er velfærdssystemets ydelser som altid betragtes som hellige køer.

Her er nogle virkelige hellige køer, som det fleste i eliten (politikere new public management grupperne erhvervslivet aviser d.l) aldrig nævner:

1.Over en mia kroner i direkte støtte til aviserne/internetsider ( ikke bare gives mere en 400 mio til aviserne direkte, men ved siden af momsfritagelse også støtte til lokalaviserne , som er finansieret af de store borgerlig aviskoncerner)

2. 4-6 mia i støtte til konsulentfirmaer minimum.

3. 19 mia til jobcentrene

4. 27 mia+ til erhverslivet store dele af pengene direkte støtte (billig arbejdskraft UNDSKYLD! virksomhedspraktik og penge som gives uden krav til følge imodsætning til de arbejdsløse og andre på overførselsindkomster)

Hvis du lægger punkt 2-4 sammen så koster alle de personer der lever af de arbejdsløse mere end udgiften for den samme gruppe. Eliten er god til at sørge for unødvendig off/private jobs til dem selv og deres venner overfor grupper de mener snylter på samfundet hykleri !.

Der masser af steder at hente penge i det danske samfund, man kunne jo begynde at tage fra de grupper som siden murens fald har rottet sig sammen mod resten af samfundet.

Karsten Aaen, Colin Bradley, Flemming Berger, Kim Houmøller, June Pedersen, Niels-Simon Larsen, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Helene Kristensen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Journalister er stæreblinde på, hvad for et samfund vi skal eftersørge. De har selv haft held til at få den karriere, de ønsker sig, men forstår ikke, at det må være en almen fordring af et demokratisk samfund: at det er sammenhængen mellem interesser og tilbøjelighed, der giver karrieren, og at vi omvendt igennem omfordeling over skatten sikrer alle en rimelig tryghed og levestandard, hvor få har for meget og færre for lidt.
Efterhånden er der ikke andet end manipulation fra de stærkes interesser tilbage, og Information, der burde være en spydspids for den helt nødvendige og uomgængelige samfundsforandring, der igen vil sætte mennesket før pengene - det kan vi bedst lide, det er det, vi forstår ved danskhed - bliver mere reaktionær end nogensinde. Selv Outze havde sans for at vejre en stemning og give plads for tidens tendenser - Information lader til at have valgt at sætte alt på et bræt og kæmpe for status quo.

Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen, Helene Kristensen og michael andersen anbefalede denne kommentar

Michael Andersen, må jeg låne dit fantastiske indlæg til et facebookopslag? Hvis du altså ikke selv er på og vil være så venlig at lægge det dér?

Helene Kristensen

- og så er der lige en lille udgiftspost mere, som er en særdeles hellig ko.

10 mia. årligt til landbruget i statsstøtte. Det bliver immervæk til en del penge over år. De penge betaler vi til et erhverv, for at det kan blive ved at producere mere og mere af det, som forbrugerne ikke vil købe. Vi betaler for at landbruget kan vedblive at pløre gift ud i miljøet og det vand vi drikker. Vi betaler så landbruget ikke som andre erhverv må ændre sig og tilpasse sig samfundets ønsker.

Men skatteyderne skal blive ved at betale disse 10 mia. årligt - og jeg kan godt se hvad jeg foretrækker - det er ikke Venstres stemmekvæg jeg ønsker at pøse penge i - uddannede unge er vores kapital til fremtiden - sq ikke giftlandbruget.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Niels Erik Nielsen og michael andersen anbefalede denne kommentar
michael andersen

Helene Kristensen:

Helt enig, der er mange andre grupper, som selv er på offentlig forsørgelse direkte støtte/fradrag, men på en anden måde end det man forstår ved offentligt forsørgelse, jeg skrev kun de grupper jeg kunne stå inde for med hensyn til beløbene.

Niels-Simon Larsen

Med alle de kritiske indlæg og angivelse af mere eller mindre gennemsigtige udgiftsposter, nærmer vi os tanken om borgerløn, og det er også på tide. SU'en kan man godt se som en slags borgerløn, og alt det andet er jo også. Selv redningspakkerne til bankerne i sin tid, var jo også en slags borgerløn.

Det er i rigtig mange år, at vi har affundet os med, at velfærdsstaten er blevet forringet og forringet, hvor den skulle være forbedret og forbedret.

Henrik Brøndum

@Michael Kongstad Nielsen

Lad nu være med at spille Vicevært Meyer - det lader vi journalisterne om - med Poul Madsen i spidsen.