Leder

Pressen har problemer. Men det er ikke med hemmelige kilder

25. november 2016

I går faldt der dom.

Efter næsten tre måneders retssag afsagde retten i Glostrup torsdag dom over de tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør og deres hemmelige kilde i NETS. Tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup fik et år og tre måneders fængsel. Tre af månederne er ubetingede. De resterende ansatte på ugebladet fik betingede domme.

Men retssagens afslutning markerer samtidig starten på den sidste del af den politiske proces, som begyndte i 2014 med skandalen på Se og Hør og førte til nedsættelsen af flere udvalg, som skulle kigge på eventuelle stramninger af medieetik og medieansvar. Det politiske arbejde ender formentlig i 2017 – måske med stramninger for de danske medier.

Men det er vigtigt for politikerne og for aktive lyttere og læsere at holde fast i det faktum – dengang som i dag – at de fleste danske medier ikke bruger de samme metoder som Se og Hør. De bruger ikke  kontroversielle metoder til at skrive ligegyldige ting.

Politiken, Berlingske, Information, Jyllands-Posten, Danmarks Radio, TV 2, Fyens Stiftstidende, Nordjyske Medier eller Kristeligt Dagblad bruger ikke hemmelige kilder i kreditkortsystemerne til at skrive om Stein Baggers kone (»Fru Bagger på luksustur«) eller om musikeren Remee (»Remee fyrer den af«). De overvåger ikke transaktioner for at skrive om prinsesse Maries graviditet (»Nu kan det ses: Marie strutter«) eller om grevinde Alexandras tur til Skagen (»Spiste endnu en frokost på Ruths Hotel«).

Problemerne på ugebladet Se og Hør er til en vis grad alligevel blevet hele den danske presses problem. Sagen er blevet omtalt i flere end 6.400 artikler og indslag i perioden fra april 2014 til i dag og må dermed ikke alene antages at være udgangspunktet for det mere end to år lange politiske arbejde, men også for en del danskeres opfattelse af modus operandi i mediebranchen. 

Det er ikke for at bortforklare. For der er mange og store problemer i mediebranchen. De handler blandt andet om forretningsmodel, prioriteringer, hastighed og troværdighed, men generelt ikke om brug af hemmelige kilder.

Hvis politikerne går ind til forhandlinger i den tro, at kreditkortkilder er et problem i hele branchen, eller hvis danskerne tænder for fjernsynet i den tro, at Se og Hørs problem er hele branchens, så har vi hverken forstået Se og Hørs problemer eller resten af branchens.

Serie

Se og Hør-sagen

En tidligere ansat hos IBM er tiltalt for at have overtrådt den såkaldte hackerparagraf ved uberettiget at have skaffet sig adgang til oplysninger om kendte danskeres kreditkorttransaktioner.

Fem tidligere ansatte på Se og Hør er tiltalt for at have medvirket.

Strafferammen er seks år fængsel.

De første fire af i alt 20 retsmøder af afholdt og blandt andre Henrik Qvortrup afhørt.

Retten forventes af afsige sin dom 24. november.

Seneste artikler

  • Regeringen varsler hård kurs over for medier efter Se og Hør-sagen

    25. november 2016
    Efter dommen i Se og Hør-sagen gentager regeringen sit varsel om en »markant hårdere kurs« over for mediers æreskrænkelser og krænkelser af privatlivets fred. Men dommen er relativt hård allerede, siger ekspert
  • Der er forskel på Panama Papers og Se og Hør-historier uden ’samfundsmæssig relevans’

    10. oktober 2016
    Det er ikke ualmindeligt for journalister at bruge hemmelige kilder som i Se og Hør-sagen. Det skete også under Watergate og Panama Papers. Men det er en ualmindelig metode til at lave historier uden nogen ’som helst samfundsmæssig relevans’, siger ekspert
  • Subkulturen Se og Hør

    21. september 2016
    Retssagen mod tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør giver uge for uge et indblik i, hvad der skete på Se og Hør. Men der mangler stadig svar på et af de centrale spørgsmål: Hvad fik en gruppe af velbetalte og veluddannede journalister og redaktører til at bryde deres egen etik og måske straffeloven?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • HC Grau Nielsen
  • Espen Bøgh
HC Grau Nielsen og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Noget der måske er mere interessant er, hvorvidt offentligheden overhovedet er interesseret i mediesager såsom ovenstående, grønjakkerne osv.
I ovenstående leder står beskrevet; 'Sagen er blevet omtalt i flere end 6.400 artikler og indslag i perioden fra april 2014 til i dag'.
Måske er sagen beskrevet så hyppigt, fordi medierne er interesseret i medierne; interessen er ikke nødvendigvis danskernes, men offentligheden er blevet påduttet en interesse i sagen, fordi den er proppet nedover dem...
Medierne må indimellem forstå, at medierne ikke er det vigtigste!

