Leder

Det mest skræmmende er, at PET skulle være i stand til at nedkæmpe digitale trusler

10. oktober 2016

Ud slap den alligevel. Den bog, som indgyder PET, Politiets Efterretningstjeneste, så megen skræk, at PET har søgt – og fået nedlagt – et foreløbigt fogedforbud mod dens udgivelse.

Bogen er Politiken-journalisten Morten Skjoldagers interviewbog med tidligere PET-chef Jakob Scharf om hans syv år i tjenesten. Fogedforbuddet blev til grin, da selvsamme Politiken trykte bogteksten som særsektion til sin søndagsudgave.

Man kan more sig over den vellyst, hvormed Politiken søger at gøre sig selv til central aktør i sagen – i en dobbeltrolle som offer (for PET’s indgreb mod journalisten) og helt (ved at trodse en domstolsafgørelse).

More sig kan man også ved motivforskning. Jakob Scharfs 2013-afsked med PET foregik i gensidig ukærlighed. Er Scharfs åbenhjertige medvirken til bogen en tak for sidst? Eller er PET’s kamp mod den? Eller er begge?

Læs også: Jurister kritiserer Politikens udgivelse af PET-bog

Alvor er der også i forløbet. Er Københavns Byret for følgagtig over for PET? Byretten kendte ikke andet til bogen end forlagets salgsskræp på bagsiden. Alligevel nåede den høje domstol frem til, at det er »godtgjort eller i hvert fald sandsynliggjort«, at bogen ulovligt videregiver »fortrolige oplysninger om bl.a. tjenestens arbejdsmetoder, operationer og kilder«.

Scharf bedyrer, at han som gammel PET-chef er fuldt bekendt med, hvor grænsen går. Om skræppet på bogbagsiden erklærer Scharf, at det »handler mest om, at der er et forlag, der skal sælge nogen bøger. Bagsiden afspejler ikke bogens reelle indhold«.

Så hvem er egentlig narret med det skræp? Forlaget ville lokke læserne til at købe bogen. I stedet lokkede forlaget PET til at søge den forbudt.

Mest spøjst er det, at PET, der nu skal være i stand til at nedkæmpe digitale trusler, tror, at tjenesten kan vinde sejr ved et magtmiddel, der er knyttet til Johannes Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten i 1439: ’Et bogværk, der misfornøjer myndighederne? Stands det, beslaglæg det, brænd det!’

Scharf-bogen fandtes – selvsagt – i digital form og kunne suse ud over nettet – også til Politikens elektroniske og trykte udgaver.

Mens man venter på, at tilstrækkeligt mange har læst bogen til, at der kan foregå en kvalificeret offentlig debat om dens indhold, kan man spørge, om ikke PET trænger til et kursus i moderne kommunikation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

"Mest spøjst er det, at PET, der nu skal være i stand til at nedkæmpe digitale trusler, tror, at tjenesten kan vinde sejr ved et magtmiddel, der er knyttet til Johannes Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten i 1439"................

Jeg er nu ikke så sikker på, at PET i fuld alvor troede på, at de kunne stoppe "7 år for PET".
Det forekommer, som du skriver, at være halsløs gerning at gøre forsøget.

På den anden side er jeg glad for at leve i et samfund, hvor både PET & FET er henvist til de civile domstole, når de i hvert fald midlertidigt vil stoppe en bog, som de ikke har kunne få til gennemlæsning på forhånd.

Men hvorfor i alverden gør PET så forsøget - især når forsøget næppe er gjort med tro på endelig succes?? PET giver os vel svaret på et eller andet tidspunkt.

Men det er totalt uacceptabelt, at Politiken ikke kan respektere det foreløbige fogedforbud i hvert fald så langt, at man afventer en anke til Landsretten, hvor alle argumenter kan føres frem.
Det er ikke PET, der skal fortolke dansk lovgivning; men det skal heller ikke være en avis, der alene føler sig forpligtet af de retskendelser, som avisen er enig i.

