»Hvorfor bruge kanoner i fredstid?« skrev en læser, da Information i går beskrev de nominerede værdier til kulturministerens stort anlagte Danmarkskanon. »Projektet er SPIN – for at dække over realiteterne,« fortsatte han. »FØJ!«
Meningerne er delte om Danmarkskanonen – og noget tyder på, at de deler sig efter politisk anskuelse. Siden Bertel Haarder (V) annoncerede sit ’dannelsesprojekt’ sidste jul, har højrefløjen som det naturligste i verden kastet sig ind i debatten. Dansk Folkepartis Martin Henriksen elsker især »det danske sprog« og »danske landskaber«, mens De Konservatives Rasmus Jarlov savner »ansvarlighed og hårdt arbejde« på værdilisten.
Venstrefløjen vakler og har anderledes svært ved at gebærde sig, når diskussionen handler om ’danske værdier’ og ’danskhed’. Alternativets Rasmus Nordqvist frygter, at Danmarks Kulturkanon bliver »ekskluderende«.
Andre partier har forbigået debatten i tavshed. Bemærk derfor reaktionen fra SF og Enhedslisten, da Pia Kjærsgaard (DF) i oktober hang et tre meter højt dannebrogsflag op ved Folketingets åbning.
»Det er tæt på magtmisbrug af formanden at hænge et værdibaseret flag lige ovenover, hvor hun skal sidde i morgen,« rasede Christian Juhl (EL).
Når en kanon og et flag hidser sådan op, bunder det i venstrefløjens frygt for at ekskludere mindretal, hvilket har ført til berøringsangst over for alt, der smager af nationalstat.
Det er en stor fejl. Efter 20 år i hyperglobaliseringens tegn har finanskrisen, Brexit og nye højrepopulistiske bevægelser i Europa tydeliggjort, at rygterne om nationalismens død er stærkt overdrevne. Det kan man ærgre sig over i sit kulturradikale elfenbenstårn, men det er åbenlyst vigtigt for mange.
Om et øjeblik ledes den vestlige verden af demagogen Donald Trump, en mand der sår tvivl om FN's menneskerettigheder, NATO-samarbejdet og klimaforandringerne. Den vestlige verdensordens grundpiller – fred, frihed, rettigheder – synes i skred, og derfor har der næppe været et vigtigere tidspunkt end netop nu at diskutere, hvilke værdier, vi synes er vigtige at kæmpe for. Følgelig er det ikke bare strategisk klogt, men demokratisk vigtigt for venstrefløjen at meddefinere, hvilke værdier, Danmark bygger på.
Store ord for en Danmarkskanon – men bemærk lige, hvilke værdier danskerne har nomineret. Det er frisind, plads til forskellighed og medmenneskelighed, herunder respekt for menneskerettighederne. Danskerne vil have et engageret og humanitært Danmark i verden. Et land, der tror på lighed for loven og ligestilling mellem kønnene. Det er værdier, venstrefløjen må anskue som grundpiller i ethvert fællesskab, uanfægtet om det så er nationalt forankret og iklædt rød-hvide gevandter.
Man kan anklage skiftende regeringer for at sjofle disse værdier – men heri ligger også en skønhed i Danmarkskanonens ’dannelsesprojekt’. Den offentlige samtale om danske værdier handler nemlig ikke kun om borgernes forpligtelser over for samfundet, men også om regeringens forpligtelser over for borgerne. Danmarkskanonen bør minde centraladministrationen og Folketinget om en række grundlæggende principper, danskerne nægter at knægte.
Endelig behøver det ikke være ekskluderende at definere, hvad danske værdier er. Kulturministeren har aldrig påstået, at Danmarkskanonens værdier skulle være eksklusive for danskere. Tværtimod er der i høj grad tale om universelle værdier, vi deler med en stor del af verden.
»Faktisk har jeg i hele mit voksne liv kæmpet og argumenteret for præcis disse værdier,« som syriske Odai Al Zoubi for nylig skrev i Information.
