Leder

Timingen af Nobels fredspris til Colombias præsident Santos kunne ikke være bedre

8. oktober 2016

Fredag klokken elleve dansk tid annoncerede komiteen bag Nobels Fredspris, at dette års prismodtager er den colombianske præsident Juan Manuel Santos.

For præsident Santos, der har fået nyheden meget tidlig morgen colombiansk tid, må det være hans livs lettelse. Det må være den morgen, han altid vil huske, og hvor alle detaljer altid vil stå krystalklare.

For det er blot fem døgn siden, at Juan Manuel Santos stod nervøs på nationalt tv og svedte over det meget overraskende nederlag ved sidste søndags folkeafstemning om den fredsaftale, det har taget Colombias regering og oprørsgruppen FARC næsten fire år at forhandle på plads.

En fredsaftale, der skulle slutte mere end et halvt århundredes borgerkrig med flere hundredtusinder dræbte, men som befolkningen altså afviste ved valgurnerne med et ganske lille flertal for et nej.

Læs også: FARC var det liv, hun valgte

Præsident Santos var tydeligvis langt nede i kulkælderen søndag aften, men han forblev klar i mælet. Trods resultatet må og skal håbet bevares, den gældende våbenhvile skal respekteres, og der skal findes en ny vej frem for den fred, som alle – også FARC – allerede har indstillet sig på, lød det fra Santos.

Allerede samme aften blev præsidenten bakket op af FARC, der ligeledes meldte ud, at trods valgnederlaget ville de fortsat arbejde for fred og en egentlig fredsaftale.

Alligevel må fredspriskomiteen have tænkt sig om en ekstra gang, da afstemningsresultatet stod klart søndag. Man må gå ud fra, at prisen til præsident Santos har været besluttet i noget tid, og som de fleste andre havde nok ingen i komiteen regnet med, at Colombias befolkning ville afvise fredsaftalen.

Men det er meget rigtigt at holde fast i, at Juan Manuel Santos tildeles fredsprisen. Ikke kun fordi Santos fortjener prisen for fra første dag i præsidentembedet at have sat hele sit politiske liv ind på at skabe en fredsaftale.

Men i høj grad også fordi præsident Santos og Colombia har brug for fredsprisen. De har brug for det rygstød og den legitimitet, som prisen er, til at forhandle videre. Med sidste søndags nederlag for freden, kunne timingen faktisk ikke være bedre.

Læs også: ’Frygten sidder stadig dybt i mig’

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
  • Michael Kongstad Nielsen
Toke Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu