Leder

Ruslands idioter

27. oktober 2016

Russiske medier elsker Marie Krarup (DF), kunne man i denne uge læse i Berlingske. Det drejer sig om forsvarsordførerens debatindlæg i danske medier, som de seneste måneder flittigt er blevet oversat af det russiske statslige nyhedsbureau Rossija Segodnja og har spredt sig til de øvrige russiske statsmedier.

Blandt Krarups største hits på russisk er indlæg om den »lavkvalitetspropaganda«, EU spreder mod Rusland, »Vi har brug for Rusland«, og at Rusland først bliver farlig, »hvis Vesten, EU og NATO fremturer med sin blindt ideologiske politik og træder den store bjørn vedvarende og hårdt over tæerne«.

De oversatte indlæg har ført hårde domme med sig fra både Venstre og Radikale, der begge har kaldt Marie Krarup en »nyttig idiot« for Putin. Morten Bødskov (S) går skridtet videre og kalder hele Dansk Folkepartis støtte til Putin for en sikkerhedstrussel.

Det er paradoksalt nok de samme mærkater, man hæftede på venstreorientede vesterlændinge under Den Kolde Krig, hvis de formastede sig til at tale for fred i verden, atomnedrustning eller andre emner, der passede ind i Sovjetunionens interesserer og kunne bruges til at udstille uenighed i Vesten.

Det er naturligvis latterligt, at det skulle inkriminere én alene at mene noget, der strider mod den gængse opfattelse, uanset hvem det støtter. Og det er naturligvis svært at være uenig i Marie Krarups argument om, at vi bør forholde os nuanceret til Rusland i stedet for den dæmonisering af især Putin, man ofte oplever i vestlige medier.

Omvendt er det meget svært at være enig i de konklusioner, Marie Krarup når frem til i sin Rusland-politik.

Selv om hun – når adspurgt – omtaler Putins styre som autoritært og ubehageligt, taler hun for at imødekomme Rusland i udenrigspolitikken, hvor hun i højere grad ser EU og NATO som agressoren i Ukraine og opfordrer Vesten til dialog.

Det er uagtet, at det er Rusland, der både i Ukraine og Syrien ser stort på den internationale retsorden og har vanæret de aftaler, der er indgået i den trods alt ret omfattende dialog med EU, USA og andre.

For at forsvare den udenrigspolitik indadtil bruger Rusland netop et selektivt udvalg af nyheder fra udlandet, herunder danske debatindlæg. Det gør ikke Marie Krarup idiotisk, selv om hendes politik er det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Bindesbøll
Thomas Bindesbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

erling thaysen pohl

AfD i forbundsrepublikken er også en ivrig fortaler for at modificere vort syn på Rusland. Det er en tendens på den europiske højrefløj. Og det får støtte fra Moskva

Arne Lund, Steffen Gliese og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

Enig med Toke Andersen. Med tilføjelsen, at Socialdemokratiet har lagt afstand til Lasse Budtz, Keld Olesen, Ole Espersen, Anker Jørgensen m.fl.

Claus Oreskov, Flemming Berger, Arne Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

DF's imperialistiske og menneskefjendtlige politik ligger godt i forlængelse af Putins, hvorfor de kan identificere sig med hinanden.

Randi Christiansen

Kunne man ikke få en helt klar tilkendegivelse fra rusland om dets hensigter?

Jeg har talt med en ung ukrainer, som fortæller, at befolkningen systematisk udplyndres af det ukrainske styre.

