Leder

De politiske algoritmer

22. november 2016

Hillary Clinton sælger våben til ISIS, Pave Frans støtter Donald Trump, og direktøren for FBI har modtaget millioner fra Clinton Fonden. Historier som disse fik i løbet af den amerikanske valgkamp gigantisk udbredelse på Facebook, selvom de har det tilfælles, at de alle er både falske og til fordel for Trump.

Ifølge en undersøgelse fra det amerikanske medie Buzzfeed fik flere af de mest udbredte falske nyheder endda en større udbredelse på det sociale medie end tophistorierne fra både Washington Post og New York Times.

De falske historiers udbredelse har fået mange til at spekulere i deres betydning for udfaldet af valget. Underforstået: Hvis så mange har læst løgnagtige historier, så må det da være baggrunden for det uforklarlige valg af Donald Trump.

Der er dog noget lidt for bekvemt over den forklaringsmodel, da den fritager både medieeliten og den politiske elite fra at forholde sig til de andre årsager til, at Trump vandt valget.

Hvis det bare var et spørgsmål om en problematisk algoritme og sociale mediers stigende indflydelse på bekostning af de veletablerede medieinstitutioner, så er det jo ikke det demokratiske partis fallit eller de etablerede mediers faldende troværdighed, som er grunden.

Men selvom der er en risiko for, at diskussionen fjerner fokus fra valgets mere grundlæggende årsager, er diskussionen stadig relevant. Facebook er blevet hele verdens indgang til information og nyheder, og udbredelsen af de mange falske historier viser, at det ikke er en magt, som firmaet er særligt god til at forvalte.

Facebook forsøger via sin algoritme at maksimere brugernes engagement og tid på platformen ved at cirkulere de mest populære nyheder igen og igen. Hvis en falsk nyhed bliver meget populær, forstærker algoritmen altså lynhurtigt spredningen og dermed skaden.

Efter først at have afvist, at der overhovedet var et problem, virker det til, at Facebook efterhånden har erkendt, at noget må gøres. Det er positivt, at presset har været stigende, for Facebook bør og skal presses til at gøre sin platform bedre til at sprede væsentlig og nuanceret information.

Facebook tjener milliarder, men er grundlæggende fedtede med at investere i nye tiltag, der gør andet end at fokusere på at få os til at bruge mere tid på platformen, så profitten fra reklameindtægter kan stige.

Men spørgsmålet er, hvad der skal gøres, for der er potentielt store problemer i flere af det sociale medies mulige modtræk.

En løsning er, at man i højere grad giver brugerne mulighed for at markere falsk indhold og får algoritmen til at nedprioritere det, der får tilstrækkeligt mange markeringer. Men netop i denne tid, hvor en amerikansk præsident er blevet valgt på helt systematisk at lyve på alle tænkelige platforme, er grænsen mellem sandt og falsk så flydende, at den tilgang sandsynligvis vil give problemer.

Facebook er i forvejen elendige til den sortering, de foretager med kombinationen af algoritmer og underbetalte asiatiske klikarbejdere. Eksempelvis fører angsten for nøgenhed konstant til dårlige beslutninger, og for nylig blev det mest ikoniske billede fra Vietnam-krigen censureret. Det gør det svært at tro på, at et par tekniske justeringer kan klare det alene.

En anden løsning er seriøst at investere i menneskelige redaktører, som fagligt kan vurdere sandt og falsk i de mest spredte artikler. Den løsning har dog for det første den svaghed, at volumen er ekstremt stor, og for det andet at Facebook allerede har fravalgt den ordning, fordi den gav politisk bagslag.

Da der tidligere i år var anklager fremme om, at Facebooks trending-redaktører nedprioriterede konservative historier, kom Zuckerberg under pres og reagerede prompte ved at fjerne menneskerne til fordel for algoritmerne.

Og heri ligger nok den væsentligste erkendelse i den nuværende skandale om de falske nyheder: Erstatning af mennesker til fordel for algoritmestyring bør aldrig gøre nogen mindre sårbare over for kritik. For selvom algoritmer er sværere at gennemskue og dermed kritisere, så er det fundamentalt, at vi lærer at gøre det.

Det er via algoritmer, at alt fra regulering og styring til informationsspredning, overvågning og finansøkonomi kommer til at foregå i fremtiden. En politisering af det spørgsmål er i den grad nødvendigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

1. Jeg fatter ikke, at nogen, der er ved deres fulde fem, bruger Facebook. Facebook er et kommercielt medie, der alene plejer sine økonomiske interesser. De algoritmer, som de bruger, tjener udelukkende til profitmaksimering. Det sociale ved foretagenet er til at overse.
2. Hvordan ved man, at en nyhed er falsk?
3. Den måde sande nyheder fremstilles på, er meget farvet af journalistens personlige synspunkter.