Leder

Et ord er ikke kun et ord. Det er en protest

Debat
11. november 2016

Den amerikanske milliardær og en af Trumps støtter Peter Thiel sagde det allerede i oktober:

»Medierne tager altid Trump bogstaveligt.«

Han stod på et lille podium i mørkt træ foran den samlede amerikanske presse.

»De tager ham aldrig alvorligt, men altid bogstaveligt.«

Ifølge Thiel har medierne taget Trumps udtalelser om for eksempel at byggeen mur mod Mexico for pålydende, og de har derfor glemt at tage hans egentligebudskab om at begrænse indvandringenalvorligt.

Den amerikanske milliardær har en pointe. Efter præsidentvalget har en lang række af amerikanske medier i klummer og kommentarer spurgt sig selv og hinanden, hvordan de kunne tage så meget fejl af resultatet, af meningsmålingerne, af utilfredsheden i befolkningen, af splittelsen i landet og ikke mindst af den republikanske præsidentkandidat Donald Trump.

Washington Post citerede dagen efter valget Peter Thiels tale fra oktober og kom ligesom flere andre medier frem til samme konklusion: Vi tog ikke Donald Trump alvorligt nok.

Hvis vi kigger nærmere på Thiels pointe ogtager en række af Trumpsudtalelser helt bogstaveligt, så har Donald Trump jo sagt, at alle muslimer skulle forbydes indrejse i USA. Han har sagt, at en dommer på grund af sin etniske oprindelse ikke skulle være i stand til at virke som dommer.

Han har sagt, at der skal bygges en mur ved grænsen mod Mexico. Han har sagt, at han uden videre rager kvinder i skridtet. Han har sagt, at han går ind for brugen af waterboarding og andre former for tortur af terrormistænkte. Han har kaldt mexicanere for voldtægtsforbrydere. Han har gjort nar af en handicappet journalist. Han har kaldt global opvarmning for et fupnummer. Han har pralet af ikke at betale skat. Han har sagt, at hans modkandidat burde fængsles.

Men det skal vi altså ikke lytte til. Vi skal derimod tage hans udtalelser alvorligt – som de bliver hørt af hans tilhængere.

De hører, at Trump vil have en strammere integrationspolitik (og at muren er en metafor og ikke nødvendigvis bliver til noget), at der skal gøres op med den politiske korrekthed (og at han i virkeligheden ikke er kvindefjendsk eller fortaler for diskrimination af handicappede), at Hillary Clinton er en del af et establishment og ikke til folket (og at Trump ikke seriøst tænker på at sætte hende i fængsel) og så videre.

Det er på den ene side fuldstændig rigtigt, fordi vi som medier er nødt til at tage en mand alvorligt, når han repræsenterer et stor del af befolkningen. Men på den anden side er forslaget fra Peter Thiel, som det blev fremsat over for den amerikanske presse, både radikalt, principløst, skræmmende, resignerende, på nogle måder urimeligt og på alle måder et absurd synspunkt.

For skulle journalister og andre i den offentlige debat herhjemme – hvis man overfører Peter Thiels tanke til Danmark – have undladt at tage Mogens Camre bogstaveligt, da han offentligt sammenlignede muslimer med Hitler og dermed overtrådte racismeparagraffen, og i stedet have taget udsagnet alvorligt som en diffus protest, fordi en gruppe vælgere måske eller måske ikke måtte dele synspunktet? Det er, sagt i al stilfærdighed og i den bedste mening, ret absurd.

Selvransagelsen i de amerikanske medier og en eftertænksomhed i danske og europæiske medier, hvor vi ligesom i USA oplever en splittelse i mange befolkninger, er på baggrund af valget og ikke mindst valgkampagnen i USA helt nødvendig.

Vi skal som medier tage synspunkter i hele befolkningen alvorligt. Men vi må holde fast i, at ord og bogstaver i mange år været the nuts and bolts i den offentlige debat i både USA og i resten af verden – og der er redaktionen bekendt ikke nogen åbenlyse alternativer. Vi skal tage Trump bogstaveligt. Men vi skal også tage ham alvorligt.

