Leder

Velkommen udskiftning

22. december 2016

Udskiftningen af FN’s generalsekretær er typisk en begivenhed, der ikke vækker megen opsigt uden for diplomatiske kredse.

Den sydkoreanske diplomat Ban Ki-moons afgang og tidligere portugisiske ministerpræsident António Guterres’ overtagelse af lederposten er tilmed blevet overskygget af chokvalget i USA og tragedien i Aleppo.

Men der er god grund til at ænse nogle få lysglimt af håb i FN’s magtskifte på et tidspunkt, hvor hele fundamentet for verdensorganisationen – konventionerne om de universelle menneskerettigheder – synes at vakle.

Vil flygtninge, statsløse, civile i krigsområder, krigsfanger, kvinder og børn fortsat kunne stole på, at FN’s medlemslande føler sig forpligtet af konventionerne? Spørgsmålet er legitimt, fordi et voksende antal lande, især autoritære styrer, udtrykker tvivl.

På den front giver valget af Donald Trump til USA’s næste præsident ikke anledning til optimisme. USA var initiativtageren til FN, men intet tyder på, Trump vil prioritere forsvaret af den liberale verdensorden særligt højt.

Det er derfor betryggende, at Guterres – FN’s højkommissær for flygtninge 2005-15 – har opbygget værdifuld ekspertise og erfaring på netop dette vigtige område. Desuden har han en fod solidt plantet i den tredje verden i kraft af et vidtstrakt kontaktnet i Portugals tidligere kolonier i Sydamerika, Afrika og Asien.

Hans anden fod står heldigvis i den vestlige lejr. Hans baggrund som socialdemokrat og begejstret EU-tilhænger gør Guterres til et barn af den liberale verdensorden. Han blev ovenikøbet valgt med støtte i Sikkerhedsrådet fra Kina og Rusland.

FN kunne næppe have fundet en anden international skikkelse, der er så godt klædt på til at imødegå tidens aktuelle udfordringer.

Guterres efterfølger en tidligere sydkoreansk udenrigsminister, der har tilbragt næsten hele sin karriere på det internationale diplomatis bonede gulve. Ban Ki-moons største bedrift er at have lagt et vedvarende pres på stormagterne for at få en ny international klimaftale i hus. Det lykkedes i Paris.

Ellers er det svært at få øje på andre vellykkede projekter i hans otte år lange tjenestetid. Det lykkedes aldrig den lavmælte Ki-moon at inspirere og motivere medlemslandene. At mægle er en vigtig opgave for en FN-leder, men man skal også kunne lede. Det gjorde han alt for sjældent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Anne Albinus
  • Jens Thaarup Nyberg
Anne Eriksen, Anne Albinus og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

"Hans anden fod står heldigvis i den vestlige lejr. Hans baggrund som socialdemokrat og begejstret EU-tilhænger gør Guterres til et barn af den liberale verdensorden. Han blev ovenikøbet valgt med støtte i Sikkerhedsrådet fra Kina og Rusland."

Med den ene fod ude over kajkanten, og den anden fod på en bananskrald - det skal nok blive godt!
Det er ikke 2 uger siden at Information lagde den liberale verdensorden i graven.
Velbekomme.

God dag der ude

Det er jo ikke "kun" de autoritære regimer, der trodser FN. Det gør lille demokratiske Danmark skam også, hvilket de mange sager på asylområdet vidner om. Og hvorfor havde Lars Uløkke så travlt med at skjule en skideballe fra Ban-Ki-moon om smykkeloven?
I går kom det frem, at V-regeringen v/Karen Ellemann havde ignoreret henstillinger fra Europarådet om at ændre på partistøttereglerne i over et år. Så vi skal nok ikke pege fingre ad nogen, for vi kan godt selv.

Det er jo ikke "kun" de autoritære regimer, der trodser FN. Det gør lille demokratiske Danmark skam også, hvilket de mange sager på asylområdet vidner om. Og hvorfor havde Lars Uløkke så travlt med at skjule en skideballe fra Ban-Ki-moon om smykkeloven?
I går kom det frem, at V-regeringen v/Karen Ellemann havde ignoreret henstillinger fra Europarådet om at ændre på partistøttereglerne i over et år. Så vi skal nok ikke pege fingre ad nogen, for vi kan godt selv.