Læsetid 3 min.

Politik er menneskers frihed i fællesskab

LEDER
Politik er det område, hvor menneske udøver frihed i fællesskab. Det kan man begræde, når en kandidat, man regner for afskyelig og uacceptabel, vinder
Jae C. Hong
8. december 2016

Ofte omtales, iagttages og kommenteres politik som et spil, man kan forudsige udfaldet af.

Som om politik fulgte visse love, vi kan udlede af fortiden, og som også vil gøre sig gældende i fremtiden.

Og meget ofte får man det indtryk, at politikerne selv handler i den tro, at politik kan forudsiges.

At man må følge visse vedtagne sandheder, hvis man vil have en chance. Og at ethvert brud med disse regler vil føre til nederlag.

Donald Trumps sejr minder os endnu en gang om, at det er en mærkelig udbredt overtro, at politik følger forudsigelige lovmæssigheder.

Det var der mange eksempler på under en konference på Harvard University i sidste uge, hvor lederne af de forskellige kampagner så tilbage på valgkampen sammen.

De fortalte hver især om deres forventninger og formodninger. Og de måtte erkende, at de næsten alle havde taget fejl.

Trumps første kampagneleder Corey Lewandowski fortalte for eksempel, at han havde regnet det for en katastrofe, da Donald Trump angreb John McCains status som en amerikansk krigshelt.

Det skulle være en regel, at man ikke håner krigshelte. Men Trump hånede netop McCain for det, som han plejer at være beundret for: Nemlig at han ofrede fem et halvt år af sit liv på at være krigsfange i Vietnam. Trump sagde, at man ikke kan være en helt, når man bliver fanget.

Lewandowski anbefalede, at Trump tog afstand fra sine egne udtalelser, beklagede og undskyldte.

Han troede, Trump ville tabe på det ellers. Men Trump gik ned og holdt en pressekonference, hvor han gentog sine angreb på McCain. Og han tabte ikke valget på det.

Trump angreb også en kvindelig studievært med påstande om, at hun blødte ud ad »hvor som helst«.

Og mange mente, han havde tabt valget, da båndoptagelser fra 2005 blev lækket, hvor han pralede med, at han kunne gøre hvad som helst ved kvinder, fordi han var en stjerne. Gribe dem i skridtet. Det skulle man heller ikke kunne sige uden at tabe valget. Blev det sagt.

Og det gælder hele Trumps kampagne: Det var en umulig sejr.

Obduktionsrapporten

Republikanerne lavede efter nederlaget til Barack Obama i 2012 en berømt evaluering, som de kaldte deres ’obduktionsrapport’. Rapporten registrerede som et faktum, at partiet på nationalt plan var »i færd med at marginalisere sig selv« og ville få endnu sværere ved at vinde i fremtiden, hvis de ikke »foretog forandringer«.

Præmissen for at vinde var, at de skulle tale pænt til latinovælgere og få dem til at føle sig velkomne i Amerika. Og de skulle appellere til kvinder ved at tale mere om familie og mennesker end om tal og statistisk og ved at forholde sig mere optimistisk til fremtiden.

Trump gjorde stort set det modsatte af, hvad der stod i rapporten. Og ikke alene vandt han valget, det Republikanske Parti fik også flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus.

Fire uger inden valget lignede det et historisk nederlag, nu står de med en historisk sejr.

Hillary Clinton-kampagnen gjorde på mange måder ’det rigtige’. Hendes kampagne baserede sig på omfattende undersøgelser af vælgerne. Hun hyrede statistikeren Elan Kriegel som leder af en analyseafdeling med 60 matematikere og analytikere:

»Næsten alle i vores kampagne bruger hans arbejde og deres indsats er præget af hans viden,« forklarede en kampagneleder.

»Fra vores kalender til vores kontakt med vælgerne til beslutninger om, hvor vores ledere skal bruge deres tid.«

Det var sandsynligvis den dyreste, mest avancerede og databaserede kampagne i historien, som Hillary Clinton førte. De kunne stadig ikke til høringen på Harvard forstå, at de havde tabt valget.

Trump udtalte derimod, at han ikke troede på den type analyser.

Man skulle ikke kunne vinde på den måde, som Trump vandt.

Moralen er ikke, at vi ikke kan blive klogere ved at indsamle data, undersøge adfærd og skabe kvalificeret viden. Viden er ikke ligegyldig.

Moralen er derimod, at ingen viden er en facitliste for fremtidens politik. Man kan lave love, som forudsiger naturen og tingene i verden. Men når vi handler politisk, sætter vi os ud over de vedtagne sandheder og regler og bestemmer, hvordan vi vil indrette os sammen.

Politik er det område, hvor menneske udøver frihed i fællesskab. Det kan man begræde, når en kandidat, man regner for afskyelig og uacceptabel, vinder.

