Leder

’Low performers’

29. oktober 2016

Snorkboblende ligger de ind over bordet – midt i arbejdstiden.

Jo tak, vi kender de statsligt ansatte. Det er i hvert fald sådan, billedet står for statens egen personaleansvarlige myndighed.

Den bærer det orwellske navn ’Moderniseringsstyrelsen’, men burde måske hedde ’Fyringsstyrelsen’.

Et modelfoto af fem henslumrende ansatte har ledsaget Moderniseringsstyrelsens oplæg til chefer i staten ved gå hjem-møder i København og Aarhus.

Slumrescenariet – gengivet på DR’s hjemmeside – belyser en angivet chefudfordring: »Hvorfor er det så vigtigt at have fokus på sine low performers?«

Screendump fra Moderniseringsstyrelsens materiale

Hvor fjollet og amerikaniseret kan Moderniseringsstyrelsens sprogbrug blive? Men »low performers« er den statslige danske betegnelse for dovne og uduelige medarbejdere.

Og dem er der ifølge Moderniseringsstyrelsens oplæg mange af. Faktisk rundt regnet hver 10. ansatte – anslår Styrelsen ifølge DR.

Det er en fallit for den statslige personalepolitik, der siden slutningen af 1970’erne er gået ud på at strømline, opkvalificere, kvalitetsbedømme og bonusbelønne de ansatte – alt sammen som en del af mantraet »New Public Management«.

Det har haft som princip, at det offentlige bør styres, som om det er et privat foretagende.

At udueligheden blandt de ansatte – trods alle de lysår, der er brugt på lederkurser med fine ord – skulle være så udbredt, giver ikke Moderniseringsstyrelsen anledning til selvransagelse og da slet ikke til overvejelser, om inkompetencen tænkeligt findes i systemets øvre lag.

Nej, nej, det er de ansatte, der er under lavmålet. Og altså skal de fyres, tju bang. Til det formål har statens sagførerkontor, Kammeradvokaten, bidraget til gå hjem-møderne med anvisning om, hvorledes de lavt ydende ansatte mest omkostningsfrit kan lempes ud ad døren.

Forståeligt, at de statsansattes organisationer har gjort anskrig. Hvis den form for ’modernisering’ er statens personalepolitik, er der noget galt.

En nutidig personalepolitik må består i at dygtiggøre, tilskynde og opmuntre medarbejderne. Den ansvarlige minister er finansminister Claus Hjort Frederiksen. Folketinget bør stille ham spørgsmål om dueligheden i hans lederlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kasper Andreasen
  • Niels Erik Nielsen
  • ulla enevoldsen
  • Henrik Klausen
  • Ejvind Larsen
  • odd bjertnes
  • Elisabeth Andersen
  • Carsten Mortensen
  • Niels Duus Nielsen
Kasper Andreasen, Niels Erik Nielsen, ulla enevoldsen, Henrik Klausen, Ejvind Larsen, odd bjertnes, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Generalisering, stigmatisering - og så med en engelsk betegnelse (med henblik på at højne og akademisere abstraktionsniveauet?) for 10% af statens medarbejdere.

Moderniseringsstyrelsen er selv en statslig arbejdsplads. "Problemet" med de 10% af medarbejderne må så også gælde for styrelsen? Nå, det gjaldt alligevel ikke alle!

Tilbage står, at kursusopskriften på udskiftning af 10% af statens personale, forekommer grov og ganske uklog.

Henrik Plaschke

Moderniseringsstyrelsens udpegning af 10 % af de offentlige ansatte som low performers er ifølge Poul Taankvist - lederen af denne styrelse - udtryk for en bestemt ledelsesteori. Det fremhæves således, at man ikke ved om, der er 10 % low performers. Man ved blot, at der kan være tale om op til 10 % af medarbejderne, der er low performers ifølge denne bestemte ledelsesteori. 10 % af medarbejderne som man måske skal skille sig af med.

Disse udsagn minder mig ubehageligt meget om den ledelsesform, der kaldes management by stress - og det er ikke blot en teori, men også en praksis.

