Leder

I år vandt kvindekampen en vigtig sejr

29. december 2016

Man ved, at det halter på ligestillingsområdet, når det udråbes som en god nyhed på udenrigsministeriets hjemmeside, at der i år, sammenlignet med sidste år, er sket en stigning på ét procentpoint i antallet af statslige institutioner, der har mål om at have en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd i deres bestyrelser.

Den minimale fremgang er endda prangende sammenlignet med udviklingen af andre ligestillingstal. Når det kommer til barsel, ligeløn og andre gamle travere inden for ligestillingsdebatten, er det meste, som det plejer.

Tallene ændrer sig ikke synderligt, og der er stadig rygende uenighed om, hvorvidt kvinderne eller samfundsstrukturerne bærer skylden for uligheden mellem mænd og kvinder. Derfor kan det også føles som om, at debatten om glasloftet eller øremærket barsel aldrig flytter sig.

I nyt udspil lægger justitsminister Søren Pape Poulsen op til at ændre reglen om, at voldtægtsofre skal søge erstatning inden for 72 timer.
Læs også

Alligevel har én ligestillingspolitisk dagsorden formået at sparke døren ind i 2016 og gøre den feministiske samtale relevant igen: Nemlig debatten om kvinders ret til deres egen krop.

Voldtægt og seksuelle krænkelser var på alles læber helt fra årets første dag på grund af overgrebene nytårsnat i Köln.

Kort efter kom Informations Vidnesbyrd-serie, hvor kvinder fortalte om at blive voldtaget.

Og senere på året blussede debatten om hævnporno og nøgenbilleder op på ny, da fem drenge optog voldsomme seksuelle videoer af 16-årige Sofie og delte dem med teenagere i hele landet uden hendes samtykke.

Så var der også Herfølge-sagen, hvor tre mænd blev frifundet for voldtægt ved byretten, blandt andet fordi kvinden havde danset frækt. Senere blev alle tre idømt fængselsstraffe af landsretten.

Og det er bare nogle af de historier, der i løbet af året har fået voldtægt og seksuelle krænkelser af kvinder helt op på dagsordenen. De er en del af en meget større fortælling, som Information ikke kan tage æren for.

Historierne om voldtægt og samtykke har ikke bare skabt en renæssance for kvindekampen. De har også prikket hul på tabuet omkring voldtægt.

For mens det længe har været nemt at tage afstand til voldtægt, har det aldrig været nemt at tale om, at man selv er blevet seksuelt krænket.

Men pludselig står midaldrende kvinder, der i årevis har gået med en hemmelighed, frem og fortæller åbent om deres voldtægtsoplevelser.

Pludselig fortæller unge kvinder, som jeg har kendt i årevis, mig, at de er blevet voldtaget. De fortæller, at de nu ved, at det ikke er skamfuldt at have været udsat for et overgreb. Og selv om dét er blevet sagt i årevis, så tyder noget på, at det først er nu, ofrene tør tro på det.

Det er heller ikke kun i den intellektuelle debat eller folkelige samtale, at der er sket fremskridt.

Politisk er der blevet foretaget ændringer såsom stalking-reglerne fra foråret og forslaget om afskaffelsen af den himmelråbende bizarre regel, der diskvalificerer ofres mulighed for at få erstatning, hvis voldtægten bliver anmeldt senere end 72 timer efter overgrebet.

Dertil kommer ændringerne af, hvordan voldtægt registreres, hvilket har betydet, at der nu findes et bedre statistisk grundlag for antallet af voldtægter i Danmark. Og så er den største skandinaviske overgrebsundersøgelse nogensinde blevet sat i søen.

Det er ikke revolutionerende. Men det er fremskridt, der betyder noget for mange mennesker.

Selvfølgelig er der et men. Bag Sofies historie ligger også fortællingen om facebookgrupper fyldt med unge, der bytter nøgenbilleder af klassekammerater for nye sneakers.

Lovgivningen giver stadig rabat på hustruvoldtægt, og alt tyder på, at rigtig mange gerningsmænd ikke dømmes, mens endnu flere aldrig anmeldes.

Man skal vove at tale. Skrive. Pludselig, efter en hel masse omgange er man et andet sted henne, fordi det er selve det bånd, man går på, der var det fortrængte. Det hemmelige
Læs også

Kvindekampen – eller rettere sagt kampen for kvinders rettigheder – bliver stadig beskyldt for at være elitær, og selv om den nu er mindre hvid, fordi vi har fået nogle markante brune kvindelige stemmer de seneste år, bor der stadig voldsramte kvinder i mange hjørner af vores samfund, hvis stemmer vi aldrig hører.

Og sidst, men ikke mindst, findes der stadig et væld af kritikere, der mener, at feministerne ofte tager de forkerte kampe eller slet ikke burde kæmpe i det hele taget.

Men i år er der ingen, der for alvor kan spørge, hvad vi skal med kvindekampen, uden at virke dumme.

For den sejr, kvindekampen har vundet i år, som vi alle har vundet, er langt større og vigtigere, end at der bare er kommet et procentpoint flere statslige bestyrelser, der har det som et mål, at de skal have flere kvinder. 

Serie

Lys i mørket

2016 har været et fortvivlende år, men Information leder i denne serie efter det, der giver håb for det nye år.

Seneste artikler

  • Vi vil have den, den kultur

    3. januar 2017
    På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden
  • Modstand!

    31. december 2016
    I stedet for hændervridende og resigneret at beklage landets sørgelige politiske tilstand og male fanden på væggen er millioner af amerikanere rede til at trække i kampuniform og yde modstand
  • En ny begyndelse

    30. december 2016
    Der skete noget godt i 2016. Den transatlantiske handels- og investeringsaftale TTIP grundstødte. Det samme gjorde aftalen mellem USA og 11 andre stillehavsnationer, TPP
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • David Zennaro
  • Ingrid Uma
  • Ejvind Larsen
ingemaje lange, David Zennaro, Ingrid Uma og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til avisen for jeres artikelserie og fokus på problemet.
Desværre tror jeg vi i Danmark kun har kradset lidt i overfladen af en mentalitet som mangler generel respekt for næsten. Når emnet voldtægt o.l. bliver debatteret på tråde, byder flest mænd ind, og ofte med 'men...' kommentare. Kvindernes kommentare er færre, og langt overvejende uenige med mændene.
Det er rigtig ærgerligt, og viser hvor svært det er at opleve hvad der defineres som overgreb, fra kvinders synspunkt. Den manglende forståelse betyder at kampen for erkendelse og respekt kun lige er begyndt.