Leder

Modstand!

I stedet for hændervridende og resigneret at beklage landets sørgelige politiske tilstand og male fanden på væggen er millioner af amerikanere rede til at trække i kampuniform og yde modstand

John Rudoff

31. december 2016

I dagene og ugerne efter Donald Trumps forbløffende sejr over Hillary Clinton faldt det liberale og progressive Amerika, der gennem otte år havde vænnet sig til at leve side om side med den elegante, rationelt tænkende og veltalende præsident Barack Obama, ned i en dyb depression.

Hvordan kunne det ske, spurgte disse amerikanere og vendte og drejede spørgsmålet i et forgæves forsøg på at finde de vises sten. Mange forskellige forklaringer er blevet bragt til torvs.

At lære af Clintons og partielitens fejltrin er én vigtig intellektuel eksercits, men måske den vigtigste lære af valgresultatet er, at hverken Trump eller de republikanske lovgivere i Kongressen modtog et utvetydigt mandat.

Samlet set vandt Trump tre mio. færre stemmer end Clinton. I de tre udslagsgivende midtveststater, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin, var Trumps sejrsmargin i alt 100.000 stemmer, hvilket blot repræsenterer antallet af publikummer på et fyldt football-stadion. Republikanernes flertal i Repræsentanternes Hus svandt ind. I Senatet mistede partiet to pladser.

Det resultat giver højst et mandat til at regere over midten i amerikansk politik, ikke til at tage et skarpt sving mod højre og søge at afmontere det meste af Obama-periodens reformer. Ikke desto mindre er det præcis, hvad den kommende præsident og hans parti agter at gøre.

Derfor stiller flere og flere liberale og progressive amerikanere her ved årsskiftet det relevante spørgsmål: Hvad kan vi gøre for at stoppe Trump og republikanerne?

I stedet for hændervridende og resigneret at beklage landets sørgelige politiske tilstand og male fanden på væggen er millioner af amerikanere rede til at trække i kampuniform og yde modstand.

De lytter ikke længere til sortseere. De hører den ukuelige optimist Obama tale om det amerikanske folks godhed og hæderlighed og om forandringer, der altid er blevet tilvejebragt i USA gennem sociale bevægelsers pres på de folkevalgte og de demokratiske institutioner.

Barack Obama er overbevist om, at hans politiske bedrifter gennem otte år vil overleve
Læs også

De spidser ører, når Bernie Sanders kalder til mobilisering mod den næste regerings planer om at privatisere folkepensionen og sundhedsplejen for de ældre og de svage, undergrave fagbevægelsen, holde lønningerne nede, give skattelettelser til erhvervslivet og de velstående, give frit løb til den fossile energiindustri og sende millioner af dokumentløse immigranter hjem.

Det er nu op til disse progressive amerikanere at forsvare det liberale demokrati og de store sociale fremskridt, der startede med Franklin D. Roosevelts New Deal, og som Lyndon B. Johnson og Barack Obama byggede videre på.

Heldigvis er de godt rustet til det slag. Der er en lang tradition i USA for at yde modstand uden for institutionerne såvel som »gennem institutionerne«, som Rudi Dutschke så smukt formulerede det i 1960’erne. Abraham Lincoln ville næppe have haft politisk opbakning til at ophæve slaveriet i 1863 uden den folkelige bevægelse, der i flere årtier forinden havde kæmpet for racelighed.

Arbejderklassens og fagbevægelsens kampe i 1930’erne styrkede Roosevelts hånd over for storkapitalen. Pressen og retskafne politikere bragte mccarthyismen til en ende i 1950’erne og jog forbryderen Richard Nixon ud af Det Hvide Hus i 1973.

Uden en borgerretsbevægelse animeret og anført af Martin Luther King og Malcolm X ville Lyndon Johnson næppe have formået at overtale en lille flok sydstatsdemokrater og nølere fra andre stater til at stemme for borgerrettighedslovene i 1964-65, der bragte omtrent 100 års raceadskillelse i skoler og det offentlige rum til afslutning. Ditto om kvinders, homoseksuelles og transkønnedes kamp i årtier for at opnå ligestilling, uden hvilken USA’s højesteret og lovgivere aldrig ville have lyttet og handlet.