Lederen af General Electric, Jack Welch – udviklede således ideen om management by stress: 10 % af medarbejderne fyres hvert år. Det sikrer en vis udskiftning i arbejdsstyrken og har utvivlsomt en disciplinerende effekt på de ansatte, så de sovende medarbejdere vågner op og kommer i gang med noget nyttigt.

Det er måske der, Moderniseringsstyrelsen har fundet inspiration?

Niels Erik Nielsen, Janus Agerbo, Henrik Klausen, Ejvind Larsen, ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Peter Jensen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

"New Public Management" har spillet fallit - endnu engang.
Forslag:
- Uddeleger kompetence og ansvar.
- Indfør en generel "whistleblower-ordning" til en særlig offentlig instans, som får kompetence til at skride ind på alle niveauer.
- Inviter også os borgere til at ytre os til denne særligt bemyndigede instans.
Det kunne ende med, at vi begyndte at beundre hele den offentlige sektor ;-)

Jens Erik Starup

Hvis man går ind på tankegangen, så må der vel også være en del af ledelsen, som underperformer.
Når jeg kigger tilbage på mit arbejdsliv, så vil jeg mene, at 20 % af de ledere jeg har haft, i stor eller nogen grad har været destruktive. Hvad med at starte fra toppen?

Finn Lindberg, ulla enevoldsen, Janus Agerbo, Henrik Klausen, Liliane Murray, Christel Larsen, Helene Kristensen, Jens Falkenberg, Elisabeth Andersen, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen, Herman Hansen, lars søgaard-jensen, Torben Kjeldsen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar

Hvis jeg har 100 medarbejdere på min fabrik og 90 af dem producerer 50.000 dimser om ugen pr. person, mens 10 kun producerer 49.999 dimser om ugen, så har jeg også 10% low performers.

Det betyder ikke, at jeg så nødvendigvis bør få advokater til at fortælle mig, hvordan jeg lettest slipper af med disse dovne hunde!

Når staten laver et sådant oplæg, så fornærmer man vel ikke blot de offentligt ansatte, men også alle offentlige ledere. "Vi skal lige fortælle dig om, hvor dårlige dine ansatte er. Vi tror ikke på, at du kan finde ud af at vurdere dine medarbejdere."

Er der reelt nogen der tror, at hvis 10% af en afdelings medarbejdere sover på jobbet, at de så ikke var blevet identificeret og hjulpet og i sidste instans afskediget af deres leder? Hvis der findes sådanne afdelinger, så er der ingen tvivl om, at lederen også er en af de 10%.

Finn Lindberg, Janus Agerbo, Henrik Klausen, Elisabeth Andersen, Jens Kofoed og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Det nye i dette er vel egentlig bare, at metoden nu bliver offentlig kendt! Det er lang tid siden at offentligt ansatte kunne fise den af – og ”være støtte for skovlen”.
Metoden har længe været anvendt i det liberale erhvervsliv. F.eks. har visse dagligvarer kæder i flere år fyret de butikschefer, der kommer ud med de dårligste regnskaber.
Dette ledelsesværktøj indbefatter et sort sort menneskesyn. Det bygger på opfattelsen af, at mennesker kan inddeles i 2 grupper. De dovne som efter et bevidst personligt valg ikke gider performe (de værdiløse og ubrugelige) og så dem med vinderinstinkt og overskud (så længe det varer). En tidligere statsminister fra Danmarks liberale parti mente, vi skulle være ”en nation af vindere”, hvilket forudsætter en villet blindhed for de, som ikke magter at deltage i konkurrence samfundets perpetuelle ræs i hamsterhjulet. ”Plads for alle. Plads for alle der kan” er vor tids overskrift. Så er vi i øvrigt ligeglade med hvorfor de ”dovne” er så ”dovne”. Lad fanden tage de bageste 10% - hver gang. Haps haps haps.
Hvad bliver konsekvenserne når dette ledelsesredskab og dets indbyggede menneskesyn appliceres på det sociale område? Eller sundhedsvæsenet? Eller skole- og undervisningsområdet? Det er fa´me uhyg´ligt du.
Når hamsterhjulet ikke kører hurtigt nok, er det så fordi, lejet i hjulet ikke har fået smøring? Eller er det fordi, hamsteren mangler kapacitet pga. manglende interesse for de faktorer, der bidrager til at hamstere kan ”performe”.
Intet under at der er øgende behov for diagnoser som depression, udbrændthed, postcommotionelt syndrom, stress m.v. Behovet for et helle fra NPM, (mis)management by stress and fear og andre effektiviseringsredskaber bliver kun større.
Til Effektiviseringsstyrelsen vil jeg sige: ”Nej! I har ikke brug for medarbejdere der er mere resiliente, fleksible, eller robuste. I har behov for at kigge ind i jer selv og måske foretage nogle kognitive omstruktureringer involverende et bredere (man kan fristes til at sige kærligere) menneskesyn”.

