Leder

Slaget mellem to jernladies er begyndt

15. oktober 2016

Årets britiske partikongresser er blevet rammen om Brexit-diskussionen i landet, og torsdag var det Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeons, tur til at bruge SNP’s (Scottish National Party) kongres til at svare igen på premierministerens udtalelser på den konservative kongres.

Her lovede Theresa May, at landet vil »forhandle som et samlet Storbritannien og forlade EU som et samlet Storbritannien«.

Sturgeons svar var lige så klart: Skotland – hvor et flertal stemte for at blive i EU – vil ikke acceptere en »hård Brexit gennemtrumfet af Tory-partiets yderste højrefløj«.

Udtalelsen blev fulgt op af en meddelelse om, at SNP i næste uge vil sende et udkast til en lov om en ny uafhængighedsafstemning til konsultation.

Det betyder ikke, at Sturgeon med sikkerhed vil sende loven til afstemning i Holyrood-parlamentet – hvor SNP sammen med De Grønne har flertal – og at Skotland med sikkerhed vil skulle stemme om uafhængighed en gang til.

Men det betyder, at hun agter at sætte processen i gang, hvis ikke Theresa May sikrer 1) en ’blød Brexit’, der betyder fuld adgang til det indre marked, og 2) giver Skotland vidtrækkende nye beføjelser.

Theresa May har anlagt en tilsvarende hård linje.

I en kommentar møntet på SNP, har hun – ligeledes fra talerstolen – slået fast, at hun »aldrig vil tillade nationalister at underminere den dyrebare union mellem Storbritanniens fire nationer«.

Det lyder ikke kun som et nej til, at Skotland kan få en undtagelse fra Brexit, men også et klart nej til en ny uafhængighedsafstemning.

Dermed er der lagt i kakkelovnen til en magtkamp mellem Storbritanniens to jernladies.

Hvem står stærkest? Umiddelbart Theresa May, idet en folkeafstemning uden hendes velsignelse ikke vil være juridisk bindende.

May gør imidlertid klogt i at huske på landets nyere historie.

Hovedårsagen til den voksende selvstændighedstrang i Skotland er, at konservative regeringer i London i årevis gennemtrumfede deres vilje i et Skotland, der ikke siden 1955 har haft konservativt flertal. Særligt under Margaret Thatchers regeringstid i 1980’erne kogte utilfredsheden over og blev til foragt.

Så Theresa May kan gennemtrumfe sin vilje, men det vil med garanti være det bedste rekrutteringsredskab for selvstændighedsbevægelsen.

Gør hun det alligevel, vil Sturgeon vinde i det lange løb. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Suverænitet med måde

Det har ikke skortet på retoriske udfald mod EU for at krænke UK's suverænitet. Især englænderne vil ikke "styres fra Bruxelles". Derfor Brexit.

Når skotterne, der udgør en selvstændig nation (der engang har været et selvstændigt kongedømme), nu siger, at de ikke vil "styres fra London", så får de at vide, at de godt kan glemme alt om en løsrivelse fra UK, selv om et flertal ønsker det. Ja, de må end ikke stemme om det.

Man skulle jo nødigt have, at "nationalister underminerer den dyrebare union". Men det var jo netop dét, der førte til Brexit! Det må svært at forklare vælgerne, at national suverænitet er et umisteligt gode, når den behandles så forskelligt.

Niels Duus Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Om rigtig suverænitet og fiktiv suverænitet

Malene har skrevet en forbilledlig klar fremstilling i Politiken:

http://politiken.dk/debat/ECE3428895/briterne-fattede-aldrig-hvad-det-eu...

I al pædagogisk beskedenhed minder jeg om min ofte fremførte konstatering af, at det, der dybest set skiller Storbritanien fra Kontinentaleuropa, er forskellen på common law og civil law. Det er ikke en forskel, der skyldes nutidige politiske og økonomiske modsætninger, men en forskel, der allerede opstod i Middelalderen.

Michael Kongstad Nielsen

Scottis Naitional Pairtie og på skotsk gælisk hedder det Pàrtaidh Nàiseanta na h-Alba, er socialdemokratisk, allerede derved adskiller de to damer sig, og "jernlady" associationen er pinlig, plat og teatralsk.
Skotland stemte sig ikke ud af UK. Bl. a. fordi, det var for usikkert rent økonomisk. Nu vil ledelsen i SNP prøve igen. Bl. a. fordi det er for usikkert rent økonomisk at stå uden for EU. Synes ledelsen. Men spørgsmålet er, om vælgerne hopper på nu? Eller om de socialdemokratiske skotter følger deres engelske kammerater og siger nej til EU, men ja til UK.