Leder

Ungarns vej i Europa

Debat
1. oktober 2016

Viktor Orbán er ikke stueren.

Som premierminister i Ungarn taler han for et illiberalt demokrati med en centraliseret statsmagt, hvor han har kontrol med domstolene og kan placere partitro embedsmænd i statsapparatet.

Han tror på en suveræn nationalstat, der under ingen omstændigheder kan trumfes af EU’s demokratiske stemmeregler eller se sig nedstemt på EU’s kvotefordeling af flygtninge.

Han sætter lighedstegn mellem de seneste terrorangreb i Europa og de flygtninge, han konsekvent kalder immigranter.

Med hegn, pigtråd og bevæbnede vagtværn har han effektivt sat en stopper for trafikken over den ungarske grænse mod syd, og landet modtager gang på gang kritik for hans hårdhændede omgang med asylansøgerne.

En så uspiselig omgang, at den i sidste måned fik udenrigsministeren fra Luxembourg til at ville ekskludere Ungarn fra EU.

Læs også: Det sidste bolværk mod Orbán er en joke

Den ungarske leder truer ifølge kritikerne det værdifællesskab, som Orbán engang under kommunismen stræbte efter at blive en del af.

I dag er Orbán en høg, der ønsker at slække på sanktionerne mod Rusland og styrke de nationalstater, der som hans egen er på vej i en illiberal retning. Stadig med demokratiske valg, jovist, ligesom i Rusland og Tyrkiet, som han anser som alliancepartnere i kampen for at »opfinde en stat, som kan gøre nationen succesfuld,« uden så mange forstyrrelser imellem valgene.

Orbáns model er ledelse med opbakning af flertallet, men med ringe beskyttelse af mindretallet.

Orbáns Fidesz-ledede regering er samtidig blevet en europæisk magtspiller, der står sammen med Polen, Slovakiet og Tjekkiet.

Efter Brexit er alliancerne imellem EU-landene til langt større forhandling, end de har været længe, og EU’s kurs kan påvirkes. Folkeafstemningen om EU’s flygtningekvoter søndag er Orbáns seneste forsøg på at vinde stemningen om bordet i Bruxelles.

Fidesz-partiet bruger flygtninge som fjende nr. ét, og det ser ud til at virke på popularitetskurven både internt og i EU, hvor Ungarn sætter sig i scene som Europas frelser.

Han præsenterer sig selv som den stærke mand over for Angela Merkels blødsødne flygtningepolitik. Orbán og hans tilhængere ser de pluralistiske regeringer og EU’s system som handlingslammede over for flygtninge- og finanskriser, og er imod EU-elitens snak om tolerance og diversitet.

EU’s kurs kan og skal påvirkes, og de central- og østeuropæiske kræfter har lige så meget ret til at danne alliancer og samle flertal i EU som de gamle lande, hvor Luxembourg, Holland og Belgien med deres lukrative skatteaftaler gør det nemt for Orbán at skyde kritik fra deres side ned som noget bureaukratisk vrøvl.

Ungarn blev medlem af EU for 12 år siden nu og har ikke i sinde at forlade EU. Ungarn er længere fra et Huxit, end Danmark er fra et Danexit.

For ikke kun nyder Ungarn godt af EU’s økonomiske fonde, de ser også sig selv som en uundgåelig del af det europæiske projekt, uden forbehold eller parallelaftaler. Så meget, at når Orbán taler om bevæggrundene bag hans folkeafstemning søndag den 2. oktober, lyder begrundelsen, at det for at redde det europæiske demokrati.

Et demokrati, der i ungarske øjne har båret landet ud af sovjetiske kløer, og ind i et Europa, de mener at være modne til at forme. Et demokrati, der ikke nødvendigvis betyder pluralisme eller en stærk opposition, men derimod et demokrati, der sætter nationalstaten højest og alt ind på at beskytte en kristen identitet.

Demokratierne i EU har indtil videre ikke for alvor straffet hverken Polen eller Ungarn, når de piller ved domstolene eller indskrænker pressefriheden. Fidesz-partiet sidder fortsat i EU-Parlamentets største gruppe med Angela Merkels parti.

De vesteuropæiske lande har nok regnet med, at det som under østudvidelsen i 2004 er nok at sætte sig tilbage og satse på, at de normative kræfter vil overbevise Orbán og hans alliancepartnere om at komme til det liberale trug.

Den tid er med Brexit forbi, og de lande, der vil EU fuldt og helt, kommer til at få indflydelse. Det vil Orbán. Og mon ikke et fransk valg af en Marine Le Pen kan give ham endnu mere plads til at styrke sine alliancer.

Ungarn kom ind i EU med løfter om at efterligne de vesteuropæiske stater, og nu har de selvfølgelig ret til præge EU i deres retning. Også selv om det er en retning, vi måske ikke bryder os om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man skulle ikke tro, det er en gammel modstands-avis, man har fat i idag, men nærmere et nutidens svar på et Chamberlain tidsskrift fra 1930'erne, hvor man skal læse det her ynkelige og i pluralismens lalleglade navn indirekte forsvar for at lade fascistoid udvikling i EU have samme ret som det liberale demokrati.
En fascistoid udvikling båret frem især af de Østeuropæiske lande, der for de flestes vedkommende ALDRIG har prøvet eller abonneret på andet end fra autoritære diktaturer til fascistiske, nazistiske og stalinistiske regimer, og som vi naivt har ladet optage i EU uden at sikre os på andet end papiret, at deres fortid ikke ville betyde, at vi bare lukkede Trojanske heste for diktaturet ind i det liberale demokratis fællesskab. OG hvor det finder genklang og allierede hos en NF/LePen og i Europas andre genopstandne nationalistiske og højreradikale segmenter.
De har lov til i pluralismens hellige navn at være her de nationalistisk fascistoide kandidater, der starter med "bare" i lederens optik, at ville kue mindretallet og især minoriteter, underlægges sig domstole og retssystem, fjerne religions frihed og andre borgerlige rettigheder og i øvrigt omdanne staten til et eldorado for korruption og magtmisbrug.
Et ”demokrati” som rent nationalistisk flertalsdiktatur, hvor alle bare skal holde kæft mellem de formelle valg, som intet andet er end sovjet kåringer, men hvor hvor civilsamfundet og dets udenomsparlamentariske rettigheder og muligheder baseret på forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed udhules og fjernes.
Dette er IKKE demokrati og har aldrig været det, og det skal bekæmpes med alle midler, som den gamle modstands avis, i stedet for massere som en slags demokrati, burde have kaldt til kamp mod nu, og ikke når det er for sent!

"Ungarn kom ind i EU med løfter om at efterligne de vesteuropæiske stater, og nu har de selvfølgelig ret til præge EU i deres retning. Også selv om det er en retning, vi måske ikke bryder os om."
"MÅSKE"!

MÅSKE positive parametre omkring Orbans ledelse: Gode venner med Rusland, dermed bro til Vesten, holder fast ved EU, forhandler dygtig ag afdæmpet i lukkede EU-fora, meget dygtige internationale rådgivere, afprøver det illiberale autokratiske demokrati, med nutidens mediestatus må det gamle demokrati-system opdateres, EU er handlingslammet.

MÅSKE positive parametre omkring Orbans ledelse: Gode venner med Rusland, dermed bro til Vesten, holder fast ved EU, forhandler dygtig ag afdæmpet i lukkede EU-fora, meget dygtige internationale rådgivere, afprøver det illiberale autokratiske demokrati, med nutidens mediestatus må det gamle demokrati-system opdateres, EU er handlingslammet.

Ja og jorden er flad Nielsen!