Leder

CETA-nederlaget

22. oktober 2016

»Fordelene ved CETA« står der som overskrift på et opslag på EU-Kommissionens hjemmeside, prydet med et foto af lækre miniaturepandekager garneret med blåbær og dryppende sirup – ahornsirup og blåbær importeret fra Canada må man formode, hvis illustrationen til overskriften skal give mening.

Opslaget fortæller, hvordan CETA, handelsaftalen mellem EU og Canada, vil puste gang i eksporten og reducere omkostningerne for virksomhederne samt give forbrugerne flere valgmuligheder, alt imens man opretholder EU’s strenge produktregler. Alt lagt sammen vil det give mere vækst og flere arbejdspladser.

Aftalen har været undervejs i syv år og har kostet uendelig mange embedsmands- og politikerkræfter på begge sider af Atlanten. Den omfattende indsats skulle være kronet med et topmøde på fredag i Bruxelles, hvor Canadas premierminister Justin Trudeau sammen med EU’s ledere ville sætte sin signatur under den 1.500 sider lange aftale, angiveligt den største handelsaftale, EU nogensinde har indgået.

I stedet måtte Trudeaus udsending og observatør, handelsminister Chrystia Freeland, i går i tårer forlade EU’s eget topmøde i Luxembourg med udtalelsen:

»Det synes klart, at EU ikke for tiden er i stand til at indgå en international aftale, selv ikke med et land med så europæiske værdier, så venligt og tålmodigt som Canada. Canada er skuffet, jeg personligt er meget skuffet.«

EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker og formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk valgte i stedet at sige, at der endnu er nogle dage til det canadisk-europæiske topmøde, og at det derfor stadig er muligt at redde CETA.

Læs også: Økonomer: Canadisk frihandelsaftale bliver alligevel ingen gevinst

Hvordan det end slutter, er det lysende klart, at EU-toppens overordnede mission er slået fejl. Selv hvis CETA skulle blive underskrevet på fredag, har den handelspolitiske strategi lidt et eklatant nederlag. Man skal f.eks. efter CETA-forløbet være lige så virkelighedsfornægtende som Irak-krigens Komiske Ali for at hævde, at den langt mere kontroversielle TTIP-aftale, som på tredje år forhandles mellem EU og USA, stadig har gang på jord. »For at være helt ærlig, så er TTIP røget på gulvet,« som den konservative EU-parlamentariker Bent Bendtsen forleden sagde i Information.

CETA-aftalen er konkret strandet på modstand fra det lille parlament i Vallonien, den fransktalende region i Belgien med 3,5 mio. indbyggere. 27 EU-landes ledere var klar til at sige ja, men vallonerne stod – og står i skrivende stund – fast på et nej til CETA i den foreliggende form.

Trods et ekstremt hårdt pres fra EU-toppen og direkte forhandlinger under topmødet mellem Canadas Chrystia Freeland og vallonernes premierminister Paul Magnette har sidstnævnte ikke ladet sig overbevise om, at aftalen f.eks. respekterer de offentlige sundhedssystemer og vandforsyninger, ligesom man stadig er skeptisk over for aftalens voldgifttribunaler for internationale investorer.

Men overordnet handler striden om – med Magnettes ord til avisen Le Soir – »hvilken slags globalisering, vi vil have«. Og her har Magnette og vallonerne følgeskab af millioner af europæere, som gennem de seneste måneder har udtrykt deres modstand mod både CETA og TTIP.

Handelsaftalerne opleves som det globale politisk-økonomiske establishments tvangsinstrumenter til at tromle mere grænseoverskridende konkurrence, mere liberalisering og privatisering og mere traditionel vækstpolitik igennem på bekostning af bæredygtighed og demokrati.

Vallonerne har bemærket, at regionsparlamentet allerede i april sendte EU-toppen en resolution, der i utvetydige vendinger fastslog og forklarede den vallonske modstand, men helt frem til denne måned er denne tilkendegivelse blevet fejet ind under gulvtæppet.

Det er den form for arrogance i magtens centre, der har fået modstanden rundt om i Europa til at eskalere, og som nu har fanget Bruxelles i en helt umulig situation: Man kan ikke stramme tommelskruerne på vallonerne for at få dem til at skrive under på CETA, uden at det i sig selv vil øge mistilliden og opleves som netop en bekræftelse af EU-toppens despekt for demokrati og folk.

Når man tager i betragtning, hvad CETA ifølge EU-Kommissionens egne scenarier kan levere – et bidrag »på lang sigt« til EU’s BNP på sølle 0,02-0,03 pct. – er det bare ikke prisen og balladen værd at fremture med projektet. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Niels Duus Nielsen
  • Steen Sohn
  • Niels-Simon Larsen
  • Kurt Nielsen
Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Steen Sohn, Niels-Simon Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

"Når man tager i betragtning, hvad CETA ifølge EU-Kommissionens egne scenarier kan levere – et bidrag »på lang sigt« til EU’s BNP på sølle 0,02-0,03 pct. – er det bare ikke prisen og balladen værd at fremture med projektet."

Det kan du nok have ret i - EU klarer sig nok endda.

Men for en mindre nation som Canada med 35 mio indbyggere var det en gevaldig chance at få adgang til EU's fælles marked med 500 mio mennesker.