Janus Agerbo, Randi Christiansen, Henrik Klausen, Helene Kristensen, Elisabeth Andersen, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Nu er det jo så bare det, at når man har skilt sig af med de dårligste 10%, så er der stadig 10% der er de dårligste.

Det behøver så ikke at være på de samme områder.

Nogle er faktisk ganske gode mennesker.

Kasper Andreasen, Tom Andreæ, Henrik Klausen, Jens Juul, Jørn Andersen, Carsten Mortensen, Ebbe Overbye, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

De mest stupide konsulenter bør man hurtigst muligt tage i nakke og bag og smide på porten.

Steffen Gliese

Det er jo mere debilt end som så: traditionelt har den offentlige sektor beskæftiget mange af dem, som det private erhvervsliv ikke har villet have, af den ene eller anden grund. Det er der god samfundsøkonomi i, for som et lille land har vi ikke råd til at lade de kompetencer, hver enkelt besidder, gå til spilde, hvis de overhovedet kan bringes i spil.
Styrken i vores samfund har været en vis adskillelse af produktivitet og løn, hvilket har tvunget danske virksomheder til at aflevere mere til fællesskabet, hvilket ud fra et samfundssynspunkt er en styrke. Desværre er vore politikere nu forledt, så de føjer virksomhederne, hvorved væksten går ned, mens væksten bevisligt stiger, når virksomhederne er tvunget til at hente mere hjem pga. krav til skat og løn.

Kasper Andreasen, Brian Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Som Flemming S. Andersen skriver vil der da altid være 10% yderligere som bliver de næste!
Hvor skal det stoppe?
Mennesker er forskellige - det er et vilkår.
Men udtrykket er et ganske godt udtryk for den mentalitet som griber om sig i stadigt stigende grad: Nemlig at det er muligt at enten opdrage, afskedige eller lovgive sig ud af det, at være mennesker. Fanden tager de sidste.
Det eneste positive er at det er vejen til koas, og det er åbenbart det som er nødvendigt for at åbne menneskenes øjne.

Niels Erik Nielsen, Janus Agerbo, Helene Kristensen, Flemming S. Andersen, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Yes-yes, nu er turen kommet til de offentlig ansatte. Nu skal de bashes, og når befolkningen har taget regeringens retorik til sig, så kan regeringen skære ned i den offentlige sektor uden protester. Det virkede mod de unge, de syge, de studerende og de arbejdsløse. Claus Hjort Frederiksen har forklaret formålet med regeringens politik flere gange: Ned med offentlige ydelser, ned med skat, ned med lønninger, og financier overgangen til den konkurrencedygtige minimalstat ved at slagte velfærdssamfundet… Der skal spares 63 milliarder i det offentlige.

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/245512/venstres_plan_danskern...

