Leder

Kongehuset skal ikke føre vores udenrigspolitik

Debat
10. oktober 2016

Det danske monarki er en demokratisk konstruktion. Kongehusets privilegier og begrænsninger er skrevet ind i den danske grundlov.

Det er ikke, som kritikere indimellem hævder, et udemokratisk levn fra autoritære tider, at vi i dag har et kongehus. Vi har et kongehus, som gør en masse mennesker glade uden at gøre nogen politisk skade.

Mest minder kongehuset om et fremragende kulturtilbud, der leverer heste, optog, slotte, spektakulære ceremonier og menneskeskæbner for hele Danmark. Det betyder, at vi har adskilt den symbolske og den politiske magt i Danmark. 

Formelt er kongehuset hævet over loven, og myndigheden til at drage for eksempel kronprins Frederik til ansvar ligger hos dronning Margrethe, men reelt overvåges kongefamilien af en kritisk offentlighed og rådgives af centraladministrationen. Konstruktionen forudsætter, at kongehuset følger den rådgivning. 

Den konstruktion blev pludselig usikker, da Statsministeriet i 2008 tillod kronprins Frederik at blive medlem af Den Internationale Olympiske Komité, IOC. Det er en komité, som forvalter stor magt – og tidligere har skabt skandaler ved at misbruge den magt.

Men daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen lovede på et pressemøde om Kronprinsens position i IOC, at »der ikke dukker et modsætningsforhold op imellem, hvad han gør og siger, og hvad der er den politiske linje«.

Fogh Rasmussen lovede, at en følgegruppe af embedsfolk ville holde kronprinsen orienteret og sikre, at kronprisen ikke begyndte at føre sin egen udenrigspolitik.

Men det kunne Anders Fogh Rasmussen ikke garantere, for som medlem af IOC er kronprinsen  ikke bundet af regeringen. Han er forpligtet på sin egen dømmekraft.  

En undersøgelse ledet af den canadiske advokat Richard McLaren dokumenterede i juli 2016, at den russiske regering, efterretningstjeneste og idrætsforbund havde arbejdet sammen om et dopingprogram, som skulle sikre russisk succes ved De Olympiske Lege i Rio de Janeiro.

Det var endnu et forsøg fra Putins Rusland på med ulovlige midler at sætte sig igennem globalt.

Regeringen og et stort flertal i Folketinget ville udelukke Rusland fra De Olympiske Lege, og kulturminister Bertel Haarder tog initiativ til en støtteerklæring for det internationale dopingagentur WADA, der blev underskrevet af 20 europæiske sports- og kulturministre. Putin angreb WADA, som han anklagede for at føre geopolitik.

Men kronprins Frederik tog parti for Vladimir Putin imod Danmarks regering og Folketinget. Som medlem af IOC fulgte han sit mandat og stemte imod udelukkelse af Rusland.

Information kunne i weekenden på baggrund af aktindsigter fortælle, at Kulturministeriet rettede henvendelser til kongehuset samme dag, McLarens afsløringer blev offentliggjort. Og at kongehuset ikke besvarede dem.

Kulturministeriet skrev igen den dag, støtteerklæringen til WADA blev udsendt. Og heller ikke denne gang svarede kongehuset. Kulturministeriet vil ikke oplyse om indholdet af henvendelserne, så vi kan ikke vide, hvad ministeriet har skrevet.

Som kongehuseksperten Jes Fabricius Møller udtalte:

»Det er ikke, fordi jeg selv tror på det, men det er en mulighed, at regeringen – og i dette tilfælde Bertel Haarder – nok har sagt udadtil, at man ønskede en udelukkelse af Rusland, men ikke har haft noget ønske om at provokere russerne og derfor har anmodet kronprinsen om at holde sig i ro.«

Det er en mulighed, men det er ikke sandsynligt, da den danske regering allerede havde markeret sin holdning, og da Bertel Haarder gennem sin politiske karriere har demonstreret politisk karakter til at modstå pres.

