Leder

Fryd dig, Oscar, du er frifundet

Debat
27. oktober 2016

En stjernestrålende karriere sluttede sørgeligt, da den britiske forfatter og skønånd Oscar Wilde i 1895 blev idømt to års hårdt tugthus for grov uanstændighed. Den grove uanstændighed bestod i, at Oscar Wilde havde dyrket sex med andre mænd.

Den 77-årige dommer, sir Alfred Wills, erklærede ved afsigelsen af sin dom: »At De, Wilde, har været centrum for en kreds af udbredt fordærvelse af den hæsligste slags blandt unge mænd, er det umuligt at betvivle.«

Efter sit fængselsophold var Wilde en knækket mand. Han døde, syg og forarmet, i Paris, 46 år gammel.

Mange har ment, at der var tale om en af det 19. århundredes store skandaler – altså ikke Wildes handlinger, men dommen over ham.

Men nu kan Wilde fryde sig i sin himmel, eller hvor han har taget bolig. Den konservative britiske justitsminister, Sam Gyimah, har nemlig bebudet, at han vil stille lovforslag om benådning af alle, der er blevet dømt for seksuelle handlinger, der i dag er lovlige.

I dagens Storbritannien må man godt dyrke sex med nogle af samme køn, hvis det er frivilligt, og deltagerne er over 16 år. Den foreslåede lov gør dog stadig forskel. Hvis de dømte er i live, skal de søge om benådningen. Hvis de er døde, så går det hele meget nemmere, så får de nemlig benådningen pr. automatik.

Deri ligger jo en ny diskrimination. Hvorfor skal de levende søge om benådning for noget, som de døde allerede har fået fripas til?

Kristeligt Dagblad kan oplyse, at den 94-årige George Montague fra Brighton, der for længe siden fik en dom for »grov uterlighed« med en anden mand, har fnyst af harme i BBC-programmet Newsnight. Montagues ord:

»Jeg vil have en undskyldning. At acceptere en benådning, betyder, at du accepterer, at du var skyldig. Jeg var ikke skyldig i noget som helst.«

Montagne mener, at han blev dømt for »at være født til kun at at være i stand til at blive forelsket i en anden mand«.

Deri har en oplyst nutid svært ved at se en forbrydelse. Jo altså bortset fra, at denne oplyste nutid kun har indfundet sig i geografisk begrænsede udsnit af jordens overflade. I arabiske, afrikanske og asiatiske lande er kærlighed til samme køn stadig noget, der kan koste frihed, liv og lemmer.

I Vladimir Putins Rusland bruges homofobi som nationalt samlingsmærke.

Så velment, som den britiske gestus måtte være, er der alligevel noget pudsigt over den. Det er et forsøg på at forbedre fortiden. Men de ulykkelige, der blev knækket af den britiske lovgivning mod homoseksualitet, og som gik i graven derved, får det jo ikke bedre.

Blandt de skammeligt behandlede er geniet Alan Turing, der under Anden Verdenskrig knækkede nazisternes Enigma-kode. Turing tog sig af dage i 1954 efter at være idømt medicinsk kastration som straf for et forhold til en anden mand.

At Turing var en helt, der reddede tusinder og tusinder af allierede soldaters liv, har gjort ham så meget til et særtilfælde, at Dronning Elizabeth allerede i 2013 udstyrede ham med en særlig posthum benådning.

I sit efterliv må Turing således konstatere, at han var en finere bøsse end Oscar Wilde, der måtte vente på en lov. Denne hakkeorden kunne sikkert inspirere Wilde til en vittig bemærkning.

Omgørelse af fortids uretfærdige domme over nu afdøde er et udslag af den menneskelige utilpashed ved at være fanget i nutiden. Vi vil helst sætte os på det hele, både det der gik forud, og det der følger efter.

Man kan spottende sige, at med den stadige opbygning af kultveilte i atmosfæren er vor civilisation i fuldt sving med at fastlægge levevilkårene for et uoverskueligt antal efterfølgende slægtled.

Den hårde erkendelse er, at det gode vi vil udrette, må vi stræbe efter inden for det lille liv, der er tildelt os på jorden. Det er inden for den tid, vi skal tage vare på miljø og mennesker. Det er ikke noget, vi kan skubbe videre.

Det er ikke megen trøst for ulykkelige flygtninge i udsigten til, at kommende europæiske regeringer foreslår vedtaget ved lov, at der rådes bod på den umenneskelige behandling derved, at de, der er omkommet under flugten, automatisk tildeles statsborgerskab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her