Leder

Med eller imod naturen

10. december 2016

Det burde snart ikke overraske nogen, at landbruget benytter sig af pet-scientists. Udtrykket er Dave Goulsons, den britiske professor i biologi, der i tirsdags fortalte om sit syn på naturen her i avisen.

’Forskningens skødehunde’ kunne man på lidt klodset dansk oversætte det til. Denne gang er det så en CBS-rapport om miljøkravenes indflydelse på dansk landbrugs konkurrenceevne, der har modtaget et velvoksent fodaftryk fra lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

Og det er ikke første gang. Også i rapporten Landbrugets rammevilkår og konkurrenceevne fra august 2016 viste CBS sig at have lidt for tætte forbindelser til Bæredygtigt Landbrug. Her var det organisationens ihærdige formand, Flemming Fuglede, der som næstformand for Promilleafgiftsfonden, havde været med til at uddele halvanden million til CBS’ forskningsprojekt.

Og tidligere i år kom det frem, at store dele af Miljø- og Fødevareministeriets kommissorium til en arbejdsgruppe, der skulle se på kommunernes oprensning af vandløb, var kopieret efter et udkast fra Bæredygtigt Landbrug.

Læs også: Reglerne for inhabilitet i landbrugsfonde skal nu skæres ud i pap

Bæredygtigt Landbrug nærmest excellerer i tvivlsomme, ’videnskabelige’ facts. Man er nødt til at fælde al regnskov – ta’ den, miljøfreaks! – hvis man skal brødføde verdens befolkning med økologiske produkter, har man hævdet. Et økologisk landbrug ville kun kunne producere mad til fire milliarder mennesker, for økologi kan kun levere halvdelen af det konventionelle landbrugs udbytte per arealenhed.

Men det regnestykke holder kun, hvis man udelukkende vil mætte de sultne munde med konventionelle kornprodukter. Allerede i 2014 påviste en forskergruppe på Berkeley Universit, ifølge Der Spiegel, at forskellen i udbytte skrumper ind til et rundt nul, hvis man i stedet for korn dyrker bælgfrugter som bønner, ærter og linser. De proteinrige bælgfrugter ville måske helt enkelt kunne afskaffe sult i verden.

Og som Dave Goulson fremhæver i interviewet, er det ligeledes blevet påvist, at mindre brug med varierede afgrøder er store, monokulturelle brug overlegne.

Så i stedet for at fokusere på eksport og import (læs: importerede sojaprodukter til eksport af svin), kunne landbruget – og politikerne! – begynde at interessere sig for en varieret, lokal, økologisk produktion.

Der ligger to stridende natursyn bag de opridsede positioner. Det ene – hvor Bæredygtigt Landbrug er en ekstrem repræsentant, men langtfra står alene – betragter naturen udelukkende som et middel, der skal udnyttes så effektivt som muligt.

Læs også: Inhabilitet er hverdagskost i magtfuld landbrugsfond

Det andet natursyn, repræsenteret af eksempelvis Dave Goulson, er for det første klar over, at naturen slår igen med fuld styrke, hvis vi behandler den udelukkende som et middel – med alle de fejltagelser til følge, som vi allerede nu, før selv mere pessimistiske forudsigelser ventede det, begynder at mærke følgerne af: udstrakt tørke, voldsomme skovbrande, oversvømmelser, orkaner og – senest – afsmeltning af iskapperne ved begge poler på én gang for første gang i menneskehedens tidsalder.

Men vigtigst respekterer dette natursyn naturen i dens egen ret.

»Alle væsner er der for deres egen skyld, og de har lige så meget ret til at være der som os. Vi bor på denne her pudsige klippe i rummet, og der er milliarder af kilometer til den næste, det er et mirakel, at vi har denne planet, vi skulle være taknemmelige! Men vi er hensynsløse, det er så trist, at vi ikke værdsætter alle arter. De fleste af dem kender vi ikke engang. Vi bør værdsætte dem, hvad enten vi har nytte af dem eller ej. De lever så spøjse liv og foretager sig så mange skøre og interessante ting,« sagde Goulson i tirsdagens interview.

