Ugens gode nyhed for Egyptens detroniserede præsident, Mohamed Morsi, var, at en dødsdom og en livstidsdom i to sager er omstødt ved en appelret i Kairo.
Den dårlige nyhed er, at sagerne mod ham skal gå om. Han kan stadig risikere at blive hængt for sin påståede delagtighed i kidnapning og mord på fængselspersonale under en masseflugt fra et egyptisk fængsel under opstanden mod præsident Hosni Mubarak i 2011.
Appelretten har ligeledes omstødt dødsdomme mod andre fra Det Muslimske Broderskabs daværende topledelse, herunder den ’øverste vejleder’, Mohammed Badie, og den stærke mand i organisationen, millionæren Khairat al-Shater.
I den egyptiske gade drøftes årsagerne til denne pludselige blødagtighed, men ingen gætter dog på, at en brat opstået trang til uafhængighed i det egyptiske justitsvæsen er forklaringen.
De hundreder af dommere, der i 2013 vovede at protestere mod den nuværende præsident Abdel Fattah al-Sisis forfatningsstridige kup mod den folkevalgte Morsi, er for længst udrenset.
Der er snarere tale om en strategisk gestus, et forsøg på neutralisering af et aspekt af en stigende utilfredshed med al-Sisi.
For ganske vist er Det Muslimske Broderskab blevet forbudt og spiller fra sin position under jorden ikke længere nogen betydelig politisk rolle – Morsi og de muslimske brødre viste sig at være både korrupte og udygtige som regeringsbærende. Men en henrettelse af Egyptens første folkevalgte præsident ville utvivlsomt sætte yderligere fart i rekrutteringen til de islamiske terrorgrupper, der blev styrket efter militærkuppet i juli 2013, og som har elimineret den turisme, der tidligere var en af Egyptens væsentligste indtægtskilder.
Problemet illustreres af de straffesager, der i disse dage forberedes ved de egyptiske militærdomstole mod 292 mistænkte islamiske militante, hvoraf knap halvdelen stadig er på fri fod.
Utilfredsheden med al-Sisi er ikke udtalt, slet ikke i de følgagtige medier, men kunne aflæses i en meningsmåling for nylig, foretaget af et halvofficielt opinionsinstitut og refereret i avisen Al-Masry Al-Youm. Heraf fremgår det, at al-Sisi på kun to måneder er dalet i tilslutning fra 82 til 68 procent. Ved præsidentvalget i 2014 fik han 96 procent af stemmerne.
Nu er 68 procent stadig et flertal, mange vestlige politiske ledere ville varme sig ved, men tallet er heller ikke dækkende for al-Sisis reelle status i den egyptiske befolkning.
Undersøgelsen omfatter 1500 individer, alle med en fastnet-telefon, og altså fra den middelklasse, der troede på den tidligere feltmarskals løfter om økonomisk fremgang og ro og orden. Det sidste er tilvejebragt i form af Egyptens omdannelse til veritabel politistat.
Hidtil har middelklassen undgået de værste følger af den økonomiske nedtur, der har præget Egypten siden opstanden i 2011, og som primært ramte de i forvejen fattige.
Men vareknaphed og prisstigninger er nu følelige også for mere velstillede, der stønner over den nylige devaluering af det egyptiske pund, hvis kurs overfor dollaren er halveret på under et år. Og som yderligere udhules af prisstigninger på elektricitet og benzin som følge af afvikling af statslige subsidier, der sker som forudsætning for udløsning af de første rater af det lån på 12 milliarder dollar, der er aftalt med IMF, Den Internationale Valutafond.
Et mærkbart fald i importen har ikke kun ramt luksusvarer, men daglige fornødenheder som ris og sukker, der oppebærer statslige subsidier.
Egypten importerer årligt en million tons sukker, en tredjedel af det samlede behov for landets 92 millioner, men importen er gået i stå, og myndighederne har konfiskeret tonsvis af indsmuglet sukker på den sorte børs.
En mand i Kairo blev således anholdt bærende på ti kilo sukker, hvilket ifølge politirapporten var ’langt over den mængde, der kan antages at være til personligt brug’.
Det har heller ikke styrket al-Sisis popularitet, at han har lagt sig ud med Saudi-Arabien ved at rose Syriens Bashar al-Assads militær og stemme for en russisk Syrien-dagsorden i FN, så sauderne har stoppet de billige olieleverancer med langfristede kreditter, der var takken for al-Sisis kup mod Morsi.
Og suspensionen af Morsis dødsdom redder ikke al-Sisi fra det spørgsmål, stadig flere egyptere stiller, nemlig hvor længe han holder.
