Leder

Hvis vi virkelig vil bekæmpe uligheden, skal vi vise, hvorfor den er uretfærdig

Ulighed omtales nærmest som en slags skæbne. Som et ugunstigt biprodukt eller som noget, vi er uskyldige ofre for. Eller som noget ’globaliseringen’ har påtvunget os. Det passer selvfølgelig ikke.

Ulighed omtales nærmest som en slags skæbne. Som et ugunstigt biprodukt eller som noget, vi er uskyldige ofre for. Eller som noget ’globaliseringen’ har påtvunget os. Det passer selvfølgelig ikke.

Jacob Ehrbahn

12. oktober 2016

Vi kan se den samme tendens i de fleste vestlige lande. Det er blevet et ritual, at vi registrerer det hver gang i offentligheden: Uligheden stiger.

Den stiger i USA, den stiger i Europa, og formanden for De Økonomiske Råd, Michael Svarer, bemærkede tirsdag, da han præsenterede de såkaldte vismænds nye rapport, at den også stiger i Danmark. Det har den gjort over de seneste tredive år målt efter den såkaldte Ginikoefficient.

Det er ikke noget overset faktum. Tværtimod har internationale bestsellere afdækket udviklingen, og mange studier har vist, at ulighed har ødelæggende effekter på fællesskabet, de politiske institutioner og den økonomiske vækst.

Præsident Obama har udråbt ulighed til vortids største udfordring, og både Verdensbanken og Den Internationale Valutafond har understreget, at ulighed er blevet et problem.

Herhjemme har venstrefløjen omhyggeligt gjort opmærksom på den stigende ulighed, og de ledende borgerlige har ikke gennemført et ideologisk opgør med lighed som ideal. Ingen betydelige ledere forsvarer udviklingen som den rigtige vej.

Læs også: Vismændene: Uligheden tager til

Men den omtales nærmest som en slags skæbne. Som et ugunstigt biprodukt eller som noget, vi er uskyldige ofre for. Eller som noget ’globaliseringen’ har påtvunget os. Det passer selvfølgelig ikke.

Ingen markedsøkonomi kan klare sig uden regler, og fællesskabet bestemmer reglerne for økonomien. Hvis vi virkelig ville bekæmpe ulighed, kunne vi for eksempel bruge skat på arv, formue, bolig eller indtægt til at omfordele penge. Men det sker ikke.

Det er, som om ulighed ikke fungerer som politisk opråb. Måske fordi borgerne oplever ulighed mellem dem, der arbejder meget, og dem, der arbejder lidt, som rimelig.

Mens ulighed mellem dem, der tjener på at eje eller arve, og dem, der skal arbejde for deres penge, kan virke anderledes alarmerende.

Kampen mod ulighed kræver således et andet sprog til at mobilisere borgerne. Man skal vise, hvor det er uretfærdigt, og pege på, hvornår det er urimeligt.

Alle, som bliver alarmerede over uligheden, kan være med til at finde opråb for det, der kan ødelægge samfund.

Mod dem, der bliver rige uden at arbejde for det, og mod dem, der bruger advokater til at undgå at betale skat, og dem, der gemmer deres penge i Panama.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Flemming Berger
  • Anne Eriksen
  • curt jensen
  • Viggo Okholm
  • Roselille Pedersen
  • Mads Berg
  • Liliane Murray
Per Jongberg, Flemming Berger, Anne Eriksen, curt jensen, Viggo Okholm, Roselille Pedersen, Mads Berg og Liliane Murray anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Løn er jo strukturel - og problemet er vel, at det stadig mindre behov for arbejdskraft til en stadig større produktion skaber trængsel øverst i hierarkiet. Tænk dog, hvad man kunne udrette, hvis færre blev cand. scient. pol.'er og flere blev ingeniører eller socialrådgivere, sprogforskere eller arkæologer, billedkunstnere eller økologiske landmænd. Kort sagt: hvis vi holdt op med at tjene penge på at tjene penge, og i stedet skabte - og gerne uden nævneværdigt indhold af materialer. Urstoffet vil ikke længere være guld, men det stof, man kan printe alt af i en 3D-printer, fra huse til knappenåle.