Per Torbensen, Claus Oreskov og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Liberal verdensorden bygger på hegemoni og militær dominans over hele verden for den indispensable nation USA. Med Fukuyama kom troen på, at man skulle udbrede det liberale demokrati til hele verden, herefter ville alt blive Friede, Freude og Eierkuchen og alle sikkerhedsproblemer var løst. Ikke alle lande ville spille med, derfor har vi set en række regime change i Mellemøsten med mere eller mindre vestlig indblanding, som alle har været en fiasko.
Monroedoktrinen, amerikansk udenrigspolitisk doktrin. 2.12.1823 gælder stadig og siger, at enhver fremmed militærmagt, der bevæger sig ind i den vestlige hemisfære vil få af den store kæp. Vi så det, da verden var på randen af en atomkrig, fordi Sovjetunionen forsøgte at stille raketter op på Cuba.
I 2007 gjorde Rusland det helt klar, at man ikke kunne affinde sig med et ukrainsk og georgisk medlemsskab af NATO. Alligevel lod man de to lande forstå i 2008 i Bukarest:
NATO welcomes Ukraine’s and Georgia’s Euro-Atlantic aspirations for membership in NATO. We agreed today that these countries will become members of NATO.
I 2013 nægtede den demokratisk valgte ukrainske præsident at underskrive en aftale med EU. Han blev kuppet af en pro vestlig gruppe til trods for, at både den franske, tyske og polske udenrigsminister samt oppositionen havde skrevet under på, at der skulle afholdes valg inden for et år. Putin udnyttede situationen og lod Krim blive optaget i Rusland.
Reinhard Merkel professor i strafferet og retsfilosofi og desuden ekspert i folkeret skrev en artikel i FAZ: ”Har Rusland annekteret Krim? Nej. Var afstemningen på Krim om løsrivelsen fra Ukraine imod folkeretten? Nej. Havde de så ret? Nej. Den var imod den ukrainske forfatning, men det havde ikke med folkeretten at gøre. Skulle Rusland så ikke på grund af denne overtrædelse af den ukrainske forfatning afvise Krims anmodning optagelse? Nej. Den ukrainske forfatning ikke bindende for Rusland.” Gregor Gysi kunne så sætte trumf på over for Merkel, da han kunne slå fast, at den måde Præsident Janukowitsch var blevet styrtet på var et forfatningsbrud. For at afsætte ham krævedes der 75 % af stemmerne, men der var kun 72,88 % og de var fremkommet under pres. Hvornår gjaldt den ukrainske forfatning? Kun når der var tale om Krim? Putin kunne desuden hævde at den midlertidige regering var illegitim.
Det undre mig desuden at en række NATO-lande har så travlt. Cypern har været delt siden 1974, da Tyrkiet invaderede den nordlige del af øen som svar på et militærkup.
I 1983 erklærer Tyrkiet ejerskab over en tredjedel af øen og oprettede staten Nordcypern, som kun bliver anerkendt af tyrkerne, der har omkring 30.000 tropper på øen.
En række NATO-lande så stort på den internationale retsorden i krigen mod Serbien og Irak og Kosovos løsrivelse. I Syrien kan Rusland hævde, at de er der på anmodning af regeringen, så som USA er i Irak og Saudi-Arabien i Yemen.
Informations dækning af krisen i Ukraine var yderst mangelfuld. Man hørte intet til de nazistiske grupper, som deltog, derfor kunne man heller ikke forklare, hvorfor de sad i den midlertidig regering eller hvorfor præsidenten ikke kan gennemføre Minsk 2.
Marie Krarup har naturligvis ret i, at vi kunne bruge Rusland i forhold til Mellemøsten og om 10 år i forhold til Kina, hvis det fortsat vokser (her er EU ubrugelig).

Torben Skov, Bill Atkins, Preben Jensen, Claus Oreskov, Thomas Petersen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Hans Aagaard og Tom Clark anbefalede denne kommentar

Ruslands hensigter synes at være: Enten giver Vesten afkald på Ukraines medlemskab af NATO (hvilket er usandsynligt)eller også kvæler vi langsomt landet. Det bedste ville være, hvis Ukraine sagde, at det ville være neutralt, men så ville regeringen blive kuppet af de nazistiske grupper.

Torben Skov, Bill Atkins og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Stig bøg - "Den ukrainske forfatning er ikke bindende for Rusland."

Det forstår jeg ikke. At det ukrainske styre er illegitimt giver vel ikke en anden stat ret til at invadere?

Randi Christiansen

Altså det rene hykleri fra vestens side. Ville ærlig talt være på sin plads at få italesat i denne yderst vigtige samtale med russerne.

Torben Skov, Per Torbensen, Claus Oreskov og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

"Det er uagtet, at det er Rusland, der både i Ukraine og Syrien ser stort på den internationale retsorden og har vanæret de aftaler, der er indgået i den trods alt ret omfattende dialog med EU, USA og andre."

USA, EU og Nato ser da mere stort på alle regler - se f.eks. på bombningen af Kosovo.

Den krig skabte en præcedens, der gør at vesten ikke kan bebrejde Rusland at de snuppede Krim.

Torben Skov, Per Torbensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Husk også Vestens dobbelte standart i tilfældene Kosovo / Krim.

Torben Skov, Per Torbensen, Claus Oreskov og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

randi christiansen
Når den midlertidige regering, der havde kuppet sig til magten blev anset for at være illegitimt af Putin og mange andre, så skyldes det måden præsident Janukowitsch var blevet styrtet på. For at afsætte ham krævedes der 75 % af stemmerne, men der var kun 72,88 % og de var fremkommet under pres, hvilket var et forfatningsbrud. Den tyske kansler hævde, at når Krim stemte om at forlade Ukraine, så var det et brud på forfatningen. Gregor Gysi kunne så spørge kansler Merkel, hvornår gælder den ukrainske forfatning? Hvis for Krim så vel også for den midlertidige regering, som dermed var illegitim. Den ukrainske forfatning er naturligvis ikke gældende for Rusland, så da Krim søgte optagelse brød Rusland ingen love.

