Leder

Afrika versus ICC

24. oktober 2016

Sydafrikas regering har som Burundis meddelt, at det vil ud af Romstatutten, der ligger til grund for Den Internationale Straffedomstol, ICC.

Mandela roterer i graven: Han var førende bag etableringen i 2002 af domstolen, hvor folkemord og forbrydelser mod menneskeheden kan undersøges, og skyldige dømmes.

ICC er længe blevet lagt for had af autoritære afrikanske ledere. Ugandas præsident Museveni: »Et redskab vendt mod Afrika.« Rwandas Kagame: »Verdens mægtigste« bruger ICC til »at dømme andre og selv gå fri«. Kenyas Uhuru Kenyatta førte i 2013 valgkamp på samme tema – og blev valgt.

Ved første øjekast har de ret: Samtlige 32 hidtil anklagede er afrikanere.

Egeninteresse spiller en rolle i protesterne: Kenyatta var anklaget af ICC for vold, der dræbte 1.200 og drev en halv million på flugt.

Efter valgsejren havde ’nogen’ i Kenya fusket så meget med bevismaterialet, at sagen måtte opgives af ICC, fordi den i sin konstruktion afhænger af samarbejde med den stat, hvor forbrydelsen er begået. Burundis præsident stod på tærsklen til en anklage. De to øvrigt nævnte er ikke Guds bedste børn.

Er egeninteresse også bag Sydafrikas beslutning? Sudans præsident Bashir er symbolet på afrikansk modstand mod ICC; Sydafrika hævder, at det ikke kan arbejde for forsoning i en konflikt, når et statsoverhoved er anklaget.

Beviser mod Bashir for folkemord i Darfur er tunge, og selv om han derfor er efterlyst af ICC, modtog Sydafrikas præsident Zuma ham sidste år på statsbesøg. En domstol udstedte straks en arrestordre, men ’nogen’ fik ham ud, før politiet ’nåede frem’.

Zumas regering appellerede domstolens beslutning. Zuma er særdeles politisk trængt, han stod til at tabe appelsagen og – halløjsa – den skulle afgøres i november.

Domstolen havde gode grunde til opmærksomheden på Afrika: De fleste sager var rejst af afrikanske lande; rædslerne i Congo, Sierra Leone, Liberia og Darfur var omfattende.

Alligevel undrer det, at domstolens anklagere ikke forstod følgerne af deres fokus på Afrika. Hvad med Afghanistan, Irak og Vestbredden, råbte kontinentets betrængte eliter, som elsker at pege væk fra egen ormegård og ud på verdens dobbeltmoral?

Først efter at ICC fik en ny (afrikansk!) anklager, rettede ICC lyset mod andre kontinenter. Det viste sig desværre at være for sent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu