Leder

Smertelige efterveer

Efterveerne fra det ekstraordinære amerikanske præsidentvalg fortsætter med at fascinere

Willie J. Allen Jr.

Debat
19. december 2016

Efterveerne fra det ekstraordinære amerikanske præsidentvalg fortsætter med at fascinere.

Siden den dramatiske valgnat har det mest intenst debatterede emne ikke overraskende været legitimiteten ved Donald Trumps valgsejr. Hillary Clinton fik tre mio. flere stemmer. Trods det vandt Trump, fordi amerikanske præsidentvalg ikke er direkte, men finder sted i delstaterne.

Mandag samles valgmandskollegiet i de 50 delstater for at godkende resultatet, og selv om nogle få republikanske valgmænd formentlig vil stemme på en anden end Trump, er det usandsynligt, at det vil ændre udfaldet. Trump vil indtage Det Hvide Hus 20. januar som den mindst legitime præsident med det mest skrøbelige folkelige mandat i USA’s historie.

Det er kun sket fem gange i historien, at vinderen af et præsidentvalg har fået færre stemmer på nationalt plan end taberen. Endnu mere opsigtsvækkende er det, at de to seneste eksempler skal findes inden for de sidste 16 år.

En vigtig forklaring er befolkningsudvandring fra mindre og overvejende republikanske delstater til store og typisk demokratiske delstater som Californien og New York, hvor demokratiske kandidater er sikre på at vinde, og hvor der derfor finder et vist ’stemmespild’ sted.

Valgsystemets demokratiske anomali giver næring til allehånde konspirationsteorier. Både blandt republikanere og demokrater er der vælgere, som er overbevist om, at modparten benytter sig af illegitime metoder. Det undergraver tilliden til valgsystemet.

Allerede under valgkampen advarede Trump om valgsnyd, hvis han skulle tabe. Og efter valget er det blevet Clintons tur til at skyde skylden for sit nederlag på eksterne faktorer. Under et møde med donorer torsdag i sidste uge sagde hun uden forbehold, at ansvaret for hendes nederlag i de tre industristater Michigan, Wisconsin og Pennsylvania var FBI’s og Ruslands præsident Vladimir Putins.

Det er værd at minde om, at Trump kun vandt 80.000 flere stemmer end Clinton i disse tre stater, hvilket bragte ham over mållinjen i dysten om at vinde et flertal på 270 valgmænd i USA’s 50 delstater. Hvis et tilsvarende antal vælgere af demokratisk observans i sidste øjeblik havde besluttet sig for at gå ud og stemme fremfor at blive hjemme ville Hillary Clinton være løbet af med sejren.

Den sejr ville have været svær for Trump at så tvivl om: Clinton vandt jo samlet set tre mio. flere stemmer end ham. Ikke desto mindre udsendte Trump forleden et yderst fantasifuldt tweet, hvori han uden at fremlægge indicier, endsige beviser, hævdede, at Clintons tre mio. ekstra stemmer var »forfalskede«.

For den nærtagende ejendomsmagnat handler det om at miskreditere den for ham pinlige kendsgerning, at han vandt valget med et minus på tre mio. stemmer, ved hjælp af misinformation eller falske nyheder – et velkendt våben, som autoritære ledere ofte tyer til i vanskelige tider.

Men der er også andre grunde til Trumps kværulantiske tweets. FBI-chefens malplacerede meddelelse til Kongressen kort tid før valget om fundet af nye e-mails, der kunne være relevante for en genåbning af sagen mod Clinton, gav Trumps hetz mod hende et skær af legitimitet.

Og endnu alvorligere for Trump er sagen om russiske hackeres indbrud i Det Demokratiske Partis landsudvalgs database. I sidste uge oplyste The Washington Post, at CIA i en klassificeret rapport – der endnu ikke er overgivet til Kongressen – konkluderer på baggrund af indicier, at formålet med indbruddet var at favorisere Trump, som Putin skulle anse for at være mere venligt indstillet over for Rusland end Clinton.

Fredag hed det, at FBI – hvis standarder for bevisførelse er strengere end CIA’s – og Barack Obamas nationale efterretningskoordinator er enige i CIA’s konklusion.

Obama tager dog FBI’s indblanding og CIA-rapporten med et gran salt. På et pressemøde fredag tog han implicit afstand fra Hillary Clintons letkøbte bortforklaring af sit valgnederlag.

Hertil kan man føje, at Clinton har valgt den lette og potentielt farlige udvej i en post mortem-analyse. Det er vigtigt at få alle facts på bordet om de russiske hackere, men når det kommer til stykket, har hun kun sig selv og sin inkompetente kampagne at bebrejde for et nederlag til en kandidat, som en anden demokrat med sikkerhed ville have jordet.

Clinton og hendes parti bør afholde sig fra at fremsætte løse påstande. Det bekræfter blot Trump i, at hans skyd-fra-hoften-stil er acceptabel politisk praksis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sascha Olinsson

Ni vi snakker om løse påstande og letkøbte bortforklaringer så drop lige den der med at Clintons kampagne var så ringe og enhver anden demokrat ville kunne have vundet over Trump- det er der altså ingen beviser for. Ingen andre republikanere kunne vinde over Trump og Clinton fik næsten 3 mill. stemmer flere end Trump.

Ib Lynæs Hansen

Da 94% af stemmerne var optalt, havde Trump flertal. Siden har Clinton løbende fået ½millionvis af stemmer, højst mærkeligt. Men som Trump siger, hvis antallet af stemmer var afgørende, havde jeg været nødt til at pendle mellem Californien og New York for at vinde. Nu kunne jeg i stedet besøge en masse dejlige stater i USA. Clinton vandt 3½ mill flere end Trump i Californien.
Det ville være great, hvis USA blev kendt for fair deal mellem ligeværdige, som Trump fremhæver ved hvert møde, i stedet for at krigspolitikken, der havde linet op til atomvåben, var blevet fortsat til gavn kun for den øverste økonomiske elite.