Leder

Derfor går hun ikke bare sin vej

Kan det virkelig være rigtigt, at vi kun kan straffe det, vi kan påvise med rifter og blå mærker? At vi ikke med lovgivning kan slå fast, at det er fundamentalt forkert og strafbart at udøve psykisk vold i nære relationer?

Lars Skaaning

28. december 2016

»Hvis jeg forsøgte at gå min vej, blokerede han døren. Hvis jeg gjorde mine til at køre, tog han bilnøglerne. Som regel opgav jeg bare. Og så væltede han ord ned over mig, vredt og hårdt.«

Sådan fortalte 45-årige Camilla forleden i Dagbladet Information. I 20 år var hun udsat for systematisk kontrol, nedværdigende behandling og forfølgelse fra sin mand. Stort set uden nogensinde at lægge hånd på hende holdt han hende i et fast greb – også i årene efter, at de blev skilt.

’Hvorfor gik hun ikke bare sin vej?’ Et spørgsmål mange har stillet gennem tiden til kvinder som Camilla. For det kan være svært at begribe, at kvinder bliver i et voldeligt forhold eller endda vender tilbage til en partner, der har udsat dem for overgreb. Men de senere år er eksperter, forskerne og fagprofessionelle begyndt at anlægge et andet syn på vold i nære relationer, som giver en del af svaret:

Frem for alene at se vold som enkeltstående, fysiske begivenheder, ser forskere og praktikere volden som et adfærdsmønster med det formål at undertrykke partneren. Nogle gange er der fysisk vold i forholdet. Andre gange ikke. Men det er den psykiske del af volden, kontrollen og tvangen, der fastholder ofret – som typisk er en kvinde – i forholdet.

En række lande har i deres lovgivning indrettet sig på denne nye forståelse af vold som mere end slag. Et eksempel er England, som for et år siden vedtog en lov direkte møntet på kontrol og tvang i nære relationer.

Siden er der faldet en række fængselsdomme over mænd, som eksempelvis har administreret deres kærester økonomisk, forsøgt at isolere dem fra familie og venner eller har overvåget og styret deres færden i den virkelige og den virtuelle verden.

Den amerikanske professor Evan Stark gør op med forståelsen af vold i nære relationer som en enkeltstående, fysisk handling. Han ser volden som et kontrollerende adfærdsmønster, der bruges til at undertrykke kvinder
Læs også

Ofte kan disse forhold optræde helt uden vold eller med ganske få voldelige overgreb. Magten skabes via angst.

»Han behøver ikke at slå. Han kan bare hæve stemmen, så har han krammet på hende,« som professor ved Syddansk Universitet Ask Elklit forklarer det.

Forskning har vist, at psykisk vold sammenlignet med fysisk vold indgår som element i flere forhold, der ender med partnerdrab. Psykisk vold opleves også som mere skadelig for ofrene. Men vi mangler viden om fænomenet og bedre hjælp til voldsramte.

Derudover har organisationer, eksperter og politikere her i avisen efterlyst en mere præcis lovgivning. Psykisk vold nævnes nemlig ikke direkte i dansk straffelov, og de to paragraffer som – ifølge Justitsministeriet – burde dække psykisk vold i nære relationer, bliver ikke brugt i praksis.

Randi Theil Nielsen (im.) er formand for Kvinderådets ekspertgruppe Det Nationale Voldsobservatorium. »Som det er nu, er der en række punkter, hvor vi mener, Danmark ikke gør det særligt godt i forhold til konventionen. Jeg tror, vores forestilling om, at vi er et meget ligestillet land, er en af forklaringerne. Det er en sovepude,« siger hun.
Læs også

Flere strafferetseksperter har talt imod mere lovgivning. Psykisk vold er for svært at bevise. Og hvor går grænsen mellem et usundt forhold med en grim tone og et forhold, hvor den ene med bevidste strategier forsøger at undertrykke den anden?

Gerningsmandens retssikkerhed er også vigtig. Laver man en lovgivning, som er for løst defineret, risikerer man bare en række frifindelser, anfører professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen.

Naturligvis skal man anerkende bekymringen fra juridiske eksperter, og ifølge kriminologer i lande, der allerede har lovgivning på området, er det ikke simpelt at håndhæve heller.

Men kan det virkelig være rigtigt, at vi kun kan straffe det, vi kan påvise med rifter og blå mærker? At vi ikke med lovgivning kan slå fast, at det er fundamentalt forkert og strafbart at udøve psykisk vold i nære relationer?

Svaret er nej. Der er tale om undertrykkelse og nedværdigende behandling, som man aldrig ville acceptere andre steder i samfundet. Som alene får lov at passere, fordi det finder sted i privatlivet – en arena, hvor staten historisk set ikke gerne blander sig.