Straffene, eksempelvis Qvortrups tre måneders afsoning med en fodlænke samt de andres betingede domme, viser med al tydelighed, at denne sag alligevel ikke var så spektakulær som først antaget.

Jørgen M. Mollerup

Hemmelige kilder er en uskik. Der er umuligt at kontrolere oplysningernes rigtighed, men det interesserer næppe de fleste journalister. Det er vinklingen af historien, det kommer an på. Sensationen at forstå.

Se & Hør er en ganske enestående sag fra mediernes aller dybeste kloak i Danmark.

Statsadvokaten bør omgående anke dommen til landsretten fordi dommen over HQ er alt for lav, og fordi byretten ikke holder hævt omkring princippet; "hæleren er lige så god som stjæleren"!

Ikke mindst fordi der er tale om en højt rangerende mediekendis, der har indgået en betalingsaftale om oplysninger fra en kilde der måtte anses for at overtræde loven om privatlivets fred ved sine handlinger, og samtidig blive betalt herfor.

HQ kan ikke have været uvidende herom da han traf aftalen, og som repræsentant for såvel moral og etik idenfor medieverdenen og samfundet, og dermed overskred disse grænser groft.

Dertil kommer at HQ gjorde det for personlig vindings skyld såvel økonomisk men samtidig også for anseelsens skyld i omgivelsernes øjne, hvorimod kilden alene gjorde det for pengenes skyld.

HQ's drøm om anseelse i omverdenen, som manden der kunne det umulige - så længe det foregik i det skjulte og med penge under bordet, skal ikke belønnes med hverken betinget fængsel, eller sølle 3 måneders ubetinget fængsel - evt. i fodlænke.

Havde kilden hos Se & Hør hørt diverse oplysninger ved receptioner fra nabosamtaler og stillet disse til rådighed for bladet, havde sagen stille sig ikke så lidt anderledes på såvel bladets som kildens side, men da det er sket under ulovlige forhold er særdeles skærpende for begge parter.

Jeg mener stadig, at der hvor der burde være fokus i denne sag, det er på borgernes datasikkerhed.

Der foregår så meget overvågning og dataindsamling på borgerne her i landet. På vores egen regning og i vores sikkerheds navn.
Det lader til at denne dataindsamling åbner for nye muligheder for usikkerhed for borgerne, mere end den sikrer borgernes sikkerhed.
Så for mit vedkommende ligger medlidenhed med pressen en del længere nede på prioriterings listen. Det er ikke så meget pressens adgang til informationerne der bekymrer mig. NET's skandalen som vi kender til. må betragtes som toppen af isbjerget.

Hvad er der tilbage af isbjerget under toppen?

Pressens problemer ligger snare i det vi høre rygter om ang. JP.

Licensfinansieret parti avis/parti støtte!
Politiske propaganda tegninger!
Og oprindelsen til AFR's spinddoktor, ansat fra JP's besætning dagen efter muhamedtegningerne blev placeret i debatten om Irak krigen.
Og igen, man kan formode at man kun har adgang til at se toppen af isbjerget.

Finn Thøgersen

Er der nogen der seriøst tvivler på at hvis Ekstrabladet (eller muligvis BT) fik tilbudt en tilsvarende "service", så ville disse som minimum alvorligt overvejet at slå til ?

Om de i sidste ende ville tage imod tilbuddet ville nok afhænge af hvem der sad på de kritiske poster i redaktion & bestyrelse mv og nøjagtigt hvad der blev tilbudt, deres "behov" er muligvis anderledes end Se og Hors...

Randi Christiansen

Paparazzi kulturen er syg og klam, og man er syg og klam, hvis man arbejder for den. Ufatteligt at der er et marked for disse smudsblade, men at være i glamour-og kendisbranchen er at udstille sig selv for offentligheden. Det er synd, at denne offentlighed honorerer seriøse kunstneres, politikeres og andre kendtes indsats med uhæmmet snagen i deres privatliv, hvis de har frabedt sig det. Det er bare meget usselt, og skammen over at være sunket så dybt må være det værste for quortrop. Ham, der ellers er så talentfuld.