Leder

Rød jul – en ny situation

23. december 2016

Det har for mange været et sort år i Vesten. Meget af det, vi troede, vi havde vundet for altid, er pludselig truet. Nationerne åbner sig ikke længere for hinanden, men lukker sig mod omverdenen. Højrepopulistiske partier, som vi håbede, Vesten var vaccineret imod, er nu i mange europæiske lande mulige regeringspartier.

Donald Trump sagde og gjorde ting, som skulle gøre det umuligt at blive præsident i USA. Imod mexicanere, imod allierede i NATO, imod kvinder og imod alle mulige andre grupper, som vi mente, vi var blevet enige om skulle beskyttes af rettigheder og anerkendes som borgere.

Storbritannien har stemt sig ud af Den Europæiske Union, og modstanden breder sig i historiske stormagter som Frankrig og Tyskland.

Og det liberale demokrati, som forener folkestyre med respekt for menneskerettigheder, er ikke længere det selvindlysende ideal for alle samfund. Vi ser i lande som Polen og Ungarn tendenser til folkestyre uden beskyttelse af mindretal og uden kontrol med flertallets magt. De vil ikke overtage den vestlige pakke som facitlisten for deres samfund.

Det er ikke tilfældige politiske handlinger, men ideologiske markeringer, der tegner et mønster i Den Europæiske Union.

Mange tror ikke længere på løfterne om globalisering som vejen til fremgang for alle. Og de vil ikke have kapitalens fri bevægelighed, hvis det også betyder menneskenes fri bevægelighed.

De sejrende samfund i Vesten er udfordret af deres egne nederlag. 

Globaliseringen blev indtil for få år siden betragtet som en skæbne, vi hverken kunne eller ville undgå. Det skulle være godt for økonomien og dermed for alle. Men det har vist sig, at det, der er godt for økonomien, ikke er godt for alle i Vesten.

Der er én økonomi for overklassen, som profiterer på den globale frihandel, og en anden økonomi for arbejder-og middelklassen, som bliver presset af globaliseringen.

Både den højreorienterede og den venstreorienterede kandidat ved det amerikanske præsidentvalg lovede et opgør med frihandelsaftalerne. De kunne ganske enkelt ikke længere overbevise deres vælgere om, at global frihandel er i alles interesse.

Institutioner som menneskerettigheder, frihandelsaftaler, EU og NATO bliver nu dyrket som folkelige fjendebilleder; den vestlige verden vakler.

Situationen kan virke håbløs. Men hvis Europas socialdemokrater analyserer den rigtigt, giver den radikale muligheder. Europas overklasser frygter populismen og dens konsekvenser. De er bange for, at populismen sætter ild til utilfredsheden på en måde, som kan gøre vores fredelige samfund ustabile.

Den sociale uretfærdighed og den økonomiske ulighed er ikke mere kun et problem, som anfægter venstreorienterede partier og intellektuelle. Det er blevet farligt, fordi det kan skabe social uro.

Efter valget af Trump og sejren til Brexit-tilhængere er erhvervslivet begyndt at tale om, at det er på tide at begynde at lytte til befolkningen.
Læs også

Socialdemokratiet kunne i deres storhedstid bruge frygten for kommunismen strategisk. De borgerlige og den økonomiske overklasse var ængstelige for, at kommunismen kunne blive alternativet, hvis de vestlige samfund blev for uretfærdige. De blev tvunget til at lave omfordeling og give sociale rettigheder. Ikke fordi kapitalen var solidarisk, men fordi den krævede orden og stabilitet.

Og vi kan allerede nu se, at finansielle institutioner som Verdensbanken advarer mod ulighed og opfordrer til, at der skabes en »ny social kontrakt«. Vi har hørt Danske Banks topchef Thomas S. Borgen advare mod konsekvenserne af den økonomiske politik, som har været ført i årtier:

»Hvis danskerne ikke kan se sig selv i skattesystemet og føler, at det er uretfærdigt, splitter du befolkningen. Og så får vi ekstreme holdninger, som ikke fører landet i den rigtige retning.«

Som Peter Thagesen fra Dansk Industri sagde til Information torsdag: »Er der noget, det seneste år har lært os, så er det, at vi ikke skal tage noget af det, vi har opnået, for givet«.

