Leder

Irans mand i Beirut

26. oktober 2016

Om Belgien har TV 2’s Ulla Terkelsen vittigt noteret, at det »ikke er et land, men et arrangement«, hvilket for tiden bekræftes af postyret om en EU-handelsaftale med Canada.

På samme måde er Libanon Mellemøstens Belgien – formelt et land, men reelt et arrangement med definerede roller for sunnimuslimer, shiamuslimer og kristne.

Præsidenten er altid kristen, premierministeren er altid sunni, og formanden for parlamentet er altid shia. Disse tre grupperinger bliver kun enige, hvis alle udgange til uenighed er lukkede.

30 måneders skænderi

Det synes at være tilfældet nu efter næsten 30 måneders skænderier om, hvem der skal efterfølge præsident Michel Suleiman, der gik af som præsident i marts 2014, nemlig den 81-årige eksgeneral Michel Aoun, hvis beskedne fysik kompenseres af en tårnhøj forfængelighed.

Aoun var selvudnævnt præsident og premierminister i den libanesiske borgerkrigs slutfase 1988-90, hvor han regerede i det kristne Østbeirut, mens sunnipolitikeren Selim Hoss var premierminister og fungerende præsident i det muslimske Vestbeirut.

Aouns regering blev bakket op af Iraks Saddam Hussein (!) og Hoss’ regering af Syriens Hafez al-Assad i alliance med USA’s ældre Bush(!).

De rivaliserende regeringers artilleri minimerede Beiruts mondæne centrum til en ruinhob, hvis sodede rester stadig står som monumenter over idiotien.

Fransk eksil

I 1990 fordrev syrerne Aoun, der gik i fransk eksil og vendte tilbage efter Syriens tilbagetrækning fra Libanon i 2005.

Han stiftede et kristent parti, men sunnilederen, Saad Hariri – eller snarere Saudi-Arabien – ville ikke gøre ham til præsident, hvorefter han allierede sig med shiamuslimerne i Hizbollah – eller snarere Iran. Det rakte dog stadig ikke til de 65 af de 128 parlamentarikere, der kræves til valg som statsoverhoved.

Ikke før nu, hvor Hariri har bøjet sig og leveret de manglende mandater. Formelt gør han det for at ’undgå en ny borgerkrig’, reelt i gradvis erkendelse af, at Iran (og Hizbollah) står til at vinde borgerkrigen i Syrien for Bashar al-Assad.

Hvilket har fået de nye ledere i Saudi-Arabien til at droppe ham som deres foretrukne sunnit til fordel for en tidligere spionchef, Ashraf Rifi.

Og således er alt ved det gamle – Libanon er nu som før et arrangement, der styres af andre end libaneserne. Eneste forskel er, at Saudi-Arabien er kørt ud på et sidespor, og at Teheran er byttet ud med Damaskus som den hovedstad, der udnævner præsidenten i Beirut.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu