Leder

Svinestreger

Debat
23. september 2016

Tilbage i april arbejdede den statslige Vækstfonden på en model, der skulle sætte yderligere knald på den strukturudvikling, der har tvunget titusinder af landmænd i knæ og ud af erhvervet:

Rundt om i landet skulle der opføres ti gigantiske svinefarme, der hver med en investering på en halv milliard kroner, en årsproduktion på 160.000 slagtesvin samt en tilknyttet foderproduktion på 2.000 hektar – næsten 30 gange arealet for dagens gennemsnitsbedrift – skulle sikre konkurrencedygtighed og merindtjening i landbruget, bl.a. ved at lade halvdelen af de producerede svin være medicinfri.

Ministerium ændrer plan

I modellen skulle svinefabrikkerne forestås af Dansk Landbrugskapital, hvor stat og pensionskasser kom med pengene, mens en håndfuld navngivne danskere med erfaring fra svineproduktion i Polen, Ukraine, Rusland, Litauen og Rumænien skulle stå for opstarten af fabrikkerne.

Blandt disse udpegede udlandsproducenter optræder f.eks. godsejer Niels Rauff Hansen, bestyrelsesformand for selskabet Axzon, som senest har måttet meddele, at selskabets russiske svinefarm med 30.000 svin på stald er ramt af afrikansk svinepest.

Den påtænkte konstruktion skulle være udmøntningen af en politisk aftale fra maj 2015 om at etablere Dansk Landbrugskapital som en »tiltrængt håndsrækning« til et presset landbrug, som daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) udtrykte det. Staten skulle skyde 0,5 mia. i fonden, mens pensionskasser skulle levere 1,5 mia.

På Informations forespørgsel oplyste Erhvervs- og Vækstministeriet i går, at modellen fra april om de ti megasvinefabrikker alligevel ikke er den model, regeringen vil ende med at foreslå.

Årsagen er imidlertid ikke, at regeringen har fortrudt, men at »modellen ikke er tilstrækkelig attraktiv for pensionsselskaberne.«

Ramaskrig blandt landmænd

Vækstfonden har i et års tid drøftet mulige modeller med pensionsselskaberne uden at opnå disses accept.

Som Søren Dal Thomsen, administrerende direktør for AP Pension, i går sagde til DR, tvivler man på, at den nødvendige jord kan fås til den forudsatte pris, at man kan finde så store ledige arealer, samt at man kan sælge så meget medicinfrit svinekød, som modellen forudsætter.

Læs også: Når landmænd presses til højteknologiske bedrifter

Hertil kommer, at afsløringen af den påtænkte model har udløst et ramaskrig blandt landmændene. Trængte kvægproducenter er indlysende vrede over helt at være forbigået.

»Disse planer hjælper ikke en eneste af os almindelige landmænd. Hvor i Danmark vil det blive nemt at anlægge ti svinefarme, der hver skal producere 160.000 slagtesvin, uden at det vil skabe protester og dårlig omtale, der vil ramme alle landmænd,« harcelerede den sjællandske mælkeproducent Jesper Fredslund Davidsen i Landbrugsavisen.

Også blandt svineavlerne blev der reageret. Formanden for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, erklærede sin »store skuffelse« over, at regeringen »tænker så snævert og vil bruge de offentlige penge på kun ti megafarme«.

»Det vil skubbe til en strukturudvikling, som vi aldrig har set før. De landmænd, som ikke får mulighed for at være med, vil få det meget, meget svært,« sagde han til DR.

Lovforslag var fikst og færdigt

Det er uvist, hvor regeringens overvejelser ender, men det står lysende klart, at man med skatteydernes penge ønsker at forstærke en udvikling, der er styret af eksport-orienteringen og den globale konkurrence og driver stadig flere almindelige landmænd fra hus og hjem.

For 15 år siden lå der et fikst og færdigt lovforslag, som kunne have vendt udviklingen.

»Jordbrugsfonden har til formål at sikre et stort antal bæredygtige landbrugsbedrifter og at forbedre mulighederne for landmænds etablering. Jordbrugerfonden skal også tilgodese samfundsmæssige hensyn såsom natur- og miljøhensyn, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd,« hed det i forslaget, som blev udarbejdet under Poul Nyrups regering. Med statslig egenkapital skulle fonden opkøbe lukningstruede bedrifter for via efterfølgende forpagtning at sætte landmænd i stand til at forblive eller starte i erhvervet.

Læs også: Kan en venstrefløjsvision fra 1980’erne redde dansk landbrug?

Jordbrugsfonden kunne være vedtaget, hvis ikke Nyrup havde tabt 2001-valget til Anders Fogh Rasmussen. Siden da har det politiske flertal søvngængeragtigt bevæget sig i retning af forceret strukturudvikling i en liberaliseret landbrugssektor.

