Læsetid 1.0285714285714 min.

Et panel med ni mænd i et felt med masser af kvindelige eksperter er en skingrende statistisk anormalitet

LEDER
17. oktober 2016
Delt 1370 gange

Med Alternativets løfte om ikke at deltage i rene mandepaneler er en aktionsmåde kendt fra udlandet omsider kommet Danmark.

Hos engelsktalende hedder den NeverWithoutHer, hos franskmænd JamaisSansElles. Lad os da bare kalde det AldrigUdenHende: AUH!

Anledningen var en mediedebat hos Altinget med ni mandlige deltagere. Alternativets medieansvarlige Oliver Riel trak sig.

Han og Alternativet har givet sig selv det løfte, en række mænd og organisationer verden over har givet sig selv: Aldrig at deltage i paneldebatter med kun mænd.

Automatreaktionerne har været de sædvanlige: At vælge paneldebattører eller trække sig på grund af køn er netop at være kønsfokuseret.

Det udgør en slags omvendt kønsdiskriminering. Man bør altid vælge de bedst kvalificerede, og hvis det tilfældigvis er mænd, kan ingen gøre for det.

Problemet er, at jo, nogen kan både gøre for og ved de mange mandsdominerede paneler. Det har nogen nu tænkt sig at gøre, og det er mænd – for her er det jo kun dem, der kan sige fra.

De sender en lille mail og siger, at de kun vil deltage, hvis der er mindst én kvinde med. De håber, det gør en forskel, og de gør det, fordi det er rationelt.

Sagen er, at et panel med ni mandlige deltagere i et felt med masser af kvindelige eksperter, er en skingrende statistisk anormalitet.

Statistiske anormaliteter på områder, hvor tilfældighed råder, er tegn på, at der foregår noget andet. Noget lusket. I vore samfund er det præcis sådan, kønsdiskrimination viser sig. For selvfølgelig diskriminerer vi da ikke. Bevidst.

Greg Martin, der er matematiker, satte sig for at regne ud, hvor stor sandsynligheden var for, at der var inviteret 20 mænd ud af 20 deltagere til en matematikerkonference. Han tog højde for, at der kun var 25 procent kvalificerede kvinder inden for matematik.

Ikke desto mindre var sandsynligheden for 20/20 mænd nærmest lig nul. 0.031 for at være præcis. Faktisk var der 18 gange større sandsynlighed for, at kvinder var i overtal – hvilket aldrig sker.

Problemet er ikke, at vi risikerer ukvalificerede deltagere i debatter. Problemet er, at med paneler med kun ét køn har vi ikke fat i de mest kvalificerede mennesker.

Det eneste, det kræver, er så at tænke sig om. Velkommen til en huskesløjfe, som hedder AUH.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kristian Laursen
    Kristian Laursen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Ingrid Uma
    Ingrid Uma
  • Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup
    Jørgen M. Mollerup
  • Brugerbillede for Niels Erik Nielsen
    Niels Erik Nielsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Kristian Laursen, ingemaje lange, David Zennaro, Anne Eriksen, Ingrid Uma, Jørgen M. Mollerup, Niels Erik Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Odin Rasmussen
Odin Rasmussen