Aktindsigten bekræfter det indtryk, at kronprinsen gennem IOC har ført sin egen udenrigspolitik og er uden for politisk kontrol.

Det er i den henseende bemærkelsesværdigt, at hverken Brian Mikkelsen, som tidligere har ført an i kampen mod doping, eller socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, der tidligere har anset det for usandsynligt, at kronprinsen skulle gå imod den danske regering, vil udtale sig om sagen.

Det er kun Enhedslisten og SF, som har mod til at fastholde, at kronprinsen ikke skal tage parti for Putin imod den danske regering.

Hele den danske konstruktion er sat på spil. Politikerne er så imponerede af kongehusets symbolske magt, at de ikke tør sige fra. Anders Fogh Rasmussen har givet et løfte, som han ikke kunne holde. Kronprinsen er tilsyneladende hinsides regeringens og Folketingets kontrol, fordi han er blevet en selvstændig politisk aktør.

Og kongehuset er blevet et demokratisk problem for Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

så afskaf da det kongehus

Hanne Ribens, Jens Winther, Jens Falkenberg, Kim Houmøller, Torben Lindegaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Er der nogen, der har sagt det lige ud til prins Fidde, så han forstår det? ... ;-)

Du godeste en gang bavl. Længde spring og synkronsvømning, centrale pukler i landets ledelse og verdens samkvem. Politik for aber.

Jan Kauffmann, Søren Johannesen, Hans Aagaard, Torben Skov og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Uenigheden mellem regeringen og kronprinsen er kernen i dopingsagen.

Nedenstående indlæg beskæftiger sig alene med en forfatningsproblematik. OL-scenariet og deres interne gøren og laden har ikke min interesse. Hvis der er nogen som har holdninger til OL og politik, er at henvise til f.eks. Informations artikel fra 2008 "OL aldrig politikfri":

https://www.information.dk/udland/2008/03/ol-aldrig-politikfri

Uanset rigtigheden om doping så har kronprinsen i følge min viden for anden gang handlet mod ministrer i den danske regering. Den gang er han gået i mod kulturministeren og sidste gang i 2008 mod finansministeren.

Kronprinsens ageren skader den bredde velvilje, som hans mor har tilført monarkiet. Efter min opfattelse er der derfor ingen grund til at hylde kronprinsen. Han bør tvinges væk fra posten i den olympiske komité, hvis danskerne ønsker at beholde kongehuset, som en del at vores kulturarv.

Lad mig henlede opmærksomheden på et indlæg jeg skrev i Information d. 2. april 2008, da den daværende regering bevægede sig ud i de selskabet problemer, som nu skader såvel den danske stat som kongehuset.

https://www.information.dk/debat/2008/04/kamikazepilot-fanget-spind

Det er formentlig med et vist vemod, at en del danskere nu ser monarkiet på vej ind i sin måske sidste fase. Andre vil glæde sig. Den sportsglade kronprins Frederik har med sit OL-eventyr kastet sig ud i en ny og vanskelig disciplin: OL-komitedeltagelse for prinser, som ikke må beskæftige sig med politik eller sagt med andre ord kamikazeflyvning.

Vi ved, at kronprinsen er en modig og belæst mand, men da sportens og kronprinsens initiativ indebærer en vis risiko for, at kronprinsen sætter alt over styr, allerede inden han overtager kronen, har kongehuset nu fået den idé, at man vil ansætte en såkaldt spindoktor til at hjælpe den åbenlyst politisk ukyndige kronprinspilot mod at komme i et drabeligt spind med deraf følgende risiko for kollision med grundlov, regering, opposition og befolkning.

Historie af korruption

Kulturministeren Brian Mikkelsens seneste udmelding om, at man har "kørt kronprinsen i stilling til den olympiske komité", og "hvis vi vil opnå noget stort, skal vi også turde drømme stort" viser med al tydelighed, at kulturministeren er i gang med at vikle kronprinsen ind i kulturministerens personlige spin(d) og ambition om at blive husket som en stor kulturminister.

Det kræver næppe en spindoktor, at oplyse kronprinsen om, at Den olympiske Komité bærer på en historie af storpolitik, magtfuldhed og korruption, og at kulturministerens og den professionelle elitesports interesser ikke nødvendigvis er sammenfaldende med kongehusets.

Og hvad vil staten Danmark gøre, hvis kronprinsen med eller uden vilje kastes ind i storpolitik eller endnu værre korruption? Vil statsministeren bede vores nuværende regent dronning Margrethe om at idømme kronprinsen en passende straf, som skal svare til den, som andre borgere i dette land ville kunne få for tilsvarende forbrydelser?

Grundlovsændring

Med kronprinsens forsøg på at fremme OL i Danmark er borgfreden mellem kongetro og mindre tro formentlig forbi. Kronprinsen (mis)bruger ansvarsfrit sin nedarvede stilling til at fremme, at den danske stat skal bruge 100 milliarder svarende til tre Storebæltsbroer i en sag, hvor han ikke selv skal bidrage med noget endsige stå til ansvar over for skatteborgerne. Med sit fremstød for et bekosteligt OL i Danmark har han talt regeringen imod. Den for nylig afgåede finansminister har udtrykkeligt tilkendegivet, at han i modsætning til kronprinsen ikke ser et OL i Danmark som en sag, der skal nyde fremme.

Kronprinsen har allerede vist, at han mener, at det er acceptabelt at være politisk uenig med en finansminister, som til enhver tid skal stå til ansvar over for Folketinget og i sidste ende over for vælgerne. Prinsen har altså kastet sig ud i politik og synes bestemt at have overskredet den usynlige grænse for, hvad han kan tillade sig. Kronprinsen bør ikke glemme, at politik er en meget foranderlig størrelse. Det, som er politisk acceptabelt den ene dag, kan meget nemt være uacceptabelt den næste.

Historien har gennem årtusinder vist, at sport og magt en meget sprængfarlig cocktail, og derfor bør kronprinsen nok forblive på tilskuerpladserne, med mindre han bevidst eller ubevidst arbejder for en grundlovsændring mhp. en udfasning af kongehusets betydning. Selv en spindoktor, kommunikations- eller propagandaekspert vil næppe kunne ændre det.

Kurt Loftkjær er talsmand for Åbenhedskomiteen

Ja Kurt Loftkjær. Du har jo ret når det kommer til stykket. Det vil gå grueligt galt hvis kongehuset udtalte sig om for vort land væsentlige emner som kuglestødning og kagebagning. Som landets royale embedsmand må Kronprinsen forstå, at han kun må have den siddende regerings mening i sådanne politisk sprængfarlige emner. Nu er jeg selv imod OL i Danmark, så jeg er helt med på, at det må betyde kongehusets endeligt, hvis de går ind for OL.
Som en god demokrat forstår jeg også, at de der går ind for OL må forlange kongehuset fjernet, hvis de udtaler sig imod den verdenshistoriske betydningsfulde begivenhed.
Det må også fra nogens side kunne forlanges, at kongehuset følger væsentlige udsendelser som "Den store bagedyst", da kongehuset ellers agere såvel politisk ukorrekt som udansk, og derfor må afskaffes. At "Den store bagedyst" slet ikke er dansk, men et internationalt program, gør kun det hele værre, og udenrigsministeren må absolut på banen.
Til dem der mener, at det er noget vås jeg skriver, må jeg sige: I har nok ret, men det er så inderligt dansk:

Jan Kauffmann, Nille Torsen, Hans Aagaard, Torben Skov, Anne Eriksen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Det ligner mest af alt en storm i et glas vand og dermed en oplagt sag for politikere, der føler, at de mangler en sag.

