Leder

43 måneders bureaukrati

4. januar 2017

De færreste kan være uenige i, at 43 måneder eller tre og et halvt års sagsbehandling er uacceptabelt lang tid, når de danske myndigheder skal give statsborgerskab til en danskers børn, der har en umiddelbar ret til det.

Ikke desto mindre var det tilfældet i Nourou Moussas sag, som Information beskrev tirsdag.

Mens det danske bureaukrati foldede sig ud på værste vis, måtte hans to små sønner vente år efter år i Togo. Og selv efter, at børnene i oktober sidste år fik deres danske statsborgerskab, har de endnu ikke modtaget danske pas, der kunne have givet dem mulighed for at fejre jul og nytår her i landet, sådan som deres far havde håbet.

Sagen vidner om et system i særdeles ringe forfatning. Det er velkendt, at sagsbunkerne hober sig op på indfødsrets- og udlændingeområdet med ekstremt lange ventetider til følge, og det er velkendt, at sagsbehandlingen ikke ligefrem er serviceminded, men til tider snarere fjendtlig.

Det var først, da Johanne Schmidt-Nielsen kontaktede integrationsminister Inger Støjberg om Nourou Moussas sag, at der for alvor kom gang i sagsbehandlingen.
Læs også

På et tidspunkt i forløbet faldt der dog en beklagelse fra Ankestyrelsen over den lange sagsbehandlingstid i Nourou Moussas sag. Det var bare ikke Nourou Moussa, styrelsen beklagede over for, men en anden af de involverede myndigheder, nemlig Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor.

Det er vanskeligt at løsrive sig fra mistanken om, at det politiske klima har medført tilstande på udlændingeområdet, som vi ikke ville acceptere andre steder i forvaltningen. Det er derfor glædeligt, at de fleste partier er enige om at kritisere myndighederes ageren i Nourou Moussas sag.

Dansk Folkepartis afvisning i dagens avis af, at der er det mindste galt med forløbet, minder om, at kritikken ikke er en selvfølge.

For Nourou Moussa havde det tilsyneladende en gavnlig virkning at henvende sig til Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen. Hun stillede et spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg om sagen.

Så kom der skred i sagsbehandlingen, og ikke lang tid efter fik Nourou Moussas børn tilkendt dansk statsborgerskab.

For ham og børnene er det selvsagt glædeligt. Men retssikkerhedsmæssigt er det dybt bekymrende, hvis myndighederne først retter op på horribel sagsbehandling, når en kendt politiker tager sagen op.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • peter fonnesbech
  • Pia Qu
  • Nils Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Hans Larsen
Torben Skov, peter fonnesbech, Pia Qu, Nils Sørensen, Niels Duus Nielsen, Ejvind Larsen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den helt urimelige lange sagsbehandlingstid er - desværre - ikke noget, der kun forekommer på dette forvaltningsområde. Urimeligt lange sagsbehandlingstider er efterhånden fuldstændig normal standard indenfor det meste offentlig forvaltning. Det gælder SKAT (bindende forhåndsbesked, klager over ejendomsvurderinger mv), Arbejdsskadestyrelsen, Geodatastyrelsen - you name it.

Og det har absolut intet med såkaldte "personalebesparelser" at gøre. Årsagen er ene og alene, at de offentligt ansatte med politikernes (uanset partifarve) fulde accept har den holdning, at borgerne er til for dem - og ikke omvendt!