Leder

En ny begyndelse

30. december 2016

’For sidste års ord tilhører sidste år. Og næste års ord afventer en anden stemme. Og at afslutte noget er at foretage en begyndelse.’

T.S. Eliot, 1942

Der skete noget godt i 2016. Den transatlantiske handels- og investeringsaftale TTIP grundstødte. Det samme gjorde aftalen mellem USA og 11 andre stillehavsnationer, TPP.

Og den europæisk-canadiske handelsaftale CETA går en usikker fremtid i møde med en forestående stillingtagen i 27 EU-lande foruden i Europa-Parlamentet, hvor socialudvalget tidligere i december anbefalede et nej.

At disse aftaler, forhandlet i årevis, skulle støde på grund, forekom utænkeligt for bare et par år siden. En uddybning af den økonomiske globalisering via fjernelse af toldbarrierer samt grænseoverskridende tilpasning af love og regler for at fremme virksomheders indtjening og indbyrdes konkurrence havde været opskriften på vækst siden 1980’erne.

De forhandlende bureaukratier og de internationale virksomheders interesseorganisationer banede vej for aftalerne bag lukkede døre – at bremse den proces var som at trodse naturlovene. Mantraet om BNP-vækst og arbejdspladser via intensiveret handel ansås for tilstrækkeligt til at køre aftalerne hjem.

Nu ligger de tilsyneladende i ruiner. Millioner af borgere og hundredvis af organisationer har mobiliseret og protesteret så intenst, at forhandlerne ikke kunne komme videre. F.eks. har EU-Kommissionen på grund af modstanden ikke været i stand til at levere de indrømmelser, deres amerikanske modpart har insisteret på i TTIP-forhandlingerne.

Kritikken af aftalerne har været konkret – hemmelige forhandlinger, voldgiftstribunalet ISDS, det fremadrettede reguleringssamarbejde etc. – men den har også afspejlet den overordnede modvilje mod den økonomiske globaliserings ustyrlige kræfter, der har øget uligheden i landene, skadet klimaet og undergravet demokratiet. Det, systemforvalterne har set som løsningen, opleves nu af mange som selve problemet.

Sammenholdt med højrepopulisters fremmarch i både Europa og USA står det politiske establishment derfor rådvildt tilbage, udfordret på de grundlæggende forestillinger om, hvordan samfundene bør styres og udvikles.

Men det er også en udfordring for dem, der har ydet modstand og nu tilsyneladende sejret. For hvis ikke TTIP, TPP og CETA, hvad så?

Svaret er jo ikke Donald Trumps tirader om at vende verden ryggen, bygge mure og starte handelskrige med Kina. Svaret er heller ikke at ånde lettet op og køre videre med eksisterende handelspraksisser – dagens globaliserede handelsmønster er i sig selv uholdbart. Kritikerne af de grundstødte aftaler skylder derfor at udvikle nye svar, nye modeller og politikker for handel.

Det er opmuntrende, når mange initiativer i disse år arbejder på at ’lokalisere økonomien’, dvs. gøre lokale og nationale økonomier mere robuste og resiliente, mindre sårbare over for globale kriser, ved at trække en større del af økonomien tilbage til nærzonen. Det er f.eks. oplagt for fødevareproduktionen. Men det er kun en del af svaret ­– vi vil stadig gerne indimellem have bananer og biler udefra.

Derfor er udfordringen at formulere et nyt handelsparadigme. Nye rammebetingelser for udveksling af varer og service mellem landene, med bæredygtighed, fairness og øget lighed som centrale principper.

Den gode nyhed er, at nogle er i gang. Mere end 50 europæiske civilsamfundsorganisationer har udformet The Alternative Trade Mandate, som i 10 principper skitserer rammerne for fremtidige handelsrelationer. I Tyskland har De Grønne vedtaget et dokument, der beskriver vejen til fair handel som alternativ til TTIP og CETA.

I USA har den største miljøorganisation, Sierra Club, netop offentliggjort et handelspolitisk oplæg med klimahensynet i centrum og med det afsæt, at »tiden er moden til at besvare spørgsmålet: Hvad er vores vision for en ny handelsmodel, der fremmer vores fælles værdier?«

Mens aktører i civilsamfundet således nu forhåbentlig tager ansvaret for at udvikle nye svar på sig, bør frustrerede systemforvaltere se i øjnene, at også de har fået en uventet chance. Udefra har de fået foræret muligheden for at skifte kurs og bevæge sig bort fra en model, som truer med at brase sammen om ørerne på dem. 

Serie

Lys i mørket

2016 har været et fortvivlende år, men Information leder i denne serie efter det, der giver håb for det nye år.

Seneste artikler

  • Vi vil have den, den kultur

    3. januar 2017
    På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden
  • Modstand!

    31. december 2016
    I stedet for hændervridende og resigneret at beklage landets sørgelige politiske tilstand og male fanden på væggen er millioner af amerikanere rede til at trække i kampuniform og yde modstand
  • I år vandt kvindekampen en vigtig sejr

    29. december 2016
    Historierne om voldtægt og samtykke har ikke bare skabt en renæssance for kvindekampen. De har også prikket hul på tabuet omkring voldtægt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lasse Glavind
  • Ejvind Larsen
Lasse Glavind og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

Du leder anerkendelsesværdigt efter lys i mørket - The Alternative Trade Mandate & Sierra Club - håbet er lysegrønt.

Men vi ved, hvad vi får fra Amerika, nemlig Donald Trump; og med ham visheden for, at TTIP & TPP ryger på gulvet, som du skriver. Og du kunne have tilføjet Cafta & Nafta. Hvordan det gavner Mexico & De mellemamerikanske Stater at blive udelukket fra det amerikanske marked og amerikanske investeringer er umuligt for mig at se.

Ved at hælde TPP ned ad brædtet opnår Trump, at lægge hindringer i vejen for handlen omkring stillehavet fra Chile til Vietnam. Håbet er selvfølgelig, at Kina kan samle op; men det kinesiske marked kan ikke - ikke endnu i hvert fald - præstere samme købekraft som det amerikanske marked.

Med Storbritanniens forsvinden ud af EU, forsvinder også en betydelig frihandelsfortaler, så EU kan sagtens ende som et merkantilistisk eksperiment i bedste Jean-Baptiste Colbert-stil.

Så det ser dystert ud; men tak for din indsats med at skabe et lys i mørket.