Janus Agerbo, Steffen Gliese og Jens Juul anbefalede denne kommentar

ha ha .... ja det er jo som Flemming S. Andersen rigtig nok siger, der vil altid være 10 %. Fuldstændigt som med mælkekvoter i landbruget - de dårligst producerende stakkels køer får en kugle for panden og ender som seje bøffer på vores tallerken. Ren ressource tænkning - max. produktion for min. ressourcer ............ kvalitet .... det er så en anden snak.

Flemming S. Andersen, Jens Falkenberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Den avancementsstrandede mellem-leder er en klassisk figur der skylder sin eksistens det princip at man i erhverv og administration altiod vil avancere til - OG MED - et niveau hvor man ikke mere er kompetent - så der er altså en lovmæssig ophobvning af inkompetence i den faktisk resulterende ansvars-distribution.
Top så dette med hvad der måtte komme af fordringen om, at enhver ny leder skal foretage ændringer for at vise personlig nødvendighed i 'jobbet'. Det skulle nødigt hedde sig at man kunne have været hvem som helst : 'No matter if it aint broken - just fix ... whatever' ;-)

Offentlige enheder kan skabe dårlige serviceresultater af mange årsager. Det er ikke altid ledelsen og det er heller ikke altid medarbejderkvaliteten der er problemet. Hvis der er tegn på at medarbejderne er af dårlig kvalitet, så er det en fin ide at indføre et målesystem der kan fjerne de ringe medarbejdere. Hvis leveringskvaliteten derefter stiger, så kan man fjerne målesystemet igen.

Liliane Murray

1-2% af befolkningen er psykopater
10% af ledere eller mellemledere er psykopater.

Ja, ja, det lyder måske ikke ligefrem acceptabelt, men ikke så slemt at vi ikke æder det alligevel.
Her et tænkt regnestykke:

En nation har en arbejdsstyrke på 1.000.000
Af dem er ca. 100.000 ledere eller mellemledere.
Samme nation har mellem 10.000 og 20.000 psykopater.
10% af lederne (dem der er psykopater) er lig med 10.000 personer.

Det vil sige at et sted mellem 50% og 100% af alle psykopater bliver ledere.

Selvom regnestykket er tænkt, så kan tallene skiftes ud, med hvad det nu måtte være, men regnestykket, vil altid ende med at en uforholdsmæssig stor del af psykopaterne ville ende som ledere (og her kan sikkert også medregnes politikere).

odd bjertnes, Jens Erik Starup, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Npm, ny offentlig ledelse, low performers, lavt ydende ... hvordan kan det være god tone at offentlige institutioner skifter det danske sprog ud med udenlandsk? Er det fordi, det ellers bliver for tydeligt, hvor åndsvagt, det man siger, er? Og er det overhovedet tilladt her at udskifte rigsdansk, som jo bør være det officielle sprog - i danmark !!! Især med tanke på alle de borgere, der kun taler dansk.

Det er faktisk pinligt, at vi ikke er kommet længere end dengang på holbergs tid, hvor kun tysk og fransk var sprogene for 'dannede' mennesker. Men dansk er jo også et svært sprog, og med den massive påvirkning fra især amerikansk sprog og kultur bliver engelsk anvendt i tide og utide .... fx siger alle lige pludselig 'kontekst' - hvad er der galt med det danske ord 'sammenhæng'? At det er dansk?

John Christensen

Randi vi lever i en "Performancekultur" - det er SYGT!

De kan købe min arbejdskraft hvis de ønsker det, men min sjæl den får de ikke med i prisen ;-)

Jeg VIL IKKE indordne mig under det regime - PUNKTUM

God dag der ude

Er jeg den eneste, som har på fornemmelsen at regeringen er ved at liste minimalstaten ind gennem bagdøren?

Claus Hjort Frederiksen fortalte i forskellige interviews i november 2012 at hans plan var at sænke de danske lønninger til det tyske nivaeu, sænke den danske skat til svensk nivaue, og lave skattelettelser for 68 milliarder kr, som skulle financieres af nedskæringer i det offentlige.

