Leder

Europol light

8. december 2016

Hvilken adgang vil EU-kommissionen nu åbne for Danmark til det europæiske politisamarbejde i Europol?

Det orienterer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag de politiske partiers ledere om.

Som optakt erklærede Løkke tirsdag, at de danske vælgere i december sidste år med deres nej til at opgive EU-retsforbeholdet »sagde nej tak til at gå ind ad hoveddøren i Europol«.

Regeringen har ifølge Løkke »arbejdet på at finde en bagdør, og det er der lidt fremskridt i«.

Hvor meget fremskridt mon? Givet er det, at de partier, der anbefalede et nej ved afstemningen, vil granske teksten for elementer, der kan tolkes i retning af, at en aftale kan blive praktisk talt lige så god som den parallelaftale, de stillede i udsigt i tilfælde af et nej.

Modsat vil ja-partierne fremhæve alle de begrænsninger, aftalen sætter i den hidtidige adgang til politisamarbejdet.

Så meget er åbenbaret af indholdet, at Danmark mister sin umiddelbare adgang til Europols registre og vil skulle sende sine søgninger igennem et forbindelsesled. Også at Danmark kan komme til at stå fjernere fra Europols målrettede samarbejde mod cyberkriminalitet, menneskesmugling og terror.

Men hvad betyder det rent politifagligt? Partierne S, R og SF har forlangt af Løkke, at der i vurderingen af en mulig aftale indgår en høring med deltagelse af rigspolitichefen og andre med særlig indsigt.

Utåleligt vil det være, hvis udfaldet bliver en aftale, som ja-partierne skumler over og konstant bebrejder nej-partierne.

Hvis de partier, der sidste år anbefalede et ja, kommer frem til, at den mulige aftale gør Danmark uacceptabelt sårbar over for international kriminalitet, så er der én vej at gå: Nemlig at forelægge den vurdering for befolkningen ved en ny folkeafstemning.

Politisk vil det nok være mest overskueligt at begrænse afstemningens tema til, om Danmark skal fravige forbeholdet til fordel for Europol-samarbejdet. Det var en sådan afstemning, nej-partierne stillede i udsigt, hvis ikke det blev muligt at opnå en egentlig parallelaftale.

Den pædagogiske opgave for ja-partierne bliver i givet fald at påvise, at det har det ikke været.

Spørgsmålet er, hvor meget nej-partierne vil insistere på, at det er nok at nøjes med et mere begrænset politisamarbejde end det, Danmark i dag kan deltage i.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Hvorfor skulle danskerne opgive deres retsforbehold for at kunne være med i Interpol?

Havde politikerne været ansvarlige havde vi stemt om det (og ikke alt muligt andet) den 3. december 2015.
Ja partierne bærer ansvaret for den situation vi står i.

Det skal i det mindste se svært ud, at få en god aftale. Så ingen af de EU begejstrede taber ansigt - igen. Det er et skuespil.

God dag der ude

Torben Lindegaard

@David Rehling

Bare rolig - Politiet skal nok sige det rigtige, så vi alle bliver beroliget.

Det er utænkeligt, at Jens Henrik Højbjerg udtaler sig i modsætning til Søren Pape Poulsen.

Under alle omstændigheder vil jeg stemme NEJ til alt andet end en fuldstændig ophævelse af Retsforbeholdet.