Læs også

Det giver Socialdemokratiet en ny forhandlingssituation: De kan bruge populisme som fjendebillede og kræve omfordeling og rettigheder som betingelse for at bære frihandelsaftaler og globalisering igennem. De kan lave et nyt kompromis med overklasserne og de store selskaber, hvor de får social retfærdighed og opgør med ulighed til gengæld for at sikre stabilitet:

»I kan godt få globalisering og frihandel,« skal de sige: »men det skal være socialt retfærdigt. Så får I også fred og social orden.«

Hvis Socialdemokratiet og venstrefløjen griber chancen, kan det sorte år i Vesten blive til en rød julegave.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Alan Strandbygaard
  • Henrik Brøndum
  • Poul Erik Pedersen
Gert Romme, Alan Strandbygaard, Henrik Brøndum og Poul Erik Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Socialdemokratiet, rødt - Hold dog op !! S er lige så meget midtsøgende og til salg som den anden fløj. Skal jeg minde om hvem der indførte førtidspensionsnedskæringerne og skar i sygedagpengene og gav skattelettelser til dem som har, eller kan du selv huske det?
Det er kun 3 år siden vi havde 'fornøjelsen' af S i regering sidste gang.
Det gør ondt endnu.

Ole Bach, Ole Steensen, Peter Wulff, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Ivan Breinholt Leth, Ib Christensen, Anders Graae, Poul Anker Sørensen, Carsten Wienholtz, Martin Madsen, Flemming Berger, Jørn Andersen, Alan Strandbygaard, Per Torbensen, Helene Kristensen, Tue Romanow, Torben Arendal, Jan Kønig, Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen, Slettet Bruger, Bill Atkins og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Erik Christensen

Interessant leder med gode pointer. Fagbevægelsen, venstrefløjen og forskellige sociale bevægelser kunne strategisk bruge situationen, hvor toppen af det progressive erhvervsliv er bekymret for ulighed, social uro, manglende købekraft til at presse på for en ny social kontrakt i dansk politik (et klassekompromis) som skulle indeholde en fornyelse af velfærdssamfundet (med en ubetinget basisindkomst (jvf. hvad MandagMorgen skriver)) og en forceret grøn omstilling.

Men det kræver at fagbevægelsen og venstrefløjen kender sin besøgelsestid! - og snart begynder at samle kræver og tænke på et fælles visionært politisk projekt sammen. Alternativet og Enhedslisten kunne starte med at tale lidt mere alvorligt sammen om et sådant projekt - så kunne SF og Socialdemokratiet blive gjort interesseret senere.

Kim Houmøller, Ole Henriksen, Jens Thaarup Nyberg og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Findes der i dag uegennyttige interesser i Socialdemokratiet?

Hvor ligger tyngden i det akademisk prægede Socialdemokrati? Hos den økonomiske elite eller hos de socialt udskudte, når det gælder fordelingspolitik?

Efter mange års observationer, er svaret efter min opfattelse ikke indlysende. Der er desværre mange eksempler på, at personer siger ét i partiet, når man henvender sig til vælgerne og gør noget andet, når det gælder egen interessesfære.

Hvis man personligt ikke kan være et godt eksempel, så er der indlysende problemer.

Jeg håber, at mine observationer bliver gjort til skamme.

Klaus Vink Slott, Vivi Rindom, Jørn Andersen, Alan Strandbygaard, Helene Kristensen, Niels Duus Nielsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den utroværdige cyklus Socialdemokratiet har i en valgperiode starter med S-modus i begyndelsen med tilbageblik på de store sejre S har haft før nu,efterfulgt af ingenting-bla.bla. Hele tiden har man fornemmelsen af at de ikke rigtigt mener hvad de siger i en opstemt valgsituation. - Gløden mangler og den kunne man finde hos Jeremy Corbyn i England,der er i gang med at re-revolutionere det gamle arbejderparti efter Tony Blair´s fatale neo-liberale LSD-trip.