For at sænke lønnen, skal arbejdsudbuddet øges og de offentlige ydelser skal sættes ned. Der skal skabes minijobs som under den hartz-reform, som Claus Hjort Frederiksen tidligere har udtalt, at han er inspireret af. De er blevet skabt med 225-timers reglen. De offentlige ydelser er skåret markant med kontanthjælpsloftet. De besparelser ville aldrig været blevet gennemført, hvis man ikke skabte billedet af at kontanthjælpsmodtagere er dovne, amoralske og får for meget i offentlige ydelser. Hetzen mod kontanthjælpsmodtagere startede i september 2012 med Dovne-Robert, og har kørt lige siden, på det seneste under parolen "at det skal kunne betale sig at arbejde".

Næste punkt på programmet er skattelettelser, som ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen skal financieres af besparelser på 68 milliarder i det offentlige. Og nu fremlægger moderniseringsstyrelsen (et styre under finansministeriet), så en undersøgelse som viser at 10% af de offentlige ansatte er dovne.

Dovne Robert var start-skuddet på en dæmonisering af danskere på offentlige ydelser, som banede vejen for nogle af de mest groteske reformer i det danske velfærdssamfund nogensinde, alt sammen med henblik på at øge arbejdsudbuddet, som vil presse danske lønninger ned. Nu er turen kommet til de offentlig ansatte, husk at der skal spares 68 milliarder kroner i det offentlige, og strategien er tilsyneladende den samme: offentligt ansatte er DOVNE!

Nogen gange føler jeg at virkelig at sølvpapirshatten klemmer, men jeg savner virkelig en debat om effekterne af regeringens politik, og mindre debat om kontanthjælpsmodtagere (eller offentlige ansatte) er dovne.

http://www.bt.dk/politik/venstre-danskerne-skal-have-mindre-i-loen

Niels Erik Nielsen, Steffen Gliese, Liliane Murray og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

David Adam - nej du er bestemt ikke alene. Det hele kører efter en rød tråd og meget beskæmmende hjalp den forrige regering jo i den grad til. Kæften stod jo aldrig stille på især Bjarne Corydon når det kom til øgning af arbejdsudbuddet. Så når man stabler det hele oven på hinanden Dovne Robert, dagpengereform, førtidspensionsreform, billig arbejdskraft fra østlandende, nu kontanthjælpsreform osv osv ............... ja så kan det KUN ende et sted. Det hænger sammen. Dæmoniser de dovne og arbejdsløse, klem dem der er i arbejde lidt på maven og de vil kigge på de dæmoniserende og tænke "der skal jeg fandme ikke være" og så slækker man på det hele incl. løn. Den danske model ER på vej i graven .... ret rystende i virkeligheden!

Steffen Gliese, Liliane Murray, David Adam, Randi Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

David - anders fogh gav minimalstaten en renæssance. Hans politik har med så stor succes, at en socialdemokratisk finansminister udnævner danmark til en konkurrencesstat, siden ædt sig ind på dansk lovgivning og forvaltning, og er med 'den nødvendige politik' som figenblad nu hovedsporet i dansk politik.

Dette overgreb på fællesejet tromler med stigende kraft henover verdens befolkninger - og det lille danske smørhul går med villige politiske ignoranters hjælp til den 1% og co desværre ikke ram forbi. Hvorfor det er så vanskeligt for socialister og humanister med deres klare logik at trænge igennem denne tykke, kvalme ideologiske omtågethed er svært at forstå.

Men kombinationen af brød og skuespil = afledning, del og hersk = splittelse af naturlige interessefællesskaber og frygtinduktion qua trussel om tab af overlevelsesressourcer og den store magt, som medierne har men forvalter så tvivlsomt og utilstrækkeligt, kunne være en del af den underliggende forklaring på den falske bevidsthed/selvskadende ubevidsthed, som præger vælgerne.

Alle midler synes at blive taget brug, når den falske fortælling om konkurrencestatens velsignelser søges implementeret i vælgernes bevidsthed, også kaldet hjernevask.