Men tænk på, hvilken frihed det giver, hvis vi hjælper hinanden med at huske det. At man kan sige det, man ikke troede, man måtte sige, og angribe de institutioner, som man troede var hellige. Og vinde på det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Det kan kun lade sig gøre, fordi det ikke er demokrati. Det er rigtigt, at politik er menneskers frihed i fællesskab - men netop et fællesskab, hvor alle stiller deres frihed til rådighed i samfundets tjeneste, når der bliver kaldt på dem. Samfundet er det fælles ansvar, som alle må være beredt på at kunne tage på sig, som et udtryk for helheden og fællesskabets interesse.

Brugerbillede for Dennis Laursen

"The silent majority stands with Trump"
Sikke noget elitært sludder... 5/6-dele af USA stemte IKKE på Trump!

Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Ja, det er godt nok træls, at 'vi danskere' ikke har stemmeret i Amerika, så vi kunne være med til at afgøre, hvem der skal være præsident i USA. Når vi nu er så afhængige af USA's bidrag til opretholdelsen vores fortsatte eksistens som en del af Den frie Vestlige Verden contra resten af klodens befolkning i kraft af vores medlemsskab af Den Nordatlantiske Militære Forsvarsunion (Nato).

Nej, hvor vi tramper, men hører de efter, hvad vi siger?
Nixenbixen, de forstår ikke et ord dansk - surt show ;(

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Harvard University er en del af problemet, en del af forbrugerisme legitimeringen.

Ekstremister blandt de højtuddannede på Harvard University, taler til ’den indre svinehund’, der ikke vil finde sig i, at de menneskeskabte klimaforandringer ændre vores liv i alt fra politik til økonomi.

Accept af fakta om de menneskeskabte klimaforandringer, betaler ikke regningerne, alle må forholde sig til hver eneste måned, syntes at være bevæggrunden, for Harvard University støtten til forbrugerismen og det er sandt for de højtuddannede og alle ofrene for de højtuddannedes samarbejde med politikerne i undertrykkelse af verificeret fakta, om de menneskeskabte klimaforandringer, men det er risikabelt, det er Donald Trump beviset på.

Det er Harvard University økonomers mf., der har banet vejen for Donal Trump.

Brugerbillede for Ernst Enevoldsen
Ernst Enevoldsen

Som Michael Moore har udtrykt det, så var Trump var den kølle som en underkuet, latterliggjort næsten-majoritet uden håb for fremtiden, brugte til at hamre på den herskende pseudo-minoritetselskende elite. Om han så sagde dit eller dat under valgkampen havde ingen betydning.
Vi kommer til at se den samme udvikling i Europa og Danmark.

Peter Jensen, Flemming S. Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Ernst Enevoldsen
Det er sandt, set ud fra et lignende underlødig samarbejde, mellem politikere og universiteterne i Danmark og EU har samme udvikling.

Der er ingen forskel på den underlødige forbrugerisme legitimering fra universiteter i Danmark, senest dokumenteret i samarbejdet mellem CBS, Bæredygtigt Landbrug og Folketinget.

"En uvildig forskningsrapport fra Copenhagen Business School (CBS) kritiseres af flere eksperter for at være et partsindlæg af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug". Det skriver DR.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Brune bevægelser har gødet jordbunden for den nationalsocialistiske fristelse igennem længere tid. Man læser det i mange kommentarer, der på den ene side lyder progressive, men på den anden side decideret er plaget af bigot, fremmedfjendske og autokratiske ideer.

Brugerbillede for curt jensen

Efter min mening er virkeligheden bag Trumps "overraskende" sejr langt mindre komleks end Rune Lykkeberg beskriver den her.
Donald Trumps sejr minder os endnu en gang om, at det er en mærkelig udbredt overtro, at politik følger forudsigelige lovmæssigheder.

Gør den ikke?
Jf. Jon Stewart (the Late Show) har Trumps sejr faktisk været meget forudsigelig. Han mener at mediernes fokus på konflikt bærer den største del af ansvaret - noget som Trump var meget god til at udnytte ved at iscenesætte konflikter så snart han øjede et rullende kamera. Dertil kommer at en stor del af USAs 24/7 talk radiosendere i årvis massivt har spredt fremmedangst og voldelige paroler og derved gødet jorden for Trumps racistiske og xenofobiske udtalelser. I den postfaktuelle virkelighed bliver til alt sandhed bare det bliver gentaget ofte nok - et af Neoliberalismen strategiske hjørnesten.

Og ikke mindst elitens bundøse, navlepillende arrogance som Rune Lykkeberg måske også er faldet for: når politik tilsyneladende ikke længere følger forudsigelige lovmæssigheder, ja så må der vel være noget galt med politik. Andre muligheder bliver slet ikke overvejet - du kunne jo indebære selvkritik! Den mulighed at der måske kunne være noget galt med elitens forudsigelser fænger åbenbart slet ikke.