Goulsons synspunkt betyder naturligvis ikke, at vi skal lade hele landet ligge brak, mens vi nyder sommerfugleballetten i bjørnekloens og skarntydens blomster. Men det indebærer, at vi omgås naturen med respekt for dens egne processer og med viden om, hvordan vi samarbejder med disse i stedet for at forstyrre eller ødelægge dem. Tænkt igennem punkt for punkt var der ud fra dette synspunkt ikke så lidt, der kunne gribes an på andre måder, uden at Jordens befolkning døde af sult. Eller Jordens dyr og planter led overlast i det hensynsløse omfang, vi er vidne til i dag. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Loftkjær
Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Naturens egen ret!

Har vi andet valg end naturens egen ret?

Store dele af landbruget synes at bruge alle såvel saglige som usaglige argumenter for at fremme deres forretning. Det minder mig om et møde med én af de store inden for kemisk industri, som jeg arrangerede i 1997 på vegne af DN-Gladsaxe. Oplægget til mødet fremgik af følgende pressemeddelelse:

"Bestyrelsesformand for Cheminova, dr. theol, professor theol og rektor på Århus Universitet Henning Lehmann har kontroversielle holdninger, og han lægger ikke skjul på, at sprøjtemidler efter hans opfattelse er guds gave til menneskene. Han finder også, at Danmarks Naturfredningsforening er for hellig i sine holdninger. Præsident for DN Poul Henrik Harritz stiller spørgsmålstegn ved virksomhedernes etiske ansvarsfølelse for deres produkter og anvendelse."

Kan vi mon forvente, at landbruget vil gribe ud efter guddommelige argumenter for at fremme deres nødlidende forretning? Det vil ikke overraske mig, da kristendommen tilsyneladende rummer menneskets ret til at herske.over naturen og andre væsner.

Mona Blenstrup, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Ja der er bestemt ingen hjælp at hente i kristendommen eller de to andre monoteistiske religioner. I sin bog ”Naturen er hellig” fra 2015 skriver religionshistoriker Jens Andre Herbener om disse religioners opfattelse af naturen som givet mennesket for, at det skal udnytte og herske over denne. Noget der kunne være et eksempel på dette er den yderste barske og fuldstændig naturfremmede måde grise opdrættes .. øh undskyld produceres på i dag. Ja eksemplerne på landbrugets og ”kapitalens” udnyttelse er jo legio.
Problemet i følge Herbener er, at med de monoteistiske religioner fjernes det hellige fra naturen ,og lægges udenfor denne i dertil indrettede helligdomme. Disse blev så ofte placeret på steder hvor man havde fældet og fjernet hellige lunde o.a. naturhelligt.
Det kan derfor ikke undre at en teolog ser pesticider som en ”guds gave”. Insekter her ingen eksistensberettigelse i sig selv. De er møg irriterende (:

Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Kurt Loftkjær anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Bæredygtigt Landbrug er blot ét eksempel. Den skjulte partistøtte et andet. Redning af banker et tredje. Man skal ikke spørge, hvorfor venstrefløjen er svag sammen med andre gode kræfter. Der er ikke noget at undre sig over, udover at befolkningsflertallet ligger, som det gør.

Mona Blenstrup, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Den Fredericia baserede Landsforening 'Bæredygtigt Landbrug' bruger efter min mening en fræk Orwellsk omskrivning af det begreb, som de fleste forbinder ordet 'bæredygtighed' med, hvor det er hensynet til naturen, der er afgørende, hvilket omskrives til hensynet til mennesket, eller producenten.
http://baeredygtigtlandbrug.dk/om-bl/
Foreningen henviser endda til Gro Harlem Brundtlands definition, men den holder ikke for en nærmere analyse. Prøv selv. Faktisk burde foreningen anfægtes for netop dette snyd med ordene, for der nok mange danskere, der bliver forvirrede over nummeret.

Indholdsmæssigt minder det om en diskussion fra 1950'erne mellem PH og Thorkild Bjørnvig, hvor sidstnævnte mente "Også for naturens skyld", mens PH havde mennesket i centrum, og naturen skulle nok klare sig. Et brutalt natursyn, som ' Bæredygtigt Landbrug' har overtaget.

Mona Blenstrup, Kurt Loftkjær og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar