Leder

Republikanernes kattepine

Debat
21. oktober 2016

Selv trofaste republikanske partiaktivister som Karl Rove – tidligere kampagnechef for George W.

Bush og leder af en republikansk støttefond for partikandidater – vedkender nu, at Donald Trumps chance for at vinde præsidentvalget 8. november efter de tre tv-dueller med Hillary Clinton er minimal. 

Trump magtede ikke at udnytte rampelyset til at tiltrække tvivlrådige vælgere. Tværtimod er mange unge og kvinder løbet skrigende i den modsatte retning.

Det ændrer imidlertid ikke noget ved den kendsgerning, at Trumps kandidatur har forandret det politiske landskab i USA, og at han og ligesindede i og omkring Det Republikanske Parti næppe vil være færdige med deres projekt, hvis han skulle tabe til Clinton. Der lægges op til storvask i partiet.

Lad os først overveje, hvilket parti republikanerne ville udvikle sig til under Trumps ledelse, dersom han mod forventning skulle vinde fire år i Det Hvide Hus.

Det ville blive et nynationalistisk, fremmedfjendtligt og isolationistisk parti i en mere ekstrem udgave, end tilbage i 1920’erne og 1930’erne, da republikanerne modsatte sig USA’s optagelse i Folkeforbundet og forhalede interventionen i Anden Verdenskrig.

Under Trumps ledelse ville to toneangivende fløje gennem de sidste 30 år – de nykonservative og handelskammerrepublikanerne – desuden melde sig ud og formentlig hægte sig på Demokraterne.

Men hvad sker der med Det Republikanske Parti, hvis Trump taber? Det er sandsynligt, at det går i opløsning, og at der fra ruinerne rejser sig to nye partier: et nynationalistisk parti inspireret af Trump og et erhvervsvenligt og internationalt orienteret parti under ledelse af en politiker som Paul Ryan, formand for Repræsentanternes Hus.

En ting er givet: Det Republikanske Parti har mistet forbindelsen til den hvide arbejderklasse, uden hvilken det bliver umuligt at genvinde præsidentposten og fortsat bevare kontrollen med Senatet.

Selv Repræsentanternes Hus er i spil i dette valg.

Men republikanernes storvask vil også få konsekvenser for Demokraterne, der næppe kan gøre sig håb om at blive et flertalsparti ved at satse på de progressive, de veluddannede amerikanere og de etniske mindretal.

Demokraternes kernevælgere var indtil Bill Clinton primært arbejderklassen.

For en anden præsident Clinton gælder det om at genvinde deres loyalitet. En svær, men ikke umulig opgave.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Du beskriver demokraternes vådeste drøm:
Det republikanske Parti splittet i 2 partier i et valgsystem, hvor vinderen tager det hele.

Hold da helt op................

Hans Jørn Storgaard Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Med et langt mere progressivt demokratisk parti vil det blive muligt at vinde arbejderstemmerne tilbage. De skal bare bringes til at forstå deres objektive interesser, hvad de dog har svært ved, fordi de ikke har midlerne til at se sig om i verden.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Uenig Steffen Gliese mht. til det at vinde arbejderstemmerne tilbage.

Du skal tænke på arbejdernes børn, som pt. ikke får megen hjælp til at uddanne sig. Selvom op til næsten 90% af ungdommen får en studentereksamen/12 år - så er de sidste år meget valgfri mellem det praktiske og det teoretiske. Det siger næsten sig selv, at de teoretiske fortsætter deres uddannelse på universiteterne, hvorimod de praktisk kan løbe ind i fag, der afløses af robotter mv.

Men ... Clinton satser stort på at gøre universiteterne gratis - i hvert fald de første 3 år, så alle kan få en bachelor-grad - og dét kan rykke temmelig mange traditionelle arbejderstemmer tilbage til folden.

Hvor Donald vil genåbne de gamle industrier, kulminer, detailforretninger mv. - og den går simpelt hen ikke.

Men lad os se, Clinton lover jo at gøre det uden at øge statsgælden, dvs. lade de velhavende betale gildet - og den tror jeg ikke rigtigt på går igennem Kongressen uden videre.

Tanken er dog smuk og minder om vores eget system.

Søren Kristensen

Med en BOZO som Trump i spidsen, kan selv et nederlag blive en succes for republikanerne. For herfra kan det næsten kun gå fremad, selv om meget selvfølgelig skal bygges op fra bunden igen. Om ikke andet så har man en god lejlighed til at få gjort hovedrent.
Og hvis det ikke er alt for upassende at linke til en konkurrent, så hermed en kommentar fra Berlingske, som siger noget væsentligt om fænomenet:
http://www.b.dk/kommentarer/politiske-klovne-skraemmer-os-fra-vid-og-sans

Mikael Velschow-Rasmussen

Det er altså en virkelig mærkelig leder ! ... Tror Information selv på det her ?

Det er vel nærmest en del af den amerikanske konstitution at have et 2-parti system.

Eller er det mig ?!? ... er eksplosionen ved at ske ?

I en anden artikel i Information beskriver den engelske økonomiprofessor Colin Crouch, hvad han kalder det post-demokratiske samfund, hvor højrefløjen består af 2 nærmest gensidigt udelukkende størrelser; neoliberalisten og xenofoben.
(se: https://www.information.dk/moti/2016/10/populister-presser-postdemokrati...)

Jeg må tilstå, at jeg også personligt ser det som en våd drøm, at demokraterne skulle kunne ta' både senat og repræsentanternes hus tilbage og samtidig i samme hug sikre en 'supreme court';
- Hvor Roe v. Wade ikke hele tiden er i fare.
- Og man hurtigst muligt kan få tilbagerullet Citizens United.

Men det er desværre nok bare våde drømme :-)

Søren Fosberg

Hvad der sker nu i USA er et resultat af at landet i stadig større grad udvikles af en - siden Reagan - stadig stigende ulighed, undertrykkelse og elendighed og en koncentration af magten på stadig færre hænder. På trods af tårepersende flagsange og et enormt ideologisk propaganda og reklame pres er det for åbenlyst at systemet er totalt udemokratisk og at statsmagten - herunder NATO - kun tjener de rigestes interesser. Mulige løsninger er klart illustreret gennem de to kandidater Sanders og Trump. Hvor Sanders søger mod at (gen) etablere den Rooseveltske velfærdsstat søger Trump sælge visionen om den totale og uregulerede kapitalistiske stat. Både Sanders og (sandsynligvis) Trump er afskåret fra præsidentposten men Hillary slipper ikke for at ændre på status quo i en af de to retninger hvis hun skal undgå kaos og sammenbrud. Trump modellen er selvfølgelig synonymt med den fascistiske stat og manden er stjernepsykopat - som så mange andre magthavere før ham - Amin, Saddam, Hitler.

Besynderligt med en leder der tumler med fastholdelse at status quo som en mulighed.

Spændende tider :-(