Leder

Det gynger, men det synker ikke

Når uskyldige mennesker dræbes i brutale terrorangreb, så påvirker det naturligvis et land og dets borgere. Og når terroren rammer igen og igen, spørger et samfund sig selv, hvad det dog kan stille op. Her har Frankrigs svar været en efterhånden permanent undtagelsestilstand
En kvinde tænder et lys foran spillestedet Bataclan i Paris på årsdagen for terrorangrebet i byen.

En kvinde tænder et lys foran spillestedet Bataclan i Paris på årsdagen for terrorangrebet i byen.

Kamil Zihnioglu

14. november 2016

Frankrig har været i undtagelsestilstand i et år. Nationen, som i 1789 erklærede de universelle menneskerettigheder, der netop gjaldt alle mennesker og ikke kun franskmænd, har siden terrorangrebet i Paris for et år siden indskrænket dets egne borgeres frihedsrettigheder radikalt.

Undtagelsestilstanden giver myndighederne øgede beføjelser til at placere mistænkte under husarrest, udstede udgangsforbud, forbyde forsamlinger og foretage elektronisk overvågning. Politiet må ransage og arrestere mistænkte uden forudgående dommerkendelse.

I de første seks måneder blev 3.500 ransagninger foretaget, men det har kun ført til seks terrorrelaterede efterforskninger. Samtidig er stribevis af moskeer blevet tvangslukket, fordi de mistænkes for at have en radikaliserende effekt på deres brugere.

Når over 225 uskyldige mennesker inden for halvandet år dræbes i brutale terrorangreb, så påvirker det naturligvis et land og dets borgere. Og når terroren rammer igen og igen, spørger et samfund sig selv, hvad det dog kan stille op.

Her har Frankrigs svar været en undtagelsestilstand, der har skubbet landet ud over grænsen for, hvad man normalt ville acceptere i en retsstat.

En mindesplade er blevet sat op for angrebet sidste år, der kostede 130 mennesker livet.

Philippe Wojazer

Forlænges igen

I sommer sagde præsident François Hollande, at situation ikke måtte blive permanent, for så ville republikken ophøre med at eksistere. Samme aften blev 84 dræbt i endnu et terrorangreb, denne gang i Nice, og undtagelsestilstanden blev forlænget.

I denne weekend sagde premierminister Manuel Valls så, at den bør forlænges igen – til efter forårets præsidentvalg.

Læs også: Et mere delt Frankrig

Nok er undtagelsestilstanden voldsom på papiret, men den rammer relativt få mennesker – og størstedelen af dem har været muslimer.

Det kan forklare, hvorfor så få franskmænd tilsyneladende er kritiske over for indgrebene. Men det vidner samtidig om et broderskab, der langsomt er ved at blive nedbrudt.

Det egentligt alarmerende ved terroren er denne evne til at skabe splid mellem befolkningsgrupper. Politiets statistikker fortæller om et stigende antal hadforbrydelser mod muslimer. Imens taler politikerne om, at den franske identitet er truet af islam.

Retorikken bevæger sig

Nicolas Sarkozy, den tidligere præsident, håber at kunne stille op for Republikanerne, og for en uge siden gav han en smagsprøve på, i hvilken retning retorikken bevæger sig.

På et vælgermøde rasede han mod jødiske og muslimske skoleelever, der får særlige menuer uden svinekød. Står det til Sarkozy, skal de i stedet tage en »dobbelt portion fritter«, for i republikken er reglerne og menuerne ens for alle.

Dagen efter vandt Donald Trump det amerikanske præsidentvalg. En af de første lykønskninger kom fra Marine Le Pen, leder af det højrepopulistiske parti Front National.

Hun spås stor opbakning til præsidentvalget, og selv om udsigterne til, at hun i sidste ende kan vinde, i dag synes små, er Trumps sejr en påmindelse om, at selv det utænkelige er muligt.

Terrorisme er ikke den eneste krise i Frankrig, som Front National vinder stemmer på. Der er høj arbejdsløshed, økonomien er presset, og François Hollande er upopulær som ingen anden præsident i nyere historie, ikke mindst pga. forårets arbejdsmarkedsreform, som blev vedtaget pr. dekret. Men Frankrig er i dag et eksempel på, at terroren virker.

Folk samles foran Hotel Carillon i Parisi minde for ofrene for angrebet sidste år.

Michel Euler

Forråelsen

Fluctuat nec mergitur lyder Paris’ motto. Det er en latinsk frase, der til dansk kan oversættes i retning af ’det gynger, men synker ikke’, og som ledsager byens logo: et skib, der nok kastes rundt af bølgerne, men stadig holder sig oven vande.