Det er tillige en kendsgerning, at præsident George W. Bush næppe ville have sat en stopper for CIA’s brug af tortur og hemmelige fangelejre i sin anden embedsperiode uden vedvarende pres fra menneskeretsgrupper.

Men organisering og modstand er mest effektiv, når den finder sted i koordination og helst samarbejde med det demokratiske parti. Samme erfaring gjorde den konservative og evangeliske bevægelse efter at have sluttet sig til det republikanske parti i 1980’erne. Det lagde grunden til den konservative Reagan-æra.

Nu er det op til det liberale og progressive Amerika – det civile samfunds institutioner, aktivister, pressen og de folkevalgte – at sørge for, at Trump bliver en parentes i Barack Obamas Amerika.

Serie

Lys i mørket

2016 har været et fortvivlende år, men Information leder i denne serie efter det, der giver håb for det nye år.

Seneste artikler

  • Vi vil have den, den kultur

    3. januar 2017
    På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden
  • En ny begyndelse

    30. december 2016
    Der skete noget godt i 2016. Den transatlantiske handels- og investeringsaftale TTIP grundstødte. Det samme gjorde aftalen mellem USA og 11 andre stillehavsnationer, TPP
  • I år vandt kvindekampen en vigtig sejr

    29. december 2016
    Historierne om voldtægt og samtykke har ikke bare skabt en renæssance for kvindekampen. De har også prikket hul på tabuet omkring voldtægt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Hans Larsen
Viggo Okholm og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Shit, Martin - vær nu præcis.

Nixon gik af 8. august 1974, hvilket du jo udmærket ved.

Men det er fint, at du trækker Lyndon B. Johnsons rolle i vedtagelsen af Borgerrettighedslovene frem. Dette lovkompleks gav den reelle stemmeret til de farvede - og det betød hele forskellen.

Theodore Sorensen anerkendte Johnsons indsats; og får lige med, at dette lovkompleks i store træk var forberedt af Kennedy's administration; men endnu ikke var oversendt til Kongressen, da Kennedy blev skudt november 1963.

Sorensen undlader at nævne, at lovkomplekset næppe ville kunne være blevet vedtaget af Kongressen inden valget i 1964; men det ville give Kennedy rygdækning. Johnson fik imidlertid i bedste Frank Underwood stil mast lovforslaget igennem Kongressen

Herman Hansen

At "Trump bliver en parentes" i USA's historie er også i høj grad EU's politikeres ansvar - Læg Trump på is med et overbærende smil og ikke som Naser Khader siger det "Lad os give Trump en chance". EU skal samarbejde med USA. Ikke Trump. Om 4 - 8 år er han væk og tilbage i sit reality tower.

...Trump er altså fortsat bare Trump. Også efter han blev valgt.

Troels Brøgger

@Herman
Det der prøvede svenske politikere med Sverigsdemokraterne. De Blev bare stærkere af det. I øvrigt er det et forkølet og udemokratisk politisk standpunkt ikke at ville snakke med sine politiske modstandere. En tøsedrengsattityde.
Amerikanerne har valgt deres valgsystem selv og jeg vil skide på om Trump fik 3 millioner færre stemmer end Clinton: De har selv valgt deres valgsystem.
Mit eneste problem her er hvis russerne faktisk har klaret at hacke valget og ER årsag til at Trump vandt.
Jeg synes ligesom Naser selvom jeg er medlem af EL: Det er ham de har valgt, og så må vi snakke med ham.

@ Troels Brøgger,

Det er korrekt, at alle partier i Sverige har lagt Sveriges Demokraterne på iskold is. Og det er også korrekt, at de steg lidt i vælgertilslutning.

Man ved vist ikke om der er et sammenhæng, - eller hvor klart det er. Men så vidt jeg kan google mig til, Sveriges Demokraterne da faldet tilbage i alle målinger i 2016 og vist nok også i efteråret 2015. Til gengæld kan dette jo også skyldes deres "uheldige" parlamentsmedlemmer.

Og omkring russerne evt. indtræng i Clintons e-mail, er der nok kun det at sige, at det er meget sandsynligt. USA har jo trængt ind i en række andre landets mest sikre systemer - bl.a. Angela Merkels mest sikrede mobiltelefon. Og Israel har jo lyttet og kigget med i USA´s regering sammen med et par større EU-lande. Så hvorfor ikke Rusland?