Ehm Hjorth Miltersen, Elisabeth Andersen, Hans Paulin, Anne Ehlers, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Finn Lindberg, curt jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Mod dem, der bliver rige uden at arbejde for det, og mod dem, der bruger advokater til at undgå at betale skat, og dem, der gemmer deres penge i Panama" lyder de sidste to linjer i lederen.

Og det kan alle vel være enige om ? ( Jeg kender ingen , der er uenige)

Men tænker man et par spadestik dybere, så er uligheden i Danmark nok ikke bare et produkt af nogle konti i Panama og en håndfuld smarte skatterådgivere ( så var problemet til at overse).

Og hvad ligger der i at blive rig uden at arbejde for det - det er lidt diffust .

De fleste mennesker synes jo nok, at det er rimeligt at børnene og ægtefællen/samleveren får hvad der er til overs , når man dør.

Og har men en fornuftig pensionsopsparing via en arbejdsmarkedspension , så vokser den vel med arbejdsfrie indtægter fra fornuftige investeringer i aktier m v - og jo større arbejdsfrie indtægter pensionsordningen i ens arbejdsmarkedspension får, jo bedre bliver ens pensionisttilværelse ,

Uacceptabel ulighed skal ikke bare "bekæmpes" , den skal også FOREBYGGES - og forebyggelse er noget med gode skoler, en god SU til de studerende, tilstrækkelig med uddannelsetilbud, effektiv indsats og hjælp til børn i samspilsramte familier , skrappe arbejdsmiljøregler ( ingen skal slides ned af at arbejde) m v.

At den flittige og iderige,den gode forsker , den beundrede sportsstjerne, den fremragende fodboldspiller, den gudbenådede kunstner , den gode virksomhedslader o s v tjener meget mere end os andre er vel OK ?

Så ender vi ikke med at drøfte noget med , at man i et ordentligt samfund tager sig af de svage, og at den med "de bredeste skuldre" giver relativt mere til de fælles udgifter end den, der ikke tjener så meget ?

Det er ret beset ret "udramatisk"?

Anne Eriksen, Ervin Lazar, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis vi virkelig vil bekæmpe uligheden, skal vi vise, hvorfor den er uretfærdig

Jamen, Rune Lykkeberg, hvorfor gør du så ikke bare det?

Du er bare endnu en blandt så mange kloge hoveder der råber op om den stigende ulighed - uden at forholde sig til HVORDAN man kunne - endsige virkelig vil - gøre noget ved det.
Du er jo netop en af dem der har både mulighed og evnen til at rent faktisk gøre noget ved problemet.

Spørgsmålet må være det samme som det også gælder div. politikere: VIL DU gøre noget ved det?

Det er ikke nok, at pege på andre med fingeren.

Flemming Berger, Martin E. Haastrup, Christel Larsen, Anne Eriksen, Flemming S. Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Vi kommer jo nok aldrig væk fra begrebet: Nogen er mere lige end andre eller ulige. Vores liv baserer jo på både vores arv, talenter, ambitioner m.v. Vi har forskellige intelligenser og hvorfor nogen er bedre til at stræbe end andre finder vi nok ikke ud af uden videre. Der er rigtig mange aspekter.
Kunne vi dog bare nå til at intet arbejde i sig selv blev anset for "skod" og noget andre læs mindre intelligente,bør tage sig af. Hvorfor lønnen stadig drejer sig om udbud og a efterspørgsel viser jo klart at markedsideologien lever i bedste velgående. Dernæst ligger det i kortene at ingen skal gøre en ekstra indsats uden at få en belønning, nemlig mere i lønningsposen. Ligheden i vilkår nås nok aldrig, men kunne vi i det mindste nå respekten for dem som ikke når så "langt2 er vi nået langt.

Martin E. Haastrup, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Jamen vi kan da godt spilde tiden med at diskutere penge. Så behøver vi jo ikke bekymre os om, hvilket samfund vi vil have.

Flemming Berger, Martin E. Haastrup, Jens Kofoed, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En meget stor del af problemet bygger vel på, at vi har en stærk tendens til at forveksle enshed og lighed; men de er på mange måder hinandens modsætning.

Steffen Gliese

Lige nøjagtigt, Kurt Nielsen, det forekommer vist mange af os, at "penge" er det, der står i vejen for aktivitet, tryghed og ligeværd i vores samfund i dag. Pengene tjener - hvad de vel altid har gjort - til at begrænse aktivitet, ikke fremme den, og deri ligger uligheden: at nogle har bedre mulighed for at realisere deres gode ideer end andre - og at andre, helt almindelige mennesker i alt for høj grad er underlagt beslutninger hos "dem, der skaber arbejdspladser". Men et demokratisk samfund kan ikke bygge på en sådan tilfældighed, det må sikre alle borgere anstændigvis, samtidig med at det selvfølgelig fremmer hensigtsmæssig udvikling.

Det liberale klassesamfund kan næppe påstå at insistere på universel lighed, klassernes afskaffelse og en de jura frihed og lighed; den slags påstande er besværgelser. Det er netop sådanne falske påstande, der hele tiden inspirerer højre- og venstrefløjens anklager mod det liberale demokrati. Den frihed og lighed, som dette demokrati hævder i udgangspunktet, giver sammen med resterende privilegier og fratagne rettigheder (til f.eks. arbejde og produkter) anledning til både uligheder og ufriheder. Der mangler desuden en begrundelse for at en lige værdighed har forret for en ulige værdighed.

Flemming S. Andersen

Ulighed, at skabe forskel på medlemmer af et "samhellet"/sammenhold/samfund, hvorfor det er skadeligt???
Jeg skulle næsten mene at det spørgsmål kan alle medlemmer i enhver forening svare på.
Men sådan er det tilsyneladende ikke.

Vi er nået så langt i vor accept af større ulighed i vort samfund at vi i denne, vor vigtigste forening, accepterer en forskelsbehandling vi ikke ville acceptere i alle andre foreninger, måske fordi vi har forandret samfundets målsætninger til beregninger, galluptal og politiske ideologiske fraser.

For ikke længe siden var f.eks. sporten en sund leg, hvor sejre og nederlag kunne opnås uden konsekvenser i levevis og standart.
Nu er denne leg så helt eller delvis fjernet og optaget i den rå virkelige verden, hvor handlinger og hændelser har konsekvens, med det resultat at nogle få med evner blot for en enkelt disciplin bliver forgyldt i helt overdreven grad, det store flertal må betale for udøvelsen og nogle få kommer til skade og er tabere med evt. tab af erhvervevne.
Disciplinen der konkurreres i er måske i virkeligheden fuldstændig ligegyldig og endog skadelig for udøveren og måske kun populær underholdning.
Alligevel er der helt normal accept af at de dygtige udøvere måske er værd at forgylde 1000 gange højere end den moder der kan udvise stor omsorg for sit afkom, berede dem vejen og blot har det ene problem i sin hverdag ikke at kunne opnå at modtage et job, eller er hindret i at arbejde p.g.a. sygdom.

Mange tror endog at rigdom og mulighed for at bidrage til sammenholdet, også giver disse i forvejen begavede medlemmer større ret og indflydelse på sammenholdets beslutninger, hvilket jo selvfølgelig ikke gør beslutningerne lettere eller mere holdbare for alle medlemmer.

Flemming Berger, Viggo Okholm, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg vil da gerne bidrage med et par simple ideer: Bruttoskat, UBI, adskillelse af normal bankvirksomhed og spekulation, mindst én statsbank, pengeskabelsen tilbage til Nationalbanken, arveafgift på 100% for værdier over 5 mill. (grænsen kan diskuteres). Så er vi helt sikkert på sporet af mere lighed. Derefter ser vi om yderligere tiltag er nødvendige.

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Viggo Okholm, Arne Thomsen, Piet Aagaard, Leo Nygaard, Kurt Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kampen mod ulighed kræver således et andet sprog til at mobilisere borgerne. Man skal vise, hvor det er uretfærdigt, og pege på, hvornår det er urimeligt.

Det forstår jeg ikke.
Er nogen som helst i tvivl om det uretfærdige i, at menneskser, som på grund af sygdom eller konkurrenceudygtighed eller hvaddetnukanvære, skal stresses rundt for at forsøge at tigge en arbejdsgiver til at ansætte sig i 225 timer om året, for at de kan få økonomien til at slå til?
Tigge om at blive ansat til en hvilkensomhelst løn. Er DET retfærdigt??

Er det retfærdigt, at ægtepar hvor begge af enelleranden årsag er havnet på kontanthjælp, mister hele den ene kontanthjælp, hvis ikke den ene af parret er i stand til at tigge sig til 225 timers arbejde om året, under sygdom? 10.900 kr at bo og leve af for 2 mennesker.. er I da skruphamrende sindssyge?

Er det retfærdigt at presse mennesker på økonomien, som ikke har mulighed for at rokke sig ud af det afhængighedsforhold til statslige ydelser, som de er afhængige af - for der er ingen arbejdsgiver, som vil ansætte dem?

Er det retfærdigt i et land som Danmark, hvor så mange har rigeligt at gøre med, at nogle mennesker skal vælge mellem medicin, mad eller husleje for sig og sine børn?

Er det retfærdigt, at mennesker som anker deres sager ift offentlige afgørelser skal vente i halve og hele år på en afgørelse?

Er det retfærdigt, at mennesker som har begået kriminalitet, som straf kan idømmes samfundstjeneste, mens mennesker som ikke har begået kriminalitet, kan idømmes samfundstjeneste i form af nyttejob?

Er det retfærdigt, at off. myndigheder i kommunerne kan lave fejl i beslutningerne ift. sagsbehandlingen i omkring 50% af tilfældene uden at det har nogen omkostninger,
mens en borger idømmes strafrepressalier på økonomien for at udeblive fra et møde?

Det skulle ikke være nødvendigt at pege på uretfærdigheden i ovenstående eksempler hver gang de indtræffer.
Lovgiverne ved da godt at retfærdigheden halter bagefter. De er bare ikke til sinds at ændre på uretfærdigheden. Tværtimod. De skubber på den.

Thomas Christensen, Vivi Rindom, Heidi Larsen, June Pedersen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Philip B. Johnsen, Bent Gregersen, Tue Romanow, Elisabeth Andersen, Ann Thomsen, Martin E. Haastrup, Viggo Okholm, Ken Sass, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Til sidst nærmer Lykkeberg sig kærnen - uden at vise vejen til udjævning.
Hvordan opnås rigdommen hos den øverste del - Hvordan havner de nederste dernede.
Det drejer sig ikke om lighed. Den opnås nemlig aldrig.
Det drejer sig om, at nogen opnår noget på bekostning af andre. Den liberale indgang er, at alle må agère som man vil, så længe man ikke skader andre.
Og så bliver det vanskeligt. Hvordan skal omfordelingen tilrettelægges. Hvornår skader man andre.
Mellem de 99% borgere med vidtforskellige økonomiske forhold ?
Mellem kontanthjælpsmodtageren og skolelæreren ?
Mellem den ene % og alle vi andre ?
Mellem finansspekulanten, den kloge jordejer og fællesskabet ?

Svaret gives af de politiske partiers holdninger. Spørg dem.

Anne Eriksen, Randi Christiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Leo Nygaard

Næ, svaret er dit og mit, Leo

Det drejer sig om hvad vi accepterer, det indretter levebrødspolitikerne sig efter.

Så der er ikke nogen vej uden om at tage stilling.