Frasen blevet søndag gentaget på lystavler i det parisiske byrum, men den er dækkende for hele Frankrig. I sin helhed holder landet sig stadig gående, og de fleste lever det samme normale liv som før terroren. Lørdag gik musikeren Sting på scenen og genåbnede Bataclan med ordene: »Vi glemmer jer ikke.«

Men det sammenhold, der blomstrede i dagene efter massakren på Charlie Hebdo i januar 2015, synes i store træk glemt.

For hvert angreb er samfundet langsomt blevet forrået, og skellene er blevet dybere. Fortsætter den onde spiral, risikerer Frankrig at blive det næste store land med stolte traditioner og værdier, der synker i populismens, fremmedfjendtligheden og isolationismens bølger.

En kvinde lægger blomster efter den franske præsident Francois Hollande har indledt den nationale mindedag for ofrene for angrebene i Paris sidste år.

Michel Euler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Fascismens europæiske og amerikanske hate speech.

Europæerne der ikke ønsker yderlig politisk fascisme, må i en fart indse, at udfordringen er i bund og grund, når alt den eupæiske politiske modbydelige destruktive "hate speech" og sædvanlige spin, til forklare egen politiske vej, til de kortsigtede økonomiske fordele, bliver pillet ned og gjort til skamme, som det sædvanlige elite taburetklister uden fremtid, det er, at udfordringen ligger i de menneskeskabte klimaforandringer, der er omdrejningspunkt for den samlede manglende fortælling, der skal samle vælgerne væk fra fascismens fremmarch, hvor politikere og vælgere, har mulighed for, at samles og koncentrere sig om en lysere og tillidsskabende økonomisk og social fremtid, hvor alternativet til Trump og Clinton, desværre ikke kan findes før Europas politikere udvikler en samvittighed og bliver deres politiske ansvar voksne eller befolkningen fravælger den overvældende dominerende europæiske fascismens hate speech politiker type og vælge en ny positiv progressiv og løsningsorienteret politikere type.

Problemet er indlysende, at ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.
Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af økonomisk vækst, rimelig fordeling af velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

PS.
Det amerikanske præsidentvalg tirsdag den 8. november 2016 var et fravalg valg og et *white supremacy valg, Donald Trump blev valgt og Hillary Clinton fik de fleste af de afgivne stemmer og amerikanerne havde allerede tabt valget på forhånd.

Personligt syntes jeg der bør tænkes grundigt over, at ingen af kanditaterne kunne få mere end 50% af amerikanerne ud og bruge deres stemmeret.

*White supremacy:
"Med "det hvide overherredømme(White supremacy)" hentyde jeg ikke kun til den selvbevidste racisme af White supremacy hadegrupper. Jeg henviser i stedet til en politisk, økonomisk og kulturelt system, hvor hvide overvældende styre magt og materielle ressourcer, den bevidste og ubevidste forestilling om hvides overlegenhed og ret er udbredt og relationer, hvor hvide dominans og ikke-hvide underordning dagligt udspillet på tværs af en bred vifte af institutioner og sociale sammenhænge."
Legal scholar Frances Lee Ansley

Tilbage til Frankrig, for her bruges terrorismen som begrundelse for "indenrigspolitiske tiltag", der har til populistisk formål nemlig at holde et upopulært parti ved magten.

Tragisk nok er alternativerne, Front National og Union pour un Mouvement Populaire langt værre. Og her har det enes leder endda vist sig dybt korrupt.

Karsten Lentfer

Terror og attentater er forfærdelige - ingen tvivl om det, men jeg må sige at jeg er dybt forundret over, at nogle (igen - forfærdelige) få, begrænsede nålestiksangreb, som angrebene jo har været, har formået nærmest at sætte vore kendte, demokratiske samfundsmodeller skakmat, og har de afstedkommet en højreradikal folkestemning fra mennesker, der ALDRIG har været berørt fysisk af terroren, men som udelukkende rider med af andre grunde.

Hvad Den røde Hærs millioner af soldater og atomvåben ikke kunne, har et par få tusinde krigere fra Al-Qaeda og Islamisk Stat gjort på rekordtid: slået store revner i vore åbne og demokratiske samfunds fundament. Jeg havde godt nok både håbet og troet, at fundamentet var stærkere end det har vist sig at være.

John Christensen

Skakmat og skatmat......arrhhhh mon dog.
Spillet fallit måske, men kongen lever.

Jeg føler mig overbevist om, at mange af de tiltag som financierers under dække af - frygt for terror, i virkeligheden handler om at ruste sig imod - et nærmest uundgåeligt socialt oprør - imod ulighed og arbejdsløshed: sult og armod.

Tror dog næppe, at politi og militær når det kommer til stykket - vil parere ordre!
Hvis de skal kæmpe imod deres egne brødre og søstre.

Det sætter jeg min lid til.

Netop derfor - er det krise til oprør ;-)