Her udtrykte han også forvirring over, hvad der egentlig skulle til for at blive dansker – hvad er adgangskravet?
Danmarkskanonen er en chance for at artikulere ideen om danskhed, hvad vi ikke altid er gode til. Andre kulturer er langt mere åbne om, hvad de står for, og som ny borger kan det også være inkluderende at få ekspliciteret alt det, der er implicit viden for majoriteten.
»Der er mange ting, man som udlænding ikke kan se, når man flytter til Danmark. Vi skal holde op med at være så jyske og underspillede i det, og i stedet sige det højt og være stolte af det, vi står for,« sagde Rushy Rashid Højbjerg i juni måned til DR.
Der er intet i vejen for at føre en demokratisk samtale om, hvilke værdier, vi ønsker at bygge vores samfund på og møde verden med. Alle bør deltage i samtalen om, hvad Dannebrog står for. Selvfølgelig også venstrefløjen.
Det er altid sjovt at læse, at de, der er længst fra hårdt arbejde, finder det så vigtigt. Et arbejde kan godt være en livsstil - også uden at stresse - uden at være hårdt arbejde. Hårdt arbejde er nedslidende arbejde. Tilfredsstillende arbejde er sjældent hårdt.
Globalisering er intet andet end en international overklasses del og hersk over verdens befolkning. Nationalisme er intet andet end at trække magten tilbage til folket. Det indebærer hverken (nødvendigvis) chauvisnisme eller krigsliderlighed. Tværtimod. Der er heller intet fordækt i at kæmpe for sit nærområde. Det er faktisk det sande demokrati, når mennesker har ret til at have indflydelse på deres eget liv, og det hele ikke hæves op til afgørelse på et (privat)internationalt politisk niveau. Det kaldes også anarki i ideologisk forstand. Man kunne for nu at bryde den politiske korrekthed også kalde det lokalpatriotisme. Tænk, hvis vi alle fik lov gøre vores indflydelse gældende på de betingelser, vi nu kan blive enige om, inden for rammerne af vores egen tilværelse. Det forudsætter selvfølgelig også, at ingen lov-religion har prioritet (heller ikke den om, at det skal kunne betale sig at arbejde).
Hvad folk har svært ved at forstå nu om dage, er komplekse sammenhængen: danskheden er summen af levevis og deraf opbyggede institutioner og forestillinger om verden, således som vi har givet den videre - med korrektioner og tilføjelser - i den danske skole igennem tohundrede år.
Altid rart med en lejlighed til at 'dunke' venstrefløjen, ikk?......men hvorfor også puste til nationalismen ved at snakke om danske værdier -hvad med at tale om menneskelige værdier?
Det er en påstand at det ikke er ekskluderende at tale om danske værdier, men hvorfor så omtale dem som sådan?
Jeg er f.eks. ikke særligt interesseret i at bruge dannebrog da jeg ved det bringer mig i samme båd som nogen jeg ikke vil være hos.
Jeg har taget Dannebrog tilbage fra de onde...
Toke Andersen, nogle gange er det værste, man kan gøre ved sine modstandere, at tage dem på ordet. Det gælder her, synes jeg.
Desuden har det været kendt siden Oldtiden, at folkemagt kræver lokal, konkret forankrig og handling ud fra en gensidig forpligtelse til at arbejde for det fælles gode.
Husk det kloge slogan fra for en menneskealder siden: Tænk globalt, handl lokalt!
Men, Carsten Mortensen, hvorfor vil du lade dem styre, hvad du skal?
Vi har opbygget et fantastisk samfund, som er ved at falde fra hinanden pga. en stupid ideologi, der i virkeligheden glorificerer krybdyradfærd. Det sker med subtile fejlfortolkninger af konstruktionens funktionsmåde og dens ønskede konsekvens. Desværre er det lige nu svært at se en udvej, men sprækkerne udvides med de forskellige kritiske indlæg - og her er forståelsen af et bestemt fodfæste et bestemt sted i verden, hvor man er hjemme og indgår i en social sammenhæng, en væsentlig indsigt for at kunne foranstalte forandring. Vi er bedst som ideal.
Danske værdier har de senere 10-15 år været at elske alt ved USA. Nu er den kærlighed åbenbart forbi.
Carsten Mortensen
"Altid rart med en lejlighed til at ’dunke’ venstrefløjen, ikk?......men hvorfor også puste til nationalismen ved at snakke om danske værdier -hvad med at tale om menneskelige værdier?"
Fordi nationalisme er forudsætningen for et værdigt menneskeliv med bl.a. demokrati og retsstat.
Der findes ikke ret meget, der kan kaldes 'menneskelige værdier' - det begreb er et oplysningsideologisk fatamorgana - værdier er i nogen grad tværkulturelle og i ringe grad tværcivilisatoriske.
Sådan er det også med de såkaldt 'universelle menneskerettigheder', der ikke er universelle, men vestlige - nærmere bestemt , sekulariseret humanistisk kristendom som lovreligion.
Du taler som George Bush og han tog fejl, ved vi i dag.
Det er altid betænkeligt, når politikere er involveret i kulturkanoner.
Kulturlivet bør være frit og uafhængigt af politisk indblanding. Hvad der er "inde" og hvad der er "ude" i kulturlivet vil være i evig forandring - forhåbentligt.
Det første en fri og uafhængig kulturdebat vil afsløre er, at danskere ikke er enige om, hvad der er "godt" og hvad der er "dårligt". Det er lige præcis denne uenighed, som holder kulturlivet i live.
Hvad angår fælles værdier finder jeg lige så ofte slægtskab med mennesker på den anden side af jorden eller fra andre kulturer som her i Danevang. Flagstangen med ditto flag blev for alvor diskvalificeret efter mødet med "Ny i Danmark" som i den grad illustrerede manglen på frihed, frisind, plads til forskellighed og medmenneskelighed.
Formålet med nationalstaten er, for mig at se, alene at gøre det enkelt for de herskende klasser at opdele deres respektive revirer i overskuelige størrelser.
Fint nok med mere lokalt selvstyre bare det ikke fører til ghettoer med eksklusion af af uønskede individer (læs f.eks. flygtninge i Gentofte), eller sjove ideer som f.eks at de store pattedyr kan vi ikke have i DK (pga. vort intensive landbrug) de må være i Afrika eller andre steder hvor der er plads....
Og endeligt så er Kongehuset vel egentligt et eklatant eksempel på at heller ikke "her" er lighed for loven eller demokrati (med forøvrigt familiesammenførte uendelige rækker af 1., 2., 3. osv . rækker af ikke etnisk danskere).
Politikernes første opgave er at bevare, forsvare og udbygge kulturlivet. At se politikerne som nogen særlige i samfundet er en misforståelse, som de desværre selv er de første til at opretholde, for i realiteten er de vore repræsentanter, der skal sikre de bedst mulige vilkår i samfundet.
Afledningsmanøvre
Først fik vi Brian Mikkelsens kanon og nu prøver Bertel Haarder endnu engang at aflede danskernes opmærksomhed fra mange andre væsentlige forhold en endnu en kanon, man kan skyde med. Måske rettes løbet især mod genstridige tilflyttere.
I ly af demokratiprincipper, som mindretalsregeringen tager let på i vigtige sammenhænge, får danskerne tilsyneladende nu lov til at stemme om, hvad der skal være vores fælles værdier.
Det er efter min opfattelse endnu et politisk spin, som ikke er værd at bruge sin tid på udover at afvise det i sin helhed. Det vil med sikkerhed blive misbrugt senere i politiske afvejninger og diskussioner.
Lad os nu få løst de mange alvorlige problemer som presser sig på. Kulturministeren kunne starte med kronprinsens enegang i den olympiske komité, som trods af regeringens holdninger.
Han kunne også sikre den tilbageværende danske natur mod de stadig mere magtfulde sportsinteresser, som bl.a. støttes af fonde under kulturministeriet og tipsmidler i stort omfang.
Han kunne fokusere på Friluftsrådets stadig stigende negative indflydelse på den danske natur til fordel for friluftslivet. Friluftsrådet er efter min opfattelse reelt en rammeorganisation med svagt eller intet demokratisk grundlag og deres magtfulde og nærmest usynlige ageren skyldes næsten udelukkende tildelinger af tipsmidler, som Friluftsrådet uddeler til sine proselytter blandt dem, som har meldt sig under Friluftsrådets faner.
Måtte kulturministeren for alvor trække i arbejdstøjet!
Problemet er ikke, at der skal diskuteres værdier. Problemet er at diskussionen skal munde ud i en facitliste med tyve værdier. Men hvad der er værdifuldt i dag, er ikke nødvendigvis værdifuldt i morgen, så en facitliste vil blot virke som en showstopper, der vil stå i vejen for fremtidige diskussioner.
Og så er det også et problem, at udbyderen af idekonkurrencen selv har stået i spidsen for nedbrydelsen af de danske værdier. Frisind, plads til forskellighed og medmenneskelighed er i de senere år blevet til begreber, som hyldes i festtaler, men som aktivt modarbejdes i den konkrete lovgivning.
Hvordan skal vi kunne tro på, at verdens måske mest stupide parti skulle ændre politik, blot fordi man skriver en række ord på en liste?
Danskernes 'værdier'? Det er da let: Griskhed, grådighed, egoisme, selvfremføring og praleri. Som overalt i verden i disse år. Den løsslupne kapitalismes værdier. Men det hele er sovset ind i og søgt skjult af en retorik med mange fine ord.
Okay, så kommer jeg med noget seriøst, med fare for at blive taget alvorligt:
"I Danmark er jeg født", H. C. Andersen.
https://www.youtube.com/watch?v=mIh_ZGlyc3s
"Tågen letter", Carl Nielsen.
https://www.youtube.com/watch?v=2yCOKCACRqU
"Barndommens gade". Tove Ditlevsen / Anne Linnet.
https://www.youtube.com/watch?v=bsjvnDcocJc
"Vi elsker vort land", Holger Drachmann/ Shubidua.
https://www.youtube.com/watch?v=HyVkis6MoDA
"Det er hvidt herude", St. St. Blicher.
https://www.youtube.com/watch?v=ooAxFabVhNc
"Tag og kys det hele fra mig", PH på slap line. Danske værdier, så det batter?
https://www.youtube.com/watch?v=xbCAing-vcA
Jeg er bange for, at vi med alle disse kanoner har misforstået noget fundamentalt. Vi taler om værdier, hvor vi egentlig burde tale om identitet! Danske værdier er først og fremmest de universelle ideer der bygger på humanisme- og oplysningstraditionerne. Dernæst har de rod i det efterfølgende opgør med adels- og enevælde. Den grundlovsgivende forsamling og siden parlamentarismens indførsel satte efterhånden hele folket frit, med stemmeret for alle borgere. Ligheds-, friheds- og demokratiske tanker har betydet at vi har ytringsfrihed, pressefrihed, trykkefrihed, tanke- og trosfrihed, et retssamfund, lige rettigheder for loven osv. Disse grundlæggende rettigheder definerer idag Danmark og Europa. Så enhver værdisamtale starter hér! Noget helt andet er så hvad den enkelte dansker identificerer sig med. Med en gruppe eller en idé, folket, som sådan, er jo en konstruktion med en meget kort historie, nemlig midten af det 19. århundrede. Her kommer leverpostej og frikadeller til kort (det er jo også franske delikatteser!) https://hansmicaelblog.com/2016/10/22/stat-og-folk-danskhed-og-dansk-ide...
Det er 1993. Jeg er globalist. Jeg er grænseløs. Jeg er tro og kultur og fordring om respekt. Jeg rækker efter verden, der ikke synes større end som så. Jeg tror på eenhed, én gud, ét folk, eet adfærdskodex, og én borgerløn, og én derfor ansvarlig føring eller kadring. Jeg er McDonalds. Jeg er Jihad !