Nille Torsen, Hans Aagaard, John Andersen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Barbara Weinschenck

Jeg kan slet ikke se der er et problem.
Hvis regeringen mener der er et problem, så må de slå fast at han ikke kan fortsætte i det er OL halløj.
Men ærligt talt, det er da fuldstændig ligegyldigt.
Regeringen må udtale sig politisk, mens OL komitéen må udtale sig som OL.
Regeringen skulle slet ikke blande sig i hvorvidt Rusland skal deltage i OL eller ej.
Nogle gange er det utroligt som medierne og politikerne kan blæse ingenting op til en regulær krise, lad os dog fokusere på noget der er vigtigt.
Som at stoppe CETA (kom til demo den 27/10), udlændinge, skoler der er sunket til bunds i kvalitet og vores fremtid, vores natur og biodiversitet.

Nille Torsen, Hans Aagaard, Kjeld Jensen, Michael Friis, Peter Knap, Torben Skov, Anne Eriksen, Britt Kristensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Barbara Weinschenck

"Som at stoppe CETA"...........................................

Totalt på månen - Ceta bør tvært imod fremmes.

Er Information mon lidt for hurtige til at konkludere ?

Måske har Information ret, men der mangler vist lidt yderligere journalistisk "graverarbejde" - bl a er det vel interessant hvilke håndakter/positionspapirer/taleudkast kronprinsen (og den lokale danske ambassadør) eventuelt fik fra Udenrigsministeriet og Statsministeriet ?

Han har som officiel dansk repræsentant næppe taget afsted uden "at være klædt på" med papirer/taleudkast/instrukser m v fra stats-og/eller udenrigsministeriet med henblik på "opgaverne" som officiel dansk repræsentant ?

Der var engang da vi sagde at sport skulle være upolitisk. Men, i dag bruger vi gerne internationale sport til at genererer de lande, som vi ikke bryder os om. For mig ligner fordømmelsen af kronprinsen, som det rene hykleri. Vore egne sportsstjerne, Bjarne Riis blev ikke dømt eller straffet for at bruge doping. Han kan fortsat beholde sine trofæer og status. Skulle vi ikke forbyde Tour de France? Der er tilsyneladende altid doping involveret.

Kurt Loftkjær

Til John Andersen m.fl.

Jeg vil anbefale, at man prøver at anskue sagen ud fra forfatningsmæssige principper. Lad mig vende tilbage til en mindre men væsentlig del af mit indlæg i 2008:

"Kronprinsen (mis)bruger ansvarsfrit sin nedarvede stilling til at fremme, at den danske stat skal bruge 100 milliarder svarende til tre Storebæltsbroer i en sag, hvor han ikke selv skal bidrage med noget endsige stå til ansvar over for skatteborgerne. Med sit fremstød for et bekosteligt OL i Danmark har han talt regeringen imod. Den for nylig afgåede finansminister har udtrykkeligt tilkendegivet, at han i modsætning til kronprinsen ikke ser et OL i Danmark som en sag, der skal nyde fremme."

Vi taler altså ikke om en kronprins, som blot er uheldig med sine handlinger?

Desværre havde den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans kulturminister Brian Mikkelsen ikke format til at forhindre at kronprinsen i at blive medlem af den olympiske komité til ulempe for alle i det danske demokrati.

Kære Kurt Loftkjær ( kl 12.08 og 07.23)

Dit ( sikkert velmente og sikkert udmærkede) første indlæg i denne tråd var ærlig talt for langt , og jeg sprang derfor ca 80 % af dit indlæg over -og jeg agter ikke at læse de oversprungne 80%).

Dit andet indlæg gør vist sagen til et lidt små-privat personopgør med kronprinsen ?

Det er OK - men alligevel ?

Jeg er republikaner - men jeg orker ikke at tænke på hvor kompliceret en grundlovsændring bliver - alle mulige og umulige interessgrupper vil insistere på at få et "fingeraftryk" på det færdige produkt, så vi ender med en forfatning så lang som et ondt år og med en masse irrelevant stof.