Torben Skov, Anders Graae, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Claus Friisberg

Rune Lykkeberg har måske ret i, at den øjeblikkelige politiske situation giver Socialdemokratiet en enestående chance for at få spørgsmålet om lighed taget alvorligt i dansk politik. Men det kræver jo, at partiet selv ændrer tankegang - og ikke kun i ord, men også i praktisk politik. At dømme efter Rosenkrantz-Theils udtalelser i debatprogrammet om fattigdom er der ikke noget, der tyder på, at det er umiddelbart forestående, jf. at hun ikke klart ville svare på, at Socialdemokratiets politik er at afskaffe kontanthjælpsloftet.

Torben Skov, Flemming Berger, Jørn Andersen, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Poul Erik Pedersen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Socialdemokratiet.....gå aldrig tilbage til en fuser.

Hvis noget enkelt parti er skyld i den manglende "Rød blok", så er det socialdemokraterne og deres lange, lange seje ridt som "klasseforræddere".
I den rolle har socialdemokraterne til gengæld aldrig svigtet og altid været til at regne med.

Så længe de ikke er luget helt ud af "den røde blok" så vil man have mere travlt med at kigge sig over skulderne for at undgå knive i ryggen, til at kunne føre den konstruktive og fremadrettede politik landet behøver.

Sosserne kan få rollen som støtteparti uden afgørende indflydelse, indtil de falder helt sammen.

Christian Nymark, Carsten Mortensen, Torben Skov, Ivan Breinholt Leth, Martin Madsen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Jan Kønig og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lederen har fat i noget. Det var Bismarck, der i sin tid opfandt socialstaten, fordi han frygtede socialisterne. Og i Danmark var det socialdemokraterne, der opfandt velfærdsstaten, fordi de og de borgerlige frygtede kommunisterne.

I vore dage er socialdemokraterne blevet borgerlige, og den socialdemokratiske ledelse tilhører selv overklassen, så opfordringen til at bruge populismen som murbrækker for et mere rødt DK vil falde for døve ører i underklassen, som ikke længere har tillid til Socialdemokratiet.

Måske er det snarere en opgave for Enhedslisten, Alternativet og SF?

"I kan godt få lov til at tilhøre overklassen, kære socialdemokrater," skal de sige: "men det skal være socialt retfærdigt. Så får I også fred og social orden."

Christian Nymark, Kim Houmøller, Torben Skov, Ole Henriksen, Helene Kristensen, Jens Thaarup Nyberg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

VELFÆRD ER IKKE NARKO! Det er limen i vores samfund.

Kim Houmøller, Torben Skov, Christian Mondrup, Ole Henriksen, Ebbe Overbye og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Selv SF er ikke et rødt parti. Jeg tvivler efterhånden også på om Enhedslisten er det.

Flemming S. Andersen, Peter Wulff og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Velfærd sætter fri, den skaber uafhængighed for den enkelte. Når der i dag kræves tilbage af offentlige myndigheder, er det udtryk for, at velfærden ikke længere opretholdes: det er netop den ubetingede hjælp i konkrete situationer, der udgør velfærden. Jeg har svært ved at se, hvad det er for en velfærd, man kan kræve mere af, en man har behov for - eller hvad formålet med det skulle være.

Ivan Breinholt Leth

Så indse det dog! Socialdemokraterne er en del af problemet - ikke løsningen. Det er på tide at stille de rigtige spørgsmål: Kan vi overhovedet reformere et system, hvor især finanskapitalen har langt mere magt end nogen demokratisk valgt regering? Hvad er demokrati? Er det at stemme på et politisk parti, hvis valgkampagne er finansieret af transnationale (finans)virksomheder?

Christian Nymark, Flemming S. Andersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Leo, nej, det er netop ikke velfærd. Det er heller ikke velfærd, at vore folkevalgte politikere tror, at de er valgt til at bestemme over borgerne, de er valgt til at bestemme på vegne af borgerne - om udenrigspolitik, om regler for erhvervsliv, om miljøpolitik, forsvar, politi, kultur og social sikring. Men helt principielt kan man i et demokrati ikke gøre forskel på folk under sammenlignelige omstændigheder.
I øjeblikket er politikerne alene optaget af penge: at spare og at poste ud i privat forbrug, fordi de ligger under for en ideologi, der ikke længere lader dem se klart: at vi i vores samfund alle trækker på samme hammel, og vi ikke ser nogen særlig ret for den enkelte til at hæve sig materielt voldsomt meget over det niveau, der er den almene befolknings; men der skal prikkes hold i liberalismeballonen, før gassen kan sive ud og forstanden genindtage sin plads.

