Leder

Tæt på Gud

Debat
22. oktober 2016

Fromme læser, har du overvejet, hvordan du kommer tæt på Gud? Tænk, hvis du var stillet op som kandidat til et af den danske folkekirkes menighedsråd. Så kunne du blive valgt ved den afstemning, der finder sted den 8. november i år. Bestyrer af Guds hus, ikke ringe, vel?

Faktisk viser en repræsentativ rundspørge, som Kirkeministeriet har ladet foretage blandt folkekirkens medlemmer, at hele 39 procent slet ikke mener sig religiøse nok til at blive valgt til menighedsrådet. Kun 17 procent siger, at de overhovedet kunne finde på det.

Og ringere står det til i den virkelige verden. Ved de forestående valg til landets 1.699 menighedsråd er der kun 52 steder, hvor der er kandidater nok til, at der skal holdes kampvalg. Endnu værre: I 113 menigheder er der ikke kandidater nok til at fylde pladserne. En håndfuld steder er der slet ingen.

Manglen på kandidater skyldes måske, at medlemskab af menighedsrådet ikke bringer nævneværdig nærhed til Gud, men snarere til ansættelsen af kirkegårdsgraveren. Menighedsrådenes opgave er at forvalte. Samlet råder de over 80 procent af kirkens økonomi, 6,24 milliarder kroner, som skal fordeles til bygninger, kirkegårde, løn og stimulans af menigheden.

Selve forkyndelsen – Guds ord – kommer menighedsrådet kun i nærheden af ved at ansætte præsten. Hvad præsten dernæst prædiker, er uden for rådets råderum. Og sådan må det være i en luthersk frihedstradition. Forkyndelsen har i Danmark vide rammer.

Den svigtende folkelige interesse for menighedsråd har fået kirkeminister Bertel Haarder (V) til at nedsætte et udvalg, der inden marts 2017 skal vurdere valgformerne, herunder »hvordan den demokratiske legitimitet kan sikres«.

Fint nok, men selve arbejdstilrettelæggelsen i Folkekirken må også nytænkes. Hvert menighedsråd har mellem 5 og 15 medlemmer. Det giver 13.000 sæder at fylde ud. Kirkens geografiske inddeling er stort set stadig middelalderens.

Fremover bør mindre sogne samdrives; det rent administrative arbejde overlades til ansatte, og antallet af valgte medlemmer i de enkelte råd bør sættes ned til tre eller fem, der kan koncentrere sig om at skabe rammer for at bringe menigheden tættere på den Gud, de er samlet om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

En latterlig forestilling får lov at køre og køre. Hvornår stopper vi den?

... kommer tæt på Gud? - kan man ikke bare lægge sig til at dø? ...

"Ham Gud, han er edderma'me svær at få smidt ud".
Middelalderen er forbi for længe siden, kære venner.
2016 kalder - kom og vær med.

"Fremover bør mindre sogne samdrives; det rent administrative arbejde overlades til ansatte, og antallet af valgte medlemmer i de enkelte råd bør sættes ned til tre eller fem, der kan koncentrere sig om at skabe rammer for at bringe menigheden tættere på den Gud, de er samlet om." Skriver david Rehling. Er han blevet hellig eller bare taktisk.
Idéen med administrativ - i kommunalt regi - af kirkebygningerne i landdistrikterne er rigtig god, fordi så de ikke særligt uddannede menighedsrådsmedlemmer i landdistrikterne kun tænker fanatiske nær-lokalt.

Lennart Kampmann

Menighedsrådenes opgave er at skændes om det gamle trægulv skal skiftes ud med fliser og om de røde bænke må blive malet i en anden nuance.
Med venlig hilsen
Lennart