Måske er eliten simpelthen er ud af trit med virkeligheden? Redaktører og de kloge drenge fra Ivy leage universiteterne der står bag de algoritmer der bruges i dag til at forudsige alle lovmæssigheder mellem himmel og jord tilhører den samme elite som politikere også gør. Og kendetegnende for dem alle er at deres livstil har fære og færre berøringspunkter med almindelige menneskers, de, der trods alt udgør flertallet blandt vælgerne. Eliten aner simpelthen ikke længere hvad der rører sig i os almindelige dødelige og det påvirker naturligvis kvaliteten af forudsigelserne.

Og last not least, kan det være at vælgerne har lært af eliten og er begyndt at efterligne deres mest fremtrædende egenskab?
At de lyver om alt mellem himmel og jord. Måske er vi bare begyndt at lyve ligesom dem, når vi bliver spurgt i undersøgelser?

Brugerbillede for Marie Jensen

Hold nu op med alt det ævl om oprør mod eliten. Det er højrefløjens egen diskurs som medierne gentager bevidstløst. Majoriteten stemte ikke på Trump og mange af de, der gjorde var velhavende eller middelklasse amerikanere. Jeg er træt af at høre på undskyldninger for folks der stemmer på kandidater fra den yderste højrefløj. De gør det vel fordi de er enige med disse kandidater og hvis man skal tage disse vælgere alvorligt så må det være tilladt at sige dem midt i mod hvis man er uenig med dem. Det er patetisk at give dem en slags immunitet over for politiske diskussioner fordi de er "folket" og deres politiske modstandere er "eliten".

Tino Rozzo, Vibeke Rasmussen og Henrik Munk Molke Rediin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Munk Molke Rediin
Henrik Munk Molke Rediin

@Maria Jensen. Helt enig. Den frie og åbne debat hvor man kan tale politiske modstandere midt imod, er helt essentiel. Desværre er det ikke den vej vi er på vej ud af, i den såkaldt frie verden.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Curt Jensen
Du skriver:" Måske er vi bare begyndt at lyve ligesom dem, når vi bliver spurgt i undersøgelser?"

Det har vi - mange af os - gjort i årevis. Løjet. Op og ned af stolper og helt bevidst. Det kommer ganske an på, hvem der spørger og med hvilket formål. Meningsfirmaernes spørgsmål er ofte så dårligt eller manipulerende formulerede, at man ikke KAN svare ærligt, og nogle af os falder (gerne) for fristelsen...

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Med al respekt for 'Leder'-skribenten, var min læsning af ovenstående, som at blive præsenteret for en rigtig dårlig oversættelse fra et fremmed sprog. Kunne en barmhjertig redaktør dog ikke have hjulpet til med en lettere redigering, inden 'Lederen' gik i trykken? Blandt flere andre eksempler:

"Han troede, Trump ville tabe på det ellers."
Både baglæns og bagvendt ordstilling?

"Men Trump gik ned og holdt en pressekonference …"
"Ned"? Hvorfra, hvortil?

"… de skulle appellere til kvinder ved at tale mere om familie og mennesker …"
"Familie og mennesker", æhm …?

"Man skulle ikke kunne vinde på den måde, som Trump vandt."
… som Trump vandt "på."

Men ikke nok med, at sproget virker noget ubehjælpsomt, der er også flere påstande, som i hvert fald jeg – vil dog ikke udelukke, at det er min fejl – ikke forstår:

Fire uger inden valget lignede det et historisk nederlag, nu står de med en historisk sejr."
Hvad "historisk" er der i nogle af scenarierne?

"Man kan lave love, som forudsiger naturen og tingene i verden."
Kan man det? Er der ikke snarere tale om, at man forsøger at forudsige? Med skiftende held. Og hvad helt præcist, er mon de "ting" i verden, som lederskribenten hentyder til?

"Men når vi handler politisk, sætter vi os ud over de vedtagne sandheder og regler …"
Gør vi? (Undtagelsesvist vil jeg undlade at undre mig over, hvem dette "vi" repræsenterer og i stedet fokusere på, og undre mig over den påståede handling.)

"Politik er det område, hvor menneske[r] udøver frihed i fællesskab."

Hér ryger min kæde så for alvor af. Hvad betyder den påstand – og det efterfølgende afsnit – overhovedet? Er der tale om politikerne eller om vælgerbefolkningen? I det netop overståede amerikanske præsidentvalg kan der i hvert fald ikke være tale om vælgerne, da de i dén grad blev stækket i deres konstitutionelle ret til at afgive en stemme, grundet diverse former for 'voter suppression' – ikke mindst i republikansk ledede stater.

Som sagt er det muligvis bare mig, men jeg føler mig ved læsning af ovenstående i dén grad som, helt bogstaveligt, uden for stående den – elitære? – bobbel, som 'Lederen' er skrevet ud fra.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

I øvrigt kan Michael Moores opfordring til at 'Disrupt the Inauguration' vise sig at blive lettere sagt end gjort. En tilstand og en begrænsning af nuværende tilkæmpede, erhvervede frihedsrettigheder, som amerikanerne nok lige så godt kan vænne sig til vil blive 'normen' under den kommende regering.