Hvis ikke pressen og andre aktører i den offentlige debat kan tage et ord for et ord, hvis alle skal tages alvorligt, uanset hvad de siger, hvis intet kan tages bogstaveligt, uanset hvor langt ude det er, hvis vi altid skal forsøge at forstå den bagvedliggende protest, så vil den offentlige debat blive fuldstændig normløs og umulig.

Et ord er et ord, sagde man engang.

Bagved det ligger der af og til en protest.

Men det er stadig et ord.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Er det ikke lidt som at høre Helle Thorning-Schmidt, der ikke ville forstå, hvad der drev et ungt intelegent menneske, overraskende for de fleste langt ud over kanten af, hvad der i befolkningen generelt opfattes, som tilnærmelsesvis almindelig opførsel, som siden og muligvis derfor fik konsekvensen at personen fik prædikatet terrorist, bare sådan klistret på ryggen af amatører, i dette tilfælde af politikere, der ikke ville spørge de professionelle om mulig årsag til udåden, den unge mand gjorde sig skyldig i, fordi 'man skal' ikke forstå, for sådan er det jo.

Det ledte til retssager, der nu er afsluttet, som befolkningen tabte, der tyder på min udlægning her, den er understøttet af i det mindste en form for fakta.

Med hensyn til generelt at forstå, hvad mennesker mener, hvis sprog man ikke selv er vandt til at høre, det kunne være Taliban eller Saddam Hussien, men i dette tilfælde Donald Trump, så kan man velsagtens igen med fordel spørge eksperter til råds.
Hvor Donald Trump kommer fra, vil jeg mene det er forholdsvis ufarligt at antage, men indrømmet som muligvis opfattet, som en amatør, at meget er uberegneligt med Donald Trump, men at Donald Trump ikke skulle lukke 'en mulig' handel, dvs. at holde et løfte, det anser jeg for usansynligt.

"Et ord er et ord, sagde man engang."
Skriver Otto Lerche Kristiansen

Tja... som f.eks. vis man 'In the American Mafia', er en 'made man' og udviser svaghed, f.eks. Ikke holder det man har lovet, så er man intet og de fleste har set film nok til, at de kender resten af en sådan historie.

Taliban og Saddam Hussien og stammesamfund generelt bør ikke glemmes i den forbindelse, hvor Vladimir Vladimirovich Putin bør man politisk med fordel kunne møde positivt og lyttende, belært af fortidens fejltagelser.

Det er min opfattelse, at det derfor generelt er en god idé, at prøve professionelt at forstå, hvem man har med at gøre, det vil jeg i alt beskedenhed anbefale, hvis ikke vil jeg mene, at man vil finde ud af det på den hårde måde, hvad eller hvem man har med at gøre.

God weekend.
Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

USA er ikke Danmark, jeg er ked af at afsløre det for jer, for det er åbenbart et udbredt synspunkt blandt politikere og mediefolk, at Danmark faktisk er delstat nr. 51. Det betyder - altså at vi ikke er dem, og de ikke er os, at de retoriske traditioner er forskellige: Camre mener, hvad han siger, Trump gør næppe - hvad der dog desværre får visse af hans tilhængere, der ikke bare hører metaforer, til at tage ham alvorligt og kaste sig ud i voldelige overfald.

...Det er ALTID bunden, som skal betale prisen for alt elitens lort.

...Velkommen til det "moderne" Løkkeland.

Søren Kristensen

Hentehåret? Tja, bum, bum. Men hvis nu han kan bringe den gode firsermusik tilbage? !

Søren Kristensen

Bortset fra det. Hvordan kunne de danske udenrigskorrespondenter (alle medier) også tage fejl. Hvorfor var de ikke ude i udkanten og lytte til græsrødderne? (Bærmen, får du mig ikke til at skrive).

Ja, du har da helt ret i alt hvad du skriver. Så fortsæt endelig med det du har gjort hidtil. Så kender vi jo - nu - resultatet.