Du skriver:
At det ukrainske styre er illegitimt giver vel ikke en anden stat ret til at invadere?

Jeg går ud fra, at du mener, at Rusland har invaderet Ukraine? Det har Rusland ikke, for så var Rusland og Ukraine i krig, og det er de ikke. Det kan skyldes den mangelfulde dækning, i de medier du læser. Man har ikke kunnet bevise, at den russiske regering har sendt tropper ind i Ukraine. At de støtter separatisterne under bordet, kan der ikke herske tvivl om.

Torben Skov, Preben Jensen, Per Torbensen, Claus Oreskov, Bill Atkins, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Man skal tage flere ting i betragtning når man bedømmer konflikten mellem Rusland, Krim, og Ukraine: Det fremprovokerede og unødvendige statskup lige inden det ordinære præsidentvalg i Ukraine. En forestående reform om større selvstændighed til regioner i Ukraine blev annulleret. De mange russisktalende i Østukraine som fik frataget nogle væsentlig mindretalsrettigheder af kupmagerne i Kiev. Højresektors voldsomme fremfærd mod russisktalende, kommunister og fagforeninger i månederne lige efter kuppet, kulminerende med Højresektors indebrændingen og mord på ca. 47 fagligt aktive i den overvejende russisktalende by Odessa.

Der har tillige konstant været konflikt mellem Kiev og Krim i løbet af 1990’erne, og afholdt ikke mindre end tre folkeafstemninger vedrørende Krims ønske om særstatus. Fra 1992-1995 havde Krim sin egen forfatning, som dog blev opløst af Kiev. Det endte med, at Krim fik en særlig, autonom status i den ukrainske republik, men det er også vigtigt at huske, at flertallet af beboerne ikke på noget tidspunkt var tilfredse med status quo på halvøen. 60% på Krim taler russisk.

I den kaotiske situation valgte Rusland, der betragter deres tilstedeværelse med søstridskrafter i Sortehavet, som en afgørende militære sikring mod langtrækkende fjendtlige missiler, at annektere flådestationen i Sevastopol og Krimhalvøen. Forestiller man sig Sortehavet som amerikansk militært område tror jeg de fleste kan indse at det ikke er militært acceptabelt for Rusland.

Torben Skov, Per Torbensen, Stig Bøg, Niels Duus Nielsen, Claus Oreskov, Randi Christiansen og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar

For snart et år siden besøgte jeg Ernst Thälmann museet i Tarpenbekstr. 6 Hamburg. Under en snak med museums bestyreren siger han kort: ”vi tyskere har to historier. Den ene priser USA og tilsviner Sovjetunionen og den anden priser Sovjetunionen og tilsviner USA”. Og jeg tænkte at historieskrivningen aldrig må blive tendentiøs, ligesom jeg tænkte det ikke kun var tyskerne, men os alle sammen, der har fået disse to historiske opfattelser ind med barnemaden!
I dag spiller Rusland samme rolle, i denne triste dikotomi, som det tidligere Sovjetunionen gjorde under den kolde krig.
Kunne vi ikke forvente at pressen og historikerne afveg fra dette humbug og forsøgte så godt som muligt at indtage et tredje standpunkt – den uvildige og objektive rapporter! Det har lederskribenten forsømt, måske med vilje, måske ud fra uvidenhed om det han skriver om, men ingen af delene er i orden.

Philip B. Johnsen, Torben Skov, Stig Bøg, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

En ting er vigtig i hele diskussionen om Ukraine hvis den ikke blot skal være på det teoretiske plan, nemlig hvad man i vesten har tænkt sig at stille op med befolkningen på Krim. Tror man virkelig at man kan ved at henvise til en mængde love og paragraffer kan få dem tilbage i folden? Jeg tror det er vigtigt at gøre sig klart at man kun kan få dem tilbage til Ukraine med et geværløb i ryggen! Og det vil betyde en borgerkrig af dimensionen – netop den borgerkrig Rusland afværgede, da de lod befolkningen afgøre afhængighedsforholdet, gennem en demokratisk afstemning. Ifølge FN erklæringen er det ikke kun nationerne som har suveræne rettigheder – det har folkeslagene også! HUSK det I danske politikere!!