Sjovt at opleve at en konformist som Martin Burcharth citere Rudy Dutschke!

Desværre er jeg ikke så optimistisk. Trumps sejr er jo netop resultatet af millioner af amerikanske borgere der er trukket i kampuniform. Og den pæne, i-padforelskede middelklasse har det stadig alt for godt til at de skulle risikere deres bekveme tiværelse, kampen mod systemet er jo i foruroligende grad blevet kriminaliseret, ikke mindst af Obama administrationen.

Nu sker netop det værst tænkelige scenarie - at en diktatorisk leder overtager den magtstruktur som er blevet skabt i "demokratiets forsvar" med en infrastruktur der gør det nemmere end nogensinde at overvåge og kontrollere end evt. rebelsk befolkning.

Nu kan vi ikke gøre andet end se tiden an og vente hvad der sker.

Nåja, og hent gerne også kampuniformen fra loftet, den får vi også brug for herhjemme. Mindst lige så meget som i USA.

Det er noget som Burcharth desværre har glemt at nævne. Problemerne der trænger til at blive bekæmpet er slet ikke så langt væk som Trump er, de er her lige for vores næser.

Geschichte wird gemacht - es geht voran! (frit citeret efter "die toten Hosen" et tysk punk band fra 80'erne)

Hans Jørn Storgaard Andersen

Lederskribenten glemmer vist nogle præsidenter, der satte deres præg på USA i 1900-tallet.
Det er nu op til disse progressive amerikanere at forsvare det liberale demokrati og de store sociale fremskridt, der startede med Franklin D. Roosevelts New Deal, og som Lyndon B. Johnson og Barack Obama byggede videre på.

Jeg mener, at John F. Kennedy skabte grundlaget for borgerrettigheder for de afrikanske-amerikanere. Johnsson samlede det op og vandt i 1964, fordi republikanerne valgte en totalt tåbelig modkandidat i form af Barry Goldwater.

Den næste i historien fra Demokraterne var Bill Clinton, der i 90erne skabte en samfundsøkonomi uden sidestykke efter håbløse republikanske præsidenter inkl. ikonet Reagan.

Prøv at sammenligne med dansk historie, hvor J O Krag er ophavet til den danske velfærd i 1960erne og Nyrup fortjener at blive husket for at knække den kæmpe arbejdsløshed i 1990erne.

Skal vi til 2010-tallet, så er Obama og Thorning også værd at nævne ....

Hans Jørn Storgaard Andersen

curt jensen kom til at skrive noget om Trumps enorme sejr ... ;-)
Trumps sejr er jo netop resultatet af millioner af amerikanske borgere der er trukket i kampuniform.

D. Trump vandt, men .. du glemmer at at fortælle, hvor mange stemmer modkandidaterne fik, curt?

Endelig - har vi ikke helt fået svaret på, hvor meget snyd, Trump betalte russerne for under bordet.

Flemming S. Andersen

Hans Jørn Storgaard Andersen

Du skal helt klart have rosen for at være den suverænt bedste underholder på Information.

Det for mig til at tænke på min soldatertid, hvor vor deling en overgang var begavet med et enormt dygtig fortæller. Folk hørte hans fortællinger om og om igen og bedre og bedre blev de.
Alle vidste de ikke indeholdt megen substans og slet ikke sandhed, men morsomt fortalt, det var det.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Enig Troels Brøgger - Flemming er ikke en rar person, når han skriver sine finurligheder og bliver personcentreret.
Men vær rolig, der ryger ingen finke af panden ...

Næh Flemming, du må såmænd gerne følge i D. Trumps fodspor og holde dig til korte sætninger eller tegnfølger på 140 tegn. Men de bliver næsten lige så intetsigende som dit idols ;-)

Så her følger noget, jeg netop har afleveret på Facebook til en gruppe om modstand mod Trump de næste måneder:
Robert Reich has done some fine work in his reporting of Trump's way of misleading the American people.
1. Berate the media
2. Limit media access
3. Threaten the media
4. Bypass the media

Grin du så bare lidt af det ... Især det sidste punkt er meget, meget bekymrende. Måske du kender den tyske avis Völkischer Beobachter - som var datidens "twitter" ...