Jeg havde gerne set en endelig afgørelse af validiteten af det midlertidige fogedforbud mod dels "7 år for PET" og dels "I krig med Eliten"; men begge dele forhindrer en reklamelysten avis.

Hvis jeg skulle gætte på FET's & PET's motiv til at søge de midlertidige fogedforbud, så er det vel et forsøg på at få tydeliggjort retstilstanden på området - men det er for helt egen regning.

Niels Duus Nielsen

Jeg så faktisk gerne, at Christian Jensen blev retsforfulgt, omend af andre årsager end dem, Torben Lindegaard lægger til grund.

Torben Lindegaard, hvis der er noget at komme efter, bliver der et retsligt efterspil, da Politiken i så fald har overtrådt loven, og det er som bekendt forbudt. Hvis der ikke er noget at komme efter, andet en rent formelt, fordi Politiken overtrådte en lov, der blev anvendt imod sin hensigt, vil en retssag blot betyde, at "retsfølelsen" blive sat på endnu en prøve, da det så vil være tydeligt, at loven er blevet misbrugt af de offentlige myndigheder.

Så hav lidt tålmodighed, hvis Politiken virkelig har handlet forbryderisk i denne sag, vil den ansvarshavende redaktør også blive retsforfulgt. Hvis PET vælger at lade sagen falde, indrømmer de samtidig, at det måske i virkeligheden er dem, der skal anklages for magtmisbrug. Derfor min interesse i at få sagen afklaret i fuld offentlighed.

Per Klüver, Søren Skadhede og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Niels Nielsen

Det bliver måske afklaret, om Politiken har overtrådt det midlertidige fogedforbud - og i givet fald får Politiken en bøde, som Danmarks største Mediehus nok bliver stand til betale. Det er ikke så vigtigt.

Men vi får aldrig afklaret, om PET også ville kunne få Landsrettens ord for, at et foreløbigt fogedforbud er på sin plads; alene af den grund, at PET har opgivet det foreløbige fogedforbud, da det i sagens natur savner ethvert indhold efter bogens offentliggørelse som tillæg i Politiken.

Retstilstanden på området forbliver uafklaret, og det er ikke acceptabelt, at tilfældige aviser kortslutter retsplejen, fordi pågældende avis ikke er enig i en kendelse fra Byretten.

Hvis PET ikke kan finde paa andet end at anklage (sagsoege eller hvad... ) redaktoeren for at overtraede det midlertidige fogedforbud, saa er det da lidt til grin (eller snarere graad) det her.

PET er vel ikke gaaet til fogedretten bare fordi, der muligvis kunne taenkes at vaere oemtaalige oplysninger i bogen. Det kunne vel muligvis taenkes at gaelde om snart sagt alle boeger, kunne det ikke ?

Saa jeg ser frem til at PET faar redaktoeren anklaget og doemt for udspredelse af klassificerede oplysninger maaske landsforaederi eller lignende.

Og hvis oplysningerne, de famoese klassifiderede oplysninger, kommer fra Hr. Scharf, jamen saa maa han da vist foelge redaktoeren i brummen.

Kom nu PET. Vis at der er mening i galskaben!

Niels Duus Nielsen

Torben Lindegaard. Set fra mit synspunkt er det tilfældige efterretningstjenester, der råber op om bål og brand, og når de så bliver bedt om at begrunde råberiet, trækker de i land igen og opgiver at forfølge sagen. "På grund af Rigets sikkerhed", vil de nok hævde, selv om alt tyder på, at efterretningstjenesterne igen-igen har overreageret og pisket en storm op i et glas vand.

Hvad er det, der er så farligt, at det skal holdes hemmeligt for alle, selv for vore folkevalgte politikere?

Anders Reinholdt

Man får den mistanke at PET blot har forsøgt at hjælpe deres tidligere chef med at sælge nogle ekstra bøger. Men så lavpandede kan de vel næppe være.

Jens Erik Starup

Man kan da i hvert fald godt undre sig over, hvad Justitsministeren forventer at få ud af, at Kammeradvokaten via Københavns Byret kan sende regninger ud til tilsyneladende tilfældigt valgte boghandlere.