Retfærdighed er et begreb (og sommetider (en sjælden gang - for nu at være helt præcis) en tilstand, der er skabt af mennesker. Men mennesker er ikke skabt af mennesker(!). De er skabt af naturen og er derfor også selv natur. Mennesket er fra naturens hånd skabt til at leve i samfund - ligesom mange andre af naturens skabninger. Problemet er ikke uretfærdighed, men derimod at samfund ikke kan opretholdes, hvis ikke vi hjælper hinanden med at gøre det. Kapitalismen som system kører os i den henseende i sænk - ikke fordi den fremmer ulighed, men fordi den fremmer individualisme.

Martin E. Haastrup og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

En tænker som Fukuyama går ind for ulighed a. Markedsprincipperne og systemets åbenhed har frembragt velstand og kompromitteret planøkonomien. Ikke kapitalismens indbyggede ulighed, men manglende integration i den, hindrer vækst og velstand.
b. efter de totalitære regimers fald hævder det liberale demokrati sig fortsat som mulig universel ideologi.
c. Dette demokrati bygger på det individuelle friheds, lighedens og folkesouverænitetens principper.
3. Liberalisme og demokrati er beslægtede da politisk liberalisme forudsætter borgerlige friheder og rettigheder.
a. Ved frihed forstås garanti mod ulegitimeret samfundsindblanding i individets grundrettigheder.
b) De borgerlige rettigheder er 1) personlige (private og økonomiske) 2) åndlige ( tro og overbevisning) 3) politiske (ytrings og pressefrihed)
c) Begrænsninger og indskrænkninger i sådanne rettigheder må godtgøres, før de kan finde sted.

Randi Christiansen

Stig bøg : "Ikke kapitalismens indbyggede ulighed, men manglende integration i den, hindrer vækst og velstand."

Kunne du uddybe?

Børge Rahbech Jensen

Jeg er enig i, at der skal være mere opmærksomhed på sproget i debatter om ulighed.

To udfordringer er meget tydelige:

1. Billedet i denne artikel viser en person på en bænk. En nærliggende tanke er, at personen er hjemløs. Sådanne billeder rejser et spørgsmål: Skal ulighed reduceres til et niveau, hvor alle må sove på en bænk? Selv har jeg intet ønske om, alle mennesker skal være på bunden af samfundet, og har derfor intet imod ulighed.

2. Hvorfor er det retfærdigt, at nogle først får en langvarig uddannelse og dernæst gode lønninger betalt af staten, for derefter at skælde ud over voksende ulighed? Sjovt nok har ikke engang Enhedslisten problemer med høje lønninger til mennesker med høje uddannelser.

3. Hvordan reduceres uligheden helt præcist af høj beskatning af høje indkomster, når de fleste borgere ikke har et personligt hævekort til statskassen? Med andre ord: Hvem har gavn af, at beholdningen i statskassen vokser? Uanset hvordan danske regeringer er sammensat, er det sjældent mennesker i bunden af samfundet, der får størst gavn af statens indtægter.

Ole Steensen - Det er velkendt fra f.eks landbruget, at generationsskifte umuliggøres, da driften ikke kan betale en stor arveafgift.

Leo Nygaard, du har selvfølgelig ret, men arvegiften skal kun ses som et middel mod akkumulering af personlige formuer. Når det drejer sig om virksomheder er kreativiteten stor for at omgå arveafgiften. Jeg stiller mig tillige tvivlende til at generationsskifte bør fremmes. Er det gavnligt for samfundet? Er det ikke en hindring for at evt. dygtigere aktører kan komme til?

Philip B. Johnsen

Politikere og økonomer forstå verden gennem kapitalisme, imperialisme og har ingen reel forståelse for fordelingspolitik.

Kapitalisme:
Kapitalismen bygger på laissez faire princippet, det frie marked, hvor individer udveksler varer og serviceydelser uden statens indblanding.
Det er årsagen til den katastrofe, verden står midt i en katastrofe, der kun kan underdrives.

Husk på hvem der er beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V):
"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Politisk planlagt løndumpningspolisik, der skal sikre, at de fattige er sultne nok til, at tage et job man ikke kan leve for, det holder gruppen i fattigdom (working poor), hvilket er nødvendighedens politik for, at Danmark skal holdes konkurrencedygtige over for udlandet i den globaliserede verden.

Økonomer og politikere har generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer og politikere har ikke forstået, skabelsen af økonomisk vækst, fornuftig beskæftigelse, rimelig fordeling af velstand og fattigdom?

Det eneste politikere og økonomer generelt og samlet set arbejder ud fra er magt til de rige, kapitalisme og imperialisme.

Hvad ved økonomer egentlig faktuelt om skabelsen af økonomisk vækst, beskæftigelse, fordeling af velstand og fattigdom?

"Læren fra de seneste års reformer under Løkke og Thorning er, at når der skal gennemføres reformer, der øger beskæftigelsen og velstanden, så er bieffekten lidt højere ulighed,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen."

Fakta tjek:
De menneskeskabte klimaforandringer, de såkalte økonomiske videnskablig eksperter, ulighed og velstand.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået, skabelsen af økonomisk vækst, fornuftig beskæftigelse, rimelig fordeling af velstand og fattigdom?

Derfor har Cepos cheføkonomer, som Mads Lundby Hansen helt overordnet set, ikke fortjent andet end, at oppebære en titel, som voredages politikers taburet klister pushere, ord som velstand og ulighed, når det kommer fra Cepos og Mads Lundby Hansen, giver overhoved ingen menig, det er bare narko pushere snak, til de økonomisk vækst afhængige politikere.

Økonomisk vækst og økonom i samme sætning, har ikke givet mening siden Svante Arrhenius (1859-1927), beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.

Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

@ Randi
Fukuyama: Foruden de autoritære ledelsers kriser er der også indtruffet en mere afdæmpet, men ikke af den grund mindre betydningsfuld revolution på det økonomiske felt. Den udvikling, der både har været manifestationen af og baggrunden for denne revolution, er den storslåede økonomisk vækst, som har fundet sted i Østasien siden Aden Verdenskrig…………………………..
Resultaterne fra disse lande tyder på, at selv fattige lande uden ressourcer ud over deres egen hårdtarbejdende befolkning kan drage fordel af det internationale økonomiske systems åbenhed og skabe hidtil uset velstand og gøre kløften til de etablerede kapitalistiske magter i Europa og Nordamerika mindre
Hvilket får mig til at skrive:
En tænker som Fukuyama går ind for ulighed a. Markedsprincipperne og systemets åbenhed har frembragt velstand og kompromitteret planøkonomien. Ikke kapitalismens indbyggede ulighed, men manglende integration i den, hindrer vækst og velstand.
b. efter de totalitære regimers fald hævder det liberale demokrati sig fortsat som mulig universel ideologi.
c. Dette demokrati bygger på det individuelle friheds, lighedens og folkesouverænitetens principper.
3. Liberalisme og demokrati er beslægtede da politisk liberalisme forudsætter borgerlige friheder og rettigheder.
a. Ved frihed forstås garanti mod ulegitimeret samfundsindblanding i individets grundrettigheder.
b) De borgerlige rettigheder er 1) personlige (private og økonomiske) 2) åndlige ( tro og overbevisning) 3) politiske (ytrings og pressefrihed)
c) Begrænsninger og indskrænkninger i sådanne rettigheder må godtgøres, før de kan finde sted.
Det liberale klassesamfund kan næppe påstå at insistere på universel lighed, klassernes afskaffelse og en de jura frihed og lighed; den slags påstande er besværgelser. Det er netop sådanne falske påstande, der hele tiden inspirerer højre- og venstrefløjens anklager mod det liberale demokrati. Den frihed og lighed, som dette demokrati hævder i udgangspunktet, giver sammen med resterende privilegier og fratagne rettigheder (til f.eks. arbejde og produkter) anledning til både uligheder og ufriheder. Der mangler desuden en begrundelse for at en lige værdighed har forret for en ulige værdighed.

Ole Steensen - Hvis du har familie med tre generationer i live, vil du forstå og ikke tvivle.
Hold samfund og rationalitet udenfor. Iøvrigt er der allerede afgifter efter meget varierede regler, som du sikkert ved.
I min avis er refereret en historie om et familiefirma, der i 60 år vokser sig stort og går udenlands.
Sælges i 2001 som et ekspanderende firma til en international konsortium. I 2013 går det skidt lokalt og der afskediges 135 mand.
Men i udlandet er der 6500 ansatte og sælges nu igen - til General Electric.
Dygtigere aktører istedet for familien ? Samfundet - i udlandet !!
Vi skal støtte danske (familie)firmaer, istedet for at belaste dem.

Nå, det var måske et sidespring ?

Philip B. Johnsen

"Resultaterne fra disse lande tyder på, at selv fattige lande uden ressourcer ud over deres egen hårdtarbejdende befolkning kan drage fordel af det internationale økonomiske systems åbenhed og skabe hidtil uset velstand og gøre kløften til de etablerede kapitalistiske magter i Europa og Nordamerika mindre."

Stig Bøg tror du selv på sådan noget vrøvl?

Kan samlet ser global vækst fortsætte på kul, olie og gas?
20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, er bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug er ikke elektrisk energi forbrug.

Kan kapitalismen lever omstilling fra kul, olie og gas og sikre global vækst?

Forssilt brændstof koster intet i dag kulminer ligger øde til Trump’s fortvivelse så, hvis ikke det var for klimaforandringer, drejede det sig kun om, at få solgt mange millioner inder, mange millioner kinesere og mange millioner afrikanere deres første ny bil og få fordele overskuddet fra forbruget i Vesten mf., men er der brugbare instrumenter til håndtering af forholdet mellem kapitalisme, den menneskeskabte klimaudviklingen og eksponentiel funktion udvikling i energi forbruget, men tror du selv på samlet set fortsat global vækst?

Nej vel?

Hvis jeg tager fejl, så bevis det, lad økonomer komme med en plan der holder.

Philip B. Johnsen
Hvis du havde læst mit indlæg, så ville du se, at jeg gengiver Fukuyamas synspunkter, der ikke er mine egne. Desuden mener jeg, at kapitalismen er ulighedsskabende, som fremgår af det sidste afsnit, jeg har skrevet.

Niels Erik Nielsen

"de ledende borgerlige har ikke gennemført et ideologisk opgør med lighed som ideal"

Det ville også være en sært ahistorisk ting for Danmarks liberale parti at gøre, da liberalismens udtrykte idealer er "liberty" og "equality".

Philip B. Johnsen

Stig Bøg
Så jeg har misforstået dig, nu vel, men så kunne du svar mig på mit spørgsmål:

Er der brugbare instrumenter til håndtering af forholdet mellem kapitalisme, den menneskeskabte klimaudvikling og eksponentiel funktion udvikling i energi forbruget og tror du selv på samlet set fortsat global vækst?

Philip B. Johnsen
Jeg har for lidt viden til at besvare dine spørgsmål, men jeg tror kapitalismen vil forsøge at vækste (det ligger vel indbygget i den?). Jeg så gerne, vi fik et andet syn på naturen end blot et materiale til udnyttelse.

Philip B. Johnsen

Det er ret vigtig ikke, at få et andet syn på kapitalisme, at få et andet syn på naturen end blot et materiale til udnyttelse af naturen.

Overskriften:
"Hvis vi virkelig vil bekæmpe uligheden, skal vi vise, hvorfor den er uretfærdig"
Hvad vil man sætte istedet for kapitalisme, hvordan kommer vi videre, er det kun en ordleg om, beskrivelse af kapitalisme, uden nogen form for vision, der skal behandle udfordringen?

Personlig mener jeg der skal handles på dette overgreb på mennesker, kapitalisme er i dag. Kapitalisme er et skarpladt våben rettet mod vores små hoveder og kapitalisme i dag, har absolut intet med reel økonomisk vækst for mennesker at gøre overhoved, kapitalisme er vold og overgreb.

Verdens ledere må samles og finde konsensus om, hvordan kapitalisme tjener global vækst og beskrive, hvad global økonomisk vækst reelt er, ud fra det underskrevne i Paris COP21 dokument.

