Leder

Vand, der samler

7. december 2016

I dag kan man komme billigere fra København til London, end man kan komme fra hovedstaden til Ærø. Den økonomiske afstand mellem de to hovedstæder er således mindre end afstanden mellem centrum og periferi i Danmark.

Indimellem forekommer den politiske afstand mellem København og udkanterne af Danmark også større end mellem Europas hovedstæder.

Det er årsagen til, at Venstre-regeringen i efteråret lavede et forsøg med billigere færgebilletter, og at man i finansloven 2017 afsatte yderligere et millionbeløb til sænkning af taksterne. For hvis man skal finde steder i Danmark, som føler sig langt væk fra landets centrum på godt og ondt, er det de danske øer.

Den daværende regeringen havde derfor sat sig som mål at indføre trafikal ligestilling, så det kunne komme til at koste det samme at transportere sig på de blå landeveje, som vejene på fastlandet.

Arbejdet fortsætter forhåbentligt hos den nye VLAK-regeringen. I regeringsgrundlaget med det grønne trekløver på forsiden bliver ordet ’sammenhængskraft’ i hvert fald nævnt nogle gange, og der bliver lagt op til, at flere af statens arbejdspladser skal fordeles i hele landet.

Da vores nye kulturminister, Mette Bock (LA), i sidste uge blev interviewet af DR, gav det et indtryk af, at ministeren har et ønske om, at landet skal hænge sammen. I interviewet sagde Mette Bock, at hun ville sende alle hovedstadens børn en tur over Fyn, med færgen til Als og rundt i Jylland. Samtidig skulle alle danske børn udenfor København besøge deres hovedstad for at se de kulturelle institutioner. »De skal kende deres eget land«, lød begrundelsen fra ministeren.

Det lyder ganske fornuftigt, men udtalelsen vidner også om, at det i dag ikke er en selvfølge, at børn kender til de mange krinkelkroge og nuancer, som findes jævnt fordelt over hele landet. Og måske værre endnu, at man ganske nemt kan dele befolkningen op i kategorierne »udenfor hovedstaden« eller fra »hovedstaden«.

Hvis Danmark skal forblive et sammentømret land, er det vigtigt, at vi forstår, at der findes andet end provins og hovedstad. Danmark har andet at byde på, og her kan de forbedrede vilkår for øboerne måske være med til at vise vejen.

For hvis det kommer til at koste det samme at transportere sig på vandet, som det gør på landevejene, vil færre måske være tilbøjelige til at vælge øerne fra.

Det var ikke helt løgn, da en øbo forleden på en reportagetur til Ærø fortalte avisens udsendte, at mange danskere kender de græske øer bedre end de danske.

Læs reportage fra Ærø»Det er, som om alle har glemt, at Danmark er et ørige«

Det er problematisk for øboerne, som er afhængige af turismen. Og måske kan det være en af forklaringerne på affolkningen. I 2014 var der kun 260.000 øboere tilbage i Danmark på de 13 mellemstore- og de 27 småøer. Inklusive Bornholm. Til sammenligning var der 306.000 i 1976.

Jo mindre ø-samfundene bliver, jo dyrere bliver de i drift for alle landets skatteborgere. Når den nærmeste læge ikke længere er rundt om hjørnet, men på fastlandet, må en lægehelikopter i luften, og når antallet af børn svinder ind, bliver institutionerne dyrere at drive. Det er altså tvivlsomt, om det er økonomisk fornuftigt at lade øerne sejle i deres egen sø.

Samtidig har øerne også en værdi i sig selv, som ofte bliver glemt i vores centrum-fikserede verden. I weekendens artikel om trafikal ligestilling sagde ø-filosoffen Jørgen Rasmussen det meget godt:

»Øer kan få mennesker til at opdage nogle værdier, som er ved at gå tabt i storbyerne. Det er sansen for det afgrænsede. Det er sansen for, at nu er jeg lige her, og jeg er forankret et bestemt sted i verden. Jeg skal ikke nødvendigvis fare rundt og tro, at jo mere jeg er i bevægelse, des bedre et liv får jeg.«

Det virker næsten for nemt, at øernes eget forslag er, at staten sender flere penge, så færgebilletterne kan blive billigere. Men i virkeligheden kræver øboerne blot deres ret, når de beder om de 281 millioner, som det årligt vil koste at indføre fuld trafikal ligestilling. Resten af Danmark får også deres veje betalt af skatten. På land er det heller ikke billigt at binde landets trafik sammen. Det kostede f.eks. cirka 5,2 milliarder kr. at bygge Silkeborgmotorvejen, som åbnede i september.

Hvis fuld trafikal ligestilling til øerne bliver prioriteret, vil det sende et signal om, at der skal mere end lidt vand til at skille os ad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Catrina Jessen

Du omtaler ikke, at danske vognmænd sender lastbiler Kalundborg-Samsø, Samsø-Aarhus og modsat, i stedet for at anvende Molslinien eller tage turen over Storebæltsbroen.

Selvfølgelig for at mindske omkostningerne - der er jo gedigne tilskud til færgesejlads til og Samsø.

Michael Kongstad Nielsen

På Vesterbro har kommunen investeret tonsvis af kroner i byfornyelse for at løfte de gamle saneringsmodne ejendomme op til et "smart" niveau. Hvorfor skal vi andre betale for det?

Finn Thøgersen

Der var nu især én lille, extremt dyr ø mange af os gerne ville være foruden:

Slotsholmen

Sikke en fred og ro der ville være hvis den blev udstykket som et selvstændigt land