Jeg har stor sympati for Canada - og under dem meget gerne den mulighed.

Hvorfor ser du helt bort fra canadierne, når du argumenterer for at droppe CETA?

Niels-Simon Larsen

"...hvilken globalisering, vi vil have".
Ja, netop, men det bliver vi aldrig spurgt om, og så bliver det markedets globalisering, der kører det hele.

Torben, hvorfor ser du helt bort fra de 350 millioner europæere som i årevis er blevet holdt som champignons i alle TTIP, CETA og TiSA sammenhænge? Vi var over 3,2 mill. europæere som skrev under på protesten mod TTIP i 2015 og det var uden at nævne CETA og TiSA.
Kun nogle få tusinde super-velhavere syntes TTIP, CETA og TiSA er godt, inclusive fabrikanter af mørkelygter, som er de eneste tabere hvis CETA drukner.

Jan Troelsen, Torben Skov, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Bjarne Jensen

Uha - Jesse Brown er godt nok en skrap skribent, der med let hånd får sagt en hel masse sandheder. Hvad har i dansk presse, der bare kan tangere??

Sikkert ikke nogen; men jeg har stor fornøjelse hver søndag af at læse Niels Lillelunds klumme i JyllandsPosten. Han behersker meget af Jesse Brown's humoristiske blanding af selvironi og samfundskritik.

Philip B. Johnsen

Stor tak til den belgiske region Vallonien, Paul Magnette er en klog mand, man bør lytte til i EU.

CETA, TiSA og TTIP er blevet lagt i graven og samtidig i processen, er det blevet helt tydeligt, at EU-toppen ikke ved, hvad økonomisk vækst er.

Det er tankevækkende.

Philip B. Johnsen

EU er i en flygtninge og immigrant krise og EU-toppen har ikke tilnærmelsesvis forstået opgaven økonomisk vækst i EU.

CETA, TiSA og TTIP er blevet lagt i graven og samtidig i processen, er det blevet helt tydeligt, at EU-toppen og Statsministeren Lars Løkke Rasmussen ikke ved, hvad økonomisk vækst er for borgerne i EU.

Det er bekymrende, at det i EU-toppen og i vores hjemlige regering, helt amatøragtigt udlægges som om, at der er et belgisk problem, når EU-toppen og vores hjemlige regering, bliver konfronteret af kritisk ekspert viden om, demokrati og EU, i forbindelse med en mangelfuld og derfor afvist CETA såkalt frihandelsaftale med Canada, af Minister-President af Wallonia Paul Magnette og med enorm opbakning fra befolkningen i EU.

Fra link:
"Paul Magnette (born 28 June 1971 in Leuven) is a Belgian politician for the PSand former political science professor at the Universite Libre de Bruxelles (ULB). He is the current Minister-President of Wallonia and the current mayor of Charleroi.

He studied political sciences at the ULB, and obtained a PhD in 1999 with a dissertation Citoyenneté et construction européenne. His research interest is on institutional policies, the European Union, and theories of democracy. In 2000, together with Eric Remacle, he was awarded the Exceptional Francqui Prize for European Research."
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Paul_Magnette

Lars Løkke Rasmussen siger til Altinget:
"Statsministeren kalder det ”stærkt bekymrende”, hvis det ikke lykkes at få Vallonien til at bakke op om CETA-aftalen inden et planlagt EU-Canada-topmøde i Bruxelles torsdag i næste uge. Her har det været planen, at aftalen officielt skal underskrives med deltagelse af Canadas premierminister Justin Trudeau.

”Det er et kæmpe problem – det er der ingen grund til at lægge skjul på - hvis ikke vi i forbindelse med et topmøde i næste uge kan levere den her frihandelsaftale med Canada, som vi nu har forhandlet i mange år,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Selvom EU-Kommissionen og Canadas forhandlinger med Vallonien endnu ikke har ført til et positivt resultat, har Lars Løkke Rasmussen ikke mistet håbet.

”Der arbejdes stadig på det, og der mangler ikke vilje omkring det bord, vi har siddet ved i dag. Der er et belgisk problem, og det håber jeg selvfølgelig bliver løst,” siger han.
Link: http://www.altinget.dk/artikel/eu-topmoede-slutter-uden-ceta-loesning

(Fra 21-10-2016)
Fairhandel skal generelt etableres på længdekredse og ikke breddekredse, af jorden, det løser befolkningstilvækst og immigration problematikker og skaber ikke samtidig, på kort sigt, menneskeskabte klimaforandringer.

EU i fairhandel aftaler med Afrika og andre relativt fattige regioner giver mulighed for, at sætte høje standarder for miljø, arbejdstageres og forbrugeres rettigheder, det modsatte er tilfældet med USA og Canada, der er udfordrede af ulighed, men også overforbrug på olie, gas og kul, der skader klimaet i hele verden, den udvikling skal reduceres og ikke i vækst.

CETA og TTIP med ISDS, det er røveri ikke ved højlys dag, men som med TiSA, gement røveri for nedrullede gardiner i EU og regeringen i Danmark.

Sådan fungere det, når du bliver bestjålet demokratiet og retsstaten i Danmark med CETA og TTIP med ISDS.
(Se link)
Link: http://youtu.be/M4-mlGRPmkU