Der er brug for en vurdering af jordens tilstand, der udreder, hvad global voksende økonomi gør ved jordens tilstand.

Der skal findes en global konsensus, der beskriver, hvornår og hvordan forbrugets skadevirkninger opstår, en konsensus der beskriver hvornår, at der 'ikke er tale om økonomisk vækst', på trods af, at en samlede global økonomi måtte vokser, når alle skadevirkningerne medregnes.

Det er reelt en energi opgørelse, der beskriver rammerne for mulig vækst, inden for rammerne aftalt og underskrevet i Paris på COP21.

Jeg formoder resultatet ville ender med at afskaffe kapitalisme og erstatte det med, noget der virker og for god ordens skyld, så kommer det med sikkerhed ikke til at kaldes for kommunisme, men det siger vel sig selv.

Det er ikke nok at kritisere kapitalisme, den skal tæmmes.

Så vidt jeg har forstået, så vokser uligheden (formue-akkumuleringen) I det uendelige, bliver mere og mere koncentreret, og stoppes reelt kun af voldsom økonomisk krise eller af krig, hvor store formuer elimineres.

Jeppe Bundgaard

Os fra middel/underklassen har åbenbart svært ved at gennemskue, at vi bevidst bliver spillet ud mod hinanden.
Vi har alt for travlt med at slås med hinanden om resterne fra de riges bord, til at lægge mærke til, hvad der egentlig foregår.
Vi har ikke fattet at så længe vi slås hinanden imellem, og ikke står sammen, så vil dem, der har rigeligt fortsætte denne kurs. Det er grov klassekamp, for de rige vel og mærket
Det er os, der er de mange. Det er sgu på tide, at vi vågner op, og tager det samfund tilbage, som overklassen har revet fra hinanden.

Charlotte Svensgaard, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Heidi Larsen, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Jeppe Bundgaard - Du er altså ikke en del af "vi"/"os", da du åbenbart har fattet den sande sammenhæng. Så hvem er resten? De dumme? Nej, vi har fattet det, men det er forbandet svært at gøre noget ved det, når "de" sidder på magtmidlerne.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"Vi har alt for travlt med at slås med hinanden om resterne fra de riges bord, til at lægge mærke til, hvad der egentlig foregår". For travlt til at lægge mærke til... Intet sted bruger jeg ordet dumme.
Jeg kunne have brugt ordet forstået i stedet for fattet(det ligge lidt lavere på konflikttrappen), Det medgiver jeg gerne.
" Nej, vi har fattet det, men det er forbandet svært at gøre noget ved det, når "de" sidder på magtmidlerne", skriver du.
Vi kunne jo, Ole Sørensen, begynde med at lade være med, at vælge de samme politikere om og om igen. Politikere, der for længst har bevist, at de ikke har evnerne til at lede landet, for alles bedste. Politikere, der gang på gang bliver taget i usandheder, som for længst burde have diskvalificeret dem fra et politisk levebrød.

Torben K L Jensen

"It´s all about the money,stupids" og som sådan såre simpelt. Penge er magt og når demokratier bliver købelige har vi efterfølgende The corporate State og det post-demokratiske samfund er en realitet der ikke kan ændres uden en revolution.

Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Men kan ingen dog se, hvad der sker?

Hvorfor tjener vestlige demokratier de rigeste interesser, når flertallet i ethvert vestligt samfund relativt set er fartige?

Hvem i samfundet stemmer imod deres egen interesse, og hvorfor gør de det?

Touhami Bennour

Kan det nytte at arbejde for et klasseløst demokrati? hvor bestyrelse rummer representanter for arbejdere og fra administration og andre productive afdelinger, til at fastsætte alt andet lige, løn til lønmodtagere og løn til kapital.

Touhami Bennour

Kan det nytte at arbejde for et klasseløst demokrati? hvor bestyrelse rummer representanter for arbejdere og fra administration og andre productive afdelinger, til at fastsætte alt andet lige, løn til lønmodtagere og løn til kapital.