Denne udvikling fremstår i dag så åbenlyst udsigtsløs, at tiden er inde til at genoplive den statslige jordbrugsfond.

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

ja, nu er er den borgerlige regering igen på vej med "det største svineri"
og storkapitalister der har investeret i svineproduktion i Polen, Ukraine, Rusland, Litauen og Rumænien, hvor det flere steder er gået galt, skal nu lave kæmpe svinefarme.
Godsejer Niels Rauff Hansen på Søvang Gods nær Skive er en af disse investorer, der har haft svinepest på en af sine farme i udlandet.
Godsejeren er også berømt for at underbetale sine landbrugselever (måtte efterbetale dkk 45.000,00 til eleven.
Det er den slags "Svineri" den Borgelige regering ønsker at indføre i Danmark
SVINESTREGER

Niels-Simon Larsen

Tak for endnu en opdatering. Det er chokerende læsning for tiden, og hvorfor finder vi os i alle 'svinestregerne'. Man skulle jo tro, at Venstre var et færdigt parti, efter at det havde ødelagt sit vælgergrundlag. De landmænd, der nu føler sig rendt over ende, må da falde fra, skulle man tro.
Det er helt forkert, at pensionskasserne er politiske spillere, nu med svinefarme. Det er de i kraft af, at de skal investere til gavn for medlemmerne, men det er politisk umoralsk (i den grad noget kan være det), at medlemmerne via deres pensionskasse er tvunget til at støtte noget, de ikke ville støtte, hvis de blev spurgt (vi kender det også fra investering i sort energi). Det får mig til at sige, at der slet ikke burde være pensionskasser. Enhver borger burde have en pension gennem en borgerløn - bare en sidebemærkning.
De skader Fogh-regeringen udrettede kan vanskeligt gøres op. Nedlæggelse af Jordbrugsfonden er bare en af dem.

Britt Kristensen, Torben Skov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det er ved at være slut med Venstres og storkapitalens tyranniske parløb i dansk svineproduktion, takket være pensionskasserne, og almindelig fornuft. Super. Jordbrugsfonden er det der er brug for. Endnu en grund til et regeringsskifte nu.

Det er helt forkert, at pensionskasserne er politiske spillere, skriver Niels-Simon Larsen.
Det kan ikke undgås når pensionskasserne har så enorme beløb at investere at de påvirker den førte politik her i landet. Danmark er et kapitalistisk land med en vigende demokratisk indflydelse på nationaløkonomien, og det betyder at pensionskasserne får større betydning i det økonomiske demokrati.

Der er blot alt for ringe åbenhed og debat om den politiske-økonomiske balance i statsfondenes og pensionskassernes investeringer. Pensionskasserne og statens fonde skal ikke ledes af de private fonde - de skal ledes demokratisk.

Niels-Simon Larsen

Det er mærkeligt med pensionsfondene. De er oprettet for arbejdernes skyld, men for at fungere og generere afkast er de nødt til at gå imod arbejdernes sande interesser. Det er på tide at dette spil bliver afsløret - at det går op for os.

Niels-Simon Larsen, pensionskasserne skal give overskud for at kunne udbetale pensioner, og må derfor forfølge profitten - frem for samfundsbehovet.

Vi skulle aldrig have bortkastet tilliden til Staten som pensionsgenerator.

Niels-Simon Larsen, Flemming Berger og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Verden ryster, hvad er der galt med politikeres realitetssans?

De menneskeskabte klimaforandringer!
Konsekvenserne af fortrinsvis de rigeste lande, deriblandt Danmark, afbrænder enorme mængder kul, olie og gas, indirekte som forbrugere, direkte som producenter samt transportører af vare og i kølvandet på de menneskeskabte klimaforandringer, har politikere skabt den neonationale fanatisme og tilstødende stats protektionisme på fremmarch, politisk opildning til nyt pogrom, muslimer i første omgang i EU og alle ikke hvide i USA og politikere tror på global vækst, med mere af det samme?

Af jorden kan Danmark skaffe føde i overflod, der kan skaber muligheder, hvis mulighederne udnyttes, men forholdene for erhvervet er fremover voldsomt omskiftelige og derfor må erhvervet være omstillingsparate, det kan vel ikke være raketvidenskab for politikere, der er ansvarlige for de vanvittige og omskiftelige tilstande.

Jesper Graugaard

Jeg bliver utrolig beriget af denne artikelserie. Det er rigtig god læsning. Tak for det.
Jeg undre mig dog, hvorfor der ikke er en mere landsdækkende debat om alt det her . Hvor er de andre medier henne ? Hvor er MRSA sagen forsvundet hen ? Hvorfor stilles der ikke relevante spørgsmål og hvorfor er det primært denne avis, som synes at gå enegang med dette emne, når landbruget nu er så stor en del af dansk kultur ?