Philip B. Johnsen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ok, usa var gået i krig, hvis rusland havde sat raketter op på cuba, men nato må gerne opruste massivt langs hele den russiske grænse.

Det lugter også fælt, at uidentificerede bøller lige inden et legitimt valg destabiliserer hele den politiske proces, som bla handler om krims autonomi og ønske om at være knyttet til rusland fremfor til eu, nato og vesten. Bemærk at befolkningen flygtede til rusland ikke til vesten.

Når hertil lægges, at det ukrainske styre tilgodeser vestlige økonomiske interesser (kerry, cain m.fl.) ikke egne borgere, som de udplyndrer, så lugter det endnu mere fælt.

Alle verdens problemer kan føres tilbage til den overordnede ramme, som samfundsfortællingen bygges op omkring. En historie om frygt og kamp om overlevelsesressourcer med stadig mere dødbringende våben, der er eskaleret ud i grotesker. Og hvorfor? Meget kan føres tilbage til tiden, hvor stormagterne anså verden for at være et sted, man skulle underlægge sig. Det har haft forfærdelige konsekvenser overalt og med mindre lakuner, hvor et nogenlunde normalt liv kan leves dog med frygten som konstant blind passager, fordi det er så tydeligt, at verdens ledere ikke magter deres opgave. En opgave, som fordrer et højt bevidsthedsniveau, hvis det skal lykkes at undslippe konsekvenserne af fortidens fælder, traumer og fejltagelser.

Med dagens medieteknologiske niveau burde det være muligt at have en transparent dialog forrest på medieplatformene imellem verdens ledere, så befolkningerne kan deltage og følge med. Jeg er sikker på, at putin kommer, hvis han bliver inviteret. En af mine tidligere arbejdsgivere var vært for putin og følge, inden putin blev præsident. Han var en festabe, der ville have sprut og damer. Så under hans præsidentielle, meget kontrollerede ydre er der nok et menneske, som er modtagelig for fornuft. Jeg mistænker, at problemet er netop her. Det synes ikke at være empati og fornuft men hykleri, dobbelte standarder og dæmonisering, han bliver mødt med.

Torben Skov, Claus Oreskov, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nå ja, så er der lige den der med likvidering af russiske systemkritikere, den slags gør vesten jo ikke, vel? Eller det er måske ligefrem vesten, der står bag, og skyder skylden på putin? Hvad ved bønder om agurkesalat, feltet er helt åbent for spekulationer, og hvor bringer det os hen? I paranoiaens skyttegrave. Verdenssamfundet må en tur på den psykiatriske briks, kombineret med terapi med naturens egen psykofarmaka, bevidsthedsudvidende stoffer, som fx psilocybin der vides at kurere krigstraumer, misbrug og andre alvorlige psykiske forstyrrelser. Menneskeheden er i forvejen udsat for kemisk krigsførelse på alle niveauer, psilocybin er et passende forsvar mod disse massive, ubevidste angreb på vores liv og sunde fornuft.

Det er et uheldsvangert Randi Christiansen genopfrisker ”med frygten som konstant blind passager”. Kære medborger det løb mig koldt ned af ryggen, for sådan var det jo netop at leve under den kolde krig og nu skal vi til det igen!
Frygten er magtens mægtige instrument, med frygt bliver vi alle holdt fast på magtens egne præmisser og præferencer. Frygten for de andre bruges til at knægte os selv, ingen tvivl om det. Er vi bange nok siger vi ja til NATO og USA’s militær økonomiske kompleks. Vi siger ja til aflytningerne og intimideringen af privatlivet. Vi siger glædeligt ja til bombninger og planlagt mord på millioner af uskyldige. Under den kolde krig var det USA's og NATOs planer at atom- bombe Ruslands storbyer – er der nogen der tror at det er anderledes i dag? Lad os ikke være naive!

Randi Christiansen

Ja claus, i det store og i det små er folket ofre for et stadig mere centraliseret magtmisbrug, som egentlig er magtesløshed, der er begrundet i et primitivt udviklingsniveau. Dødssynderne hersker, og tryk avler modtryk. Hvordan gå til kilden, som tao te king så klogt anbefaler?

Jeg så i øvrigt, i Deadline, et forsøg på at få en debat igang om, Europas forhold til Rusland mellem forsker Jens Jørgen Nielsen og Venstres udenrigspolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen.

Jens Jørgen Nielsen præsenterede en rapport fra "Rådet for international konfliktløsning", som han var medforfatter til. Michael Aastrup Jensen havde åbentlyst ikke gidet læse rapporten, og førte sig frem med de almindelige irrationelle påstande om "russernes bøllementalitet", "som kun forstår magtens sprog" og lignenede. Så nogen fornuftig debat kom det aldrig til.

Et råd til den meget nye studieværtinde Camilla Thorning: Sæt aldrig en seriøs forsker op mod en politiker med en postfascistisk tilgang til viden, demokrati og debat.

https://www.dr.dk/tv/se/deadline-8/deadline-2016-10-27#!/06:25

Philip B. Johnsen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Tom Clark, Claus Oreskov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Jeg så også udsendelsen - den var styk. en dansk politiker føre et sprog der kun lukker af for dialog og sviner Ruslands præsident til, uden på noget tidspunkt at underbygge sine udsagn.
Udsendelsen startede med klip af russisk aggression og derefter med de seneste NATO (og dermed danske) aggressioner, det gav et falsk billede der skulle få os til at tro at det var Rusland der begyndte!

Thomas Bindesbøll

Som Michael Pedersen kort og præcist skriver i denne tråd ovenfor , så er der her endnu et besynderligt sammenfald mellem europæisk /dansk / nationalistisk højrefløj og gamle Sovjet-sympatisører. En sær kombination.

Måske et af kodeodene er det gradbøjelige og opportunistiske begreb "nationalisme" ?

Men det skal forstås åbenbart være den "rigtige" slags, tilpasset lejligheden. Sært igen.
Marie Krarups "danske" DF-nationalisme" fordømmes i alle mulige andre tråde på Inf's debat, og af just de samme gamle sovjet-sympatisører, som nu i et andet åndedrag - som her - pludselig kan se "visdommen" i samme Krarups "forståelse" for Rusland.
Det gælder åbenbart også Putins konstante våbenskramlerier?
I hvert fald har Marie Krarup mig bekendt ikke påtalt de seneste tåbelige og truende russiske udstationeringer af allehånde dødbringende atom-missiler, i Østersøen =
"Fredens Hav" eller "Norden som Atomvåbenfri-zone"( ?) -- eller hvordan det nu lød fra Kreml og Samarbejdskomiteer for "Fred og Sikkerhed" i 1980'erne.

At en del herinde ikke kan se den deprimerende "omvendte logik" i Putins rationale - som ligesom den europæiske højrefløj - slet og ret for enhver der evner at se er "Nationalisme" (med stort N), er derfor sørgeligt.

Forskellen på den vesteuropæiske højrefløjs nationalisme og Putins skingre nationalisme er besiddelsen af enorme mængder af atomvåben. (og hvis nogen ellers skulle have glemt, at Rusland er verdens førende atomsupermagt nr. 1, med over 7.700 operationelle sprænghoveder)!

Hvorfor foretager Putins Rusland ikke (og da med en Gorbatjov-lignende PR-effekt i det mindste blot en dramatisk NEDskæring af dette verdensødelæggende arsenal ??
= Det halve antal rækker jo ellers så rigeligt til at udslette os alle, hvis nogen ellers kan huske sine gamle Tom Lehrer eller Dr. Strangelove... Suk.

Thomas Bindesbøll

Der er også en del kommentatorer herinde, der taler om "folket" på Krim og den mildt sagt *ikke efter-Folkertets-bogen* afholdte "folkeafstemning på Krim.

Apropos respekt for områders oprindelige - "Aboriginals" - så er der fra gamle sovjet-sympatisører og "Ruslands-forståere" en sær evne til at glemme Krims tatarer. Det er ellers dette omrdåes "indianere".
De har det - som alle der læser og følger med vil vide - ikke spor godt, disse tider, slet ikke efter den Folkeretsstridige russiske annektering af Krim 2014:
UNPO: Crimean Tatars: Refusing to Give False Testimony Against Leader, Activists Remain Imprisoned:
http://unpo.org/article/19595

Crimean Tatars under pressure
Since Russia annexed Crimea in 2014, Crimean Tatars have been subjected to repression. They'd spoken out again the secession of Crimea from Ukraine -- and the Russians have not forgiven them for it.
http://www.dw.com/en/crimean-tatars-under-pressure/av-36147774

Sådanne små folks rettigheder interesserer næppe Marie Krarup synferligt ( jf. hendes mildt sagt uheldige frentræden under hendes New Zealand-besøg for et par år tilbage (Maorierne). Men gentager: Mere beklageligt er, at Krim-tataternes lidelser ikke interesserer de samme mennesker, der ellers herinde (og rigtigt) ideligt taler om "international solidaritet", world wide, med allede undertrykte og glemte.

Randi Christiansen

Thomas - " ... de seneste tåbelige og truende russiske udstationeringer af allehånde dødbringende atom-missiler, i Østersøen"

Hvor? I kaliningrad?

