Leder

Åben så op!

20. oktober 2016

Ingen eksperter eller politikere har fuldt overblik over, hvilke konsekvenser CETA-handelsaftalen mellem EU og Canada egentlig får. Får vi mere eller mindre vækst? Ryger arbejds- eller miljøstandarder? Skal europæiske selskaber på væksteventyr i Canada? Og hvad betyder de permanente handelsdomstole?

Jo mere, man spørger, jo mere tydeligt slår tvivlen igennem hos alle andre end dem, der rent faktisk forhandler. Tvivlen er berettiget.

For sælges der ud af EU-standarder, og afskæres muligheden for skrappere EU-regler? Den vallonske delstatsregering i Belgien har foreløbig blokeret for EU's godkendelse af CETA-aftalen og ønsker nu flere og mere præcise svar. Selv om Vallonien hånes, bør CETA-tilhængerne se på det kringlede og lukkede forhandlingsforløb. 

CETA er mere omfattende end EU's gængse handelsaftaler. Alligevel er den at opfatte som en prøveballon til en langt større og endnu mere omfattende TTIP-aftale med USA.

Læs også: Økonomer: Canadisk frihandelsaftale bliver alligevel ingen gevinst

Canada har hidtil haft en engels tålmodighed med EU's lange tilløb til CETA, mens USA har presset hårdt på under TTIP-forhandlingerne og krævet massive indrømmelser, det er svært at finde opbakning til i EU. 

Imens har EU-landene spændt ben for sig selv ved at give efter for amerikansk pres og udelukke offentligheden fra at forholde sig til forhandlingernes substans. Denne lukkethed rammer nu som en boomerang af utilfredshed og mistro.

Hvad angår CETA krævede EU-landene i 11. time, at alle parlamenter skal stemme aftalen igennem. For at lappe på et skævt forløb.

Det betyder dog ikke, at skeptikerne har ret i al deres kritik. Måske kan færre toldbarrierer skabe mere vækst, men fordi, der er langt flere elementer i spil, kommer de gængse økonomiske modeller til kort.

Derfor kan hverken fortalernes eller modstandernes modeller om vækst eller forringelser betegnes som andet end kvalificerede gæt. 

Hvordan vil man så gøre sig håb om at vinde accept af dybt komplicerede handelsaftaler, som kun trænede jurister har fuldt overblik over? Man må have offentligheden ind over, tage tvivlen alvorligt og holde op med at prædike endeløs vækst, bare der stemmes ja.

Giver det så overhovedet mening at lave handelsaftaler? Ja, hvis det gøres demokratisk, åbent og ærligt. Så er der stadig mulighed for at lære af CETA-processen, hvis den langt større fisk, TTIP, nogensinde kan og skal hives i land.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Soll Sunde

Vi kan vist godt slå TTIP ud af hovedet - TTIP er en død sild.

Allerede ratificeringen af TPP kan ikke vedtages i USA's Kongres.

TPP omfatter 12 lande ialt, hvoraf USA, Canada & Mexico allerede er med i NAFTA:
USA, Japan, Malaysia, Vietnam, Singapore, Brunei, Australien, New Zealand, Canada, Mexico, Chile and Peru. Allerede det er for meget for Kongressen.

En handelsaftale med EU, som vil være langt mere omfattende, kommer da aldrig igennem US Congress - og spørgsmålet er vist også, om traktaten ville kunne ratificeres i EU. Traktaten skal nok hænge fast i et eller flere af de 42 nationale eller regionale parlamenter, som EU rummer.

Tiden er til protektionisme.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det var, om jeg så må sige, på tide at Information begyndte at interessere sig for CETA og TTIP.
Det er virkelig chokerende, så lidt man i de store dagblade har meldt noget som helst ud om CETA.
CETA står til en foreløbig godkendelse, hvis ikke Vallonerne forhindrer det - og Danmark har ikke så meget som taget forbehold for noget som helst.
Dagpressen har fuldstændig forsømt sin oplysningsopgave.

Philip B. Johnsen

Der er god grund til, at de rige prøver, at holder det hemmeligt, hvad CETA, TTIP og med ISDS indbygget handler om, men se link og bliv meget klogere.

CETA og TTIP med ISDS.
Link: Link: http://youtu.be/M4-mlGRPmkU

Det er røveri ikke ved højlys dag, men for nedrullede gardiner.

Røveri det er det, simpelt og enkelt, når politikere dækker over kriminalitet og mørklægger den.