Leder

EU’s symbolregulering

Debat
15. december 2016

En god forretning. Det er, hvad arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU samlet set er for Danmark.

Et nyligt studie fra Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at EU-borgere i perioden 2002-13 netto har bidraget med mere end 23 milliarder kr. til den danske statskasse. I 2013 var nettobidraget fra hver udenlandsk EU-borger i Danmark gennemsnitligt 21.205 kr.

Alligevel bliver der slået politisk mønt på påstande om, at ’velfærdsturisme’ fra andre EU-lande, særligt Østeuropa, belaster Danmark og andre nettomodtagere af arbejdskraft. Det er derfor også symbolpolitik, når EU-kommissionen tirsdag spillede ud med et forslag til nye regler om sociale ydelser i forbindelse med den frie bevægelighed.

Danmark kan glæde sig over, at forslaget gør det lovligt at kræve tre måneders arbejde og indbetaling til a-kasse, før der er ret til dagpenge – en ordning, Danmark allerede praktiserer som en slags selvtægt.

Til gengæld ærgrer det – som det fremgår af onsdagens Information – både LO og Dansk Arbejdsgiverforening, at forslaget fordobler den periode, man kan tage dagpenge med sig til et andet EU-land, fra tre til seks måneder. Og forslaget imødekommer ikke et bredt dansk krav om, at børnechecks kan indekseres efter leveomkostningerne i det hjemland, de bliver sendt til. I stedet foreslår Kommissionen »koordinering af familietilskud«.

Forslagets skæbne afgøres nu af EU’s medlemslande. At det ikke vil skorte på selvhævdende retorik, bekræftes af, at Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i dagbladet Politiken kalder Kommissionens udspil for »en fornærmelse«.

Han lader hånt om, at Kommissionen påpeger, at det er mindre end én procent af alle udbetalte børnepenge i EU, der sendes til et andet land, og at »fordelene ville være minimale i forhold til de væsentlige administrative udgifter, som en indeksering ville medføre«.

En indeksering af børnetilskuddet var faktisk med i EU’s forsøg på at imødekomme Storbritannien, men faldt væk med Brexit. Heri ligger en lære: Nok så mange tekniske imødekommelser af folkestemninger hjælper ikke noget, hvis politikere fra statsbærende partier hellere vil tale ophidset mod arbejdskraftens frie bevægelighed – uanset hvor overordnet økonomisk gavnlig den er.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@David Rehling

Arbejdskraftens frie bevægelighed kan også ses fra et 180 graders modsat synspunkt -
nemlig at vi danskere har ret til ophold og arbejde i de øvrige EU-lande.

Det er for mig den allerstørste gevinst ved EU's frie bevægelighed.

At vi så tjener mønt på EU-borgeres arbejde her i landet, er en bonus.