Leder

Farvel til Hypersarkozy

22. november 2016

Han blev kaldt 'hyperpræsident', og Nicolas Sarkozy havde gjort alt, hvad han kunne, for at lægge en dæmper på sig selv i den primærkampagne, der for første gang i fransk højrefløjs historie udpeger præsidentkandidaten til valget i 2017.

Han holdt sit temperament i tømme med stærkt ironiske ansigtsudtryk under de tv-debatter, som lå forud for valget.

Debatter, der skulle få afgørende betydning, for at Sarkozys tidligere premierminister François Fillon støt, roligt og overvældende, har overhalet alle andre. Omkring 44 procent af stemmerne gik til Fillon, 28 procent til Alain Juppé, der var favorit, mens Sarkozy blev affejet med blot 20 procent.

Det er et nederlag for Sarkozy, der nærmer sig knockout.

Ifølge franske medier var det en værdig Sarkozy, som stod frem tidligt på aftenen og udtalte, at han nu vil hellige sig mere private lidenskaber -–og gav sin støtte til Fillon.

En måske mere rammende beskrivelse af en bleg Sarkozy på talerstolen kunne være ’slukøret’.

Gnisten var væk.

Gnisten formåede ikke at sætte brand i vælgermassen, nærmest tværtimod.

Det, den omstillingsparate Sarkozy ikke formåede, var at omstille sig fra ildsjæl til landsfader. Han vidste godt, det var landsfaderskikkelsen, der var nødvendig denne gang. Han lænede sig op ad sin status som tidligere præsident, gråt hår og så bide tænderne sammen og ikke eksplodere.

Han så sin største modstander i den kølige, ophøjede Alain Juppé og spillede på samme banehalvdel.

Sarkozys politiske fejtrin var så, at han ikke opdagede, at han selv havde produceret en landsfader: Den hyperstabile, hyperloyale, hyperhøjreorienterede Fillon, der så sikkert som en erfaren racerkører i le Mans, og ja, Fillon elsker motorløb, og i le Mans tager det 24 timer, pludselig havde mere udholdenhed og konsistens end ham selv.

Franskmænd kan ikke lide bling bling. Franskmænd kan lide stabile faderskikkelser. Måske ligger Sarkozys største fejltagelse helt tilbage til dengang, han fejrede sin præsidentpost med alt for meget bling bling.

Måske ligger nederlaget i, at det er så ekstremt svært at trække Frankrig i gang med reformer.

Man kan næsten ikke forestille sig, hvor megen energi der skulle til for at blive præsident, som outsideren Sarkozy i sin tid blev det.

Nu har konservatismen vendt opkomlingen ryggen. Hypersarkozy er ude af billedet.

Måske er det blot noget andet »hyper«, som tager pladsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer