Leder

Koncernen

Debat
12. november 2016

Pansergeneralen er navnet på en ny bog om en stærk mand i dansk presse, Jørgen Ejbøl. Han var med til at fusionere Jyllands-Posten og Politikens Hus til Danmarks største avishus.

Over bogens 500 sider fortæller han, hvordan han udøver egen magt. Det bygger på mavefornemmelser. »Jeg er vant til at blive beskrevet som despotisk, lettere vanvittig og magtliderlig.«

Der fremgår af bogen, at Ejbøl er blevet i en position som næstformand i koncernens bestyrelse, han havde lovet, han ville opgive. Nu er han både næstformand i koncernen og formand for Jyllands-Postens fond.

Bestyrelsesformand Lars Munch var stærkt imod Ejbøls løftebrud, men det fremgår også, at ingen kan stoppe Ejbøl. Derfor har han udrettet meget i dansk presse, og derfor har han også kunnet regere hensynsløst.

Det billede bliver forstærket af en anden bog, Flemming Roses De besatte, som afdækker, hvordan Ejbøl nægtede Rose at vidne i en terrorsag, smed hans livvagter ud fra et arrangement og sammen med Munch pålagde ham offentlig tavshed. På ubegrænset tid. Motivet var sikkerhed, metoden bekræftede opfattelsen af Ejbøl som despotisk. 

Det bemærkelsesværdige er, at ikke bare Ejbøl, men hele koncernen, nægter at besvare kritik – i øvrigt bliver kritikken i en leder i Politiken affærdiget som ’mudderkastning’.

Formand Munch har skrevet en meddelelse, hvor han erklærer, at »ingen kan hævde, der blev lagt låg på ytringsfriheden« på Jyllands-Posten, hvilket er paradoksalt, når koncernen forbyder en udlandsredaktør at skrive om eksempelvis religion.

Om Muhammed-tegningerne slår bestyrelsesformanden fast, at Jyllands-Posten »blev sagen« selv, og  at et »journalistisk medie skal være uhildet«.

Hvis det er koncernens holdning, er det et opgør med Politikens stolte tradition for aktivisme.

Mere kan vi ikke få at vide. For koncernen nægter at udtale sig og nægter at svare på henvendelser. Tilsyneladende efter devisen, at kritik går væk, hvis man afviser at besvare den. Det er en alarmerende holdning, som aviserne i Danmarks største avishus aldrig ville acceptere fra andre magthavere.

Grundlaget for kritisk journalistik er ikke mindst, at magt ikke bare er den stærkes ret til at regere på mavefornemmelser. Magthavere må kunne fremlægge argumenter for deres magtudøvelse i en kritisk, offentlig samtale, hvis ikke de skal blive magtfuldkomne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her