Leder

Kan Merkel finde sin indre Robin Hood?

24. november 2016

Hun hyldes som den frie verdens leder, den tyske kansler, Angela Merkel. For som uformel leder af EU og som en sjælden vedholdende, pragmatisk og samlende figur på den globale scene, repræsenterer hun netop det anker af stabilitet, som en verden i forandring har brug for – i praksis og som symbol.

Internationalt lyder der i disse dage et lettelsens suk over, at Merkel genopstiller ved det tyske valg i september 2017. Næste runde med Merkel kan efter 16 år slutte i 2021. Til den tid kan Donald Trump være trådt af som præsident.

Selv om verdens udfordringer –  at skabe fred i Syrien, afspænding i Ukraine og støbe et EU, der ikke rives over af Brexit og kommende finanskriser – kan synes som hæderlige opgaver for en tysk kansler, er det ikke temaer, man vinder et tysk valg på.

En del af de tyske vælgere bekymrer sig mere om deres ringe løn og de faldende pensioner: Arbejdere kan efter 40 år på arbejdsmarkedet alligevel kun få, hvad der svarer til laveste sociale ydelse. Det sender en del vælgere på rejse væk fra Merkels parti, CDU, og socialdemokraterne i SPD, fornuftsægteskabet i midten af tysk politik.  

Alene CDU og det mere genstridige bayriske CSU ser ud til at miste op mod 10 procent af deres vælgere næste år. CDU-partiet står i dag mere til højre end den midterorienterede Merkel. Da det gab ikke må blive for stort, vil Merkel det kommende år formentlig slå ind på en mere traditionel CDU-kurs, så forskellen mellem parti og person ikke skaber sårbare flanker.

Samtidig skal Merkel række ud efter dem med de laveste lønninger, som hun selv på teknokratsprog har kaldt »moderniseringstaberne«. Op mod 15 millioner af de 80 millioner tyskere lever lige omkring fattigdomsgrænsen.

Men har ikke netop Tyskland klaret sig fornemt gennem krisen?

Jo, men selv om arbejdsmarkedspolitikken, som SPD i sin tid gennemførte, har skabt mere arbejde, er mange job så ringe betalt, at mange arbejdende tyskere kun tjener 10-12.000 kroner om måneden og knapt kan leve af deres løn. Mens middel- og overklassen skummer fløden i en tid med økonomisk fremgang, er fattigdommen stigende.

Mange lavtlønsvælgere er tidligere blevet hjemme på sofaen, men føler sig nu kaldet til at stemme på populisterne hos Alternative für Deutschland, AfD.

Selv om AfD konstant taler dunder imod voldelig islam, er det de sociale temaer, der for alvor skaber momentum for partiet. De mange flygtninge i Tyskland er snarere en udløsende faktor for en social utilfredshed, der har ulmet længe.

Det er derfor Merkel-regeringens helt store svaghed, at regeringen tilsyneladende interesserer sig så lidt for dem med de laveste lønninger. 

At arveafgifterne i Tyskland samtidig er på et så lavt niveau, at de rige skraldgriner i deres Mercedes på vej til banken, gør kun forholdene værre. Tyskland har kontinentets ringeste sociale mobilitet. Og med næsten trekvart million flygtninge, der over de kommende år kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver fordelingskampen i bunden kun værre.

Det går derfor ikke at gentage den meget tilbagelænede valgkamp, som Merkel førte i 2013, hvor sloganet »De kender mig« lokkede tryghedssøgende midtervælgere i favnen på kansleren.

En del vælgere ser i dag på Angela Merkel, som en tyr ser på en toreador med et rødt klæde. »Merkel skal væk!« er blevet AfD's egentlige valgslogan – noget, der naturligvis udfordrer den defensive Merkel, som hverken er karismatiker eller en medrivende taler.

Flygtningepolitikken har splittet Tyskland, men ikke mere end at flertallet fortsat bakker op om Merkels kurs. En frisk undersøgelse viser, at over halvdelen af vælgerne synes, det er godt, at Tyskland har taget imod over én million flygtninge. Yderligere 24 procent mener, det er delvist godt, mens mindretallet på 26 procent er imod.

Skal Merkel i i kontakt med de vælgere, der er blevet lunkne over for hendes politiske projekt, må hun have modet til at finde sin indre Robin Hood eller Karl Marx frem og tage noget fra de rige og give til de fattige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Soll Sunde

Jeg har stor respekt for Merkel - helt bestemt.

Meen......12 år som Bundeskansler er vel nok.

Tyskerne vil vel også gerne have nogle nye ansigter på TV-skærmen - lidt fornyelse.

Torben K L Jensen

Frau Merkel og Tysklands økonomiske sparepolitik har øget uligheden mellem lande og mennesker på en katastrofal måde der har ødelagt den nødvendige indre solidaritet i EU. - Det går ikke at Tyskland har et enomt overskud på betalingsbalancen i en fælles valuta og samtidig forlanger at andre lande skal spare sig ud af deres tilsvarende underskud med det tyske diktat i Finanspagten. Det virker ikke nu og det har aldrig virket før. Fakta er at det er Frau Merkel der indirekte er skyld i EU´s nuværende krise. Hun er og bliver en katastrofe - ikke for Tyskland men for EU.