Det hellige det er noget man tror på. Der er vigtigt for en. f. eks så mener de fleste mennesker i en eller anden udstrækning at ens familie den er hellig. Du skal ikke gå og krænke andre folks mødre f. eks. specielt at krænke en drengs eller en mands mor. Det er en alvorlig fornærmelse, der kan medføre stærk vrede. Mennesket har noget som er helligt. Nogle personer, der er hellige for dem. Men de har også nogle sager der er hellige når mennesker er engageret i et politisk parti,
en ideologi, en bevægelse eller indsamling af penge til et formål så er det fordi der er noget der er helligt for dem. F.eks. mener de at man skal hjælpe dem der er sultne med at få noget at spise. Det er altså en moralsk sag der er hellig for dem, en bog er hellig - mennesker har noget der er mere og mindre helligt for dem. En eller anden grad af hellighed som vi knytter til et givent objekt, en hvilken som helst sag, en hvilken som helst helhed. Politisk, ideologisk, religiøs eller materiel
helhed. Monoitet kunne man kalde det. En helhed, noget der udgør en enhed. Hvis du skal snakke med mennesker så er en god metode at finde ud af hvad der er helligt for dem.
For det de synes er helligt det vil de rigtigt gerne snakke om og omvendt så skal man også passe på med at fornærme det som er helligt for disse mennesker. Nogen mennesker mener at et bestemt land er helligt, nogen mener det fædreland de er vokset op i er helligt. Det kan være at Spanien er helligt - jeg ved ikke hvorfor måske fordi deres familie voksede op der?, det kan være Israel er hellig for dem. Det kan være Palæstina, USA, Tyskland, Rusland, Skandinavien er hellig for dem.
Det kan også være at det er nogle moralske synspunkter som de mener er hellige. F. eks alle mennesker skal være frie til at vælge hvad de vil - så det hellige bliver udtrykt gennem det forskellige. For folk er jo forskellige og gennem forskellighed så kan man se om alle mennesker nu har ret til at udtrykke det de nu vil. En form for liberal ideologi. Man kan også forestille sig at det hellige kunne være et verdens syn, en ideologi - at få fred kunne være helligt. Eller at bekæmpe det onde evt. med magt det kunne også være helligt. Det føre så til nødvendigheden af en hvis konflikt eller krig når man møder det onde, der jo skal bekæmpes. Så i en eller anden udstrækning er alt der sker jo heligt. Hvis dem der sidder oppe på toppen af samfundet bestemmer så er det sandsynligvis fordi de er klogere end andre mennesker og klogskab er der en vis hellighed forbundet med for husk på uden klogskab kunne vi ikke klare os overhovedet. Det skal helst være de kloge der bestemmer ellers kommer tingene ikke til at gå godt. Men på den anden side så er der nogen der mener at demokratiet er helligt - at flertallet skal bestemme og nogen tolker det så på en anden måde at man selv skal have lov at bestemme også selvom andre borgere i samfundet, fællessabet de har en anden opfattelse så skal hver for sig føre sit eget projekt ud i livet. Det er frihed og nogen kalder det demokrati og nogen siger uden frihed ikke noget demokrati. Det er jo i nogen grad floskler. Under enevælden mente man det var bedst at samfundet var uneret så vi kunne klare os. Så vi kunne modstå det tryk der kom udefra. Det er derfor man siger at truslen fra en udefra kommende fjende i en eller anden grad skaber enhed. Enhed er der nogen der mener er forudsætningen for fællesskab og fællesskab det er helligt for nogen mennesker. Hvert enkelt politisk parti i Danmark har deres helligheder. Liberal alliance har friheden som hellighed. Socialdemokratiet har fællesskabet som hellighed. DF har det nationale som hellighed. SF har kvindernes ligestilling som hellighed. Enhedslisten har mere til de fattige det er det som er helligt for dem. De radikale mener at almindelig retfærdighed og integration i Europa. Brug den sunde fornuft. Den sunde fornuft er hellig og sådan kan man blive ved med at finde det der er helligt for hvert enkelt politisk parti og ideologi, og for hvert enkelt menneske og når man skal kommunikere med hvert enkelt menneske så skal man finde ud af hvad der er helligt for dem og det skal du bruge som en platform. Du skal se om du kan få det hellige for dig og det hellige for dem til at mødes for så har man en platform at stå på og så har vi et moralsk grundlag. Så har i noget at snakke om. Så har i en følelse af at i er på det samme hold. I spiller på det samme hold - i spiller ikke på to hold, der spiller mod hinanden. Et hold der har en fælles sag. Måske i har forskellige positioner på holdet. Forskellige holdninger til hvordan holdet skal vinde, men i er enige om at det hold i spiller på er det som skal vinde. Det er ikke altid let at finde ud af hvad der er det hellige for folk når man spørger dem ved de det som regel ikke og man kan være i dialog med andre mennesker om det
hellige og det kan forandres over tid for dem og dig så den platform i står på bliver langtsomt anderledes, men ved at finde en platform hvor du og de andre kan stå og fremme jeres værdier - fælles værdier - så skaber du succes oplevelser for både dig og andre og der er ikke noget, der er vigtigere her i livet end at skabe succesoplevelser og fremme de mål som i er enige om og skabe et fællesskab for det som er helligt både for dig og de andre.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er nok fordi der kun er mænd? Nå, spøg til side...

Der er jo hurtige reaktioner på mange kvinder på universitetet og i institutioner (stakkels børn, ikke?)
Der er faktisk højtuddannede mænd, der ser et ligeligt univers af M/ K som en trussel - og især hvis K tager overhånd.
Så der er lang vej - er imod kvoteordninger - men når man kan true kommunal ansatte til ikke at ryge :) - så er det måske bare viljer, der mangler - og ubevidst? Min syge moster.