Thomas Bindesbøll

Randi Christiansen,

Ja,
1) i både Kaliningrad, =Iskander -atombevæbnede missiler, med rækkevidde 500+ km
LITHUANIAN PRESIDENT: Russia's nuclear-capable missile transfer to Kaliningrad is an 'aggressive' move against Europe
http://www.businessinsider.com/r-russias-missile-transfer-to-kaliningrad...

https://www.theguardian.com/world/2016/oct/07/russia-moving-nuclear-capa...

2) Russiske fartøjer i Østersøen kan affyre kernevåben
http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-10-25-avis-russiske-fartojer-i-osterso...

Ryska långdistansmissiler med kärnvapenkapacitet kom in i Östersjön
https://svenska.yle.fi/artikel/2016/10/25/ryska-langdistansmissiler-med-...

Thomas Bindesbøll

Michael Kongstad Nielsen,

Fakta er ligger i mine links. Læs dem venligst. Eller søg på nettet vdr. graden af forfølgelse af denne gennem også Sovjet-historien originale befolkning på Krim , men da især siden 2014.
Så herom er der ikke ligefrem nogen større "tvivl" = det er ikke et tvivlsspørgsmål, det er objektive facts.
Krim-tatarerne er blevet markant forfulgt siden 2014.
Al Jazeera:
Russia continues to oppress Crimea's Tatars
With the exception of Turkey, the Muslim world has been virtually silent on the Tatars' situation.
http://www.aljazeera.com/indepth/opinion/2016/03/russia-continues-oppres...

Randi Christiansen

Thomas, tak for svar. Jeg mener, at militær oprustning er tegn på menneskelig stupiditet, men hvorved adskiller de russiske aktiviteter sig fra nato's?

aljazeera Wow...:

Even though many Tatars fought bravely for the Soviet Union during World War II,

...fakta er jo at krimtatarerne bemandede deres helt egen division under Waffen SS's ledelse og hertil kom omfattende partisan og 5. kolonnevirksomhed i tysk tjeneste under de slag der bølgede frem og tilbage på Krim i WWII.

Men som med alle folkeslag så gør man uret i, at betragte det enkelte folkeslag monolittisk, således også krim-tatarerne. Thomas Bindesbøll du har en påfaldende modvilje mod at se på enkeltsager - for og imod. Den propagandistiske skøjtebane ligger dig let for.

Med hensyn til atommissiler er de jo den fattige stormagts trussel om gensvar. Atomvåben er defensive våben. Kun USA taler om muligheden for et atomart first strike.

og

med en Gorbatjov-lignende PR-effekt...

Mener du dermed: Reagans dobbeltbeslutning og stjernekrigstrussel, som tvang de russisk forsvarsudgifter op på 45% af BNP, samt den efterfølgende afvisning af et lovet internationalt IMF-lån, påtrods af at Gorbatjov havde holdt ord, og havde skrottet halvdelen af USSR's 16.000 atomsprænghoveder? Vesten kunne ikke under det russiske folk at komme ud af den Kolde krig med værdigheden i behold. De skulle helt ned i lortet - alt blev taget fra dem, af en hær af vestligt støttede oligarker og 70 mio. russere blev sendt i fattigdom og arbejdsløshed.

Ruslands økonomiske genrejsning er torn i øjet på Vestens elite, men Wall Street har trods alt fået et våbenkapløb v. 2.0., som dog måske er for stor en mundfuld, nu de også har stukket Mellemøsten i brand og er presset i det sydkinesiske hav.

Anakondastrategien er kostbar.

Randi Christiansen

" ... Wall Street har trods alt fået et våbenkapløb v. 2.0. [...] nu de også har stukket Mellemøsten i brand ... "

De farligste rovdyr i asfaltjunglen er på wall street

Thomas Bindesbøll

Randi Christiansen,

Vi er ganske enige om oprustningens almene stupiditet og om den desværre stadigt gældende "gensidigt forsikrede ødelæggelse" (=MAD, som det meget passende er forkortet på engelsk).

Omvendt "fungerer" terrorbalancen ml. de større atommagter stadigvæk. Derfor kan ingen, der er ved sine fulde fem (de er vist kke så fulde under Putin, som de var under Jeltsin :-) i Kreml selv "tro på" at nogen i "Vesten/USA" overhovedet skulle kunne findepå at angribe Rusland militært. Derfor - og det liggger ellers ikke til mig - vil jeg blot give Putin et godt råd (i hvert fald til forbedring af hans PR): STOP dog alle tåbelige russiske våbenskskramlerier / forflytninger de seneeste tider med atomvåben.
Det ændrer ikke en pind ved den strategiske situation.