Nationale særpræg og lokale 'skikke' er min fjende. jeg er anti-national. Og specielt er der et lille homogent folk, danskere, som er så ansigtsløse og uselvstændige i deres honogenitet, at jeg ikke kan finde ud af hvem min fjende er. Derfor spørger jeg her på integrationskurset : 'Hvad er Danskerhed'?
Læreren bliver forvirret, han har aldrig hørt om sådan noget før, men klart, jeg kan ikke sidde der med mit uklare fjendebillede. Men det var MOI, der startede alt det kanon-sjov.
Hans-Micael Søndergaard
17. november, 2016 - 16:54
Ret enig. 'Værdier' er også et underligt begreb derved, at der tilsyneladende kun er tale om 'positive' værdier. Kunne man ikke tænke sig visse negative værdier, som er typiske, men ikke passer sig godt i turistbrochurerne. Men ud over den forfatningsmæssige udvikling, og dennes rod i oplysningstiden, er jeg sikker på, at kanon magerne tænker på folks folks følelser af det at være danske. Det vil de have lokket ud af folk. Med henblik på at fange dem i en sammenhængskraft, en danskhed, og et fællesskab, Men det går jo ikke, når halvdelen af danskerne foretrækker at fjerne topskatten og lade Jens Vejmand klare sig selv, mens den anden halvdel vil jævne - ikke vejen for andre - uligheden mellem folk.
Nationalisme
En tåbelig selvhævdende og selvpromoverende nacissistisk ideologi der nedvurderer andre og bygger mure og sætter hegn op overalt på kloden og hindre samarbejde om og løsning af alvorlige fælles problemer
Neo nationalisme, patriotisme og isolasionisme i Europa betyder præcist det samme som det betød i 1914 og 33 - sammenbrud for progressiv tænkning og politik - og national rivalisering der styrke det ekstreme højre fremmedfrygt og ii tiltagende grad vil øge muligheden for krig i Europa.
Frit Danmark til ejeren
Jamen, hvad er der så derude i det globale rum?
Liberal internationalisme er en udenrigspolitisk doktrin, der hævder, at liberale stater bør gribe ind i andre suveræne stater med henblik på at udøve liberale mål. Sådanne indgreb kan omfatte både militære invasioner og humanitær bistand. Dette synspunkt er i modsætning til isolationisme, realisme, eller ikke-interventionistisk udenrigspolitiske doktriner, som modsætter sig sådanne indgreb. Disse kritikere karakteriserer det som liberal interventionisme.
Liberal internationalisme opstod i det nittende århundrede, bl.a. i regi af den britiske udenrigsminister og premierminister Lord Palmerston, og som blev udviklet i det andet årti af det 20. århundrede under den amerikanske præsident Woodrow Wilson.
Formålet med liberal internationalisme er at opnå globale strukturer i det internationale system, der presser på for at fremme en liberal verdensorden. Det betyder at den globale frihandel, liberale økonomier og liberale politiske systemer fremmes. Desuden kæmper liberale internationalister for at fremme demokratiet globalt.
(Wikipedia (Send lidt penge))
"liberal internationalisme" Atkins er din egen opfindelse - den findes ikke. Internatinalisme er/var det den virkelige venstrefløj (nogen af os stadig andre ikke) står for.
Globalisme er det de liberale sværger til, handel uden grænser
hvad angår indgreb i andre lande så bestile dit elskede sovjet ikke andet, og du er så noget til den eneestående erkendelse af de så var liberale - LOL
Jeg synes grangiveligt det ligner Monopolernes EU og USA, med NATO koalitioner og alle deres internationale organisationer og handelsaftaler, Robert Ørsted-Jensen.
PS. RØJ ved du hvad Wikipedia (Send lidt penge ved lejlighed) er for en størrelse?
mikkel schou - du ku ubesværet være medlem at Donald Trumps parti