Leder

Et statsligt meningspoliti mod de ekstremistiske kræfter

13. oktober 2016

Justitsminister Søren Pind (V) havde ret i en ting, da han tirsdag præsenterede regeringens nye udspil til en indsats mod radikalisering.

Vi må ikke tro, at de ekstremistiske kræfter i samfundet er »idioter«, sagde ministeren.

Indsatsen mod radikalisering skal tage højde for, at de stemmer, den bekæmper, er velargumenterede og velorganiserede.

Paradoksalt nok synes regeringen med et af sine i alt 22 forslag at antage, at ekstremister og unge mennesker på kanten af samfundet netop bare er uoplyste og forvirrede.

Regeringen vil oprette et »korps af digitale fornuftsstemmer«, der skal udfordre ekstremistiske synspunkter på nettet.

Forslaget efterlader en række åbenlyse spørgsmål, som regeringen ikke har givet svar på: Hvad er den sande »fornuft«, hvornår er man »radikaliseret«, og vil korpsets medlemmer ikke hurtigt miste troværdighed, når det rygtes, at de repræsenterer en form for statsligt meningspoliti?

Men forslaget afslører også, hvilken forestilling der hersker i regeringen om, at en apolitisk »fornuft« kan sprede sig til alle dele af samfundet: Hvis bare fornuftens lys kan få lov at skinne ind gennem sprækkerne i de formørkede lommer af ekstremisme rundt omkring i Danmark, skal de unge mennesker nok blive retledet.

Problemet er, at mange af de unge mennesker kender alle »fornuftens« argumenter på forhånd. De er ikke forvirrede eller uoplyste. De er uenige.

Læs også: Forskere: Udlændingestramninger bidrager til polarisering

Uenige i vores udenrigspolitik, uenige i tanken om en sekulariseret offentlighed og uenige i fordelingspolitiske tiltag, der forfordeler udlændinge og deres efterkommere.

Deres argumenter er ikke uoplyste. I hvert fald ikke altid. De er ofte baseret på empiri og data, som DIIS-forsker Rasmus Boserup påpegede i gårsdagens Information.

I bedste fald vil regeringens fornuftsstemmer have meget begrænset eller ingen effekt, fordi de ikke kan fortælle de unge noget, de ikke har hørt før.

I værste fald kan de være med til at skubbe unge mennesker endnu tættere på kanten, fordi deres politiske indignation vil blive mødt med statsligt formynderi og en manglende erkendelse af, at deres protest er ideologisk.

Jo mere man er en del af fællesskabet, des mindre tilbøjelig er man til at smadre rammerne omkring det.

De mennesker, der er i fare for at blive radikaliseret, mangler ikke gode modargumenter. De mangler muligheder for et godt liv og følelsen af at være inkluderet i samfundet. Først da vil de se lyset.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
Dorte Sørensen, Anne-Marie Krogsbøll, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Tja, som arbejdsløs kvinde sidst i 50'erne kunne jeg godt tænkte mig også at være inkluderet i samfundet, accepteret som menneske og alt det andet. Gad vide om vi går en masse halvgamle kvinder rundt og er temmelig radikaliserede. Snart kommer Pinden vel med et korps af meningsdannere, der skal få os tilbage i stien, få os til at nyde at være hjemmegående husmødre ved kødgryderne, mens vi er afhængige af mandens indtægt. Efterhånden føler man sig som del af et skuespil om et samfund på stoffer. Sært samfund vi har fået os.