MEN Tværtimod ville det gavne Rusland, hvis de indtog en rolig "vi bidrager IKKE til yderligere krigsfrygt" - holdning.
Så hvorfor ikke føre en sådan mere tiltalende og fornuftig politik...

Randi Christiansen

Thomas, jeg kan ikke se, at du svarer på spørgsmålet om, hvorvidt og i så fald hvorledes ruslands militære aktiviteter adskiller sig fra nato's mht 'våbenskramlerier/forflytninger'?

Niels Duus Nielsen, Michael Kongstad Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Randi,
Tror jeg svarede, at der er ingen forskel... - (men Nato /USA har mig bekendt ikke flyttet særlig meget rundt på deres atomslagstyrke sidste års tid, hverken taktiske eller strategiske, som f.eks. at sende nye USA-versioner af "Iskander"-atombevæbnede og offenisvie offensive missiler (=ultrakort varslingstid og flyvetid fra Kaliningrad til bla. København). Tyrkiet, el. lign.
Derfor gentager jeg bare, at de seneste russiske atomare "magtdemonstrationer" i nærområde Østersøen ligger rimeligt langt væk fra den i det mindste dengang erklærede tanke om "Norden som atomvåbenfri zone", og "Fredens hav", etc.
= Russerne / Putin KUNNE jo godt være lidt modige og gå foran - med et fredeligt "ikke-svar". De vilel da kune gavne dem, da også i mine øjne ... (Mens de stadig har deres verdensrekrod på 7.700 operationelle A-våben, som kan udslette os alle idenfor 20 minutter.
Hvorfor dog så spilde både rubler og gøre små baltiske og østeuropæisek befolkninger bange, eller oveni udløse flere "høge" på Nato-siden.
Måske lidt indsigt i almindelig asiatisk jiu-jiutsu - selvforsvar - også her, på det meta-storpoltiske plan i sidste ende eerfor ville give russerne mere credo og anerkendelse, også fra deres modstandere , for netop ikke at "lade sig provokere"...

Thomas Bindesbøll

Bill,

En del af svaret til dine kommentarer og spørgsmål ligger i mine svar til Randi Christiansen.
Blot een(!!) top-moderne MIRV-bestykket russisk atom-ubåd af højeste standard, som f.eks. den nyeste "Borei" type, vil - fra et hvilket som helst sted i oceanerne - med langdistance SLBM-missiler kunne udslette store dele af både USA og Vesteuropa.
Så hvorfor så skramle rundt med alle mulige atom-platforme, og senest i Østersøen ?

Dén slags tåbeligheder - bl.a. i form af stærkt nedatte varslingstider, og ditto grå hår i Nato, er da dyberst set totalt unødvendig, hvis man som erklæret, selv har en defensiv grundholdning ?
PLUS den optrapning ioft til verdensfreden, at man takket være dette "Iskander-eventyr"
nu på begge sider må påberegne en langt større fare for at "fejl" kan opstå, med blot 2-3 minutters varslingstid! Så hvad skal sådanne idiotiske russiske atomvåbentrusler dog gøre godt for - overhovedet ?

Dernæst "blot" en konstatering: Vore dages blanding af et super-kapitalistisk oligark-styre og en ''korporativ stat'', som Putins Rusland har udviklet sig til, har i vore dage følgelig nu fået sit eget kapitalistiske "militær-industrielle-kompleks".

Her man er nøjagtig ligeså kynisk & kvalmende som vestlige stor-eksportører af våben.
=Vore dages russiske storeksportører af dødbringende våbensystemer - med god profit, uanset købers demorkatiske habitus, eller snarere mangel på samme (!) - deltager nu på lige fod med alle Vestens "gamle" og profithungrende våben-konglomerater.

Det har været et faktum længe, men især venstreorienterede og progressive anti-imperialister, burde da være opmærksom på dette? En kronik om dette manglende fokus for allerede en del år tilbage:
Ruslands kyniske våbeneksport
https://www.information.dk/debat/2008/06/ruslands-kyniske-vaabeneksport

Michael Kongstad Nielsen

Thomas Bindesbøll
01. november, 2016 - 20:38,
det er svært at læse dit indlæg, prøv selv.
Hvis man bare føler afsky for alt, hvad der er russisk, så er indholds-debatten her temmelig umulig.