Dette er en god og velskreven artikel om den enorme forandring som vesten er ude i i disse år. Og en del af disse forandringer af vores samfundsorden skyldes givetvis bevidste populistiske udtalelser, som er blevet nævnt så ofte, at det uden betænkning betragtes som fakta.

Men efter min mening er artikelforfatteren selv offer for bevidste populistiske budskaber, når han fremfører internationaliseringen som grunden til dette.

Og enhver kan jo også forvisse sig om, at arbejdspladser er blevet flyttet til lande med lav løn, lave eller ingen sociale omkostninger, lave energipriser og ekstremt lave grænser for forurening, der i øvrigt er grænseoverskridende.

Men dette har man faktisk i gennem mange år ganske let kunne takle på en rimelig måde ved at indføre en retfærdig og seriøs importtold, hvor hver af disse parametre ville blive pålagt en afgift på produktet. Og selvfølgelig må man jo også selv acceptere, at andre lande gør noget tilsvarende mod danske produkter, hvis dette er nødvendigt.

Det der efter min opfattelse er det helt store problem, er den økonomiske omfordeling, der virkelig har givet social slagside. Man giver skattelettelser til dem, der tjener mest, og det gør man helt klart på bekostning af de svagest stillede borgere, der samtidig presses på købekraft og velfærd. Således i 1985 var den disponible indkomst for et medlem af overklassen 2,4 gange så høj som en fra arbejderklassen, og i 2009 var det steget til 3,9.

Samtidig er forskellene i formueudviklingen er blevet endnu større. De 10% af befolkningen med de største formuer har nu i gennemsnit en nettoformue, der svarer til 70% af de samlede formuer i Danmark. Og de 90% af borgerne ejer nu kun 30% af formuerne.

Og her ligger det helt store problem for os alle sammen i vesten, der har givet enorm mistillid til politikere, den førte politik og hele den politiske opfattelse. Og ved at placerer en fortsat større andel af indkomsten hos nogle få, der i øvrigt næsten selv bestemmer om de vil betale skat, mister almindelige borgere evnen til at efterspørge varer og tjenester.

Og uden denne efterspørgsel går hjulene endnu mere i stå til skade for de små, for formueejerne de flytter jo blot deres penge og investeringer til et andet og mere lukrativt land.

Flemming S. Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Ole Henriksen, Torben Skov, Vivi Rindom, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis nogen fortsat skulle tro på, at Information var en venstreorienteret avis (det er en udbredt myte - også i medieverdenen) så må den tro, da manes i jorden med denne leder, hvor chefredaktøren stiller sig op ved siden af Danske Bank og Dansk Industri og beder Socialdemokraterne om de ikke nok vil være søde også at sikre hans øvremiddelklassepension og privilegier, når de nu har reddet aktieinvestorerne og de gamle magtpartier og demokratiet fra vælgernes hærgen i det hele taget business as usual:

"De kan lave et nyt kompromis med overklasserne og de store selskaber, hvor de får social retfærdighed og opgør med ulighed til gengæld for at sikre stabilitet."

Ivan Breinholt Leth, Karsten Aaen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Det er jo et ønske om at vende tilbage til blandingsøkonomien, hvilket er en god idé - simpelthen fordi statsejet produktion fører til en om muligt endnu værre udbytning af folkehavet, fordi det står uden den beskyttelse, som staten ellers burde stå for. Problemet er, at staten har valgt forkert alliancepartner i angst for at miste sit værdigrundlag. Det er en kortsigtet betragtning, for der vil altid være nogen, der vil tjene den sidste halvtredsøre. Derudover er der jo det andet og bedre alternativ, at produktionsmidlerne i højere grad bliver andelsejede - selvom det indebærer den ikke ubetydelige risiko, at viljen til at betale skat vil blive stærkt formindsket.