Derfor - sålænge kongehuset fungerer og "leverer varen" , så kører vi videre. Den dag "filmen knækker" , så laver i lyntempo de få nødvendige grundlovsændringer , og så er republikken på plads.

Nille Torsen, Hans Aagaard og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

Ja, kronprinsen er en hel del klogere end man er i folketinget. At udelukke en stor nation som Rusland er helt idiotisk, og optrapper bare konflikten imellem verdens lande. Samarbejde imellem alle lande mindsker misforståelse og konflikter.

Søren Johannesen, Hans Aagaard, Torben Skov og John Andersen anbefalede denne kommentar

Den perverse absurditet i det konstituerede monarki, arven fra den værste statsminister i landets historie og en befolkning af næsegrus royalister og småborgere der hverken kan eller vil se fluen for scepteret i eget øje - i fucking guder en farce - I fucking guder et luder-land!

*Fluen i suppen, forstås.

Torben K L Jensen

Skær i kontanthjælpen til kronprinsen - så kan han lære det,kan han.

Jens Falkenberg og john andy houbo Pedersen anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

I Rusland er der demokrati, i Danmark har vi monarki, hvilket er noget helt andet. Er man i tvivl om dette, så læs Ruslands og Danmarks forfatninger, hvor dette er klart beskrevet. I praksis er Danmark en amerikansk koloni, medens Rusland ikke er koloni af noget. Til gengæld er de 25 gange større.

Jeppe Bundgaard

"Det danske monarki er en demokratisk konstruktion".
"Formelt er kongehuset hævet over loven, og myndigheden til at drage for eksempel kronprins Frederik til ansvar ligger hos dronning Margrethe"

Disse modsætninger lader vi lige stå lidt.

"men reelt overvåges kongefamilien af en kritisk offentlighed og rådgives af centraladministrationen. Konstruktionen forudsætter, at kongehuset følger den rådgivning".

8 ud af ti danskere er tilhængere af kongehuset.
Begge licensbetalte tv stationer sender dagen lang fra diverse ligegyldige arrangementer hos kongefamilien, og de bruger hele sende-fladen på at snakke kjoler og mad. Og de fleste æder det råt.
Så er det bare, at jeg stilfærdigt undre mig over, om det er den kritiske offentlighed, der henvises til i artiklen ovenfor?

Kurt Loftkjær

Til Robert Kroll

Om ordforstoppelse

Sådan er livet og dets udfordringer. Komplicerede og svære at gengive med få ord. Måske derfor er der så meget der går skævt. Du er ikke den første, som har fået læsebesvær. Men i sådanne tilfælde har jeg forstået, at man kan afhjælpes på Twitter-sider.

Selv på Informations debatsider har ordforstoppelse fundet sin vej. For mange er vejen frem blevet kritik af form suppleret med korte budskaber, hvor alle kan være for eller imod.

Men hvad der godt imod ordforstoppelse er måske godt ikke for demokratiet?

Det er regeringen der har givet ham lov og mandat., ikke ?
Men, Frederik Glück ville selv. OL er det mest ligegyldige i verden ved dagens ende, og det var måske derfor det lignede en egnet repræsentativt-kongelig hobby ?
Ligegyldigheden er desværre kun an sich og dagens ende ikke endnu.

Jeg gentager lige mig selv fra et andet sted

Hvis Danmark ikke vil anerkende IOCs Charter, kan Danmark selvfølgeligt ikke deltage. Det har egentlig slet ikke noget med kronprinsen at gøre.
Politikernes intension om at benytte de olympiske lege som våben i den nye kolde krig diskvalificerer i den grad Danmark og dets krigsliderlige og konfliktsøgende regering.

Søren Johannesen, John T. Jensen, Hans Aagaard, Kjeld Jensen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg er blåøjet nok til at tro den både kvikke og retskafne kronprins blot følger den simple logik, at når han nu er DOK for sin kærlighed til sport og dens udøvere, så er det også dem han støtter. I dette tilfælde de russiske atleter, som gerne ville afsted til Rio, uanset om de er belemret med Putins dope eller ej. Resten må politikerne tage sig af, i det omfang de kan og vil. For vist har prinsen magt, men næppe mere end én stemme i DOK og hvis resten af banden virkelig havde et udestående med russerne, hvorfor blev der så ikke sanktioneret igennem?

Søren Kristensen

I øvrigt kunne man godt nogle gange, i et romantisk øjeblik, ønske det VAR Kongehuset der førte den danske udenrigspolitik. Ville Frederik og Mary eller dronningen mon være gået så ihærdigt efter Saddam Husseins strube før våbeninspektørerne havde færdiggjort deres arbejde, forud for den Irak-krig som på mange måder kom til at virke som en katalysator for mange af de senere års udenrigspolitiske problemer? Eller ville kongehuset have fundet tid i kalenderen til et møde med de islamisk gejstlige forud for krisen omkring Mohammed-tegningerne? Bare for at tage et par eksempler.
Men bare rolig, jeg er stadig tilhænger af det konstitutionelle monarki, af principielle årsager. Jeg ønsker bare politikerne og pressen ville forholde sig lige så rethaverisk til denne verdens virkelige problemer, som de gør til de mindre betydningsbærende.

"Det er ikke, som kritikere indimellem hævder, et udemokratisk levn fra autoritære tider...."

Jo, det er! Hvordan mon kongehuse (i alle lande) er opstået? Ja, måske ofte ved demokratiske valg, men så har det været mellem feudalherrer.

Og noget andet:
Det er rigtigt nok, at det danske kongehus ikke skal føre dansk udenrigspolitik. Men Danmark skal slet ikke føre udenrigspolitik i IOC. Hvis nogen mener det, har de vist misforstået en hel del.

Kim Houmøller, Torben Skov, Søren Johannesen, John T. Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Medlemmer af IOC skriver under på at følge det Olympiske Charter, som siger at de skal holde sig fri af både økonomisk og politisk påvirkning.

Så Kronprinsen følger blot de regler han har lovet at opretholde. Men mange kan øjensynligt ikke slippe at Frederik er Kronprins og det mudrer vandene for dem. De foretrækker at (mis)bruge ham i deres egen interesse, hvilket placerer dem på linie med regeringen og alle andre dukkefører.

Flemming S. Andersen, thomas hahn-thomsen, Torben Skov og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

@ Søren Kristensen.
Det er muligt, at kronprinsen er retskaffen, men kvik er han altså ikke.
Han ville ikke engang kunne gøre sig kvalificeret til et almindeligt mellemleder job.
Har man nogen sinde hørt ham sige noget interessant?
Han er tosset med sport, men er det nok for en kommende konge?
Han er snart 50 og kan stadig ikke formulere sig i to sammenhængende sætninger, selvom han havde al mulig professionel hjælp til sin rådighed, hvis han ville.
Kan man forestille sig ham holde en nytårstale?
Jeg spørger bare.

thomas hahn-thomsen

Tino Rozzo
Hvor i Himlens navn ved du alt det fra, som du påstår her!

Daniel Joelsen

Nu hedder det Olympiske lege og ikke Politsike lege. Brug en anden kanal til at køre russerpropaganda eller republikansk snak på. Skifter.

Vil tillade mig at, grine meget hoejt af flere kommentatorere her. Grunden er, at dem der gerne ser kongehuset afskaffet falder over denne (ikke)sag, som fluer om en l.... Det er de samme personer der normalt forlanger, at politik og sport holdes adskildt, samt det skal respekteres, nu i denne situation er det pludselig helt i orden at goere OL til en legeplads for diverse regeringer og politikere. Prinsen agerede upolitisk i denne sag, han stemte ud fra sportslige aspekter og fandt, at han ikke kunne stemme for en kollektiv afstraffelse, af samtlige russiske atleter. (Normant er i her paa Information arve modstandere af kolletktiv afstraffelse, men lige nu NEJ).