Thomas Bindesbøll, du er altid parat til en enøjet kommentar. Naturligvis skal militarisme bekæmpes, men dit fokus alene på Rusland er ikke en farbar vej. Russerne har alt for let ved at afvise anklagerne. De kan blot henvise til Yemen hvor store befolkningsgrupper sultes til døde under de militære blokader og dræbes af Saudiske luftangreb: USA støtter Saudi-Arabien med flybrændstof, droner og efterretninger. For få uger siden gav præsident Barack Obama for første gang tilladelse til, at det amerikanske militær gennemførte missilangreb på houti-milisens stillinger (Pol) ..og arenaen er Yemen. USA hjælper Saudi Arabien med et regimeskift i et naboland. Den glemte krig (..i hvertfald i Inf.)

Mon ikke verdenssituationen skal bedømmes fra en lidt mindre ensidig vinkel, Thomas Bindesbøll.

Thomas Bindesbøll

NB! Til alle der hidtil har været med her på denne debat tråden )
og hermed også til Informations moderator ??)
--------------------------------------------------------------------------------------------
Hvad i alverden er der sket med alle 10-20, indllæg skrevet siden Michael Kongstad skrev
01. november, 2016 - 21:20 .... ?
Er der nu bare blevet slette alle - *en blog* ?

Som I kan se er der et "gap" (udklippet helt stort sort hul?) indtil Bills Atkins skriver til mig som ovenfor, men i mellemtideen er altså et helt døgns indlæg og diskussion blevet fjernet.

Håber det er en "teknisk fejl", men ellers er det da for dårligt (sagdfe historikeren i disse internet -tider)

Thomas Bindesbøll

Bill Atkins,

Som du lige ser, og vel også har noteret, så er der pludselig forsvundet ca. halvdelen af hele denne tråds diskussion.. #¤&¤&%¤6 ???
= Den slags er ærlig talt lidt frustrerende, når en masse mennesker / debattører her har brugt tid og enerig på at diskutere, uanset alle vore uenigheder...

Jeg skal nok vende tilbage til trådens substans, men lige nu er jeg lidt paf -
Hvad sker der ?

Spørgsmålet igen rettet til Informations moderator

Randi Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Thomas, moderator kan være mere eller mindre følsom over for tonen i indlæggene, og når de bliver personlige, bevæger man sig på tynd slettelak

Thomas Bindesbøll

Er der ingen yderligere af jer, der undrer sig over at hele sidste halvdel af denne tråd i går aftes blev klippet bort, i eet samlet hug ?
Jeg skriver til debatværten/moderatoren og hører ham ad -

Thomas Bindesbøll

Randi,

Det forstår jeg godt, og det har jeg også fuld forståelse for. Det er jo i sandhed lidt af en Uriaspost at vogte over alle 117 samtidige tråde her på Inf.
(Har netop lige skrevet til ham og spurgt hvorfor den helt store saks her blev fundet frem)?.

Jeg tror vi alle står os bedst med så få beskæringer som muligt, for det klipper jo ofte debatterne over helt ulogisk, så A ikke længere hænger sammen med B. Derfor har jeg også kun brugt "stødende kommentar" knappen een gang efter årevis af debat herinde.

Jeg synes bestemt også, at tonen kan blive for hård eller for personlig, men så skriver jeg videre og påtaler det / apellerer lidt til at vi alle finder tilbage til indbyrdes bedre stil.
(Og er er sten sikkert andre der finder just min debatform brand-irriterende, til tider, men så kan de jo give mig på verbalt huden for det :-)

Omvendt forstår jeg generelt også, at hvis de sædvanlige "faste debattører" altid kører med skarp lud indbyrdes, ja så hopper mange NYE og fornuftigt / høflige debattørere fra. Og det er også vigtigt at forhindre.

Så ja: Det er en svær balance - det er bare ærgerligt når mange andre indlæg, inklusive mange nyttige linksog henvisninger på den måde nu også forsvinder fra arkivet, inklusive et par af de gode og tænksomme indlæg du selv har skrevet i tråden her.

Informations online debat-arkiv er er godt og stort arkiv , fritaget for Facebook-bindinger og andet privat.
Det håber jeg det bliver ved med at være ! :-)

Thomas Bindesbøll

Til alle,

Har lige fået svar fra moderator - og det er et helt OK-svar.
Man er iflg ham nødt en gang imellem at dele sol og vind lige, og fjerne hele raden, så enkelte indlæg ikek står og 'flagrer' når noget er kommet for langt ud på en tangent, for langt fra emnet, etc. Og så må man på red. vælge det mindste af to onder.

Så vi er alle blevet beskåret ligeligt - og det er jo også en for for ligebehandling.

No bad feelings herfra, men nu blot op på hesten og på med debat-vanterne igen - andre steder.

= Vi skrives ved derude :-)