Brugerbillede for Niels Østergård
Niels Østergård

Odins temmelig lange indlæg om forskellige menneskers forskellige helligheder er ret interessant, synes jeg. Men det ville være mere velanbragt her hvis han gjorde klart hvad det har med fx AUH at gøre,

Brugerbillede for Henrik Petersen
Henrik Petersen

Det ironiske er her, at Alternativets mandlige deltager siger "Nej Tak" til at deltage, fordi alle de andres mandlige deltagere har sagt "Ja Tak".

Alternativets erklærede mål er godt nok. Men engang i mellem helliger målet ikke midlet. Måske det ville have været bedre om Alternativet havde sendt en kvinde.

Allan Stampe Kristiansen, Martin Madsen, Niels Johannesen, Hans Aagaard, Henrik Hansen og hanne plaschke anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Sørensen
Erik Sørensen

Ganske enig i konklusionen - men der er nogle smuttere i referatet af originalen.
Forståeligt nok, men lad os lige få det med:

> Greg Martin, der er matematiker, satte sig for at regne ud, hvor stor sandsynligheden var for, at der var inviteret 20 mænd ud af 20 deltagere til en matematikerkonference. Han tog højde for, at der kun var 25 procent kvalificerede kvinder inden for matematik.
> Ikke desto mindre var sandsynligheden for 20/20 mænd nærmest lig nul. 0.031 for at være præcis. Faktisk var der 18 gange større sandsynlighed for, at kvinder var i overtal – hvilket aldrig sker.

Der er jo fint linket til originalen, så det gør fact-checking lettere :-)
Ifølge originalen var situationen/spørgsmålet et lidt andet: Hvor usandsynligt er det, givet at 24% (ikke 25%) af de kvalificerede (matematik-PhD'er) er kvinder, at få højst én (ikke nul) kvinder? (Dvs. 20/20 *eller* 19/20.)
- Sandsynligheden er cirka 3,0%. (De "0.031" er rundet op for at kunne sige "p<0.031".)
- Der er 18 gange større sandsynlighed for, at kvinder er *overrepræsenterede* - altså at der er 5 eller flere.
Sandsynligheden for, at kvinderne er i *overtal* - altså flertal - er 1,0%, altså noget mindre end for at der er 0 eller 1.

For situationen "20 mænd ud af 20 deltagere", med 25% kvinder, ville tallene være:
- Sandsynlighed: 0,3%
- Sandsynlighed for overrepræsentation: 58,5% -- eller ~185 gange mere sandsynligt end 0 kvinder.

Allan Stampe Kristiansen, Hans Aagaard, Claus Nielsen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen
Claus E. Petersen

Kære Vorherre.. er det helt umuligt at finde nogen som det er synd for?

Dette konstante fokus på kønsorganer må da stoppe et eller andet sted, og helst før end det begynder at ligne en syretrip for lesbiske radikal feminister.

Ethvert udvalg der skal tage stilling i en sag eller debattere en sådan, bør vel bestå af de bedst egnede, og om der er kvinder eller mænd i udvalget og hvor mange af hvert køn er ligegyldigt så længe at de fremmødte repræsenterer hvert synspunkt som er ønsket.

Jeg syntes ærlig talt at det kønspolitiske er ved at antage groteske former nærmende sig svenske forhold, og dét mener jeg at vi i Danmark bør forskånes for.

Brugerbillede for Morten Jespersen
Morten Jespersen

Da der er overvægt af mænd i kommentarerne, kan jeg desværre ikke deltage i debatten. Jeg har heller ikke læst med. Information bør generelt moderere debatten, så alle køn får lige mange ord til rådighed.

ulrik mortensen, Ernst Enevoldsen, Morten P. Nielsen, Allan Stampe Kristiansen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Jeg holdt et foredrag om kvanteentropi på Jiangsu universitet i Zhenjiang den 19. september. Der var 23 tilhørere, hvoraf de 21 var kvinder. De fleste af dem var phd studerende, men der var også en meget elegant kvindelig dekan. Efter foredraget inviterede kvinderne mig ud at spise. Det blev en fornøjelig aften.

Brugerbillede for Claus E. Petersen
Claus E. Petersen

Jeg undlod at holde et foredrag for astrofysikere i CERN om neurale netværk og særligt Kohonen's selvlærende netværks topologi. og som ventet samlede alle kvinderne i min boligblok sig om mig. De inviterede mig dog ikke ud at spise, for den slags havde vi ikke tid til hø hø..