Randi Christiansen

Nå ja, og så selvfølgelig de finansministerielle regnemodeller, hvis opfindere på dybt uvederhæftig vis og helt uforståeligt hidtil er lykkedes med at gennemtrumfe reformer, som selvfølgelig er dysfunktionelle, fordi de hviler på et ufuldstændigt og stærkt ideologisk vinklet beregningsgrundlag. Er det svindel, kreativ bogføring, sjusk eller hvad, skal vi snart kalde disse overgreb på almindelige menneskers eksistensgrundlag? Borgerkrig med den pt sejrende 1% og co på den ene side og ofrene for deres de facto sociale udrensning på den anden?

- Randi

Det er i hvert fald grov manipulation når regeringen forsvarer job-reformen med at "det skal kunne betale sig at arbejde". Jeg kan ikke mindes hvornår en dansk regering har manipuleret sin befolkning så groft, som de gør i øjeblikket.

Steffen Gliese, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Med hensyn til psykopater, burde alle ansøgere til leder og mellemleder stillinger, testes hos en psykiater, og fritages for psykopati, inden ansættelse.

Nøjagtigt som man skal indenfor flere fag, hvor man skal erklæres mentalt sund, inden man kan ansættes.

Denne metode med årligt at fyre de dårligst præsterende 10% har Microsoft brugt i årevis. Alle medarbejdere i Microsoft bliver hvert år vurderet og får karakterer af deres leder. De dårligste 10% ryger ud. Og de har da gjort det vældig godt, så det er da betryggende, at ministeren og hans håndgangne mænd stadig kan lære små finter af det private erhvervsliv.

Liliane Murray, pas nu på med berufsverbotismen : hvor fremragende et rfegnestykke du ellers opstiller længere oppe er der faktisk ikke noget konkret der sådan hedder 'en psykopat'. Psykopatalogi er læren om psyken i 'psykiske' sygdomme, men selve emnerne er vanskeligt definerbare og indeholder derfor politisk bias nmw.

Christian De Thurah

Et lidt overset aspekt af hele denne debat om de famøse 10% er, at det kan være svært at identificere "low performers" i den praktiske virkelighed. En betydelig del af arbejdsstyrken, såvel den offentlige som den private, er i dag organiseret i grupper eller "teams", og her kan det ikke nytte noget at måle på den enkeltes "output" - man må se på helheden. Jeg kom til at tænke på et essay af Tage Skou-Hansen, hvori der bl.a.står:
"Jeg havde i nogle år min gang på en større virksomhed, et bestemt kontor især hvor tre mennesker temmelig tilfældigt blev sat til at arbejde sammen efter at dele af virksomheden var lagt om. To af dem sled som små heste. Den tredje sad mest med benene på bordet. Han tænkte bedst sådan. Han kunne nemlig få ideer. Var altid veloplagt. Og det arbejde han ikke nåede tog de andre sig af, og de gjorde det med glæde. Afdelingen gik fint, og det var en fornøjelse at komme der - "
(Tage Skou-Hansen: "Det midlertidige fællesskab", 1969)
Imidlertid får ledelsen øje på ham med benene på bordet og erstatter ham med ham en lille
arbejdshest - med det resultat, at afdelingen som helhed "performer" dårligere.
- med det resultat

Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Flemming S. Andersen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Et outreret og elitært pøbelagtigt udtryk "lowperformers" vedlagt forståelsens lette retorik; "ligger og sover henover skivebordet", - intet at regne for moderniseringsstyrelsens vanvid med målsætning, efterfulgt af selvbedømmelse om opfyldelse, og sidenhen udbetaling på grundlag heraf af ekstrahonorar, trods det faktum adskillige mål ikke er nået.

Det sidste taber staten flest penge på, end enkelte af den anden slags, - men også spørgsmålet om - ikke Høng til camembert, - men hang til spiritus hos nogle medarbejdere, som der slet ikke handles på, - end ikke 119 sygedage året rundt kan få øjnene op hos ledelserne og vise handling, men i stedet lade andre se utilfredsstillende herpå og stille spørgsmålet "Hvorfor dog"!