Eksempler fra andre lande, blandt andet Norge og England, viser desuden, at det ikke alene er muligt at formulere en lovgivning, som er anvendelig for politi og domstole. For de mennesker, der er ramt af den psykiske vold, og omgivelserne har lovgivningen også øget forståelsen for, at voldens anatomi er mere kompleks end det enkelte slag.

Vi skulle gerne som samfund derhen, hvor vi ikke længere stiller spørgsmålet: ’Hvorfor gik hun ikke bare sin vej?’ Men i stedet tilbyder først hjælp og siden retfærdighed.

Serie

Psykisk vold i parforholdet

I en række artikler sætter Information fokus på gentagen kontrollerende og nedværdigende adfærd i parforholdet – også kaldet psykisk vold.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, egentligt synes jeg lederens mål er for slapt. Lad os stramme op på de dårlige parforhold, og optimere, så vi sikre konkurrenceevnen i forhold til foregangslandene, som f.eks. England.

To årlige uanmeldte besøg af statens parforholdskontrollanter, vil formodentlig kunne tilvejebringe, jævnbyrdige og varme relationer. Lad os så følge op med tvangsskilsmisse og fængselsstraf, hvis en af parterne skulle føle sig som underhunden i et forhold.

I det hele taget synes jeg, vi mangler mange flere regler og love og strenge straffe, for at sikre en moderne statskontrolleret livskvalitet. Det er ikke længere holdbart, at lade mennesker vurderer og vælge i så vigtige sager som et parforhold. Der bør optimeres og stilles kvalitetskrav til nutidens parforhold, ellers vil vi i Danmark ikke kunne følge med i konkurrencen om at straffe frustrerede partnere, der reagere usympatisk.

René Skov, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Jørn Andersen, Anne Eriksen og Jan Kønig anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Hvor langt holder argumentationen om at "udlandet har allerede"??

Hvis det er komplet idiotiske tiltag, der om få år viser sig umulige at administrere og idømme straffe efter, er det så er godt argument at gøre som de andre??

+Anne Eriksen
Hvis det er mig du spørger, bliver det et klart og tydeligt NEJ.

Jeg hører hjemme i et fortidigt afballanceret varmt politisk spekter. Et sted hvor man gav plads til individualitet og personligt ansvar, men hvor man også tog hånd om både syge og svag, og naturen og kloden i et forpligtende fællesskab. Det hed Socialdemokratiet, og det findes desværre ikke længere, selv om nogle fører navnet videre...

Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

+Erik Jensen
Det var for at drille, jeg kvitterede ved dit indlæg :)
Jeg ville stemme på et part med de socialdemokratiske værdier eller dem, du nævner. På den anden side, så er jeg bekymret for at en del skal genetableres...

Majbritt Nielsen

Erik Jensen
28. december, 2016 - 18:03

Hvormå det være dejligt et nemt liv du har, siden du fabler om lovgivning og tvangsskilsmisser. Hvis det er det bedste du har at byde med. Så det sku skidt.

I øvrigt vidste jeg ikke at man ikke kunne blive skilt, hvis ikke den anden vil skilles? Jeg kan ikke rigtig se hvorfor det er sådan at hvis en person ikke ønsker at være gift længere, ikke kan blive skilt hvis den anden uanset årsagen ikke ønsker det kan holde på en. Men det var et sidespring/spørgsmål jeg ikke har kunne få svar på hvorfor er sådan.

Majbritt Nielsen

Erik Jensen
28. december, 2016 - 18:03
Jeg har i øvrigt lige læst den artikel hvor du håner det de gør. Og jeg ved sku ikke rigtig om vi har læst den samme artkel. Men det er nye veje de går, da de gamle måder IKKE virkede. Og det har du så travlt med i dit dejlig varme hyggelige sikre hjem, travlt med at have ondt i en vis legmes del over. At de giver politiet nogen værktøjer som de ikke havde før. Nogen nye måder at håndtere en situation som før gik tilbage til sin gamle handlmønstre.

Og ja det kan jeg da godt se er et problem hvis man åbenabrt som du mener det er noget pjat. For det er da det eneste jeg kan læse ud af din triade. Så enten ønsker du status que, hvor manden(eller kvinden) bare skal fortsætte med at kontrollere den anden til underkastelse og ydmygelse. Eller også har du bare ikke fattet en dyt.

Så fortsæt du bare med drikke din kaffe og leve hyggeligt i dit, hjem hvor du bestemmer ikke mærker det liv som psykologen samligner med krigsfangers traumer.