Denne gang stemte Prinsen til fordel for jeres ellers yngling Rusland og han bliver straks forlangt afskaffet, taenk hvis havde han fulgt regeringens og folketinget politiske ruslands politik, saa havde i himlet op om at han er majonet for regeringen og en betalt dukke der arbejder for USA.

Der maa og skal grines meget hoejt her,
Det er gefunden fressen for jer.

Jan Kaufmann,
At få så mange grove stråmænd og åbenlyse fejlforståelse, i en så kort og arrogant tekst, kræver et ignorant røvhul ud over det sædvanlige - og deres mening kan vi selvsagt ikke bruge noget som helst!

Det kan dårligt være en overraskelse for tænkende mennesker. At synspunkter i denne sag afspejler allerede etablerede republikanske eller royale fløje.
Er man for kongehuset og mener at dette er en sund og rimelig institution i det danske samfund, vil man have tilbøjelighed til at se igennem de regler der regulerer deres virke - tilsyneladende uanset hvor gode grunder der findes for disse begrænsninger.
Mener man derimod at kongehuset er en grænseoverskridende perversion, der ingen plads har i et moderne demokrati og vis fortsatte støtte blandt befolkningen er årsag til store frustrationer og bekymringer, er kronprinsens handlinger en grov overtrædelse af den overenskomst der er etableret.
Jeg tilhører den sidste gruppe der opfatter kongehuset er en stor gusten fuck-finger til samtlige bærende demokratiske idealer. Det er en skandale at de forsat eksisterer og intet mål af folkelig popularitet kan forsvare denne absurditet.

Niels Duus Nielsen

Frederik Bjørnvig og Jan Kauffmann, jeg er modstander af Kongehuset af humanitære årsager - det er en skandale, at vi som samfund holder en familie indespærret i et gyldent bur, og dermed forhindrer deres børn i at leve et normalt liv (hvad det så end er).

Samtidig synes jeg, at forsøget på at holde Kronprinsen i kort snor i forbindelse med hans gøren og laden i IOC er fuldstændig til grin, og hans civile ulydighed har min fulde sympati.

Så pas lidt på med at generalisere over Informations læsere, Jan Kaufmann, vi er mange forskellige slags, med mange forskellige holdninger til mange forskellige ting. Prøv at læse debattrådene fx., og du vil se et utal af forskelligartede meninger repræsenteret.

john andy houbo Pedersen

Lad moderen give ham en skideballe, og færdig med det.

Man skal jo ikke være kronprins eller politisk interesseret for at for at blive medlem af IOC. Danmark har pt. to medlemmer af IOC. Kronprins Frederik og Poul-Erik Engell Høyer. Sidstnævnte har sikkert makket ret, da han er medlem af Venstre og opstiller til EU-parlamentet. Så Danmarks samlede stemme har nok været neutral, med én for og én imod.
Personligt mistænker jeg Poul-Erik Engell Høyer for at være Venstres sladrehank i IOC og årsagen til balladen.

Hvis nu f.eks. Jan Weis eller Kurt Loftkjær blev udvalgt af IOC. Så kan regeringen og Rune Lykkeberg bare holde kæft. Så er der ingen sag.

Rune Lykkeberg i IOC?

Jeg synes at IOC, af hensyn til integriteten bør vælge medlemmer fra upolitiske kredse. Folk som tænker på sport og OL som midler til sammenhold og international forståelse og accept.
Da realiteten er, at vi har en sportsinteresseret og international vægtig og upolitisk person som kronprinsen, er det oplagt, at han er medlem, hvis IOC vælger at spørge ham.

https://www.olympic.org/the-ioc