Leder

Af sted mod Aleppo

28. december 2016

2. juledag begav 4-500 mennesker sig på vej fra flygtningelejren i Tempelhof i Berlin mod Aleppo i Syrien.

De går til fods den modsatte retning ad flygtningeruten gennem Europa, som sidste år skabte ikoniske billeder af børn, gamle og familier, der forsøgte at redde deres liv. Nu vil aktivisterne efter eget udsagn forsøge at redde andres liv ved at marchere for fred – efter planen flere tusinde kilometer og hele vejen ind i den syriske borgerkrig.

De skriver sig ind i en trend af spontant opståede civilbevægelser, hvor folk mobiliserer til ’at gøre noget’. Nogle gange er det som her en ren protest, andre gange er målet konkret at hjælpe andre mennesker, men fælles for bevægelserne er, at de opstår som reaktion mod en politisk retorik, politiske stramninger eller politisk afmagt, som efterlader en gruppe mennesker i nød.

Herhjemme brød fænomenet igennem under netop sidste års flygtningekrise. Myndigheder og etablerede humanitære organisationer kunne eller ville ikke hjælpe den store gruppe mennesker, der pludselig vandrede ad de danske motorveje, og i stedet opstod et netværk af frivillige, der samlede flygtninge op i deres egne biler, indsamlede tøj og mad eller koordinerede deres transport på Hovedbanegården.

Hele vejen gennem Tyskland er marchen anmeldt som en demostration, og den er derfor under politibeskyttelse.
Læs også

Før dem havde gruppen af Venligboere spredt sig til hele landet for at hjælpe eller bare mødes og snakke med asylansøgere for at vise dem, at der trods den hårde udlændingepolitik i Danmark faktisk var nogle, ’som ville dem det godt’.

Fænomenet er blevet kaldt en social modstandsbevægelse og bredte sig for alvor til socialområdet i sommer, hvor Næstehjælperne engagerede sig mod stigmatiseringen af arbejdsløse.

I Danmark har vi en lang tradition for frivilligt arbejde, men det stærke ved de nye bevægelser er, at de når ud til nogle mennesker, som ellers ikke nødvendigvis ville engagerere sig, og deres mål er dem, hvis sag ingen andre kæmper.

Nogle hundrede marcherende europæere med hvide flag vil næppe få Syriens diktator til at skifte kurs, men aktionen er et udtryk for, at medmenneskeligheden stadig trives. Det kan man godt tillade sig at glædes over i en tid, hvor man let kunne foranlediges til at tro, at alle var sig selv nok.

Serie

Lys i mørket

2016 har været et fortvivlende år, men Information leder i denne serie efter det, der giver håb for det nye år.

Seneste artikler

  • Vi vil have den, den kultur

    3. januar 2017
    På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden
  • Modstand!

    31. december 2016
    I stedet for hændervridende og resigneret at beklage landets sørgelige politiske tilstand og male fanden på væggen er millioner af amerikanere rede til at trække i kampuniform og yde modstand
  • En ny begyndelse

    30. december 2016
    Der skete noget godt i 2016. Den transatlantiske handels- og investeringsaftale TTIP grundstødte. Det samme gjorde aftalen mellem USA og 11 andre stillehavsnationer, TPP
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu