Leder

Vores fælles samtale

30. december 2016

Når 10. sæson af X Factor fredag ruller over skærmen på DR1 er debatten i gang igen: Skal DR virkelig sende det lort? Er det virkelig public service?

X Factor er blevet en kulturel markør. »Enten så elsker folk det, eller også elsker de at hade det,« som værten Sofie Linde har sagt.

Debatten om X Factor er debatten om DR. Og debatten om DR er kampen om vores kulturpolitik – og dén kamp blotlægger altid skellet mellem ’eliten’ og ’folket’.

Hvis du læser dette, er du sikkert veluddannet, ser DR2 og køber økologi og fuldkorn (sådan er det med Informations læsere). Og så er du sikkert også lumpen ved solarie, toastbrød og TV3. Og X Factor. Det er i hvert fald karikaturen: Klog og kedelig vs. dum og sjov.

DR’s evige hovedpine er, at de skal favne alle danskere. Der skal både være Disney Sjov, Deadline og pik-og-patter-radio. Alle betaler licens, og alle skal have noget for pengene.

Da der kun var én tv-kanal, var seertal ligegyldige – ingen zappede væk. I dag er det anderledes, for hvorfor bruge 3,7 mia. kr. om året, hvis kun er en lille elite kigger med? Hvis ’public’ siver ud af public service, dør DR.

I en tid hvor alle taler om folket og eliten og ekkokamre på Facebook, skal DR være med til at samle nationen. Engang var folkeskolen, kirken og foreningslivet kollektive samlingspunkter, i dag er det medierne. Det kan X Factor.

Danmarks Radio var i krise, da det i 2007 besluttede at sende X Factor – et program, der skulle blive koncernens største underholdningssucces nogensinde. Men både på bestyrelsesgangen og i offentligheden medførte det store diskussioner, for programmet brød med ideen om, hvad der var ’DR-værdigt’. Siden er X Factor blevet centrum for debatten om public service. En række hovedpersoner genfortæller det skelsættende første år
Læs også

I sidste sæson var der i gennemsnit 1,4 mio. seere pr. afsnit plus 126.000 seere på dr.dk (en stor del bliver i øvrigt hængende til TV Avisen, som bliver sendt lige bagefter – på den måde arbejder underholdning og oplysning sammen). X Factor er en ramme om vores fælles samtale. Ligesom landskampe eller DR’s dramaserier.

Halvanden million seere kan selvfølgelig tage fejl – ligesom fluer. Venstresnoede akademikere mener stadig, at vi bør frygte al massekultur, fordi kimen til totalitarisme og hjernedød kapitalisme bor i sitcoms og dåselatter. Men det er en kliché.

Bevares, X Factor er ikke stor kunst eller hård oplysning, men det giver seerne en forståelse for kunstneriske udtryk og tager dem på en dannelsesrejse, hvor deltagerne skal kultivere sig selv gennem flid og udklædning. Og så er det sjovt.

Og hvem siger egentlig, at alle DR-programmer skal ramme midt på public service-skiven? I så fald ville der kun være P1-debat og Horisont tilbage. Og hvem gider se det? Ja, Informations læsere selvfølgelig. Men der er brug for lidt flere end det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har vi ikke som nation lov at vælge, at der er nogle værdier vi ønsker at fremme frem for andre?
Tænk hvis vi havde det samme syn på folkeskolens pensum, som vi har på DR'S indhold. Det burde afprøves.

TV skal være, hvor samfundet er, og samfundet er ikke pik&patter, mere eller mindre talentfulde amatører eller folks uforgribelige, men ubefæstede meninger om dit og dat.
Public service skal løfte, det skal give til folket, hvad der ellers kun er eliten beskåret - og folket skal være forberedt på at tage imod det efter minimum 9 års skolegang.
Vi lever i et demokrati, og det forventes, at folk både kan og vil deltage og bidrage til samfundets bærende elementer ved at følge med i det, der er væsentligt - men ikke dermed mindre sjovt.
DR er faktisk ganske skrappe til satire, men de gemmer det væk på DR2, mens folk bliver spist af med alskens livsstilsprogrammer på DR1, der er det rene og skære tidsfordriv, fluffy som en flødebolle.
Det viser sig gang på gang, at virkeligt indhold på hovedkanalen samler seere, og det må være den almindelige forventning, at det også er dér, man finder de programmer, der må tilstås en vis vigtighed. Licensen skal faktisk sikre, at DR ikke bliver en butik, der skal tilfredsstille nogle kunder, men tværtimod skal være vores vigtigste kulturinstitution. Man kunne derfor også ønske, at der blev gearet ned for journalismen og speedet op for alskens programmedarbejdere med anden faglig baggrund. Lad os få 19:30'eren tilbage og skrotte de andre.

Der er også possitive ting at tilføje, DR har lavet et hav af programmer om muslimer, men nu har de lavet en genistreg, nu kommer der programmer om danskere som konverterer til islam, de laver en tvist. Super.
Hvorfor ikke lave programserier om jøder, eller er DR bange for der kommer en mand med stor cigar fra Hollywood?
Det er vestlig fattigdom, at skal slæbes med historisk dårlig tv og seks arrogante dagblade hvis fornemste opgave er at isolere folket og proppe os med ignorance, som om vi ikke indeholder nok af det i forvejen.